Stiftmagasinet August 2014

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // August 2014

14 // Eksistens samtaler:

Sproget er en muskel, der kan trænes 16 // Konflikten i Ukraine:

Kirken opfordrer

til dialog

NÅR MAN FØRST HAR HILST PÅ HINANDEN ER DET SVÆRT AT BLIVE UVENNER 8 // Interview med kordegn og ølekspert Henrik Skovborg

STIFTSMAGASINET // AUGUST 1

LEDER AF REBECCA RUDD

SOMMERENS FRED Det er endnu sommer, og flere af os har forhåbentlig allerede haft gode dage i solen og tid til at tale godt og længe med familie og venner.

Kirkens rolle i dagens samfund kan betragtes fra flere vinkler. Lise-Lotte Rebel tager i Stiftsmagasinets klumme Replik fat i sprogets betydning. De store ords betydning. Kan et sprog blive for fladt, og kan kirkens opgave også være at holde sproget levende? Læs mere side 12.

Vi forstår os selv og verden omkring os gennem sproget, og i samtalen flytter vi os i forhold til hinanden. Eksistenssamtaler kalder Erik Høgh-Andersen det tiltag, som kirken i Jægersborg har gjort i forhold til en gruppe mennesker, der normalt ikke ville bruge kirkens tilbud.

Men som gerne vil i samtale om tilværelsens dybder. Læs om eksistenssamtalen side 14.

FORSONING I kirken er der tid til samtale, tid til at lytte – men er vi gode til at lytte til hinanden, os der har vores arbejdsliv inden for kirkens mure? Kordegn Henrik Skovborg kom med erfaringer fra det private erhvervsliv og tænkte sit, da han mødte kirkens arbejdsrutiner. Kan vi blive bedre til at give hinanden plads og en god start på dagen? Læs interview side 8.

Dialog kan løse konflikter, men hvordan med konflikter i verdens brændpunkter? Kan kirken og det kristne sprog gøre en forskel, der hvor uenigheden er kompleks og ingen bare har ret? Kristian Høegh rejste til Ukraine med sin hustru Tatiana som tolk, og her mødte de et kirkeligt overhoved, der ikke stod tilbage for igen og igen at opfordre til dialog. Læs rejsebeskrivelsen side 16.

Hver søndag bedes der i kirkebønnen om fred. Om fred mellem folkeslag, mellem venner og kollegaer eller i sjælen hos den enkelte. Hver gang bedes der ud fra den samme overbevisning: at Guds ord til os kan skabe fred og forsoning.

Guds fred til alle, og fortsat god sommer!

Redaktøren

STIFTSINITIATIVPRISEN For at fremme idéskabelsen i stiftet, har Stiftsrådet besluttet at fortsætte med Stiftsinitiativprisen, som alle menighedsråd har mulighed for at vinde.

• Stiftsinitiativprisen er en årlig pris, der tildeles et eller flere menighedsråd, der kommer med et udviklingsprojekt, der virker menighedsopbyggende, og som efterfølgende kan anvendes i hele stiftet, hvis det ønskes.

• Prisen uddeles ved Landemodet – begrundes af formanden for Stiftsrådet og overrækkes af biskoppen.

• Stiftsrådets Idéudvalg er dommerudvalg.

• Prisen består af et diplom, som kan hænges op i menighedslokalerne, samt en kontant sum på 10.000 kr., som menighedsrådet kan anvende efter eget ønske.

2 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Gode ideer skal ikke skjules, men skal frem i lyset, så de kan virke som inspiration for andre menighedsråd.

Så hvis menighedsrådet har taget et godt initiativ, som man mener, at andre menighedsråd i stiftet kan have glæde af, kan man fremsende en beskrivelse af projektet til Helsingør Stiftsadministration, kmhel@km.dk inden 16. september 2014, og derved kandidere til prisen.

INDHOLD FORKYNDELSE, DER TALER DE UNGES SPROG

6

Leder................................................................................. 2 RUNDT I KIRKEN Åndelig bjergbestigning med Brandes og Bukdahl........ 4 Bekymret biskop............................................................... 5 Forkyndelse, der taler de unges sprog............................. 6 Sådan undgår sognet ekstra udgifter............................... 7 INTERVIEW Når degnen smiler til præsten.......................................... 8 REPLIK De store ord....................................................................... 12 SOKRATISKE SAMTALER Vores sprog om eksistens er en muskel, der kan trænes.14 REJSEBESKRIVELSE Må alle, der strides, forsone sig........................................ 16 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT • Landemode.................................................................... 20 • Stiftsstævne for Ydre Mission...................................... 20 • Sensommertur 2014...................................................... 20 • Kortfilm i konfirmationsforberedelsen....................... 21 • Konference om Sorggrupper i folkekirken................. 21 • Inspirationskursus 2015................................................ 21 • Skolereform og konfirmations­forberedelse................ 22 • Kommunikation og forandring i sognets kirke.......... 22 • At fortælle en historie................................................... 23 • Nye præsteansættelser.................................................. 23 BAGSIDEN Kortfilm & konfirmander................................................ 24

8

INTERVIEW MED HENRIK SKOVBORG

16

UKRAINE: KIRKEN OPFORDRER TIL DIALOG

Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Rebecca Rudd, rr@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalget: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Pernille Nærvig Petersen (konsulent), Jørgen Demant (konsulent), Kirsten Diemer (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Anders Haubart Madsen (journalist), Rebecca Rudd (konsulent og redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus

STIFTSMAGASINET // AUGUST 3

RUND T I KIRKEN

ÅNDELIG BJERGBESTIGNING MED BRANDES OG BUKDAHL STORE ORD OM SJÆLESORG, FORSONING OG POESI GAV 150 PRÆSTER NY INSPIRATION TIL ÅRETS STIFTSKONVENT

Lars Bukdahl forklarer

”Når vi bruger de store ord – og det skal vi i kirken – hvilken dækning er der så?” Med dette spørgsmål hængende i luften indledte biskop Lise-Lotte Rebel årets stiftskonvent i Helsingør Stift. 150 præster deltog i det, der skulle vise sig at byde på en gedigen åndelig og intellektuel opfyldning om ”De store ords teologi”.

Allerede i det indledende indlæg, tog Lars Christiansen tilhørerne med op i de højere luftlag og ind i Georg Brandes’ tankegods om oplysning. Forskeren forsøgte samtidig at nuancere et udbredt positivt billede af den store danske tænker – blandt andet ved at nævne, at Brandes var imod flere aspekter ved demokrati og en indædt modstander af Grundtvigs tanker om folkeoplysning. ”Dertil kommer Brandes’ forherligelse af geniet over for masserne,” sagde Lars Christiansen.

KAOTISK RIS OG ROS TIL POESI Om aftenen var det litteraturkritiker fra Weekendavisen, Lars Bukdahl, der fik det hele lidt ned på jorden igen.

Den excentriske og passionerede anmelder kom med sit bud på, hvor poesien bevæger sig hen med en række 4 STIFTSMAGASINET // AUGUST

konkrete nedslag i nyudgivelser. ”Det bliver helt sikkert kaotisk det her,” indledte Bukdahl, mens han fægtede med hænderne foran tavlen og sendte både ris og ros mod nutidens lyrikere.

Frem på tavlen fremkom organiseret kaos i form af en model for poesiens to virkeligheder. Ifølge Bukdahl er det tidens tegn, at flere poeter tager udgangspunkt i et ‘digterjeg’ – også prinsgemal Henrik, der netop har udgivet en ny digtsamling – men som Bukdahl mener, burde opgive skriveriet. ”Poesi er i en underlig prekær situation, fordi det er etableret i vores læsebevidsthed, at når man læser et digt, så er det digteren, der taler om sig selv. Men det forholder sig ikke nødvendigvis sådan,” sagde anmelderen og fremhævede blandt andet Theis Ørntoft, Signe Gjessing, Maya Lee Langvad som nogle af tidens nyskabende og anbefalelsesværdige skribenter.

SJÆLESORGENS OPSANG TIL TIDEN Hospitalspræstens sjælesorg handler ifølge Christian Juul Busch om at: ”finde nogle ord at iklæde folk i en situation, hvor de er nøgne af sorg”.

RUND T I KIRKEN

Men sjælesorg er ikke altid let at komme igennem med, mener Christian Juul Busch. Undervejs i sit oplæg kom han nemlig med små stikpiller om en tilstand, han kalder for ”projektmenneskets tid”. ”Det er karakteristisk ved vores tid, at vi føler os usårlige,” sagde hospitalspræst Christian Juul Busch, da han læste op fra gæstebogen fra kirkerummet på Rigshospitalet.

Vi spørger altid hinanden; "Hvad gør du så og laver"? Hvorfor spørger vi ikke: "Hvordan har du det"? ”Vi spørger altid hinanden; ”Hvad gør du så og laver”?

Hvorfor spørger vi ikke: ”Hvordan har du det”?”

Hospitalspræsten kom samtidig med en advarsel om, at præsternes faglige anerkendelse er truet på hospitalerne, hvor psykologer får mere og mere at skulle sige. ”Hvis vi ikke beskriver, hvad vi gør, så eksisterer vi ikke,” sagde han.

Hans Vium Mikkelsen om forsoning

DVD TIL KONFIRMATION Sjælesorg er også central i filmen ‘Helium’, der handler om en døende dreng, der finder trøst i en fortælling om himmeriget Helium. Kortfilmen, der vandt en Oscar, blev vist på stiftskonventet, da den er med på en ny dvd til konfirmandforberedelse, som Helsingør Stift udgiver i samarbejde med filmmagasinet Ekko til efteråret.

BEKYMRET BISKOP BISKOP LISE-LOTTE REBEL ØNSKER IKKE BLOKTILSKUD OG LOVFÆSTET BISPEKOLLEGIUM, SOM FORESLÅET OM NY STYRING FOR FOLKEKIRKEN. Biskop Lise-Lotte Rebel kritiserer i et høringssvar forslaget om, hvordan folkekirken skal styres i fremtiden.

Biskoppen over Helsingør Stift retter sin kritik mod den for nylig offentliggjorte betænkning 1544 om folkekirkens styre for at indeholde helt nye forslag om at indføre bloktilskud og et lovfæstet bispekollegium.

BLOKTILSKUD SVÆKKER FORPLIGTIGELSE Et flertal bag betænkningen skriver, at man "anbefaler, at statens tilskud til folkekirken omlægges til et ikkeøremærket bloktilskud, der udbetales til fællesfonden, hvorefter anvendelsen af det disponeres i sammenhæng med øvrige fælles indtægter."

Det tiltag advarer biskoppen imod: "Bloktilskud kan jeg ikke gå ind for. Jeg ser indførelse af bloktilskud som en svækkelse af statens forpligtelse i henhold til grundlovens § 4. Endvidere vil indførelsen

af et bloktilskud politisere et kirkeråds arbejde i unødig grad, idet det vil åbne for et ubegrænset felt af omfordelinger," skriver Lise-Lotte Rebel blandt andet i høringssvaret til Kirkeministeriet.

BISPEKOLLEGIUM MANGLER AT BLIVE TÆNKT IGENNEM Biskoppen begrunder sin skepsis over for indførelsen af et lovfæstet bispekollegium med, at forslaget mangler afklaring om magtforhold samt klangbund i traditionerne.

"Med hensyn til forslaget om et lovfæstet bispekollegium, så måtte indførelsen af et sådant forudsætte en teologisk gennemtænkning med baggrund i dansk tradition. En sådan gennemtænkning og undersøgelse foreligger ikke."

Læs biskoppens høringssvar på stiftets hjemmeside: www.helsingørstift.dk/biskoppen/aktuelt STIFTSMAGASINET // AUGUST 5

RUND T I KIRKEN

FORKYNDELSE, DER TALER DE UNGES SPROG TIL KIRKEPILOTGUDSTJENESTE I CHRISTIANSKIRKEN

Kulørte lamper i mørk kirke. Afstemninger på mobiltelefon og billeder af fadervor, der projekteres op på væggen.

Sådan kan rammerne til forkyndelse af evangeliet se ud, hvis man lader unge arrangere gudstjeneste for andre unge.

"Når unge laver kirke for unge, så føler de et medejerskab, samtidig med at de formår at forkynde evangeliet på en nærværende måde – måske fordi de taler et sprog, de unge bedre forstår," siger Anita Brændsgaard Bennetsen, ungdoms- og sognepræst ved Christianskirken i Lyngby.

UNGE LEGER MED FORMEN Her har man givet tre såkaldte kirkepiloter – unge uddannet i at lave kirke for andre unge – adgang til at være med til at arrangere seks gudstjenester for kommende konfirmander. "Der opstår et laboratorium, hvor de får lov til eksperimentere med formen. Hvis man som kirke virkelig vil de unge, skal man også give dem lov til at lege," mener Anita Brændsgaard Bennetsen.

FÆNGSELSPRÆST OG FOTO AF FADERVOR Nyfortolkningen af den klassiske højmesse har blandt andet bestået i at lade de kommende konfirmander tage billeder med deres telefoner. Opgaven var at fortolke fadervor med et kamera, og bagefter endte resultaterne projekteret op på en væg.

Andre gange har de unge vist film i et kirkerum med kulørte lamper og har inviteret en fængselspræst til at tale med de unge om frihed.

"Indholdet går vi aldrig på kompromis med. Kirkepiloterne kommer med mange skæve ideer, og nogle gange har 6 STIFTSMAGASINET // AUGUST

det været min opgave som præst at sørge for, at vi ikke bevæger os for langt væk fra det egentlige formål", siger Anita Brændsgaard Bennetsen fra Christianskirken.

KONKURRERER IKKE MED HØJMESSE Sogne- og ungdomspræsten fra Lyngby anbefaler, at flere kirker åbner dørene for kirkepiloter og lader unge arrangere gudstjeneste for unge. Men hun kan godt forstå, hvis nogle er skeptiske over for en vej væk fra traditionel forkyndelse til højmesse i kirken.

"De unges gudstjenester skal ikke være i stedet for højmessen. De er slet ikke i konkurrence med hinanden. Når de unge har fået deres krydser (unge skal være til gudstjeneste 10 gange for at kunne blive konfirmeret, red.), så kommer de fleste ikke igen," siger Anita Brændsgaard Bennetsen, der ikke ser ungegudstjeneste som en måde at gøre unge til aktive kirkegængere.

"Det er mere en øjenåbner for dem, fordi de også ser, hvad en højmesse er. Målet er ikke at få unge til at gå mere i kirke. Men hvis de oplever, at kirken også har noget at sige dem, så håber jeg, at vi åbner deres øjne for, at de altid kan vende tilbage på et senere tidspunkt i deres liv."

FAKTA – KIRKEPILOTER Kirkepiloter kan skabe gudstjenester m.m. for andre unge.

SUK (Samtaleforum Unge og Kirke) står bag uddannelsen, der siden 2004 har uddannet over 150 unge til at gå aktivt ind i det lokale kirkeliv. Uddannelsen består dels af en projektlederuddannelse og dels en gennemgang af relevant viden om kirken. Næste kursus finder sted 31/10 - 2/11 2014. Læs mere på www.ungeogkirke.dk

RUND T I KIRKEN

SÅDAN UNDGÅR SOGNET EKSTRA UDGIFTER VED NY OVERENSKOMST FLERE KIRKER I HELSINGØR STIFT DELER MEDARBEJDERE, EFTER DE HAR FÅET FLERE FRIDAGE MED NY OVERENSKOMST.

MERE SAMARBEJDE Over hele landet indgår flere menighedsråd i samarbejde om for eksempel deling af medarbejdere eller administration.

Mens der i 2004-2006 blev indgået et fåtal af samarbejdsaftaler mellem sogne om ansættelse af personale, blev der i 2007-2011 indgået mellem 7 og 18 nye aftaler om året. Det tal steg markant i 2012, hvor der blev indgået hele 31 nye samarbejdsaftaler, der kan give besparelser på lønområdet. Det viser en gennemgang af samarbejdsaftaler, som folkekirken.dk har foretaget.

UDGIFTER TIL LØN FALDER

Flere og flere menighedsråd sparer på udgifter til løn ved at samarbejde med andre sogne. Samtidig kan en deling af medarbejdere mellem menighedsråd være en måde at sikre, at en kirke fortsat kan holde bisættelser og barnedåb i dage midt på ugen.

En deling af medarbejdere med flere nabosogne har i hvert fald været en del af løsningen for Brøndbyøster Kirke og flere nabosogne. Samarbejde sikrer her, at man kan imødegå udfordringer med den seneste overenskomst, der sikrede flere kirkelige medarbejdere en ekstra fridag.

På trods af at medarbejdere i folkekirken har fået flere fridage, falder lønudgifterne. Den nyeste økonomistatistik fra Kirkeministeriet viser, at folkekirken sidste år brugte 15 millioner kroner mindre på løn til personale i 2012 i forhold til året før.

Formand for Provsteforeningen, Paw Kingo Andersen, mener, at folkekirkens faldende lønudgifter kan skyldes øget samarbejde mellem sogne.

"Som følge af den nye overenskomst har der de seneste to år været øgede udgifter til vikardækning i folkekirken.

Jeg ser derfor de faldende lønudgifter som et udtryk for, at det er lykkedes at få implementeret overenskomsten, uden at det medfører permanent øgede udgifter. En af årsagerne er, at sognene er blevet bedre til at samarbejde om blandt andet ansættelser," siger Paw Kingo Andersen til folkekirken.dk.

Fakta • Folkekirkens udgifter til løn er faldet fra 4.35 mio. kr.

(2011) til 4.33 mio. kr. (2012).

• På Kirkeministeriets hjemmeside finder du et samlet overblik over folkekirkens økonomi: www.km.dk/kirke/folkekirken/oekonomi

ORGANISTER DÆKKER FOR HINANDEN Brøndbyøster Kirke deler nu både en kordegn og en kirkegårdsleder med Brøndbyvester Kirke. Samtidig har menighedsrådet indgået aftale om, at organisten fra Brøndbyøster Kirke og kollegaen i Nygårdskirken i nabosognet dækker ind for hinanden ved fridage.

Det fortæller Leif Andersen, formand for Brøndbyøster Kirkes menighedsråd: "Vi havde et problem med, at vi altid skulle stille med en vikar, når vores organist skulle have en fridag i løbet af ugen. Det problem er vi nu kommet om ved at indgå i et samarbejde," siger han.

BERIGTIGELSE På side 5 i stiftsmagasinet fra april skrev redaktionen om Helsingør Domkirkes restaurering af epitafier, mindetavler og præstemalerier. I artiklen stod der, at arbejdet forventes færdiggjort over en periode på 8-10 år. Dette er ikke korrekt. Arbejdet forventes allerede færdigt i sommeren 2015.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 7

IN T ERVIE W

NÅR DEGNEN SM R ILE TIL PRÆSTEN Tekst: Anders Haubart Madsen // Foto: Andreas Hagemann Bro

SERVICE, SMIL OG ØLSMAGNING: KORDEGNEN HENRIK SKOVBORG BLEV ANSAT SOM 63-ÅRIG, OG BRUGER SIN ERFARING SOM TJENER OG RUNDVISER PÅ AT FORBEDRE FOLKEKIRKENS SERVICE OG ARBEJDSMILJØ.

28 MÆND KIGGER SPÆNDTE MOD HENRIK SKOVBORG, da hans telefon pludselig ringer. ”Det er konen. Hun kommer med nye øl inden for 20 minutter,” siger han og spreder en klukkende latter i et fyldt sognehus. ”Imponerende,” indskyder en af de spændte mænd, der nikker anerkendende, mens Henrik Skovborg forlader lokalet med telefonen ved øret. ”Ja, det er vist dét, man kan kalde et luksusproblem – at der dukker for mange op til et arrangement,” bemærker Martin Jensen, sognepræst i Grøndalslund Kirke og

medvært for aftenens foredrag og ølsmagning.

Henrik Skovborg holder foredrag om øl, og denne aften foregår det i et sognehus i Rødovre. Selv om han til daglig arbejder som kordegn i Hvidovre Kirke, går hans sidebeskæftigelse som ølekspert hånd i hånd med, hvordan han i øvrigt går til sit kirkelige virke: Spred glæde blandt dine omgivelser og gå den ekstra mil for at yde god service – så får folkekirken et bedre arbejdsmiljø og kan appellere til nye målgrupper. ”Jeg er hyggelige Henrik, der gerne starter dagen med at hilse på de andre,” siger Henrik Skovborg, der har

ØL I HISTORIEN Øl i Babylon Historikere mener, at der blev drukket øl i det historiske Babylon i Lilleasien 5-6000 år f. Kr. Man kan på gamle lertavler se, at kvinderne ved kong Hammurabi hof dengang havde en daglig ration på 3 liter.

Egtvedpigen drak også øl I Danmark var det fundet af Egtvedpigens grav, der beviste at øllets tilstedeværelse i Danmark. Egtvedpigen blev 1.370 år f. Kr. begravet ved Egtved i Jylland.

Hun var i midten i 20erne, da hun døde og blev lagt i en udhulet egestamme. Hun fik mange gaver med i graven

8 STIFTSMAGASINET // AUGUST

og blandt dem var en birkebarksspand med øl. Øllet i spanden var brygget på hvedemalt, tytte- eller tranebær, pollen og mosepors.

Respekten for det gode øl I Hans Thomissøns Psalmebog fra 1569 findes dette salmevers:

Tacksigelser effter Maaltid

I Jesu naffn saa haffue wi alle ædt

Aff øl oc mad så ere wi nu wel mett;

O eunig Herre Gud giff oss der aff gaffn

Att loffue oe prise dit hellige naffn.

været kordegn i flere kirker i og omkring København.

Folkekirken har i en undersøgelse fået kritik for, at dens struktur skaber konflikter mellem kolleger. Målinger har også vist, at kirken har svært ved at tiltrække mænd mellem 30 og 50 år, som denne aften er med til at fylde sognehuset i Grøndalslund Kirke godt op. Men er smil og øl løsningen på disse udfordringer? Svaret er mere nuanceret end spørgsmålet.

ANSATTE UDEFRA GIVER NYT SYN Henrik Skovborg skiller sig ud i folkekirken. En undersøgelse fra Kirkeministeriet viste i 2012, at knap 60 procent har været i jobbet i 10 år eller flere. Inden han blev ansat som kordegn som 63-årig var Henrik Skovborg ølbrygger. Han har været tjener på Hotel d’Angleterre, arbejdet på restauranter i USA og har været rundviser hos Faxe Bryggeri. ”Jeg tror, at netop fordi jeg kommer udefra, så har jeg været en katalysator for et godt arbejdsmiljø,” siger han.

Henrik Skovborgs kollega i Hvidovre Kirke, sognepræst Inge-Hanne Broström, giver ham ret: ”Man kan tydeligt mærke, at han har været tjener – han er opmærksom og god til at få folk til at føle sig godt tilpas,” siger hun over telefonen. ”Det er selvfølgelig godt for folkekirken, at få folk ind med en anden baggrund og et nyt syn på tingene. Det

Det at komme om søndagen en times tid var som at trække vejret dybt i en anden verden – det gav fred og ro, og så var jeg klar til en uge mere i restaurationsbranchen kan let blive en sovepude, hvis alle tænker ens,” mener Inge-Hanne Broström, der understreger, at erfaring fra erhvervslivet kun er brugbar, hvis man som medarbejder vil folkekirken.

Og Henrik Skovborg vil folkekirken. Før han blev kordegn, var han medlem af et menighedsråd, og han ser kirken som et slags helle for sindet.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 9

Henrik Skovborg holder foredrag om øl og ølsmagning i Rødovre sogn.

”Før jeg blev dybt involveret i kirken, var det at komme om søndagen en times tid som at trække vejret dybt i en anden verden – det gav fred og ro, og så var jeg klar til en uge mere i restaurationsbranchen.”

AT GÅ DET EKSTRA SKRIDT Den nu 69-årige kordegn beskriver arbejdsmiljøet i køkkener og bryggerier som hektisk og præget af en rå tone. Alligevel mener han, at folkekirken kan lære noget af den omgang med besøgende, der hersker i det private erhvervsliv. ”Vi skal være klar til at gå det ekstra skridt for dem, vi er i berøring med,” siger Henrik Skovborg. ”Når kontoret er åbent fra 10 til 14, og telefonen ringer fem minutter i 10, så kan du lige så godt tage den nu, for om lidt skal du jo tage den,” siger han og kommer med endnu et eksempel: ”Eller hvis man ser, folk stå udenfor og banke på uden for åbningstid, så skal man selvfølgelig lukke op. Nogle har sagt til mig, at det må man ikke gøre, for så ødelægger man systemet. Men du skal jo lave arbejdet alligevel.”

God service er en fremgangsmåde, der kan forbedre synet på folkekirken, mener Henrik Skovborg. Men han har også oplevet, at de interne relationer kan hæmme energien til at ville omverdenen.

10 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Vi skal være klar til at gå det ekstra skridt for dem, vi er i berøring med GROBUND FOR KONFLIKT Hvis det står til Henrik Skovborg, kan arbejdsmiljøet i nogle kirker godt blive bedre. Kirkeministeriets undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø påpegede i 2012, at folkekirken ligner mange andre arbejdspladser, og at langt de fleste medarbejdere føler sig godt tilpas. Men samtidig understregede undersøgelsen de problemer, det kan give at have en alternativ ledelsesform: ”Det er således klart en udfordring, at arbejdspladsen ikke har en synlig eller professionel ledelse,” lød det blandt andet i undersøgelsen.

Henrik Skovborg nikker genkendende til problemet. ”Ofte er det små arbejdspladser, der giver stor grobund for et dårligt psykisk arbejdsklima på grund af ledelsesstrukturen; det er præsterne, der bestemmer, og så er det alligevel ikke. Man går og gnider op ad hinanden i

De mange fremmødte deltagere lytter interesseret til fortællinger om ølproduktion –historisk og nutidigt.

årevis, og snakker ikke ordentligt sammen nogle steder.”

Han fortæller om, dengang han arbejdede i en kirke, hvor to fraktioner af medarbejdere modarbejdede hinanden, og heller ikke hilste på hinanden, når de mødte på arbejde om morgenen. Henrik Skovborg kom lige fra Faxe Brygggeri, en arbejdsplads, hvor han lærte værdien af at starte med at gå ned ad alle gange for at hilse. ”Når man først har hilst på hinanden, er det svært at blive uvenner og bagtale sine kolleger,” siger han.

ØLLET SOM TILTRÆKNINGSKRAFT Tilbage i Grønnedals Kirkes sognehus – syv smagsprøver på øl senere. Henrik Skovborg har holdt foredrag om, hvordan munkene begyndte at brygge øl. Han har fortalt, at det kan være en oversættelsesfejl, der er skyld i, at vi drikker vin og ikke øl til nadveren. Han har underholdt med munken Benedikt af Nursias berømte citat om øl: ”Man skal nyde godt af naturens goder – det er Guds gaver. Men man skal ikke fråse i overflod.”

Men han indrømmer, at ølsmagning ikke har meget at gøre med forkyndelse. Alligevel mener han, at det kan have sin plads blandt kirkens øvrige tilbud. ”Vi har en kirkelig retning i Danmark, Indre Mission, som engang sagde, at man ikke måtte drikke øl. Men alkoholiske drikke er jo omtalt i både det nye og gamle testamente. Med det her kan vi gøre opmærksom på, at

øl er et produkt, som man gennem tiderne har værdsat.

Et produkt med en historie,” tilføjer Henrik Skovborg.

I sognehuset smiler sognepræst Martin Jensen. Han er godt tilfreds med aftenens fremmøde, især fordi der kom så mange yngre mænd. ”De her konfirmandfædre er, nogle vi gerne vil være bedre til at tiltrække,” siger han. ”Vi snakkede med dem om, hvad de kunne tænke sig.

Vi er en kirke med vidde rammer, og nogle gange skal man tænke ud af boksen. Sådan en ølsmagning her kan være med til, at de kommer igen – måske til nogle af vores andre arrangementer.”

HENRIK SKOVBORG Kordegn, Hvidovre Kirke Holder foredrag om øl gennem hjemmesiden olforedrag.dk 1996-2008: Besøgschef, Faxe Bryggeri 1980-1996: Brygger og tjener, Bryggeriet Apollo og A Hereford Beefstouw 1965-1968: Tjener, Hotel d’Angleterre Har desuden været marinesoldat og arbejdet på restauranter i Atlanta, USA gennem otte år.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 11

REPLIK AF BISKOP LISE-LOTTE REBEL // FOTO: MIKLOS SZABO

DE STORE ORD Om det bibelske sprogs dybde

DET SKER, AT MAN PÅ HELT UVENTEDE STEDER møder uventede personer. Eller tanker. Sådan gik det mig, da jeg begyndte at læse den norske forfatter Karl Ove Knausgårds bog, Sjælens Amerika. Det er første gang jeg læser noget af Knausgård.

Men pludselig finder jeg hos ham nogle af de meste tankevækkende og interessante overvejelser over et tema, som mange af os er optaget af for tiden. Nemlig spørgsmålet, om det kristne sprog, det bibelske sprog – sproget, som vi bruger i gudstjenesten. Knausgård, som er uddannet i litteraturvidenskab, har været dybt involveret i en nyoversættelse af Bibelen til norsk. Og som det grundige og ihærdige menneske han åbenbart er, har han gjort sig sine overvejelser over, hvad en bibeloversættelse kan være. Han skriver blandt andet – og nu kommer der et længere citat:

længde og rytme, men tværtimod i spillet af gentagelser og gennem dem de meningsforskydninger der i så høj grad præger den. Og fordi gentagelsen af konjunktionen ikke lukker noget, ikke fremhæver noget på bekostning af noget andet, men hele tiden sideordner. ”Jorden var øde og tom, og mørke lå over dypet og Guds ånd svevde over vannet.” Det er forståeligt, enkelt norsk, samtidig med at det har noget usædvanligt over sig i rytmen.

En mekanisk gentagelse af syntaksen bliver hebraisk, men hvem siger at det skal gøres mekanisk. Hvorfor ikke nænsomt?

Jeg ville gerne have haft lidt mere af det hebraiske i syntaksen. Både for at markere at denne tekst er anderledes end de tekster vi normalt læser, at den som tekst betragtet er tæt på teksternes oprindelse og derfor har noget, ikke ligefrem primitivt, men snarere stilistisk enkelt ved sig, hvor kompleksiteten ikke ligger i en mangfoldighed af ord eller i en stor variation i sætningernes

Citatet er vanskeligt, det rummer mange tekniske ord. Lad mig derfor antyde, hvad jeg selv fik ud af det citat, som godt kan tåle at blive læst et par gange (med en fremmedordbog inden for rækkevidde!). Men han siger for mig at se, at Bibelen er anderledes, fordi bibelens sprog er anderledes. Det betyder ikke, at Bibelen er uforståelig. Men det betyder, at

12 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Oversætter man fuldstændig idiomatisk, vil Bibelen se ud som om den er skrevet i vor tid, og selv om den utvivlsomt dermed ville kommunikere bedre, rejser spørgsmålet sig: kommunikere hvad?

Bibelens sprog i sig har – gemt i sætningernes rytme og ordenes klang – noget særligt. Noget, der ikke lukker for den, der vil læse og forstå. Men som åbner. Knausgård forfalder altså ikke til den misforståelse, at Bibelen og den kristne forkyndelse skal ligne alt andet. For det er noget særligt, og det skal det blive ved med at være.

Men netop dette særlige åbner også for, at vi får adgang til en dybde, som ligger i det bibelske sprog.

Vi har for nylig haft stiftskursus for præsterne i Helsingør Stift. 158 præster var samlet på Grundtvigs højskole i tre dage. Temaet var ”De store ords teologi”. Problemet, som vi aldrig bliver færdige med at overveje er, at når vi nu bruger de store ord i kirken – og det gør vi, og det skal vi i kirken – hvilken dækning er der så for dem? Hvilken dækning er der for de mange forsikringer i prædikener, ved begravelser, ved dåb og mange andre lejligheder – hvilken dækning er der for de store ord, som skal bruges her? Og som bliver brugt?

Ord, som ligger på grænsen til det, vi forstår, og som vi derfor må vende tilbage til gang efter gang. Slide på, tage til os, tænke over, lade os ramme af: Gud er kærlighed? – Dine synder er dig forladt? – Herren velsigne dig

og bevare dig? Hvordan vover vi – i en religionskritisk tid overhovedet at tage sådanne ord i munden? Gør vi det ikke, så svigter vi vores kald – det vi er kaldede til, som kirke. Gør vi det, så står vi med ord, som ikke bare går ud over det, vi af os selv kan sige – men som også går langt videre.

Ord, som alene Gud kan gøre virkelige og sande.

Store tanker kræver også store ord.

Måske er det en af kirkens opgaver i den tid, hvori vi lever – at vogte på sproget, at holde en våge åben, som i nutidens sprog er ved at fryse til med forfladigelser og platheder. Vi skal ikke lade os indefryse af den tendens, men vi skal vove at lade sproget leve – helt ind i dets klang, dets rytmer, dets arkaiske vendinger.

Lisbeth Smedegaard skriver om denne erfaring med sproget: Derfor – på ugens morgen må vi herhen igen, hvor kirken åbner døren som for en gammel ven.

Og ord får atter mening; skønt vi har slidt dem ned, kan de forundret synge om håb og kærlighed.

(DDS 717)

Måske er det en af kirkens opgaver i den tid, hvori vi lever – at vogte på sproget, at holde en våge åben, som i nutidens sprog er ved at fryse til med forfladigelser og platheder

STIFTSMAGASINET // AUGUST 13

S OKR AT ISKE SAM TALER

VORES SPROG OM EKSISTENS ER EN MUSKEL DER KAN TRÆNES Af Camilla Funch og Line Carmichael

I JÆGERSBORG KIRKE STÅR FOLK PÅ VENTELISTE TIL EN SAMTALEFORM, DER KAN BLIVE ET NYT KIRKELIGT SAMLINGSPUNKT – EKSISTENSSAMTALEN. HER KAN MAN FÅ SPROG FOR NOGET, MAN MÅSKE IKKE HAVDE SPROG FOR FØR, MENER SOGNEPRÆST ERIK HØEGH-ANDERSEN.

Vi er på besøg hos sognepræst Erik Høegh-Andersen i hans hjem i Gentofte, for at interviewe ham om hans erfaringer med ’eksistenssamtaler’ i Jægersborg Kirke.

Spisestuens reoler er fyldt med store fortællinger – litteratur i alle afskygninger – og kaffen står klar på bordet.

Her er rart at være, og Erik Høegh-Andersen viser sig at være en mand, der kan lide at samtale. Han er ydmyg, undersøgende og virker ikke bange for at blive udfordret på sin teologi eller sin folkekirkelige praksis, skønt begge kunne synes ham helt selvfølgelige.

langsomme, eksistentielle samtale om hvad det her liv er for noget, og hvor man bliver visere – hvor finder man egentlig den?”

Da han begynder at fortælle om sine konkrete erfaringer med at føre eksistentielle samtaler i kirken, bliver det tydeligt, at han betragter vores sprog om eksistensen, som en art ’eksistentiel muskel’, der skal trænes, og som med fordel kan trænes gennem ’sokratisk dialog’.

Og det er netop de oversete selvfølgeligheder i tilværelsen, Erik Høegh-Andersen gerne vil have deltagerne i ’eksistenssamtalerne’ til at tænke over. Redskaberne til at gå i kødet på alle de forestillinger, som vi tager for givet, og som til daglig farver vores syn på verden og os selv, har han hentet fra den praktiske filosofi. Tilgangen kaldes ’sokratisk dialog’. Ligesom filosoffen Sokrates gik rundt på gaden i antikkens Athen og førte samtaler med sine medborgere, i håbet om at finde visdom, er det her tanken, at vi gennem bestemte måder at spørge, svare og lytte på, når en dybere forståelse af livet.

Den sokratiske samtale tager som regel udgangspunkt i en konkret erfaring og bevæger sig i teorien gennem en række momenter – fra den fænomenologiske indkredsende spørgen over en lytten efter det universelle og almenmenneskelige til det at finde sig selv i det sagte og tænkte. Tanker fra traditionen, bibelske fortællinger, filosofi, litteratur kan bringes i spil til sidst i samtalen.

Men først til sidst. For det er vigtigt, at man først lytter sig ind til den eksistentielle betydning i de konkrete erfaringer og betragtninger, deltagerne lægger frem. På den måde kan ’den lille’ fortælling fra det virkelige liv og ’de store’ fortællinger mødes og spille sammen i den sokratiske samtale – med etisk og eksistentiel dannelse til følge.

AT TRÆNE DEN EKSISTENTIELLE MUSKEL Erik Høegh-Andersen fortæller, at han i 2010 fik mulighed for at tage et kursus i ’sokratisk dialog’ på DPU. ”Det var en øjenåbner for mig. For her var der altså en helt oplagt samtaleform at bruge inden for kirken. For den 14 STIFTSMAGASINET // AUGUST

’SOKRATISK DIALOG’

EKSISTENSSAMTALER I JÆGERSBORG KIRKE Erik Høegh-Andersen fortæller, at han har tilpasset samtaleformen til folkekirkens rammer. Det vil sige, at

Eksistenssamtalen imødekommer det moderne menneskes krav om medinddragelse

den kan gennemføres meningsfuldt på 2 timer en aften.

I en årrække har Jægersborg Kirke haft en gruppe på 10-12 personer, som har mødtes 6-7 aftener om året. Det begyndte med et tilbud til konfirmandforældre. Gruppens medlemmer er løbende blevet udskiftet. Flere står på venteliste, og derfor danner Erik-Høegh Andersen og hans kollega Lea Skovsgaard en ekstra gruppe til efteråret.

Omdrejningspunktet for ’eksistenssamtalerne’ har været fænomener som; Tro, håb, glæde, sorg, ydmyghed og stolthed, skyld og tilgivelse. Aftenen slutter altid med, at deltagerne vælger et emne til næste gang. Indtil da kan alle så summe over og drøfte emnet med familie, venner og kolleger. Hvordan viser det sig, og hvilken betydning har det i vores liv? Når gruppen så mødes fortæller hver enkelt deltager om sine overvejelser og konkrete erfaringer med emnet, og gruppen spørger ind.

EN NY KIRKELIG SAMTALE – ELLER DANNELSESFORM Erik Høegh-Andersen betragter den langsomme ’eksistenssamtale’, som en mellemform mellem to sværvægtere inden for den kirkelige dannelsestradition; foredraget og sjælesorgssamtalen.

Foredraget er oplysning om et emne, efterfulgt af spørgsmål og debat. Ifølge Erik Høegh-Andersen kan det ende i meningsfægteri, hvor klogeågerne tager taletiden og resten forbliver tavse. ’Eksistenssamtalen’ imødekom-

mer ifølge ham i langt højere grad det moderne menneskes krav om medinddragelse.

Sjælesorgssamtalen beskriver Erik Høegh-Andersen som enhvers mulighed for at få præstens hjælp til spørgsmål, som ofte udspringer af en krise eller problemstilling i det private liv. ’Eksistenssamtalen’ foregår i modsætning hertil i en gruppe, hvor personlige erfaringer bliver input i en samtale, der insisterer på netop at bryde det subjektive og private, med retning mod almene indsigter. ’Eksistenssamtalen’ kan således være et bud på en ny kirkelig samtale- eller dannelsesform, der træner vores evne til at stille gode spørgsmål og sammen finde bud på meningsfulde svar. Her kan vi blive klogere på livet og forhåbentlig en smule bedre til at leve det i overensstemmelse med det, vi dybest set tænker, mener og tror på.

BAG OM FORFAT TERNE Camilla Funch er cand.pæd. og kirke- og kulturmedarbejder.

Line Carmichael er cand.pæd. og filosofisk vejleder.

Uddannelsen til sokratisk samtalevejleder kan tages på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 15

RE JSEBESKRIVEL SE

MÅ ALLE, DER STRIDES, FORSONE SIG Af Tatiana og Kristian Høeg

SOGNEPRÆST KRISTIAN HØEG DROG MED SIN HUSTRU TATIANA TIL UKRAINE I FORÅRET FOR AT TALE MED ÆRKEBISKOP MITROFAN FRA DEN UKRAINSKE ORTODOKSE KIRKE OM AT VÆRE KIRKE I ET LAND PÅ KANTEN AF BORGERKRIG.

Den ortodokse kirke i Ukraine har rødder tilbage til 988, da storfyrst Vladimir ifølge legenden lod hele folket døbe sammen med sig i Dnepr-floden. Det senere russiske imperiums enhed byggede på forestillingen om en fælles ortodoks tro for alle østslaviske folk med samme ”dåbsattest”. I dag må man sige, at vel er troen stadig fælles, men der er flere kirker om at dele den i Ukraine.

Den kirkelige enhed i Ukraine ophørte, da den græsk-katolske kirke, som Stalin havde opløst i 1946, igen blev tilladt i 1988. Den såkaldt autokefale ortodokse kirke i det vestlige Ukraine, som var blevet til i mellemkrigsårene og havde lidt samme skæbne under Stalin, dukkede i de samme år frem fra sin undergrundstilværelse. Endnu en ukrainsk ortodoks kirke blev til i 1992, da Moskva-patriarkatet afviste at give den ortodokse kirke i Ukraine status som ”autokefal” kirke, dvs. som en nationalkirke, der ikke bare administrerer økonomi og kirkeliv selv, men også selv vælger sit overhoved. Flere præster og menigheder samlede sig da i protest om deres egen, nye patriark i Kijev. I det internationale ortodokse samfund betragter man dog indtil videre stadig patriarken i Moskva som det legitime overhoved for alle ortodokse i Ukraine.

De fleste græsk-katolske og de såkaldt autokefale menigheder findes i det vestlige Ukraine. Kijev-patriakatet er navnlig repræsenteret vestpå og i den centrale del af Ukraine. Sydpå og mod øst er næsten alle menigheder 16 STIFTSMAGASINET // AUGUST

tilknyttet Moskva patriarkatet.

Efter en statistisk opgørelse fra 2011 er 12.043 menigheder relateret til Moskva-patriarkatet, 4.401 Kijev-patriakatet, 1.193 den autokefale ortodokse kirke og 3.647 den græsk-katolske kirke.

Men billedet er anderledes når man undersøger de enkelte medlemmers kirkelige identifikation: Her betegner 26% sig nemlig som ortodokse uden at tilhøre en bestemt kirke. 22 % identificerer sig som medlemmer af Kijev-patriakatets kirke, mens kun 12 % siger, de er medlemmer af Moskva-patriarkatets kirke. På spørgsmålet: ”Hvem mener du, er din kirkes overhoved?” er det ikke desto mindre patriarken i Moskva, som får den højeste score.

Om det er Moskva-patriarkatets eller Kijev jurisdiktion, man befinder sig i, er generelt ikke afgørende for en ortodoks ukrainers kirkelige selvforståelse eller kirkegang. Kiev eller Moskva? Det vigtige er at have en ortodoks kirke, man kan bede til Gud i!

ÆRKEBISKOP MITROFAN Vi tog kort før præsidentvalget i maj til Lugansk, en by med godt 465.000 indbyggere, som er det administrative centrum i Lugansk Oblast, og ligesom Donetsk i Donetsk Oblast, i det tidlige forår erklæret for selvstændig republik af prorussiske oprørere, der svært bevæbnet besatte centrale offentlige administrationsbygninger. Byen har

Hans eminence Mitrofan er ærkebiskop over Lugansk og Alchevsk og permanent medlem af den hellige synode i Ukraines ortodokse kirke under Moskva patriarkatet, med særligt ansvar for alle internationale relationer.

8 ortodokse kirker, hvoraf de 7 er tilknyttet Moskva-patriarkatet. Vi mødtes med ærkebiskop Mitrofan i Den hellige fyrst Vladimirs Domkirke. Det er den største kirkebygning i det sydøstlige Ukraine, bygget 1995-2006 med løgkupler i traditionel russisk-byzantinsk stil, fint udførte ikoner og et prægtigt stengulv, som var en gave fra Moskvas borgmester Lushkov, fik vi fortalt. Efter at have forestået liturgien i vekselsang med et blandet kor, hvis fremragende indsats ville have fået Helsingør domkirkes kantori til at bryde ud i kollegiale jubelråb, stillede ærkebispen sig til Deres udsendtes disposition.

Det ser ud til, at Ukraine er på kanten af en borgerkrig i Donetsk og Lugansk oblasti; bror slås med bror. Hvad er kirkens rolle i den situation? ”Lige fra da revolutionen startede på Maidan, har vores kirke appelleret til politikerne, regeringen og til alle menneskene på gaden om at løse problemerne på en fredelig måde. Og i den nuværende, spændte situation er det stadig vores opfattelse, at magtbrug kun vil gøre situationen værre. Det gælder om at blive ved med at holde fast i, at der er uenigheder, man bør tale sammen om, ikke løse med magt. Især biskopper fra den østlige del af Ukraine har udtalt sig stærkt om, at regeringen skal være parat til at finde kompromiser på alle områder, hvor der er uenighed for at undgå, at situationen eskalerer og der bliver blodsudgydelse. Vi må desværre konstatere, at vi

Efter min mening har alle, som er ansvarlige for, det er kommet så vidt, skyld har talt for døve ører. Regeringen i Kijev har grebet til magt. Menneskeliv er gået tabt på begge sider. Vi er dybt bekymrede over situationen. Men vi håber stadig, den sunde fornuft vinder og autoriteterne finder den rette tilgang til problemerne i det østlige Ukraine. Fra kirkens side bliver vi ved med at opfordre til dialog.”

Har kirken andre muligheder for at påvirke situationen? ”Vi har ingen direkte muligheder, kirke og stat er adskilt.

Vores kirkes eneste våben er bønner. Fra problemerne begyndte, har vi bedt den bøn, der hedder ”Om forsoning i konflikt”. Vi kan kun give åndelig hjælp. Og selvfølgelig i vores prædikener, i møder med mennesker og i det hele taget gennem appel til offentligheden og til alle og enhver opfordrer vi til, at man bevarer roen og lader være med at gå i panik, og så minder vi om, at vi er kristne og at det er vores pligt at prøve at løse alle problemer med kristen kærlighed. Men alligevel går begivenhederSTIFTSMAGASINET // AUGUST 17

BØN OM FORSONING I KONFLIKT O Herre, du som elsker menneskeheden, tidernes Konge og det godes Giver, du som har ødelagt fjendskabets skillemur og bragt menneskeslægten freden, skænk nu også dine tjenere fred, rodfæst dem i gudsfrygt og styrk deres kærlighed til hinanden: afsval enhver strid og fjern alle uoverensstemmelser og fristelser. Thi du er vor fred og dig tilhører æren, Fader, Søn og Helligånd, nu og altid og i evighedernes evighed. Amen ne i en anden retning. Så vi kan kun styrke vores bønner.

Bønnen er det vigtigste redskab, vi har.”

Der er dem, der siger, den østlige del af Ukraine er ved at blive separeret og ender med at komme med i den russiske føderation. ”Nej, det tror jeg ikke er rigtigt. Flertallet af mennesker i den østlige del protesterede og krævede mere demokrati og selvbestemmelse, og de forlangte, at alle politiske fanger, som tog del i protesterne, blev sat fri. Hvor blev dialogen med Kijev af? De fleste mennesker i denne del af Ukraine har russisk som deres modersmål og de vil have, at russisk har den samme legale status som ukrainsk. Jeg ville ønske, Kijev kunne forstå dette.”

Hvad angår præsidentkandidaterne, ser det ud til, at der ikke er nogen, befolkningen i den østlige del har tillid til.

Har de måske mere tillid til Putin? ”Nu er der jo mange mennesker her i regionen, som rent faktisk er russere. Mange har familie på den anden side af grænsen. De kalder sig selv ukrainere, for det er her, de bor, men grænsen er ikke vigtig for dem, det er klart.

De vil helst have, at Ukraine bliver ved med at være selvstændigt, men de ønsker på ingen måde at være fjender med Rusland, det er jo der, mange har familie. Tingene er slet ikke enkle. Hvis jeg ikke tager fejl, er 109 forskellige nationaliteter repræsenteret i Lugansk Oblast, som har russisk som deres modersmål. Vesten har tilsyneladende slet ingen forståelse for, hvor kompleks situatio18 STIFTSMAGASINET // AUGUST

nen er. Hvad angår Putin, opfatter folk ham som et symbol på magt. Radaen i Kijev var parat til at lade ukrainsk være eneste officielle sprog i Ukraine, efter at Janukovich var væk. Putin står som garant for, at det ikke kommer til at ske. Det er en tryghed, selv om jeg ikke tror, der er ret mange, som ønsker at blive en del af Rusland.

Hvad angår præsidentkandidaterne, har vi desværre ikke nogen, som er i stand til at forene Ukraine og som kan håndtere de alvorlige udfordringer, vi står over for nu. Ja, jeg er lige så skeptisk, som de fleste her østpå! Vi mangler tillid til dem, der er stillet op. Men vi beder om og håber på, at der vil komme en, som har høj professionalisme, er ansvarlig og tænker på folk og nation og kirke. Vi er blevet alvorligt skuffet mange gange, men noget vil vise sig. Gud har ikke opgivet Ukraine.”

Deres kirke er autonom, men tilknyttet patriarken i Moskva. Giver det en loyalitetskonflikt? ”Nej, det oplever jeg ikke. Det ville først ske, hvis vi kom i krig, det ville være en stor tragedie ... Vores rødder er filtret sammen. Ukraine er ikke Rusland, men indflydelsen fra russisk kultur og kirkelig tradition og kunst er stor, stadig. Det er vand fra den samme flod. Vi har fælles historie og tradition. Det går meget, meget langt tilbage, og det bliver man nødt til at forholde sig til.”

Ukraine var i lang tid en del af det russiske imperium. Nu taler Putin om Novyij Rossija, som om det østlige Ukraine egentlig burde være en del af Rusland igen. ”Jamen, Ukraine skal ikke deles op, for man kan ikke skrue tiden tilbage. Men det er ikke kun Rusland, som prøver at påvirke begivenhederne her. USA, EU og FN er også på banen. Der er mange interesser på spil. Det er slet ikke sort/hvidt, hvad der sker her. Så nu er det på høje tid, at Ukraine med visdom selv løser sine problemer uden intervention af nogen udefra. Hvis ikke vi gør det, kan det få alvorlige konsekvenser. Vi er på kanten af en borgerkrig!

Men jeg vil ikke tildele skyld. Efter min mening har alle, som er ansvarlige for, det er kommet så vidt, skyld.

Ukraine og Rusland og Vesten må gøre deres allerbedste for at finde diplomatiske løsninger på situationen, og det kan bestemt ikke gå hurtigt nok, vi skal ikke have krig.

Vi skal have diplomatiske løsninger og dialog.”

Den hellige fyrst Vladimirs Domkirke.

Vesten har tilsyneladende slet ingen forståelse for, hvor kompleks situationen er Da Ukraine var en del af Sovjetunionen, var kirken undertrykt og man kunne ikke forkynde evangeliet frit. Hvordan er situationen nu? ”Gud ske lov har vi ingen problemer med det i dag! Vi kan organisere alt, hvad vi vil af undervisningsinstitutioner og -situationer, nu er det kun et spørgsmål om økonomi. Her i Lugansk har vi faktisk både et velfungerende, nyt teologisk universitet og et præsteseminarium.

Vi har særdeles velbesøgte søndagsskoler både for børn og voksne. Kirkens undervisningstilbud er tænkt som en helhed, der hænger sammen fra vugge til grav. Nu har vi foreslået, at vi kommer til at indgå i skolernes undervisningstilbud som et valgfrit emne. Der er ikke nogen lov om det endnu, det debatteres stadig.”

STØTTE TIL OPRØR Vi oplevede mødet med ærkebiskop Mitrofan som meget positivt. Det var overraskende, at han forholdt sig neutralt i forhold til præsidentvalget. Ved præsidentvalget i 2004 havde hans kirke klart stillet sig bag Janukovichs kandidatur. Den Orange Revolution, som opstod som en reaktion på den manifeste valgsvindel, der skulle have bragt Janukovich til magten, blev bakket op af de tre andre store kirker, hvorimod Moskva-patriarkatets kirke forblev tavs. I den nye folkelige opstand fra slutningen af 2013 var Kijev patriarkatet fra begyndelsen markant til stede for at bakke oprørerne op på Maidan. Den ukrainske kirke – Moskva-patriarkatet – var officielt tilbageholdende, men flere af dens præster markerede alligevel åbenlyst for egen regning deres støtte til det demokratiske oprør. Nu nåede krisen så ud i et område, hvor der stort set ikke er andre repræsentanter for ortodoksien, end Moskva-patriarkatets ortodokse kirke. Og her undlader den næsthøjeste hierark så at tage ensidigt politisk stilling, men appellerer i stedet til dialog.

Valget blev siden forhindret af militante prorussere mange steder i Lugansk og Donetsk, kun 5% afgav stemme. Ærkebiskoppens udsagn er stadig aktuelle. ”Må alle, der strides, forsone sig.”

STIFTSMAGASINET // AUGUST 19

DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

LANDEMODE ÅRETS LANDEMODE AFHOLDES LØRDAG D. 4.

OKTOBER I HELSINGØR. Landemodegudstjenesten begynder kl. 11.00 i Domkirken, og efterfølges som sædvanlig af en frokost for alle tilmeldte på Hotel Marielyst. Her vil Sarah og Sune Auken underholde med foredraget: Grundtvig vs. Kierkegaard De to samtidige og utidige genier, forfattere og teologer sættes i stævne, og det kommer nok ikke til at gå stille af sig.

Biskop Lise-Lotte Rebel holder årets Landemodeberetning og stiftsinitiativprisen vil blive uddelt.

Vel mødt!

Invitation med oplysninger om tilmelding osv. vil blive sendt via DAP til alle MRmedlemmer og ansatte.

STIFTSSTÆVNE FOR YDRE MISSION PROGRAM: Gudstjeneste ved biskop Lise-Lotte Rebel.

Kirkefrokost.

Foredrag: Brødremenighedens Danske Missions arbejde i Albanien ved tidl. generalsekretær Erik Baun og om danske seniorvolontørers arbejde med at færdigbygge en skole og legeplads i Tanzania. Et projekt som er udgået fra menigheden i Lindehøj Kirke, Herlev ved Ingrid og Erik Würtz.

Indsamling til fordel for Brødremenighedens Danske Missions arbejde.

TID OG STED: Græse Kirke, Frederikssund. Søndag d.

21. sept. 2014, kl. 10.30-15.30 TILMELDING: Senest d. 16. sept. 2014 til Græse præstegård tlf. 47313046 eller svo@km.dk. Pris kr. 50,ARRANGØR: Stiftsudvalget for ydre mission i Helsingør stift

SENSOMMERTUR 2014 FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING AF MENIGHEDSRÅD INVITERER TIL DEN TRADITIONELLE SENSOMMERTUR, DER I ÅR GÅR TIL SYDSJÆLLAND PROGRAM: Der er afgang kl. 8.45 fra stationen i Fredensborg, kl. 9.00 fra stationen i Hillerød, kl. 9.30 fra Udlejre kirke, Ølstykke.

Vi kører til Præstø, hvor vi skal besøge Per Steen Hebsgaards værksted. Han har udført glasudsmykninger for mange kendte kunstnere i mange lande, har modtaget mange udmærkelser og er repræsenteret på adskillige museer. Han har arbejdet i mange kirker, eksempelvis med Arne Haugen Sørensen i Vanløse kirke og med Per Kirkebys 11 ruder i Gentofte kirke. Vi besøger senere et par kirker i området og kører forbi smukke herregårde i det sydsjællandske landskab. Vi er hjemme igen ved 18.15-tiden.

20 STIFTSMAGASINET // AUGUST

TID: Lørdag den 13. september.

PRIS: Kr. 295,- per person og inkluderer bustur, entre, frokost med drikkevarer samt kaffe og kage.

TILMELDING: Grethe Bahne Madsen, madsen.ullemose@mail.dk eller telefon 4731 6756 senest den 10. september.

KURSUS KORTFILM I KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN Kortfilm er oplagte til brug i konfirmationsforberedelsen – både til tolektioners forløb og til hele dage. De sidste år er der produceret nordiske kortfilm af meget høj kvalitet, som beskæftiger sig med væsentlige religiøse og eksistentielle emner. Helsingør Stift har i samarbejde med filmmagasinet EKKO og med støtte fra Det danske Filminstitut produceret en DVD med 8 fantastiske kortfilm, en folder med yderligere info om filmene samt netbaseret undervisningsmateriale med grydeklare forløb og yderligere inspiration til brug i konfirmationsforberedelsen. På kursusdagen ser vi udvalgte film, prøver undervisningsforløb af og udvikler sammen nye vinkler på brugen i konfirmationsforberedelsen.

PROGRAM: Deltagerne præsenteres for en række danske og nordiske kortfilm samt de undervisningsforløb som er udarbejdet dertil. Vi får besøg af en kortfilmsinstruktør, der viser sin film og diskuterer temaer og baggrund for filmen. Deltagere på kurset får DVD, booklet og undervisningsmateriale med hjem til sognet.

KONFERENCE OM SORGGRUPPER I FOLKEKIRKEN

INSPIRATIONSKURSUS 2015

Der planlægges en todageskonference om sorggrupper i folkekirken d. 28-29. oktober 2014. Konferencen foregår i Stavnsholtkirken i Farum og programmet er under udarbejdelse. Konferencen vil oplyse om sorggrupper og argumentere for, hvorfor det er vigtigt, at folkekirken giver rum til at sorgen bæres i et fællesskab, der har rum til sorg, glæde, skyld, skam og alt det, mennesker slider med.

Sorggrupper i folkekirken finansieres af eksterne midler fra bl.a. Trygfonden, og projektet løber i to år, hvorefter opgaven videregives til TPC/FUV Løgumkloster. Lige nu tilbydes sorggrupper i ca. 5% af landets sogne, dog med en højere procent i vores travle stift og hensigten med konferencen er at klæde flere på til denne vigtige opgave. Sognepræst Ulla Salicath, Farum er koordinator for Helsingør Stift og konferencen bliver annonceret gennem FUV, Folkekirkens Uddannelsescenter, hvortil tilmelding også sker.

Læs mere om projektet og om sorggrupper i folkekirken her: www.sorg.folkekirken.dk

TID OG STED: 24. oktober kl. 9.30-14.00 i Skovlunde sognehus.

TILMELDING: Tilmelding skal ske til pnp@km.dk.

Prisen for forplejning er 100 kr.

INSPIRATIONSKURSUS FOR MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER OG PRÆSTER PÅ PHARMAKON I HILLERØD, 30.-31. JANUAR 2015. Årets tema er ”Sorg og glæde” – emnet vil blive belyst fra flere forskellige vinkler. Sjælesorg, diakoni og socialt arbejde er en af kirkens kerneområder, hvordan bliver sognet klar til at tage tidens udfordringer op?

Oplev hospitalspræst Tom Kjær fortælle om håbets betydning for en hospitalspræsts arbejde, biskop Kjeld Holm om folkekirkens diakonale opgaver, Helle Christensen fra Kirkens Korshær om Korshærens arbejde og Lisbeth Smedegaard om evighedsbilleder i salmerne.

Der vil være udstilling af forskellige diakonale projekter og inspiration til at styrke sognets engagement i menighedens sorg og glæde.

Endelige program og oplysninger om tilmelding sendes ud via DAP. Arrangeret af distriktsforeningerne i Helsingør stift.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 21

DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

SKOLEREFORM OG KONFIRMATIONS­FORBEREDELSE Aktuelt kan den nye skolereform få stor indflydelse på konfirmationsforberedelsen. Kan vi få sammenhængende tid? Morgentimer eller eftermiddagstimer? Vil det kræve hele dage eller ugeundervisning? Mange af disse spørgsmål er måske allerede kommet i spil eller vil inden for de næste to år forandre virkeligheden lokalt i landets sogne.

KOMMUNIKATION OG FORANDRING I SOGNETS KIRKE ENDAGSKURSUS LØRDAG DEN 20. SEPTEMBER 2014 I VALLENSBÆK, KIRKEBAKKE ALLÉ 9, 2625 VALLENSBÆK FOR ALLE INTERESSEREDE I EMNET Det siges, at vi befinder os i en tid, hvor forandring er en tilstand. Men: • skal forandring give mening?

• skal vi være omhyggelige med kommunikation og argumenter?

• skal der være en fortælling?

• skal vi være ærlige og bygge bro og acceptere, at forandring tager tid?

AF PROGRAMMET: • Præsentation af Helligtrekongers Kirke. Hvordan forløb hele processen? Ved menighedsrådsformand Birgit Skytte og sognepræsterne Kim Fischer Nielsen og Julie Rebel.

22 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Tanken med stiftskurset 2014 er at • afklare kirkens muligheder og skolens virkelighed • beskrive den lokale situation i stiftet, så enkelte skoler ikke bruger eller misbruger lokale forhold til egen fordel • dele viden og erfaring om tilgange og veje, der kan sikre en rimelig placering af konfirmationsforberedelsen • pege på alternative tilgange og metoder • belyse de pædagogiske udfordringer ved at have konfirmander på andre tidspunkter end i skoletiden (kl. 8-16.00) • anvise konkrete muligheder ved længere forløb.

UNDERVISERE: Finn Andsbjerg Larsen, Folkekirkens Konfirmandcenter. Kurset er arrangeret af FUV. TID OG STED: 27. august, kl. 10-15. Brøndbyøster Kirkes Annexgård, Brøndbyøstervej 117B, 2605 Brøndby.

TILMELDING: Tilmelding skal ske til pnp@km.dk.

Prisen for forplejning er 100 kr.

• Sognets kommunikation. Hvordan får vi bedst gjort opmærksom på kirkens mange aktiviteter? Ved sognepræst Sarah Auken, Kokkedal Sogn.

• Hvordan kommer sognet bedst igennem en forandringsproces? Ved leder af Center for Diakoni og Ledelse på Filadelfia Connie Yilmaz Jantzen.

• Debat og opsamling af dagens emner ved Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet og Jørgen Gersborg Hansen.

Se program på www.helsingørstift.dk/kalender TILMELDING: Kursustilmelding og indbetaling af deltagergebyr på 325 kr. til Bende Kragh, mail storkonval@ gmail.com, konto 4018 – 3139876113 senest 1. sep.

Kurset afholdes af Kirkefondets Udvalg i samarbejde med distriktsforeningerne i Helsingør Stift.

AT FORTÆLLE EN HISTORIE Du skal arbejde med din egen fortælling og udforske de muligheder, der er til rådighed for at gøre fortællingen spændende og nærværende for modtageren: • Vi kommer ind på retoriske, sproglige og stilistiske virkemidler som kan gøre fortællingen levende.

• Vi undersøger hvilken betydning fortællingens struktur og opbygning har for formidlingen.

• Undervejs arbejder vi også med kropssprog, stemme og brug af rummet.

Gennem praktiske øvelser, fortællerrunder og gensindig respons får du indblik i fortællingens muligheder og potentialer. Vægten er lagt på praktiske øvelser og enkelte teoretiske indspark.

NYE PRÆSTE­ANSÆTTELSER • Victor Madsen Greve, Jørlunde sogn • Thomas Gotthard, Hedehusene-Reerslev pastorat • Peter Sander, Brøndby Strand sogn • Anne Camilla Bækgaard Eriksen, Hellebæk sogn • Gunilla Kromann Haarsted, Egebæksvang sogn • Fritze Henriette Steiner-Johnsen, Værløse-Hareskov pastorat

FORBEREDELSE: Medbring en fortælling, der kan fortælles på 5-7 minutter. Det kan være en bibelfortælling, et kort eventyr, et sagn eller anden god historie.

Det skal være en fortælling du brænder for og gerne vil gøre til en del af dit repertoire.

UNDERVISERE: Ida Bugge; cand.mag i dansk og sproglig rådgivning. Har arbejdet som lektor på Zahles seminarium og undervist lærer- og pædagogstuderende i fortælling, retorik og drama. Arbejder som børne- og ungemedarbejder i Rødovre kirke. Catherine Murphy; cand.scient.soc i PR. Har deltaget i flere kurser i mundtlig fortælling. Arbejder som formidlingsmedarbejder i Christianskirken i Lyngby. Begge har i en lang årrække arbejdet med fortællingen som et vigtigt formidlingsværktøj i kirkelig sammenhæng.

TID OG STED: 19. september, kl. 9-16. Christianskirken, Christian X’s Alle 120, 2800 Kongens Lyngby.

TILMELDING: Tilmelding skal ske til pnp@km.dk. Prisen for forplejning er 100 kr.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 23

KORTFILM & KONFIRMANDER

8 nyere nordiske og danske kortfilm introduceres til brug i konfirmandundervisningen. De 8 kortfilm er udvalgt af et team af undervisere, er testet på konfirmander landet over, og har alle fine filmiske kvaliteter.

AF PROGRAMMET: Filmen 3000 meter handler om de tanker man kan gøre sig stillet over for døden. Hvad er vigtigt for et menneskeliv?

Kortfilmen Helium vandt en Oscar i 2014, og rørte manges hjerter med den fine skildring af en lille drengs møde med den fantastiske fortælling, der kan gøre en forskel.

Bror min, er en fortættet filmatisering af søskendejalousi og ligger tæt op ad fortællingen om Kain og Abel.

De 8 kortfilm skildrer menneskelige vilkår og udfordringer med høj poetisk og filmisk kvalitet, samtidig med at de taler de unges sprog. Her er grundlag for mange gode samtaler og spændende undervisningsforløb, som konfirmanderne vil have stor glæde af.

Dvd’en følges af en booklet med introduktion af filmmanden Peter Scheppelern, korte introduktioner til de 8 kortfilm samt et undervisningsmateriale online.

Køb Kortfilm & Konfirmander på www.ekkofilm.dk/udgivelser/dvd Læs om kursus på side 21.

Projektet er et samarbejde mellem filmmagasinet Ekko og Helsingør Stift, projektet er støttet af DFI (Dansk Filminstitut) og stiftsrådet i Helsingør Stift.

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

24 STIFTSMAGASINET // AUGUST