Kai tar farvel med Mad-Max

KAI VERNER NIELSEN er 56 år og fra Ringsted i Danmark. Historielektoren har i en årrekke bidratt med sitt syn på Leeds United. Leeds-supporter siden FA-cupfinaletapet mot Chelsea i 1970.

Efter den skuffende start, der sendte os helt ned på en 23. plads er der efter 8 spillerunder - trods et katastrofalt dårligt forsvar - kommet mere stabilitet over foretagendet, og nu ligger vi på en 10.plads, dog lidt lavere efter 9. runde, fordi vores kamp mod Birmingham blev aflyst på grund af deres kamp i Europa. Men der er trods alt grund til en vis optimisme, da vi kun er en sejr fra en play off-plads.

Ude godt hjemme bedst plejer man at sige. I vore 4 hjemmekampe har vi vundet de 3 mod Hull (41), Crystal Palace (3-2) og Bristol C (2-1), mens vi tabte med 0-1 til Middlesbrough. Det er godkendt. Ude har det været værre. 2 point i de uafgjorte kampe mod West Ham (2-2) og Brighton (3-3) og to nederlag mod nyoprykkede Southhampton (1-3) i sæsonens første kamp og 1-2 mod Ipswich, hvor vi ellers førte, men desværre blev ramt af en udvisning. Uafgjort mod West Ham var flot, men vi burde have vundet mod Brighton, hvor vi førte 2-0 ved pausen, men måske er deres træner, Poyet, der som bekendt tidligere var i Leeds, en bedre træner i omklædningsrummet end Grayson. Vi blev hentet og var sågar bagud 2-3, inden vi fik en udligning i overtiden. Nervepirrende. Som fan vil man mene, at vi burde have haft 5-6 point mere: 1 mod Middlesbrough, alle 3 mod Ipswich og 2 mere mod Brighton. Man bør ikke tabe en udekamp, hvis man kan score 3 mål!

Det er positivt, at vi scorer mange mål. 16 mål i 8 kampe er der ikke mange hold, der kan matche. Ikke mindst McCormack har været fin. Han fører topscorerlisten med 8 mål for lige så mange kampe. Desuden er det også positivt, at unge spillere som Lees og White på back-pladserne og Clayton på midten er kommet godt i gang i sæsonen. Og sidste års topscorer, Becchio, er i gang igen, og det er kun spørgsmål om tid, hvornår han får gang i scoringerne. Nunez er en god joker, men har ikke fået mange chancer fra start (bortset fra liga-cup-kampene). Omvendt er forsvaret katastrofalt. 15 mål i 8 kampe tyder ikke på forbedringer i forhold til sidste år. Den nye målmand, Lonergan, gør det udmærket, men det virker som om midterforsvaret og den defensive midtbane tager sig en ordentlig blunder ind imellem. Det har kostet point, og det er meget ærgerligt. Vi havde vel ventet, at Kisnorbo og O’Brien ville udgøre et stabilt midtforsvar i år, men sidstnævnte har dels været skadet, dels været ude af form, ligesom der nok har været lagt for stort et pres på Kisnorbo, så nyindkøbte O’Dea og Bromby har været prøvet også.

Kort før transfervinduet måtte klubben sige farvel til Max Gradel, der har været blandt klubbens allerbedste. Sidste år scorede han næsten lige så mange mål

som Becchio. St. Etienne kom med et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Han er svær at erstatte, men Nunez har vist takter og har et godt skud, men formentlig fordi han ikke er så god i det defensive, har Grayson ikke turdet bruge ham hele tiden. En stor tak til Gradel herfra. Han har givet klubben meget og var sidste år flere gange den spiller, der gjorde forskellen i kampene. Vi har mistet andre spillere, men især den danske målmand, Kasper Schmeichel, (nu i Leicester)og midtbanedynamoen, Bradley Johnson, der nu er i Norwich, kunne vi godt stadigvæk bruge

Vanen tro har Simon Grayson ikke ligget på den lade side med hensyn til at hente nye spillere ind. Selv om transfervinduet begyndte noget langsomt, har han fået hentet 8 ind, heraf flere på enten lejekontrakter eller på korte kontrakter. Som erstatning for Schmeichel har Grayson knyttet to målmænd til klubben: Andrew Lonergan, der er førstevalg, og Paul Rachubka, der må nøjes med rollen som bænkevarmer. Lonergan er en god målmand, men med 15 mål imod i 8 kampe må han også bære sin del af skylden. Det vaklende forsvar har faktisk kun fået én ny: den irske landsholdsspiller, Darren O’Dea, der nærmest har spillet fast i sæsonens første kampe. Han har gjort det godt, men ikke prangende. Til gengæld er der tilført ny kraft til midtbanen. Michael Brown var Graysons første køb, men dels har han været skadet, dels har han endnu ikke vist sit værd. På det seneste er den for mig ukendte finske landsholdsspiller, Mika Vayrynen, kommet til. Han har en fortid i bl.a. PSV Eindhoven, men jeg tvivler på, at han kommer til at gøre den store forskel. Det tror jeg til gengæld, Danny Pugh, som tidligere har været i klubben, gør. Han er kommet fra Stoke og er god i venstre side, især defensivt, men også fremadrettet på banen. Angrebet så noget blodfattigt ud, da Somma blev langtidsskadet, og Becchio også var ude i de første kampe. Andrew Keogh er kommet til, og selv om han kun har scoret ét mål, er McCormack meget glad for ham som makker. Den finske landsholdsspiller, Michael Forsell, har jeg store forventninger til, men noget tyder på, at han kun bliver indskifter.

I anledning af mødet med Brighton havde det danske Tipsbladet 23/9 en stor artikel af Kian Fonoudi på 3 sider om Casper Ankergren, der spillede 140 kampe for Leeds fra 2007-2010 og med en vis succes. Den tidligere Brøndbyspiller er nu i Brighton under Poyet, som han roser til skyerne. Det samme kan ikke siges om Grayson. Ankergren understreger, at han elskede sin tid i Leeds, men var skuffet over Grayson. ”Ham snakkede jeg aldrig rigtigt med. Jeg gik en gang op på hans kontor, efter han tog mig af holdet. Shane Higgs (den anden målmand i klubben) havde trænet en gang, efter han var skadet, og så satte Grayson ham på holdet. Han spillede så fire kampe, hvor det gik fint, og så blev han skadet igen. Så tog jeg op på trænerens kontor. Han sagde: ’Det var godt, du kom, Casper, for jeg havde tænkt at tage dig op til et møde’, og det var bare verdens største løgn, for det havde han aldrig gjort før.” Ankergren nævner flere eksempler på, at Grayson har lovet en spiller et snarligt kontraktudspil, hvorefter spillerens agent dagen efter har ringet og sagt, at det bliver der ikke noget af. Ankergrens dom over Grayson: ”Han er konfliktsky og tør ikke sige tingene, som de er. Jeg har respekt for en mand, som siger tingene, som de er i stedet for at gemme sig. Han er fagligt en dygtig træner, men han mangler kontakten med spillerne. Jeg har brug for en manager, som er interesseret i sine spillere. Menneskeligt er Poyet klasser over Grayson”. Det er hårde ord, og når det kommer fra en forhenværende spiller, skal det tages med et vist forbehold, men jeg har på fornemmelsen, at det måske ikke er helt skævt. Nogle gange sidder jeg selv med den følelse, at Grayson ikke tør skære igennem. Han opfordrer til, at holdet skal spille mere stabilt og ikke lade så mange mål gå ind, men der er vel dybest set ikke sket meget på det område siden sidste sæson. Og det er managerens ansvar.

Vi håber alle, at klubben fortsætter fremgangen. Den skulle gerne være i eller tæt på top-6 til næste artikel. Potentialet er i hvert fald til stede.

Mange LUSCOS-hilsener fra Kai i Danmark LEEDS 4EVER.