4 minute read

rooligans Special: Vi ligger nummer et

kai vErNEr NiElSEN

kAI VERNER NIELSEN er 55 år og fra Ringsted i Danmark. Historielektoren har i en årrekke bidratt med sitt syn på Leeds United. Leeds-supporter siden FA-cupfinaletapet mot Chelsea i 1970.

Advertisement

VI LIGGER NUMMER ET

lEEdS Har præCiS fåET dEN drøMMESTarT, allE vi faNS HavdE drøMT oM, og SoM allE MENEr, HoldETS STyrkE Er Til. 22 poiNT i dE førSTE 8 kaMpE 2 p foraN CHarlToN, dEr SEr Ud Til aT blivE STørSTE rival oM ”THE CHaMpioNSHip”.

Alt tyder på, at Simon Graysons hold tror på det, selv om der naturligvis er 38 kampe tilbage af sæsonen. En anden målestok for holdets nuværende styrke er, at vi faktisk spillede en meget lige kamp mod Liverpool i Carling Cup, men rutinen hos de gamle rivaler fra Premier League gjorde det afgørende udslag og sikrede Daniel Aggers klub en 1-0 sejr foran et udsolgt Elland Road.

Sæsonens første kampe

Bortset fra pokalbraget mod Liverpool har Elland Road vist sig at være en uindtagelig fæstning. 4 kampe 4 sejre. Det var forventet mod Exeter, Tranmere, Stockport og Gillingham, selv om Tranmere og Stockport tidligere har drillet os. Udesejrene mod Wycombe og Walsall var ventet, mens det var flot at vinde i Colchester, der lå i toppen de første kampe, og uafgjort mod Southend overrasker ikke mig, da jeg har dem som outsider til oprykning. Så alt i alt må man sige: der er ikke noget at komme efter. Holdet har spillet som forventet og endda lidt over det. Spillet har til tider også været der, men det må noteres, at over halvdelen af sejrene har været med kun et mål, mens de sidste tre kampe hjemme er vundet med 2 eller 3 mål.

Holdet

Grayson har stort set været i stand til at spille med de samme flere kampe i træk, og han har kun foretaget få nødvendige justeringer. Higgs har vist sig som en klar førstemålmand, og danske Casper Ankergren er forvist til bænken med en enkelt kamp mod Darlington i Carling Cup. Nyindkøbte Crowe og Hughes har dannet et solidt backpar, og i midten er der konkurrence mellem de foretrukne Kisnorbo (ny) og Marques (p.t. skadet) og nyindkøbte Bromby og Michalik. Og så er Naylor først ved at blive sin skade kvit, så her har Grayson ”Qual der Wahl”, som tyskerne ville sige. Stortalentet Huntington er blevet udlejet for at få kamptræning! På midten er Snodgrass, Doyle, Howson og den imponerende genopstandne Johnson de foretrukne, om end Grayson gerne vil have plads til Kilkenny, og Robertson lurer i kulissen, mens Prutton endnu ikke har fået muligheden i en ligakamp. Og så er der angrebet: De to B’er: Beckford og Becchio er superfarlige, og slår de ikke til eller er skadet, står både Grella og Showunmi klar, ligesom Kandol er forblevet i kulissen og scorer på samlebånd i reserveligaen.

Nye spillere

Jeg forstår nu, at Grayson, da vi måtte sælge Delph til Aston Villa, hvor han ser ud til at få svært ved at få kampe, for 6 mio pund, udtalte, at han ikke ville

bruge pengene tankeløst og blot købe for at købe. Foreløbigt ser det ikke ud til at være nødvendigt. Det er en god og sund politik for en klub kun at købe forstærkninger. Såvel målmanden Higgs som forsvarerne Crowe, Kisnorbo og Bromby og midtbanespilleren Doyle har i praksis været faste i startopstillingen og har dels forstærket holdet, dels skærpet konkurrencen. Efter den nye danske karakterskala (12-10-7-4-0200-minus 3) vil jeg give Higgs og Crowe 10, Kisnorbo og Doyle 7, mens Bromby, der kom i slutningen af transfervinduet, endnu har spillet for lidt til egentlig bedømmelse.

Afsked med nogle spillere

Det var beklageligt, at vi måtte sælge Delph, men det er klart, at 6 mio pund er mange penge for en 19årig, og hans talent er til mere end 3. division. Omvendt kunne han måske have udviklet sig bedre med fast spilletid i Leeds og have været med til at spille os op i Championship. Huntington og Sheehan er udlejet for korte perioder. Jeg tror, førstnævnte kommer tilbage, mens Sheehan formentlig har spillet sin sidste kamp på Elland Road. Vi har næsten glemt Douglas og Richardson, om end jeg har stor respekt for deres arbejde i klubben de seneste sæsoner. Reservemålmanden, Lucas, har jeg til gengæld helt glemt.

Johnson, Beckford og Kandol

Johnson på venstrefløj har imponeret mig og står for mig som klubbens bedste spiller her i september. Han blev udlejet dele af sidste sæson, men er kommet stærkt tilbage og scorer nu mål på samlebånd. Respekt. Beckford er klart den næstbedste, og jeg håber og beder til, at han og klubben snart bliver enige om en ny kontrakt, så han ikke stikker af som Bosmanspiller til sommer. Kandol var i sidste sæson – med pæn succes – udlejet til Charlton, der gerne ville have fat i ham igen. Jeg tror, det er klogt at beholde ham. Man sælger ikke en potentiel goalgetter til den p.t. stærkeste rival! I reservekampene har han imponeret, og efter sigende er formen, der var dårlig ved sæsonoptakten, ved at vende tilbage.

De døde med støvlerne på

Liverpool gik – som ventet – videre i Carling Cup, men 2/3 af kampen holdt vi 0-0, og i stærkeste opstilling kløede holdet på, og hvis ikke Liverpools målmand havde stået en brandkamp, kunne der være skabt en sensation. Det var rent spin, at Grayson udtalte før kampen, at ligaen var vigtigst. Det er vi alle enige med ham i, men han valgte klogeligt at stille med det stærkeste hold, der leverede en forrygende indsats mod den mere rutinerede overmagt. De døde med støvlerne på og forlod Elland Road til stående ovationer.

Mange LUSCOS-hilsener til alle Kai fra Danmark Leeds 4ever

This article is from: