OUTRO #29
klummen om kulturen
Er din bærer forsikret? Rejsearrangøren Lars Gundersen fortæller her om vigtigheden af at sikre sig, at ens bærere har den rette forsikring, inden de guider dig op i bjergene. Gennem snart 17 år er det blevet til mange store såvel som voldsomme oplevelser i bjergene i Nepal – ikke mindst hvad bærere og trekkinghold angår. Efter nogle ”stille” ture fra 1987 til 1992 vågnede jeg brat op i 1993 på vej rundt om Manaslu. Her gik vi direkte over fire døde, indefrosne bærere i Larkya La-passet i 5.213 meter. Nogle af dem halvt i sneen, andre siddende som om de skuttede sig i kulden. En køkkendreng havde i 1998 så slemt et hjerneødem, at han var døden nær og kun overlevede ved rent held. Jeg kunne nævne flere eksempler, men i foråret 2001 i Khumbu fik jeg nok og må Lars Gundersen nyder livet under en af sine mange rejser.
nu stille spørgsmålet: ”Er din bærer forsikret”? Efter Larkya La i 1993 har mine bærere og trekkinghold være forsikrede efter bedste nepalesiske standard (der dog sagtens kunne være bedre). Desuden er der adgang til lægehjælp for den ansattes familie. Senere har jeg fundet ud af, at det er de færreste firmaer i Nepal, der rent faktisk har forsikringer for deres ansatte. Og dette kan for mig at se kun ske ved at lægge pres på sine samarbejdspartnere. I Khumbu i april 2001 kom endnu et chok, og min reaktion var ”nu kan det være nok”! På vej med en gruppe mod Everest base camp og Kala Pattar havde vi en person med lungebetændelse i Pheriche.
faldt en bærer sammen 100 meter fra Pheriche hospitalet. Han blev fundet af en nepaleser og hjulpet til Dr. Allan på hospitalet. Diagnosen var klar: akut lungeødem (hape) med 70% vand i lungerne. Han havde fråde om munden og hostede slim og blod op. Efter Dr. Allans udsagn ville han have været død i løbet af et par timer uden redning. Han fik medicinsk behandling, ilt og ophold i tryktank (gamow bag). Han var blevet sendt ned fra Gorak Shep af et trekkinghold fra Regal Expeditions uden en hjælpende hånd (bæreven eller kollega fra trekkingholdet) endsige penge til mad, lidt lommepenge eller navn på Sirdar og leder af gruppen. Altså efter princippet ”fanden tager den
“ Her gik vi direkte over fire døde, indefrosne bærere i Larkya La-passet i 5.213 meter. Nogle af dem halvt i sneen, andre siddende som om de skuttede sig i kulden.” Han skulle flyves ud med helikopter, da nedturen ville være for hård. Det lyder dramatisk, men var det ikke og hans egen version lyder da også således ”Jeg må være den friskeste, der nogensinde er reddet ud af Khumbu.” En time før helikopteren ankom,
62 LUKSUS FREESTYLE MAGAZINE
bageste”. Bæreren kom med vores helikopter og på Teaching Hospital i Kathmandu og har det nu godt – men havde været død uden dette lykkelige sammentræf. Ved ankomsten til Gorak Shep gik jeg over til det schweiziske
Foranstaltninger inden du skal af sted: Generelt kan det siges, at jo længere du skal væk fra de mest besøgte områder som Annapurna (64.000 trekkere), Solu-Khumbu/ Everest (26.000 vandrere) og Langtang-Helambu (12.000 vandrere), jo bedre udstyr skal du have til dine bærere – herunder en forsikring. Derudover kunne følgende retningslinjer være på sin plads: • At din bærer/bærere har nok tøj/udstyr med til at gå i højderne (eks. på Annapurna Rundt): fodtøj, varmt tøj, solbriller, hue, tæpper etc. • At du ikke kun har medicin med til dig selv, men også til din bærer/bærere • At en bærer/bærere ikke bliver fyret pga. sygdom • At hvis en bærer/bærere er syg, bliver han aldrig sendt ned alene – eller uden penge til mad mm. Og at der har været ordentlig rådslagning om sygdommen, inden han bliver sendt af sted. • Sørg for at have bærer/bærere, som er vant til at gå i højderne, hvis du skal over 4.000 meter. En lavlænding fra eks. Pokhara er lige så udsat for højdesyge som dig selv.
trekkinghold og fik fat i lederen. Denne var ingen ringere end Dr. Oswald Ölz, berømt bjergbestiger og ekspeditionslæge for bl.a. Reinhold Messner (se Everest – Til verdens top uden iltmaske). Hans første kommentar var ”at vi ikke skulle blande os i deres gruppe, at de ikke havde sendt nogle tilbage. Nåja måske en, men han havde kun lidt hovedpine – samt at der ikke er publiceret én eneste artikel om højdesyge de seneste 15 år”? I situationen forekom det ganske grotesk, men jeg måtte jo sige det som var, og at han kunne få yderligere oplysninger på hospitalet i Pheriche. Slut! Ölz’ totale mangel på moral og eventyrlige ansvarsflugt er for mig et skræmmende eksempel på, hvordan en del af turismen fungerer i Nepal (og mange andre tredjeverdenslande) – og det kan vi ganske simpelthen ikke være bekendt. Indtil det bliver lov at forsikre sine bærere, må vi sige til os selv: når vi har råd til at bruge mange tusinde kroner på en rejse til Nepal, har vi også råd til at have vores bærere og trekkinghold forsikret. God tur i bjergene.
outro JUNI & JULI 2007
Har dine bærere den rette forsikring, hvis de skulle falde om i bjergene?