holde hus med pengene, så jeg forlod som regel butikken tomhændet, men gamle Salter, som heller ikke var specielt venlig, lod mig sidde på gulvet i sin boghandel i mit kvarter lige over for Columbia, og jeg lænede mig ind mod hylden og læste, indtil jeg vidste, at jeg virkelig ville have den ene eller den anden bog, for det meste digtere, jeg ikke havde læst før, men før året var omme, havde jeg indkøbt hele udvalget fra New York School og mere til, mere Ashbery og Kenneth Koch og Ron Padgett og James Schuyler og Barbara Guest og Frank O’Hara, som døde i en beach buggy-ulykke på Fire Island tolv år før, jeg kom. Og jeg husker stadig Guests ord, der fik mig til at købe hendes bog: ”At forstå afstanden mellem karakterer.” Det prøver jeg stadig at forstå. Og når jeg ville have byen til at stoppe, løb jeg op ad trappen mellem stenløverne og ind ad døren til New York Public Library og gik i hastigt tempo hen til læsesalen, et kongeligt rum, og satte mig ved et af de lange træborde under det højt hvælvede loft med en lysekrone hængende over hovedet, og jeg bestilte en bog, mens det tavse dagslys faldt ind på mig gennem de store vinduer, og jeg læste i timevis og havde det, som om jeg var blevet til et væsen af rent potentiale, en krop forvandlet til et fortryllet rum, der kunne udvides i det uendelige, og mens jeg sad der og læste, akkompagneret af den dæmpede raslen af sider, der blev vendt, og hosten og snøften og fodtrin, der gav genlyd i det enorme lokale, og lejlighedsvis uhøflig hvisken, søgte jeg tilflugt i de tanker, jeg lånte, opslugt af og nedsænket i sætninger, jeg ikke kunne have skrevet eller udtænkt, og selv når teksterne var utilgængelige eller knudrede eller hinsides min fatteevne, og dem var der mange af, holdt jeg ved og tog notater og forstod, at min mission ville tage år at fuldføre, ikke måneder. Hvis jeg kunne fylde hovedet med forgangne aldres visdom og kunst, ville jeg efterhånden forbedre mig selv, et bind ad gangen, og blive til den kæmpe, jeg gerne ville være. Selv om læsning krævede koncentration, var det ikke de samme krav som gadernes, og jeg kunne slappe af i læsesalen. Jeg trak vejret roligt. Mine skuldre sænkede sig, og ofte tillod jeg mine tanker at henfalde i
12
MINDER OM FREMTIDEN_indhold_trykklar.indd 12
11/03/19 5:26 PM