Page 1

196

21,5

266

lindhardtogringhof.dk

Min barndom i 60’erne

En række fremtrædende danskere, født i årene 1950-1960, fortæller om deres barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvinde­bevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

196

Min barndom

i 60'erne

Hanne Richardt Beck Mogens Blom Knud Foldschack Elisabeth Gjerluff Nielsen Maria Helleberg Pia Fris Laneth Lars Lilholt Camilla Plum Isabella Smith Jes Stein Pedersen Villy Søvndal Jesper Theilgaard

Lindhardt og Ringhof


207178_Min_barndom_i_60erne.indd 2

30/08/2016 13.40


M I N BA R N DOM I 60’ER N E Hanne Richardt Beck Mogens Blom Knud Foldschack Elisabeth Gjerluff Nielsen Maria Helleberg Pia Fris Laneth Lars Lilholt Camilla Plum Isabella Smith Jes Stein Pedersen Villy Søvndal Jesper Theilgaard

Lindhardt og Ringhof

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 3

30/08/2016 13.40


Min barndom i 60’erne Copyright © forfatterne samt Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, København 2016 Omslag: Lars Ole Nielsen med foto af Karl Høver / Scanpix (forside) og Polfoto (bagside) Forlagsredaktion: Dorte Einarsson Bogen er sat med Janson Text hos Christensen Grafisk Trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2016 ISBN 978-87-11-55607-8 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-11-56591-9 Særudgave 2016 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 4

30/08/2016 13.40


Indhold

  7 Forord  13 Den pæneste dreng i verden af Hanne Richardt Beck  27 På vej af Mogens Blom  47 Da vidt forskellige verdener mødtes af Knud Foldschack  63 Udkantsbarn af Elisabeth Gjerluff Nielsen  81 Den barndom af Maria Helleberg  91 Prinsesse i dragevogn af Pia Fris Laneth 109 Der findes ingen ord, der helt slår til af Lars Lilholt 125 På indkøb med mor af Camilla Plum 141 Lykke og tab af Isabella Smith 157 Fra mit værelse kan jeg se til et andet land af Jes Stein Pedersen 177 Så langt fra det liv, der leves i dag af Villy Søvndal 193 Barn i Tørring af Jesper Theilgaard

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 5

30/08/2016 13.40


207178_Min_barndom_i_60erne.indd 6

30/08/2016 13.40


Forord

»De glade 60’ere,« siger man. Og der var da også meget at være glad for. I begyndelsen af årtiet faldt arbejdsløsheden til noget nær fuld beskæftigelse, og en bølge af optimisme skyllede hen over landet. Væksten skabte lønstigninger og et forbrug og en velstand, som overgik alt, hvad man tidligere havde oplevet. Mange danskere fik for første gang opfyldt ønsker om køleskab, fjernsyn, bil og udlandsrejser, og en ny generation blev født ind i et materielt set meget rigere liv. Det var på mange områder forandringernes årti, og i film, musik og litteratur er det blevet til en fortælling om vækst, fremgang, forbrug – og oprør. For de fleste danskere forløb 60’erne dog uden de helt store omvæltninger i hverdagen. Selvom årtiet er blevet gjort til noget helt særligt, så er det, som om den nære historie, dagliglivets historie, er næsten glemt. Med denne bog vil vi råde bod på netop det, og jeg har derfor bedt en række mennesker, der alle er født mellem 1950 og 1960, om at skrive et kapitel om noget af det, de husker fra denne tidlige periode i deres liv. Resultatet er blevet en række vidt forskel­ lige og meget personlige fortællinger om 60’erne set med barneøjne. Det er i 60’erne, at Danmark for alvor udvikler sig fra landbrugssamfund til moderne industrisamfund, men for den brede befolkning

7

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 7

30/08/2016 13.40


er det stadig 50’ernes værdier om sparsommelighed, ærlighed og flid, der er de gældende, og især på landet er det nødvendigt, at børnene tager del i arbejdet. Både industrien og den offentlige sektor vokser, så der er brug for mere arbejdskraft, og ikke mindst kvinderne kommer på banen i hidtil uset omfang. Det betyder et stort behov for at få de mindre børn passet, og nye vuggestuer og børnehaver åbner overalt, ligesom fænomenet børnehaveklasse opstår i 1962. Skilsmissetallet begynder så småt at stige, men familiebåndene er stadig tætte, og mange mødes med bedsteforældre, onkler, tanter osv. til faste arrangementer om søndagen og i ferier. Her leges og spilles spil, og flere beretter om glæden ved en kasse med børnebøger, arvet fra mor eller far. Sang og musik er en væsentlig del af livet, både i familien, i skolen og i de mange børne- og ungdomsforeninger, og morgensang er stadig og indtil slutningen af 60’erne skoledagens første programpunkt. Mens de ældre generationer især er gode til tysk, skifter interessen til fordel for det engelske sprog og ikke mindst den amerikanske kultur. Den amerikanske præsident John F. Kennedy er for mange et symbol på en ny og bedre fremtid, og det er et chok, da han myrdes af en snigskytte den 22. november 1963 – en dag, som mange husker. Stadig flere flytter fra byens lejligheder og køber deres eget hus i forstæderne, og det præfabrikerede typehus får sit gennembrud. Væksten kræver kvalificeret arbejdskraft, og det betyder et krav om øget uddannelse. Hvor det hidtil var det almindelige på landet at komme ud at tjene efter konfirmationen, markerer den nu ikke noget større skift i tilværelsen, de fleste fortsætter i skole eller læreplads. Med uddannelse og velstand følger større forventninger til livet og samfundet. Mange begynder at sætte spørgsmålstegn ved

8

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 8

30/08/2016 13.40


de værdier, de er vokset op med, og drømmer måske om en mere eksperimenterende tilværelse. Mens kernefamilien hidtil har været en indiskutabel livsform, opstår nu kollektiver og storfamilier. Flere befolkningsgrupper engagerer sig politisk, og engagementet slår ikke mindst igennem i de mange anti-atommarcher i begyndelsen af tiåret. Under parolen »Alt er politisk« bliver nye områder genstand for politisk diskussion, såsom familiernes levevilkår, børneopdragelse og seksualitet. For de mange unge, der bliver venstreorienterede i 60’erne, er det Kina og ikke Sovjetunionen, der er inspirationskilden – Maos tanker udkommer som Maos lille røde på dansk i 1967 og bliver en bestseller. Moden skifter i solidaritet med arbejderklassen, og træsko, overalls og murerskjorter bliver moderne. I 1968 erobrer en studerende ved navn Finn Ejnar Madsen talerstolen fra rektor ved års­ festen på Københavns Universitet. Han får tre minutters taletid, som han bruger til at kritisere klassesamfundet og de fremmødte gæster. Studenteroprøret får indflydelse på stort set alle sider af tilværelsen. Grænser er til for at overskrides, autoriteter skal væk og traditioner nedbrydes. I blandt andet Frankrig og USA fører oprøret til voldsomme sammenstød, men i Danmark sker forandringerne uden væsentlig modstand. Revselsesretten i skolen er afskaffet ved en lovændring i 1967 og i en vis udstrækning afløst af demokrati i form af elevråd med mere. I byerne er eleverne begyndt at være på fornavn med deres lærere, der møder op med fuldskæg og Beatlesinspireret frisure. Krigen i Vietnam er en realitet igennem hele årtiet, og det bliver den første krig, som via fjernsynet så at sige finder sted hjemme i danskernes stuer. Billeder af døde mennesker og grædende børn

9

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 9

30/08/2016 13.40


finder aften efter aften vej til tv-skærmene og medfører diskussioner i familierne og store protester i samfundet. De glade 60’ere var brydningernes årti, men brydningerne kan godt overdrives – og er blevet det. De fleste følte, at de levede i et trygt og velstående samfund i en positiv udvikling, som nåede sin foreløbige kulmination den 20. juli 1969, da det første menneske i en direkte tv-transmission kunne sætte sin fod på månen. Tusind tak til Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Elisabeth Gjerluff Nielsen, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard, fordi de med sans for både det små og det store, det allernærmeste og det helt overordnede har givet deres bidrag til et portræt af det årti, der blev deres.

Dorte Einarsson, redaktør

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 10

30/08/2016 13.40


207178_Min_barndom_i_60erne.indd 11

30/08/2016 13.40


Villy Søvndal: Billedet er taget i 1965, hvor jeg er 13 ür gammel.

176

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 176

30/08/2016 13.40


Så langt fra det liv, der leves i dag Af Villy Søvndal

Min far Peter Søvndal var en flittig og grundig mand. Han passede med flid og dygtighed sine 16 tønder land i landsbyen Linde, som i dag er en del af Struer kommune, lige syd for Klosterhedens Plantage. Han skrev dagbog om store og små begivenheder i livet. Den 4. april 1952 skrev han: Fået en søn. Harvet. Været i brugsforeningen. Besøg af Sigrid, Kresten og Birgitte. Sønnen var mig. Jeg er født i et område af Danmark præget af det hårdtarbejdende, nøjsomme landbrugssamfund i Vestjylland i 50’erne. I det religiøse indremissionske bælte, der prægede menneskene og de små samfund her på dette tidspunkt. Jeg har altid syntes, det var svært at besvare spørgsmålet: Hvad husker du fra din barndom? Fordi jeg altid har haft svært ved at finde ud af, hvad der var erindringer, og hvad der var fortællinger, overleveringer. Alligevel er der selvsagt billeder, dufte, lyde, jeg husker tydeligt. Så på en underlig måde kommer barndommen tæt på, samtidig med at den er uendelig fjern. Fjern fordi livet på et vestjysk husmandssted dengang er så langt fra det liv, der leves i dag, at det kan være svært at tro, at det virkelig var så anderledes.

177

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 177

30/08/2016 13.40


Historien om min barndom er samtidig en fantastisk historie om, hvor hurtigt udviklingen går, og hvor hurtigt vi glemmer, hvis historierne ikke fortælles. Det er historien om, hvor hurtigt forandringer finder sted, ikke mindst i 60’erne og fremefter. Det må alt andet lige give håb for fremtiden for de mange mennesker i verden, der stadig lever i fattigdom. For mit eget vedkommende har det givetvis været med til at præge min tro på fremskridt og håb for en bedre verden. Eller som min kone nogle gange har udtrykt det: Jeg er præget af en usund optimisme. Det første, jeg kan huske fra min barndom, handler om livet på landet. Jeg tilbragte mine første år sammen med min to år ældre bror Frits, min fire år ældre søster Linda, mine to ældste brødre Eigil og Bent samt mine forældre Peter og Agnes samt nabobørn eller legekammerater fra de omkringliggende gårde. Jeg husker de endeløse sommerdage, hvor vi legede på markerne og hjalp til med at fodre dyrene. Om sommeren var de små kalve tøjrede, og vi skulle hjælpe med at give dem syrnet mælk. Jeg husker stadig duften af kalve og syrnet mælk, og som barn gav det god mening at være en del af arbejdet på gården. Når køerne blev sluppet fri på græsmarken efter en lang vinter, hvor de var bundet inde i stalden, hoppede og sprang de, fulde af glæde over at komme ud. Vi hjalp også til med at malke køerne. Både manuelt med en mælkespand og senere med at skifte rundt på malkemaskinen. Vi havde otte køer samt kalve og kvier. Vi hjalp til med at fodre dyrene gennem den lange vinter med hø og halm og med roer og ensilage. Dengang havde vi jo ikke de store arbejdskraftbesparende maskiner, som i dag har fjernet en stor del af det hårde fysiske slid fra landbruget, der for min far betød, at han ofte havde meget store

178

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 178

30/08/2016 13.40


smerter i sin ryg. Det var før mejetærskernes tid, hvor høsten foregik med selvbindere. Kornet blev høstet som neg, som vi derefter samlede i skogge, så de kunne stå og tørre, inden vi forkede dem op på en gummivogn og kørte dem hjem i laden for i løbet af vinteren at smide negene ind i en tærskemaskine – for endelig at putte halmen op på loftet til foder i vinterens løb. Det var mange arbejdsgange sammenlignet med i dag, hvor mejetærskeren stort set klarer det hele på en gang. Endnu mere arbejde var der med roerne: Vi huggede toppene af med håndkraft, samlede dem op med håndkraft, læssede dem af efter at have dækket roekulen med halm og jord for at frostsikre dem, hentede dem i roekulen, læssede dem af i roehuset, læssede dem senere op i roeskæreren for endelig at servere dem for køerne og kalvene. Der var også et stort arbejde med at samle kartofler op i efterårsferien. Kartoflerne blev senere kogt på mejeriet og brugt som foder til dyrene. Min far havde foruden jobbet som landmand et job som mælkekusk, hvor han hentede mælkejungerne på gårdene og kørte dem op på mejeriet. Det var et hårdt job for ryggen. Han kom så tilbage med syrnet mælk og nogle gange kogte kartofler. Mine forældre var i store dele af året selvforsynende med de grundlæggende fødevarer: Et par gange om året kom en slagter forbi og slagtede en gris. Det foregik ved, at grisen blev fanget og bundet og anbragt på en slagtebænk og stukket med en kniv i halsen. Blodet løb ned i en spand, som vi skulle røre rundt i til brug for blodpølse, der var en delikatesse med sirup og sukker. Der var ikke på dette tidspunkt nogen debat om dyrevelfærd eller slagtemetoder. På samme måde

179

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 179

30/08/2016 13.40


blev der et par gange om året slagtet en kalv. Derudover havde vi høns, som både gav os æg og kød. Mælken fik vi fra køerne. Jeg kan huske, vi fik varm nymalket mælk på vores havregryn om morgenen. Jeg er sikker på, jeg ikke ville nyde det på samme måde i dag. Bag stuehuset var en stor have. Her var der frugttræer og frugtbuske, som vi spiste af, og vi plukkede og puttede i fryseposer for at gemme til vinteren. Hvert år tog vi et hjørne af marken tæt på gården og brugte det til køkkenhave, så der var kartofler og rodfrugter til langt hen på foråret. Det var således meget lidt, der skulle købes i den lokale brugsforening. Det blev senere mere. Også her var der en række opgaver, vi skulle hjælpe med. Om sommeren og i forbindelse med mine forældres fødselsdage i januar fik vi familiebesøg. Begge mine forældre havde mange søskende, som tilfældet jo ofte var for deres generation. Om sommeren kom de og blev nogle dage. Det var sjovt at vise vores fætre og kusiner livet på landet. Der blev leget og hygget, og nogle gange tog vi til stranden ved Struer, hvor vi badede i Limfjorden. I januar foregik legen i stalden og i laden. Mine forældres soveværelse blev rømmet, og der blev sat borde og bænke op, så alle gæsterne kunne være der. Jeg husker, at der ofte var så meget sne, at gæsterne havde svært ved at komme frem til huset ad den normale hulvej. Så lavede vi et spor med traktoren på marken, hvor vi enten kunne hente gæsterne, eller de kunne køre på markerne i deres biler. Jeg husker min barndom som en meget tryg barndom, hvor jeg var meget sammen med søskende, forældre og naboer. Vi havde hver

180

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 180

30/08/2016 13.40


især vores roller i forhold til at hjælpe til, men der var også meget fri tid til at lege. Min mor har født otte børn, hvoraf de to døde ved fødslen. En bror døde som toårig, da han blev kørt over af en bil. I dag er vi fem søskende. De to ældste er 10 og 12 år ældre end mig. Dem har jeg aldrig boet sammen med. De kom ud at tjene, da de var henholdsvis 9 og 11 år. De hjalp til på gårdene, hvor de arbejdede, inden de skulle i skole, og efter skoletid hjalp de til igen. Der er flere grunde til, at de kom så tidligt ud at tjene: dels var det slet ikke unormalt på dette tidspunkt, dels var der mange munde, der skulle mættes, og dels havde vi ikke så meget plads. Der skete en meget mærkbar økonomisk udvikling på landet fra dengang mine brødre var børn omkring 1950 til jeg var et stort barn omkring 1960. Det betød helt andre muligheder og endte med helt andre liv. Mit barndomshjem var et nøjsomt hjem. Men jeg kan ikke huske, at vi har manglet hverken mad eller tøj. Jeg tror, mine forældre var gode til at få det, de havde, til at slå til – at få det til at række. På den måde delte vi vilkår med vores nærmeste naboer og familie. Derfor husker jeg heller ikke, at vi følte os fattige eller mindre bemidlede, mens jeg gik i grundskolen. Anderledes blev det, da jeg startede på realskolen i Holstebro, men mere herom senere. Mit hjem var også meget religiøst. Da jeg var barn, var der et meget bredt indremissionsk bælte i den del af Jylland, hvor jeg er vokset op. Da min bror blev kørt over og døde, tror jeg, det fik en stor og ikke mindst religiøs betydning for mine forældre. De blev centrale medlemmer af Indre Mission, og min far var formand for Samfundet, som det hed. Han underviste også i søndagsskole og sad i menighedsrådet. Jeg har altså fået en stærkt religiøs opdragelse med masser af kirkegang, søndagsskole osv.

181

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 181

30/08/2016 13.40


På trods af deres barske liv husker jeg mine forældre som glade og taknemmelige forældre. Vi kunne som børn altid høre, hvor de var i området, fordi de altid gik rundt og sang: salmer, fædrelandssange og slagere. Jeg er altså ikke vokset op i den hårde, fordømmende indremissionske tradition, der for eksempel er beskrevet i Hans Kirks Fiskerne. Men jeg er vokset op i et hjem, hvor alvoren var en del af dagligdagen, og hvor religionen selvsagt også satte nogle grænser. Der blev ikke serveret alkohol i mit hjem, der blev ikke danset, og der blev ikke spillet kort. Vi fik først tv, da jeg var teenager. Det gav nogle lange aftener om efteråret og vinteren, hvor vi hyggede os sammen med at lytte til radioen, spille musik, synge sammen, læse eller snakke. Der var en dejlig hygge i de små stuer og små rum, mens mørket lukkede sig rundt om huset på de lange efterårs- og vinteraftener. Jeg startede i skolen i Linde i 1. klasse i 1959. Det var en lille skole med to klasselokaler, et i hver ende af skolen og en lejlighed i midten, hvor læreren boede med sin familie. Vi var ikke så mange børn, så jeg gik i samme klasse som min storebror Frits. Vi havde to lærere på skolen til alle fag. Der fandtes ingen faglokaler. På gangen på vej ind til klasselokalet var der et skab med udstoppede dyr og fugle samt fysikapparater. De blev taget ind i klasselokalet, når der blev undervist i disse fag. Gymnastik og idræt klarede vi om sommeren udenfor, og om vinteren lavede vi »bøj og stræk« ved bordkanten. Jeg var glad for at gå i skole. Dansk, historie, sprog, men også matematik syntes jeg var spændende. Det var en noget anderledes skole end den, der mødte mine børn godt 40 år senere – og den skole, hvor jeg selv har undervist i en årrække. I min skole var der meget

182

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 182

30/08/2016 13.40


ensformighed: mange ens regnestykker, mange diktater, mange formningstimer, hvor vi tegnede efter billeder, vi fik udleveret. Jeg synes, vi har fået udviklet en fantastisk spændende skole i de mellemliggende år. Dog er det tankevækkende, at det på trods af de manglende faglokaler og den noget ensformige undervisning dengang alligevel er lykkedes for de fleste af os at komme godt videre i livet. For mig, der senere uddannede mig til lærer, fører det til nogle overvejelser om, hvad det i virkeligheden er, der gør, at nogle klarer skærene, mens andre får vanskeligheder. Man skal være varsom med at forsimple og komme med nemme svar, for børn og deres udvikling er en kompliceret sag. Alligevel er jeg overbevist om, at fundamental tryghed er helt afgørende for modet til at turde kaste sig ud i de situationer i livet, hvor man afprøver det, der er usikkert og spændende. På samme måde som det at opleve den fremgang, min familie fik, og de muligheder, det gav mig i mit liv, har været afgørende for min tro på, at man kan ændre forholdene og forme et bedre samfund. Efter afsluttet 7. klasse fortsatte jeg skolegangen i Holstebro på Nørrelandsskolen. Det var på alle måder en dramatisk ændring af mit stille, trygge liv. Indtil mit 14. år havde jeg kun talt vestjysk med nogenlunde samme accent som Kristen Touborg, min senere gode kollega i Folketinget. På vestjysk har navneord kun et køn. Det hedder en hus, en træ osv. I virkeligheden havde vi derfor to sprog: det talte sprog, vestjysk, og skriftsproget, rigsdansk. Det husker jeg ikke som specielt besværligt at finde rundt i. Det besværlige var som 14årig at skifte det talte vestjyske sprog ud med det talte rigsdanske, og det ovenikøbet i en pubertetsperiode, hvor jeg i forvejen var usikker og noget genert.

183

207178_Min_barndom_i_60erne.indd 183

30/08/2016 13.40


䠀䄀刀  䐀唀  䰀夀匀吀  吀䤀 䰀  䄀吀  䰀였匀䔀  嘀䤀 䐀䔀刀䔀㼀 䬀�䈀  䈀伀䜀䔀一  䠀䔀刀


196

21,5

266

lindhardtogringhof.dk

Min barndom i 60’erne

En række fremtrædende danskere, født i årene 1950-1960, fortæller om deres barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvinde­bevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

196

Min barndom

i 60'erne

Hanne Richardt Beck Mogens Blom Knud Foldschack Elisabeth Gjerluff Nielsen Maria Helleberg Pia Fris Laneth Lars Lilholt Camilla Plum Isabella Smith Jes Stein Pedersen Villy Søvndal Jesper Theilgaard

Lindhardt og Ringhof

Profile for Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen

Min barndom i 60'erne - læseprøve  

En række fremtrædende danskere, født i årene 1950-1960, fortæller om deres barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang...

Min barndom i 60'erne - læseprøve  

En række fremtrædende danskere, født i årene 1950-1960, fortæller om deres barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded