sted nede i den grønne zone. Et hold på 12 mand fra Panserinfanterikompagniets spejdersektion, assisteret af to sanitetssoldater, afløste det britiske Bravo-kompagni, som nærmest dagligt var blevet tæsket på fra talibanstillinger i nogle omkringliggende compounds og en trælinje ned mod floden. Et lille skident compund, cirka 25 meter på hver led, samlet bag en ramponeret lermur og befæstet med sandsække, pigtråd og miner. Som en hilsen til danskerne hang et papskilt med teksten »Welcome to the Frontline«. Senere supplerede danskerne skiltet med en pil, der pegede mod nordøst og sagde »Taliban 200 mtrs.«. Golf Bravo 8-1 var særdeles primitivt. Der var tørt og støvet og kun sparsom skygge for den ubarmhjertige sol. Eneste luksus var de feltsenge, soldaterne havde at sove på. Danskerne fik dog hurtigt indrettet et ‘gokkerum’ med frække blade, og basen blev af et vittigt hoved omdøbt til Gokkebo. Det var egentlig Christians deling, der skulle have været det første hold, som overtog basen efter briterne, men efter slaget ved Zumberley blev delingen omdirigeret til FOB Price. Man skulle atter have monteret de skovle, som skulle sidde på PMV’ernes panser. I stedet blev 2. deling sendt til FOB Sandford, og herfra gik Christian og hans kolleger den 26. september en formiddagspatrulje, hvor de var nede og genforsyne spejdersektionen i Golf Bravo 8-1. »Vi havde vand og feltrationer med til dem, og lejren så egentlig ud til at være ok. Da jeg så, at de havde fået bygget vagtposterne på taget godt op med nye sandsække, tænkte jeg også, at det ville blive svært for Taliban at overrumple os her,« fortæller Christian. Det lå i luften, at fjenden hurtigt ville teste de nye beboere, og samme aften hen under halv ti kom et angreb. Spejderne så en enorm ildkugle knække bane på himlen, og den havde kurs direkte mod deres base. Sekunder efter blev de ramt af et frygtind49