Page 1

180

286

16

43

16

286

180

5

5

5

T H O M A S H A R D E R

herredømme, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle satte livet på spil i modstandskampen, andre valgte at kæmpe på tysk side. Langt de fleste gjorde ingen af delene, men koncentrerede sig om at få dagligdagen til at fungere. I dag er det de færreste, der har en personlig erindring om besættelsestiden, men når man ser tilbage, må man spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort, og hvad kan jeg lære af historien?

356

BESÆTTELSEN I BILLEDER beretter om denne dramatiske THOMAS HARDER, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter

periode, hvor verdenshistorien greb direkte ind i det enkelte men­neskes og den enkelte families liv.

og forfatter til bl.a. Den danske partisan, Anders Lassens krig og (sammen med Lene Ewald Hesel) Kæreste Kek om fire meget forskellige danskeres indsats under Anden Verdenskrig.

BESÆTTELSEN

Foto: Johan Biilmann

DANMARK 1940-45. I fem år var landet under fremmed

T H O M A S

H A R D E R

BESÆTTELSEN i billeder

D A N M A R K

19 4 0 - 4 5

Over 600 fotografier, avisforsider, kort, løbesedler, tegninger og annoncer fortæller om forskellige begiven­heder og aspekter ved besættelsen: Om invasionen, samarbejdspolitikken, de tyske soldater og sortbørshandlerne; om tysklandsarbejderne, Frikorps Danmark-folkene, varemanglen og modstandsbevægelsen; om alsangen, revyerne, sabotagerne, befrielsen og retsopgøret. Thomas Harders tekst kommenterer billederne og sætter dem ind i en sammenhæng, som giver en forståelse af besættelsestiden. Bogen er samtidig en grundig og lærerig introduktion til de genera­tioner, der ikke selv har nogen erindring om begivenhederne.

i billeder

LINDHARDTOGRINGHOF.DK

Lindhardt og Ringhof

5

Bagsidefoto: Tidligt om morgenen 5. maj 1945 overtog frihedskæmpere landevejskontrollen overalt i landet, og alle trafikanter måtte legitimere sig. (Mogens Rud)

Forsidefoto: I forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, i 1945, styrtede en britisk Mosquito- jager ned i Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende maskiner af samme gruppe kastede herefter deres bomber i den tro, at de var over militært mål. 86 børn og 13 voksne omkom. (Erik Petersen/Polfoto)

114738_omslag_SMUDS_B.I.B_bog_HARDC_286x356_6k.indd 1

13/02/15 13.34


114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 6

12/02/15 12.52


Forord Da Anden Verdenskrig brød ud i september 1939, håbede danske politikere, at Danmark kunne holde sig ude af konflikten ligesom under Første Verdenskrig. Det mislyk­ kedes. Den 9. april 1940 blev landet besat af det nazistiske Tyskland. Danmark var nu i en særdeles vanskelig situation. Danske myndigheder samarbejdede nært med besættelsesmagten inden for de rammer, som Tyskland udstak, men samtidig fastholdt man, at Danmark stadig var en suveræn og neutral stat. Så længe tyskerne havde krigslykken med sig, var der generel opbakning til samarbejdspolitikken, men med tiden voksede der en modstandsbevægelse frem, som blev stærkere og stærkere, efterhånden som det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen. Den tiltagende modstand fik samarbejdspolitikken til at bryde sammen, da den danske regering i august 1943 valgte at træde tilbage i stedet for at give efter for nye tyske krav, som bl.a. omfattede særdomstole og dødsstraf for sabotage. Danmark var derefter uden regering, men det administrative apparat fungerede videre under ledelse af de øverste embedsmænd. Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarks­ historien. I fem år var landet under fremmed herredømme, og selvom levestandarden var høj og forholdene relativt fredelige sammenlignet med andre besatte lande, lurede katastrofen hele tiden. De ekstraordinære forhold skabte nye former for fællesskab og sammenhold, men skærpede også eksisterende modsætninger i samfundet og skabte nye konflikter, efterhånden som besættelsen og krigen kom til at fylde mere og mere i flere og flere danskeres

tilværelse. Nogle satte livet på spil i modstandskampen, andre valgte at kæmpe på tysk side. Langt de fleste gjorde ingen af delene, men koncentrerede sig om at få daglig­ dagen til at fungere under de vanskelige forhold. Mange blev fattigere, en del fik flere penge mellem hænderne, og nogle udnyttede omstændighederne til at tjene formuer. Alle danskere blev påvirket af begivenhederne, men på vidt forskellige måder. Umiddelbart efter befrielsen udkom flere billedværker om besættelsestiden. De bragte fortrinsvis materiale fra avisernes fotografer. “Besættelsen i billeder” rummer de kendte, ikoniske billeder, men også en række sjældnere sete fotografier samt nogle, der ikke tidligere er offentlig­ gjort. Mange billeder stammer fra Frihedsmuseets foto­ arkiv, andre fra private samlinger, lokalarkiver og billed­ bureauer. Vore dages repro- og trykteknik gør det muligt at gengive billedmaterialet i en langt bedre kvalitet end i de tidlige billedværker, så selv de velkendte fotografier byder på nye oplevelser. Vi håber, at denne bog kan være med til at fastholde og styrke interessen for denne vigtige periode. En periode, hvor verdenshistorien greb direkte ind i det enkelte men­ neskes og den enkelte families liv, og mange politiske og etiske grundvilkår blev sat på spidsen. I dag er det de færreste, der har en personlig erindring om besættelsesti­ den, men den giver stadig anledning til at spørge: Hvad ville jeg have gjort under besættelsen, og hvad kan jeg lære af historien? Thomas Harder

Foror d

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 7

7

12/02/15 12.52


Danmark og krigsudbruddet

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 8

12/02/15 12.52


Da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i januar 1933, indledte han en aggressiv oprustnings- og ekspansions­ politik. I 1936 rykkede tyske tropper ind i Rhinlandet, som siden Første Verdenskrig havde været en demilitariseret sikkerhedszone mellem Frankrig og Tyskland; i marts 1938 indlemmede Tyskland Østrig, og i september 1938 indgik Tyskland, Italien, Frankrig og Storbritannien München­ aftalen, som tvang Tjekkoslovakiet til at afstå den tjekkisktyske grænseegn Sudeterland til Tyskland og fik den bri­­tiske premierminister Neville Chamberlain til at tale om “fred i vor tid”. Under Den Spanske Borgerkrig (19361939) var tyske og italienske tropper med til at bringe den fascistiske oprørsgeneral Franco til magten. (Francos modstandere, Spaniens lovlige regering, blev støttet af Sovjetunionen og af frivillige fra alverdens lande, bl.a. Danmark). Danske politikere, militærfolk og almindelige civile avislæsere og radiolyttere var meget opmærksomme på den fare for freden i Europa, som Hitlers nazistiske diktatur udgjorde, ligesom de fleste også betragtede Josef Stalins kommunistiske diktatur i Sovjetunionen som en trussel, ikke mindst mod de nordiske lande. Den 23. august 1939 indgik Tyskland og Sovjetunionen en ikke-angrebspagt, som gav Tyskland frie hænder til at angribe Polen. (Et hemmeligt tillæg til aftalen tillod USSR at indlemme Finland, Estland, Letland, det østlige Polen, det rumænske grænseområde Bessarabien og senere også Litauen). Den 25. august undertegnede Storbritannien og Polen en aftale, der forpligtede Storbritannien til at komme Polen til hjælp, hvis landet blev angrebet af Tysk­ land, men det var ikke nok til at afværge det tyske angreb: Den 1. september rykkede halvanden million tyske solda­ ter ind i Polen, og to dage senere erklærede Storbritannien og Frankrig, der også havde forpligtet sig til at hjælpe Polen, Tyskland krig. I 1938 havde Hitler tilbudt de skandinaviske lande en ikke-angrebspagt. Danmarks radikale udenrigsminister, Peter Munch, mente ikke, at Danmark, der grænsede direkte op til Tyskland, kunne afslå Hitlers tilbud, og håbede, at hans norske, svenske og finske kolleger ville tænke ligesådan. Det gjorde de ikke, og den 31. maj 1939

indgik Danmark som det eneste skandinaviske land en aftale, der forpligtede Danmark og Tyskland til “i intet Tilfælde [at] skride til Krig eller nogen Art af Magtanven­ delse mod hinanden”. I tilfælde af krig mellem Tyskland og andre magter tillod traktaten udtrykkeligt Danmark at fortsætte sin neutralitetspolitik, dvs. at fortsætte sin fredstidshandel med begge konfliktens parter. Det betød, at det danske landbrug ville kunne fortsætte sin store eksport til det britiske marked, hvis Tyskland og Storbri­ tannien skulle komme i krig med hinanden. Den danske regering, som var under ledelse af den social­ demokratiske statsminister Thorvald Stauning, bildte sig ikke ind, at Hitler ville tøve med at bryde ikke-angrebs­ pagten, hvis han så en fordel i det. Stauning og hans mini­ sterkolleger troede på den anden side heller ikke, at det ville være muligt for Danmark at forsvare sig mod et tysk angreb. Den danske forsvars- og udenrigspolitik havde derfor til formål at holde balancen mellem de krigsførende stormagter og frem for alt at undgå at provokere Tyskland til at angribe. Det var vigtigt at vise tyskerne, at Danmark ikke ville tillade Storbritannien at bruge dansk territorium i krigen mod Tyskland. Den 1. september indkaldte regeringen fem årgange værne­ pligtige, hvilket bragte hæren op omkring 36.000 soldater og 2-3.000 befalingsmænd. Også til søværnet skete der ekstraordinære indkaldelser, så man nåede op på i alt ca. 4.000 mand. Alle søforter og skibe blev bemandet. Regeringen ønskede imidlertid ikke at belaste de værne­ pligtige for meget og mente i øvrigt ikke, at det tjente noget nyttigt formål at have så stor en styrke under våben. Tre af de fem indkaldte årgange blev derfor hjemsendt allerede den 16. september. Hærens mandskabsstyrke var derefter ca. 19.000. Den 3. september udlagde det danske søværn miner ved indløbene til Københavns Havn for at beskytte hovedsta­ den mod overrumplingsangreb. Samtidig lagde den tyske marine miner i internationalt farvand syd for Langeland og Øresund for at hindre britiske skibe i at trænge ind i

Danma r k o g k r i g su d b r u d d et

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 9

9

12/02/15 12.52


Østersøen. Den 4. september kastede et britisk fly ved en fejltagelse bomber over Esbjerg, hvorved en blev dræbt og otte såret. Det vakte en udbredt frygt for luftangreb mod danske byer og fik tyskerne til at kræve, at det danske militær skulle beskyde fremmede fly, der overfløj dansk territorium. Den danske regering opstillede antiluftskyts ved Esbjerg, Rødekro og Løgumkloster og bevilgede 20 millioner kr. til materielanskaffelser til hæren og flåden og 5 millioner til det civile luftværn. Den 6. september 1939 udsendte regeringen en forholds­ ordre til de militære enheder, hvori det hed, at angreb på dansk område skulle “imødegås med alle til rådighed stående midler – dog under fornøden hensyntagen til de foreliggende omstændigheder”. Trods den lidt vage afslut­ ning var man i forsvaret ikke i tvivl om, at der skulle kæmpes, hvis Danmark blev angrebet. Den 17. september angreb USSR Polen, og den 6. oktober kapitulerede de sidste rester af den polske hær. Den polske stat blev opløst, og landet delt mellem Tyskland og USSR. Efter tysk pres udlagde den danske marine i november miner mellem Langeland og Lolland, Als og Ærø og i Grønsund for at forhindre engelske ubåde i at operere i danske farvande og derfra søge ind i Østersøen (hvilket briterne dog for længst havde opgivet at forsøge). Den 30. september blev den danske damper S/S Vendia torpederet af en tysk ubåd nordvest for Hanstholm. 11 søfolk druknede, mens seks blev bjærget af ubåden og afleveret til den danske damper S/S Savana. Inden 9. april 1940 blev yderligere 24 danske skibe torpederet og 4 minesprængt, de fleste af dem ud for den britiske østkyst. I alt 362 mennesker omkom. Den 30. november 1939 angreb USSR Finland, efter at Finland havde afvist USSR’s krav om grænsereguleringer og en base på den finske kyst. Trods de sovjetiske styrkers massive talmæssige og materielle overmagt holdt finnerne ud overraskende længe.

Kort efter det sovjetiske angreb på Finland begyndte Tyskland at koncentrere store troppestyrker i sine øster­ søhavne. Den danske forsvarsledelse opfordrede regeringen til at anlægge befæstninger til støtte for forsvaret af Jylland og indkalde ca. 12.000 mand mere, men regeringen efter­ kom ikke dette ønske. Den finsk-russiske krig prægede statsminister Thorvald Staunings nytårstale den 1. januar 1940. Stauning gav udtryk for voksende tvivl om, hvorvidt neutralitetspolitik­ ken faktisk ville kunne holde Danmark og de øvrige nordi­ ske lande ude af den europæiske storkrig, og han under­ stregede Danmarks manglende mulighed for og vilje til at deltage i egentlig krigsførelse: “Vi kunde paa Grund af Landets Karakter ikke skabe et Forsvarsvæsen som andre Lande, selv om Viljen havde været til stede, og disse Forhold i Forening med den Uvilje imod Krig, som efterhaanden er udviklet i Befolkningen, har ført Danmark i en Stilling der umuliggør alle Forestil­ linger om effektivt Krigsberedskab. Vort Land er indrettet paa at udøve en Bevogtning for Neutralitet, men Krigs­ førelse i egentlig Forstand er udelukket af de geografiske Forhold, ligesom Befolkningens ringe Størrelse ogsaa udelukker Tilstedeværelsen af en Hær, der kan tage Kamp op imod de Magter, som kan tænkes at staa kampberedte overfor Danmark.” Staunings tale vakte heftig debat, og den 19. januar erklæ­ rede regeringen, “at landets Neutralitet skal opretholdes, og at de Midler, der raades over, om fornødent skal anven­ des for at hævde og værne Rigets Fred og Uafhængighed”. Regeringen udtalte også, at den kun ville bruge militære magtmidler, hvis der var en “rimelig mulighed” for, at det kunne nytte noget. Udtalelsen, som blev enstemmigt vedtaget i Folketinget, gav ikke desto mindre indtryk af, at regeringen var indstillet på at føre en eksistenskamp. I februar 1940 blev der bevilget yderligere 65 millioner kr. til materielanskaffelser til forsvaret, selv om regerings­ partierne stadig ikke troede på nytten af et militært for­ svar. Bevillingen kom under alle omstændigheder for sent til at gøre en forskel.

10

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 10

12/02/15 12.52


Adolf Hitler (1889-1945) sammen med den tyske rigspræsident Paul von Hindenburg (1847-1934) i august 1933. De to mænd deltager i fejringen af årsdagen for slaget ved Tannenberg i 1914, hvor en tysk hær under von Hindenburgs ledelse vandt en stor sejr over en talmæssigt overlegen

russisk hær. I januar 1933 havde Hinden­ burg modstræbende udnævnt Hitler til rigskansler (regeringschef), i håb om at det ville gøre en ende på den politiske uro og vold i landet. I marts 1933 vedtog nazisterne sammen med Rigsdagens borgerlige partier “bemyndigelsesloven”,

Danma r k o g k r i g su d b r u d d et

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 11

der gav Hitler diktatorisk magt, og i juli samme år blev alle andre partier end NSDAP forbudt. Da Hindenburg døde den 2. august 1934, overtog Hitler præsi­ dentembedet og anlagde titlen “fører og rigskansler”. (Popperfoto/Getty Images)

11

12/02/15 12.52


Historikeren Peter Munch (1870-1948) var i 1905 blandt grundlæggerne af Det Radikale Venstre. Munch var forsvarsmi­ nister 1913-1920 og udenrigsminister med Th. Stauning som statsminister 1929-1940. Munch mente, at en småstat som Danmark aldrig ville kunne modstå en stormagt, og at et stærkt dansk forsvar ikke bare ville være nytteløst, men lige­ frem kunne tiltrække et tysk angreb. Han arbejdede derfor for et svagt forsvar og tilpasning til Tyskland i håb om på den måde at bevare Danmarks neutrali­ tet. Munch forlod regeringen i juli 1940, men sad under besættelsen i Nimands­ udvalget, hvor repræsentanter for Social­ demokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Retsforbundet bag lukkede døre fastlagde grundlaget for samarbejdspolitikken. (Scanpix)

Thorvald Stauning (1873-1942) ledede Danmarks første socialdemokratiske regering 1924-1926. I 1929 dannede Stauning atter regering, nu sammen med Det Radikale Venstre. Denne regering sad helt frem til besættelsen i april 1940 og sikrede trods økonomisk krise politisk stabilitet. I løbet af 1930’erne gennemfør­ tes en række vigtige sociale og kulturelle reformer. I 1933 indgik regeringen med Venstre Kanslergadeforliget, der sikrede en vidtgående socialreform, og i 1935 opnåede Socialdemokratiet under det berømte slogan Stau­­ning eller Kaos at få mere end 46 % af stemmerne. Også langt uden for Social­demokratiet fik Stauning efterhånden status som “landsfaderen”, der garanterede det parlamentariske demokrati i en tid, hvor det blev angrebet fra både højre og venstre. (Scanpix)

Hitler sammen med den italienske diktator Benito Mussolini (1883-1945) i Firenze den 9. maj 1938. I marts 1938 havde Hitler indlemmet Østrig, som Mussolini ellers betragtede som italiensk interesseområde, i Det Tyske Rige, og Mussolini var ikke tryg ved således at have fået den ekspansionsivrige Hitler som nabo. Hitlers ophold i Italien var tilrettelagt for at overbevise ham om det fascistiske Italiens storhed. Han besøgte imperiets hovedstad, Rom, havnebyen Napoli, der symboliserede Mussolinis ambitioner om herredømme i Middel­ havet og Nordafrika, og renæssance­byen Firenze, der understregede Italiens betydning i den europæiske kulturhisto­ rie og landets nære bånd til Tyskland. Udsmykningen af byen, de storslåede historiske opvisninger, koncerter og andre arrangementer i anledning af Hitlers endagsbesøg efterlod Firenzes kommune i dyb gæld. (Getty Images)

12

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 12

12/02/15 12.52


114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 13

12/02/15 12.52


En gruppe republikanske frivillige i Den Spanske Borgerkrig. Længst til venstre ses den danske kommunist Leo Kari (1918-74). Kari var i kamp i 1937, men blev i efteråret alvorligt syg af tyfus. Han nåede at deltage i kampene ved floden Ebro i juli 1938, men blev ligesom de øvrige udenlandske frivillige hjem­ sendt i efteråret 1938. Under besættelsen blev Kari anholdt af det danske politi og var interneret i Horserødlejren fra november 1942 og fem måneder frem. Efter krigen fortsatte han som venstre­ fløjsaktivist, forfatter og kunstner. 1962-70 ejede han gården “Granly” syd for Frøstrup og omdøbte den til “Trægården”. Efter en brand i 1969 blev gården solgt til Det ny Samfund, der sommeren efter arrangerede den første Thylejr på ejendommen. (Vorupør Museum)

14

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 14

12/02/15 12.52


Det nøjagtige antal danske spaniens­ frivillige kendes ikke, men det har for­ mentlig været i størrelsesordenen 400500. I august 1936 cyklede brødrene Kaj (21 år), Harald (24) og Aage Nielsen (18) sammen med vennen Hans Petersen (26) fra Bjelkes Allé på Nørrebro i Køben­ havn til Spanien for at deltage i krigen på republikkens side. Her læser brødrene nyt hjemmefra i den kommunistiske parti­avis Arbejderbladet. Under besættel­ sen blev alle tre brødre sabotører i BOPA. Aage Nielsen døde som følge af Gestapos tortur i oktober 1943. (Frihedsmuseet)

Hitler og den spanske diktator Fran­ cisco Franco (1892-1975) inspicerer den 23. oktober 1940 en tysk æresgarde på banegården i Hendaye ved grænsen mellem Spanien og det tysk-besatte Frankrig. Smilene skjuler, at de to dikta­ torer ikke kunne fordrage hinanden, og at Franco netop havde overstået en rædsom togrejse, hvor det bl.a. havde regnet ind i hans kupé. Franco var meget ivrig efter at indtræde i krigen på tysk side. Betalin­ gen skulle være de franske besiddelser i Nordafrika, men den tyske ledelse mente, at man ville være bedre stillet med et loyalt pro-tysk styre i den ikke-besatte del af Frankrig (Vichy-Frankrig), og sagde derfor nej tak til Francos tilbud. Spanien nøjedes derefter med at levere råvarer til den tyske rustningsindustri og sende en frivillig styrke (Den Blå Division) til Østfronten. (Frihedsmuseet)

Danma r k o g k r i g su d b r u d d et

114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 15

15

12/02/15 12.52


180

286

16

43

16

286

180

5

5

5

T H O M A S H A R D E R

herredømme, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle satte livet på spil i modstandskampen, andre valgte at kæmpe på tysk side. Langt de fleste gjorde ingen af delene, men koncentrerede sig om at få dagligdagen til at fungere. I dag er det de færreste, der har en personlig erindring om besættelsestiden, men når man ser tilbage, må man spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort, og hvad kan jeg lære af historien?

356

BESÆTTELSEN I BILLEDER beretter om denne dramatiske THOMAS HARDER, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter

periode, hvor verdenshistorien greb direkte ind i det enkelte men­neskes og den enkelte families liv.

og forfatter til bl.a. Den danske partisan, Anders Lassens krig og (sammen med Lene Ewald Hesel) Kæreste Kek om fire meget forskellige danskeres indsats under Anden Verdenskrig.

BESÆTTELSEN

Foto: Johan Biilmann

DANMARK 1940-45. I fem år var landet under fremmed

T H O M A S

H A R D E R

BESÆTTELSEN i billeder

D A N M A R K

19 4 0 - 4 5

Over 600 fotografier, avisforsider, kort, løbesedler, tegninger og annoncer fortæller om forskellige begiven­heder og aspekter ved besættelsen: Om invasionen, samarbejdspolitikken, de tyske soldater og sortbørshandlerne; om tysklandsarbejderne, Frikorps Danmark-folkene, varemanglen og modstandsbevægelsen; om alsangen, revyerne, sabotagerne, befrielsen og retsopgøret. Thomas Harders tekst kommenterer billederne og sætter dem ind i en sammenhæng, som giver en forståelse af besættelsestiden. Bogen er samtidig en grundig og lærerig introduktion til de genera­tioner, der ikke selv har nogen erindring om begivenhederne.

i billeder

LINDHARDTOGRINGHOF.DK

Lindhardt og Ringhof

5

Bagsidefoto: Tidligt om morgenen 5. maj 1945 overtog frihedskæmpere landevejskontrollen overalt i landet, og alle trafikanter måtte legitimere sig. (Mogens Rud)

Forsidefoto: I forbindelse med angrebet på Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, i 1945, styrtede en britisk Mosquito- jager ned i Den Franske Skole på Frederiksberg. De efterfølgende maskiner af samme gruppe kastede herefter deres bomber i den tro, at de var over militært mål. 86 børn og 13 voksne omkom. (Erik Petersen/Polfoto)

114738_omslag_SMUDS_B.I.B_bog_HARDC_286x356_6k.indd 1

13/02/15 13.34

Besættelsen i billeder - læseprøve  

Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer. BESÆTTELSEN I...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you