Voces de Berga - un pueblo catalan

Page 1

Voces de Berga indeholder i sine 12 kapitler en bred vifte af tekstmateriale og genrer. Tematikken spænder vidt: ungdom, identitet, ungdomsvold, folkelige og kirkelige traditioner, Cataloniens uafhængighed set fra forskellige synsvinkler. Samarbejde med følgende fag er relevant: samfundsfag, religion, biologi (et kapitel om svampejagt og de økologiske konsekvenser). Et kapitel om Bergas folkekære fest i forbindelse med Corpus Christi, La Patum, giver via den særegne musikalske og dramaturgiske tradition også mulighed for samarbejde med musik, drama og billedkunst. Tæt glosering, varierede øvelser – også af cooperative learning typen – og et fyldigt billedmateriale samt realia-afsnit gør bogen nem og inspirerende at gå til. De letteste tekster kan bruges fra 1.g.

Filmene findes på lru.dk/vocesdeberga

Berga

Nogle tekster er transskriptioner af korte interviews med personer fra Berga. Der er film til disse (af 3 min varighed) med spanske og danske undertekster.

Silvia Becerra Bascuñán voces de

Voces de Berga – una ciudad catalana

Silvia Becerra Bascuñán

una ciudad catalana

Berga

voces de

una ciudad catalana

ISBN 978 87 7066 5704

www.logr.dk

Lindhardt og Ringhof



Silvia Becerra Bascuùån

Berga

voces de

una ciudad catalana

Lindhardt og Ringhof


Voces de Berga – un pueblo catalán Silvia Becerra Bascuñán ©2014 Lindhardt & Ringhof Uddannelse, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Forlagsredaktion: Ulla Benzon Malmmose Korrektur: Ole Nedergaard Thomsen Filmredigering og klipning: Mads Kristian Christensen Grafisk tilrettelægning og omslag: Ulla Korgaard, Designeriet. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlaget har forsøgt at finde og kontakte alle rettighedshavere. Tryk: Livonia Print 1 udgave 1. oplag 2014 ISBN 978 87 7066 5704

2 vo c e s d e b e r g a


indholdsfortegnelse Forord 7 Fakta om Catalonien

9

Voces de Berga

10

Capítulo 1: Carta de Ares

12

Carta de Ares

12

Ares habla del intercambio

13

Ares habla de la Patum

14

Patrimonio de la Humanidad

14

Gloser 15

Realia 16 Actividades comunicativas

17

Vocabulario necesario: marcadores espaciales y otros

18

Gramática 19

Capítulo 2: La Patum, la fiesta que marca el calendario en Berga

21

Gloser

23

Realia 26 Actividades comunicativas

28

Vocabulario necesario para hablar de un artículo

29

Gramática y vocabulario

30

Capítulo 3: Glòria

32

Carta de Glòria

32

Gloser

34

Actividades comunicativas

35

Vocabulario necesario para comparar y locuciones adverbiales

37

Gramática 39

Capítulo 4: Conciencia ecológica

42

Laia Ribas: "Vamos a buscar setas al bosque con actitud depredadora"

42

Robellones a la brasa

44

Gloser

45

Realia 46 Actividades comunicativas

46

Gramática y vocabulario

48

vo c e s d e b e r g a

3


Capítulo 5: Berta 52 Carta de Berta

52

Bailando por ahí

54

E-Mail 54 Gloser 55

Realia 55 Actividades comunicativas

56

Vocabulario necesario para describir el aspecto físico de una persona

57

Gramática 58

Capítulo 6: Glòria y Berta: "Nos sentimos muy catalanas" 60 Gloser 62

Actividades comunicativas

63

Gramática y vocabulario

66

Capítulo 7: "No estoy en contra de España"

68

Seis jóvenes bergadanes hablan de la independencia, su lengua y su cultura

68

Neus habla del objetivo final: la utopía

72

Realia 72 Gloser 73

Actividades comunicativas

74

Gramática 75

Capítulo 8: La independencia catalana

78

¿Qué opinan los jóvenes de la independencia catalana?

78

Victor habla de la crisis y de la independencia de Cataluña

80

Gloser

81

Realia

82

Actividades comunicativas

83

Gramática 86

Capítulo 9: El castellano y los idiomas cooficiales

88

Montse habla de la Ley Wert

88

El catalán en las escuelas

89

El peso de los idiomas cooficiales en la escuela varía en cada comunidad

89

Gloser

91

Realia 92 Actividades comunicativas

93

Gramática 94

4 vo c e s d e b e r g a


Capítulo 10: La patrona de Berga, símbolo de la amistad

97

Santa María de Queralt

97

Mosén Ramon Barniol habla del símbolo de la amistad

98

Realia 98 Gloser

101

Actividades comunicativas

102

Gramática y vocabulario

102

Capítulo 11: Un cuento popular catalán

105

Patufet o Garbancito

105

Patim patam patum – Patufet

106

Gloser 109

Actividades comunicativas

111

Vocabulario necesario para hablar de un cuento

112

Gramática 113

Capítulo 12: Noche de viernes, novela juvenil

115

Noche de viernes – Resumen 115 Jordi Sierra i Fabra

115

Extractos de Noche de viernes

116

Gloser

121

Realia

121

Actividades comunicativas

123

Vocabulario necesario para hablar de un texto literario

125

Gramática y vocabulario

125

Estrategias para explicar el significado de una palabra

125

Billedliste 127

vo c e s d e b e r g a

5


PRINCIPADO DE ASTURIAS

CANTABRIA

GALICIA

PAÍS VASCO NAVARRA LA RIOJA CATALUÑA

CASTILLA Y LEÓN

ARAGÓN

COMUNIDAD DE MADRID

CASTILLA – LA MANCHA

COMUNIDAD VALENCIANA

EXTREMADURA

ISLAS BALEARES

REGIÓN DE MURCIA ANDALUCÍA

ISLAS CANARIAS

6 vo c e s d e b e r g a


forord

Catalonien er én af de i alt 16 autonome regioner i Spanien. Det er den region som har den største industrielle produktion. Cataloniens selvstyre-organ er La Generalitat, som kan dateres helt tilbage til 1354. Den består af et parlament el Parlamento, et præsidentembede la Presidencia og et udøvende råd el Consejo Ejecutivo. La Generalitat bestemmer selv i sager angående kultur, miljø, kommunikation, transport og offentlig sikkerhed – man har fx eget politikorps los Mossos d’Esquadra – men når det gælder uddannelse, socialvæsen og retsvæsen, må Catalonien underordne sig resten af Spanien.

Selvstændighed Mange catalanere ønsker at løsrive sig totalt fra det øvrige Spanien og styret i Madrid. De ønsker at være en selvstændig stat i Europa. Dette ønske er blevet forstærket i takt med at den økonomiske krise i Spanien er forværret, og at man via skatter har måttet være med til at betale for de mere kriseramte dele af Spanien, især Sydspanien. Blandt de vigtigste grunde til at mange catalanere vil løsrive sig fra Spanien er økonomien. Det kan man læse om i flere af teksterne i denne bog. De sidste meningsmålinger foretaget af Metroscopia for El País (oktober 2013) viser at 31% af den catalanske befolkning vil stemme ja i en folkeafstemning om afhængighed fra det øvrige Spanien, mens Centro de estudios de Opinión de la Generalitat (november 2013) viser at hele 54,7% vil stemme ja. Før den økonomiske krise brød ud, ønskede kun 10% af catalanerne at løsrive sig fra Spanien. Krisen er imidlertid ikke den eneste grund til at omkring 50 % af Catalonien nu ønsker selvstændighed. Som man kan læse i bogens tekstmateriale, er selvstændighed for mange catalanere en del af deres selvforståelse: at de med deres sprog, kultur og historie føler sig som en selvstændig nation, uden for Spanien. De føler at Spanien ikke anerkender dem. De føler at de er blevet udnyttet, og at de er blevet bestjålet: at de har betalt meget mere end de burde til den spanske regering. Nogle mener at den spanske regering burde have anerkendt Spanien som et pluralistisk land med forskellige sprog og kulturer og med lige rettigheder for alle.

Referendum Præsidenten for Catalonien, Artur Mas, fra partiet CiU har indgået en aftale med partierne ERC, ICV og CUP om at afholde en folkeafstemning om hvorvidt Catalonien skal løsrive sig fra resten af Spanien. De har fastsat datoen til den 9. november 2014. Der er to spørgsmål: ¿Quiere usted que Cataluña sea un Estado? Sí o no. Hvis man stemmer ja, skal man svare på: ¿Quiere que sea
 un Estado independiente? Sí o no. Men den spanske regering vil ikke tillade at der bliver afholdt en folkeafstemning om løsrivelse i Catalonien. Spaniens konservative vo c e s d e b e r g a

7


ministerpræsident, Mariano Rajoy, og hans regering (PP) er imod en sådan folkeafstemning. Den er forfatningsstridig, siger Rajoy. I forfatningen hedder det nemlig at Spanien er uløseligt forbundet. Derfor vil en løsrivelse fra Spanien kræve en ændring af forfatningen. EU og Nato har advaret om at Catalonien vil blive ekskluderet hvis regionen løsriver sig fra Spanien.

Skolereform Catalanerne vil have mulighed for at vedtage deres egne love og beskytte det catalanske sprog. Vedtagelsen af den nye skolereformen for Spanien (den 28. november 2013) har derfor ikke dæmpet catalanernes selvstændighedsønske. Med den nye lov er den catalanske skolemodel modelo de inmersión lingüística nemlig truet. På nuværende tidspunkt undervises der i de catalanske skoler på catalansk undtagen i fagene spansk og engelsk, men med den nye skolelov Ley Orgánica para la Mejora de la Calidad Educativa, Lomce, skal spansk være førstesproget i skoleundervisningen i hele Spanien. Modstanden mod loven er enorm, da det betragtes som endnu et angreb på Cataloniens identitet. Den regionale undervisningsminister nægter at indføre skolereformen. På den anden side stiger antallet af klager over at det spanske sprog – castiliansk – bliver mere og mere marginaliseret, ikke kun i Catalonien, men også i de to andre to-sprogede regioner: Galicien og Baskerlandet. Spaniens undervisningsminister, José Ignacio Wert, har forsikret at det ikke drejer sig om at nedgradere de regionale sprog, men om at opgradere undervisningen i spansk så at alle børn i Spanien kommer til at mestre det spanske sprog. Den særlige favørstatus for catalansk i Catalonien og baskisk i Baskerlandet udgør et element af diskrimination af unge fra andre regioner af Spanien, da de skal kunne catalansk hhv. baskisk for at få et arbejde eller at studere i disse regioner.

Berga Berga er hovedbyen i Comarca del Berguedà, et distrikt i Barcelona-provincen. Berga ligger ved bjerget Queralt i præ-Pyrenæerne og tæt ved floden Llobregat, som løber ved dens sydlige del. Byen ligger i 704 meters højde og har 16.609 indbyggere (2013). Bergas gamle bydel blev bygget i 1360’erne. Én af de vigtigste fester i byen er La Patum, en folkelig fest der stammer fra middelalderen og holdes i Corpus Christi-ugen. I 2005 erklærede Unesco denne fest med dens ritualer, symbolske figurer, dans, musik og dyrkelsen af ild værdig til en plads på verdens kulturarvsliste.

Voces de Berga Voces de Berga indeholder med sine 12 kapitler en meget bred vifte af tekstmateriale og genrer. Tematikken spænder vidt: ungdom, identitet, ungdomsvold, folkelige og kirkelige traditioner samt Cataloniens uafhængighed set fra forskellige synsvinkler og kampen om sproget (spansk og de regionale sprog). 8 vo c e s d e b e r g a


Nogle af teksterne er transskriptioner af korte interviews med unge fra Berga samt deres breve skrevet til danske gymnasieelever i 2. g. Litterære tekster er repræsenteret med et uddrag af ungdomsromanen Noche de Viernes af Jordi Sierra i Fabra, folkeeventyret Patufet samt microcuentos af Cuca Canals og Juan Antonio Masoliver Rodenas. Desuden findes der avisartikler, avisinterviews og opinionsundersøgelser og også en enkelt sang og et par tekster om kulinariske traditioner. Ophavsmændenes alder og beskæftigelse spænder også vidt. Bogen er desuden illustreret med et varieret billedmateriale. Teksterne er tæt gloseret og forsynet med samtaleøvelser (Actividades comunicativas) og grammatiske øvelser, alle af varieret sværhedsgrad. Billedmaterialet inddrages jævnligt i samtaleøvelserne. I nogle af kapitlerne findes der ordlister vocabulario necesario til et bestemt emne for at lette samtaleøvelserne. Udover gloselisterne i hvert kapitel findes der også faktiske oplysninger (Realia): oplysninger om samfundsforhold, mv. Sproget i brevene (Capítulo 1, 3 og 5) og i de korte transskriberede interviews (Capítulo 1 og 6) er enkelt således at de kan læses allerede i slutningen af 1.g. Indholdet af brevene giver mulighed for at styrke ordforråd om almene emner og indøve samtale om emner som familie, fritid, hobby og andre interesser. Indholdet af de korte interviews giver mulighed for at tale om folkelige og kirkelige traditioner samt om sprog og identitet. Interviewet i Capítulo 1 kan kobles til Capítulo 2, som er et uddrag af en artikel fra El País om den folkelig fest La Patum der er forbundet med Corpus Christi. Interviewene i Capítulo 6 kan kobles til Capítulo 7, hvor der gengives resultaterne af en undersøgelse som en elev på Christianshavns Gymnasium lavede i forbindelse med sin SRO i 2012 om de unges holdninger til spørgsmål om Cataloniens uafhængighed og spansk sprog og kultur. I samme kapitel taler Neus, en historielærer fra Berga, om sine tanker om uafhængighed. Materialet fra Capítulo 1, 2, 3, 5, 6 og 7 kan allerede læses og arbejdes med i begyndelsen af 2.g. De resterende kapitler kan alle læses i slutningen af 2.g og i 3.g. Emnet om Cataloniens uafhængighed ses fra forskellige vinkler i Capítulo 8. Først findes et interview med flere unge spaniere, som er for og imod Cataloniens uafhængighed, fra Gonzoo, en online ungdomspublikation, samt et kort transskriberet interview med Victor, en engelsklærer fra Berga. I Capítulo 9 tages emnet El castellano y los idiomas cooficiales op, først med en tekst fra Montse, rektor på gymnasiet IES Guillem de Berguedá, som skriver om den nye skolereform i Spanien, dernæst med to små tekster, der handler om catalansk, baskisk og galicisk i skolerne i Spanien i dag. Capítulo 10 lægger hovedvægt på religiøse symboler og venskab. Her besøger en klasse fra Christianshavns Gymnasium Monasterio de Santa María de Queralt hvor Mosén Ramon Barniol fortæller om Bergas skytshelgenindes symboler. Hele teksten er transskriberet i kapitlet. I Capítulo 11 findes El Patufet, en elsket historie i Catalonien, som handler om en lillebitte dreng og hans strabadser for at blive anerkendt. Uddraget af Noche de vo c e s d e b e r g a

9


viernes af Jordi Sierra i Fabra findes i Capítulo 12. Her er emnet ungdomsvold. Om økologi (og krisen i Spanien) kan der læses i Capítulo 4. Teksternes varierende sværhedsgrad og tematik, samt den vifte af Actividades comunicativas og forskellige typer grammatiske øvelser, gør det muligt at arbejde differentieret. I langt de fleste opgaver i Actividades comunicativas kan der med fordel anvendes strukturerne fra Cooperative Learning (CL) af Spencer Kagan og Jette Stenlev, fx Tre-trinsinterviewiet, Møde på midten, Par – sammenligning, Bordet rundt, Ping-pong-par, Vælg fra vifte. Flere af opgaverne er inspireret derfra. Emnerne om Cataloniens uafhængighed og den nye skolereform i Spanien giver mulighed for at samarbejde med samfundsfag (Capítulo 6, 7, 8 og 9). Kapitlerne om La Patum, Bergas folkekære fest som fejres i forbindelse med Corpus Christi, giver via den særegne musikalske og dramturgiske tradition mulighed for samarbejde med musik, drama og billedkunst (Capítulos 1 og 2). Et samarbejde med religion er ikke kun muligt i forbindelse med kapitlerne om La Patum, men også i forbindelse med Capítulo 10 hvor Mosén Ramon taler om de symboler der kommer til udtryk i Santa Maria de Queralt. Kapitlet om svampejagt og dens økologiske konsekvenser (Capítulo 4) giver mulighed for samarbejde med biologi. I bogens webside www.lru.dk/vocesdeberga findes ud over en liste over relevante links til de forskellige emner der behandles i bogen filmene med de interviews som findes transskriberet i bogen. Filmene er af ca. 3 minutters varighed og har spanske og danske undertekster. Eftersom filmene er optaget i autentiske omgivelser, opleves også den naturlige støj herfra. I bogen er transskriptionerne af filmene mærket med et ikon i form af en høretelefon.

Tak til Ares, Glòria, Berta, Montse, Victor, Neus, Vicen, Miquel og Mosén Ramon fra Berga, til mine elever fra Christianshavns Gymnasium og til Mads og Ole som alle så venligt har bidraget til at Voces de Berga er en virkelighed. Forfatteren Juni 2014

10 vo c e s d e b e r g a


FAKTA OM catalonien Situación geográfica:

Nordeste de la península Ibérica

Idiomas oficiales: Catalán, castellano y occitano Capital: Barcelona Catalán: Es hablado por unos 9 millones de personas en Cataluña, las Islas Baleares, Andorra y Roussillon en Francia Población: 7.565.603 habitantes (2012) Densidad de población: 231,5 hab/km2 (2011) Espacios naturales: 17 parques naturales Superficie: 32.107 km2 Clima: Mediterráneo PIB (Producto Interior Bruto): 197.919 millones de euros (2010) Organización territorial: 4 Provincias: Barcelona, Girona, Lleida y Tarragona 41 Comarcas (distrikter) 947 Municipios (kommuner) PIB (Producto Interior Bruto) per cápita: 27.053 euros (2010) Tasa de inmigración: 15,7% (2011) Gobierno: Generalitat de Cataluña Fiesta nacional: Once de septiembre (Diada)

Kilde: www.gencat.cat

vo c e s d e b e r g a

11


Capítulo 1: Ares Carta de Ares

¡Hola! Mi nombre es Ares, tengo 15 años. Soy delgada y no muy alta. Tengo el cabello largo y oscuro, mis ojos también son marrones. Nací el 5 de julio en Sabadell, pero ahora vivo en Berga. Estoy en 4o de la ESO en el Instituto Guillem de Berguedà de Berga. Tengo un hermano, es más grande, tiene 16 años. Mi madre se llama Rosa, es ama de casa. Mi padre se llama July, es bombero. Creo que soy amistosa, estoy siempre tratando de hacer reír a mis amigos. Me gusta hacer deporte, cualquier tipo. Me hace sentir bien. Me encanta la música. Ahora estoy estudiando el clarinete y toco un poco la guitarra. Me gusta viajar, he estado en Túnez, las Islas Canarias y Francia. Recuerdos Ares

12 vo c e s d e b e r g a


Ares y sus compañeros en el aeropuerto de Copenhague.

Ares habla del intercambio Me llamo Ares y tengo 15 años. Me ha gustado mucho este intercambio con los alumnos daneses porque creo que es una muy buena oportunidad para mejorar el inglés y el castellano, y también para conocer diferentes culturas y diferente gente, porque siempre estás acostumbrado a tu país y a tu manera de – de hacer las cosas y ves, cuando viajas al extranjero, ves que las cosas son muy diferentes y que no es siempre lo mismo, por ejemplo, aquí cenan a las 6 ó las 7 y nosotros allí lo hacemos a las 9 ó las 10, y para nosotros es muy raro estas cosas. Y también cuando vinieron los alumnos daneses en [a] Cataluña nos gustó mucho, porque también cambiamos una mica, un poco las costumbres, porque nosotros normalmente nos vamos ya directamente a casa después de la escuela, y así podíamos quedar con todos y también hablar mucho. Y también creo que fue bastante bueno para los daneses porque pudieron hablar mucho más el castellano de lo normal.

vo c e s d e b e r g a

13


Ares habla de la Patum La Patum es un- es una festa que se hace durante 4 ó 5 días, y para nosotros, para los catalanes y los que vivimos en Berga, sobre todo, es un sentimiento y es una fiesta muy, muy fuerte, que digamos, porque desde pequeños hemos vivido con esta fiesta. Y se vive muy intensamente, porque es una festa – fiesta que no la ves en ningún otro sitio igual. Y al ver que toda una plaza que, cuando está vacía, te parece muy pequeña, y en la Patum se ve la plaza llena de gente, que ya no puedes ni pasar, y te hace – te hace vivir una experiencia única, para decirlo de una made – así. Y, bueno, también para nosotros es como un icono, porque nos gusta muchísimo y lo disfrutamos mucho, y para nosotros que la otra gente respete la Patum, y todo – y todo esto, es muy importante, porque nos – nos – nos va mucho. Porque [a] nosotros, claro, nos gusta mucho nues- nuestra zona y nuestra comarca, y que alguien nos diga: "¡Eh fue – fui a la Patum y me gustó mucho!", nos llena de orgullo.

Patrimonio de la humanidad La fiesta de la Patum solamente se celebra en – en Berga, y hace pocos años, me parece que [hace] 5 ó 4 años fue declarada Patrimonio de la Humanidad por la Unesco. Y esto todo comenzó en la Iglesia, que fue como una representación de la lucha entre moros y cristianos, y anti – antes se hacía la – la fiesta dentro de la Iglesia con – con representaciones muy pequeñas, pero luego la gente se fue – desmarxando y, claro, la Iglesia era un lugar muy serio, que – que se iba a a callar y a rendir culto a Jesús, y luego se empezó a hacerla afuera, y afuera se cre- creció, y ahora y se añadieron comparsas, que las comparsas son grupos de gente, que hacen…, hay dif- hay diversas representaciones y creció hasta tal punto que es ahora, porque entonces sólo había como dos comparsas, dos representaciones y había como diez personas como máximo y ahora son miles y miles de personas.

Las Mazas, una de las comparsas de la Patum. (Se Realia på side 26) 14 vo c e s d e b e r g a


Carta de Ares

Ares habla de la Patum

delgado – tynd

festa (catalansk) fiesta f – fest

cabello m – hår

hacer – (her:) afholde

ama f de casa – husmor

sobre todo – især

bombero m – brandmand

sentimiento m – følelse

hacer (+ infinitiv) – få til at

fuerte – stærk, intens

cualquier – hvilken/hvilket som helst

que digamos – (her:) så at sige

tocar – spille

sitio m – sted

recuerdo m – hilsen

igual – lignende al (+ infinitiv) – når, da

Ares habla del intercambio

vacío – tom

intercambio (estudiantil) m – udveksling

parecer – forekomme, se ud til at være

conocer – lære at kende

lleno – fuld

estar acostumbrado a – være vant til

ya no – ikke længere

una mica (catalansk) un poco (spansk) – en smule

ni – end ikke

ir a casa – tage hjem

disfrutar – nyde

quedar – aftale at mødes

nos va mucho – den berører os meget

otro punto de vista – en anden synsvinkel

comarca f – egn

acostumbrarse a – vænne sig til PatRimonio de la humanidad orgullo m – stolthed celebrar – fejre hace pocos años – for nogle få år siden declarar – erklære comparsa f – gruppe der er med til en opførelse representación f – opførelse moro m – maurer se fue desmarxando (catalansk) – gik helt over gevind callarse – tie stille rendir culto a – tilbede empezar a (+ infinitiv) – begynde at crecer – vokse añadir – tilføje representación f – dramatisk stykke hasta tal punto – for så vidt entonces – dengang como – (foran et talord =) cirka

vo c e s d e b e r g a

15


Realia Berga:

Hovedby i Comarca del Berguedà, et distrikt i Barcelonaprovinsen. Berga ligger ved bjerget Queralt i præ-Pyrenæerne. Bergas gamle bydel blev bygget i 1360’erne.

ESO:

Educación Secundaria Obligatoria – det obligatoriske fireårige skoleforløb, som man påbegynder når man er 12 år. Derefter kan man vælge mellem Bachillerato (svarende til gymnasiet) og Formación Profesional (FP, svarende til teknisk skole), begge toårige forløb.

Sabadell: En by i Catalonien som ligger ca. 20 kilometer nord for Barcelona. La Patum: En folkelig fest der stammer fra middelalderen og foregår på gader og torve i Bergas gamle bydel. Den holdes hvert år omkring Corpus Christi (Kristi Legems- og Blodsfest, læs mere nedenfor). Den varer fem dage og strækker sig altid fra onsdag til søndag i Corpus Christi ugen, men forvarsles dog allerede på Domingo de la Ascensión (søndag før pinse, dvs. 16 dage før Patum egentlig starter) hvor el Tabal – en der slår på stortromme og som har rollen som festens offentlige udråber og ceremonimester – går igennem byen for med sine højtidelige slag ¡patum! ¡patum! ¡patum! at bekendtgøre at Bergas byråd har tilladt at Patum kan afholdes endnu engang. Patum i Berga blev erklæret Patrimonio de la Humanidad – Oral and Intangible Heritage of Humanity – af Unesco i 2005. Corpus Christi: Kristi Legems- og Blodsfest, en katolsk festdag for Jesu legeme og blod som fejres den anden torsdag efter pinse med processioner, fest og gudstjeneste af katolikker verden over. Corpus Christi blev indført lokalt i bispedømmet Lüttich (Liège) i 1246 og blev i 1264 udstrakt til hele den katolske verden. Festen slog gradvis igennem og skylder bl.a. sin popularitet at man begyndte at bære sakramentet (den indviede hostie) i procession. Visse steder er der tradition for store, folkelige optog med faner, tableauer, skuespil, m.m.

16 vo c e s d e b e r g a


Actividades comunicativas A. Después de leer ¿Quién es Ares? 1. Trabajad en grupos de a tres y haced circular una hoja de papel donde iréis escribiendo por turno lo que cuenta Ares en su carta. Por ejemplo: Ares nació en Sabadell, etc. 2. Trabajad en grupos de a cuatro y explicad por turno qué es ser ama de casa, bombero, periodista, mecánico, presentador, actriz, azafata, modelo y dependiente. 3. Trabajad en grupos de a cuatro (A+B y C+D). Primero trabajad en parejas y hablad de vosotros/-as mismos/-as. Luego, cambiad de pareja (A+C y B+D) y contad lo que sabéis del otro compañero. B. Ares habla del intercambio. 1. Mirad el video y explicad qué ha significado para Ares el intercambio estudiantil. Trabajad en grupos de a cuatro. Cada grupo redacta una respuesta ayudándose mutuamente. Todos tenéis que estar en condiciones de contestar cuando el profesor pregunte. 2. Discutid las ventajas (fordele) y desventajas (ulemper) que van ligadas a un intercambio estudiantil, según vosotros/-as. Trabajad en grupos de a cuatro (A, B, C y D). Seguid los siguientes pasos: Dibujad en una hoja formato A3 dos líneas que se cruzan de tal manera que dividan la hoja en cuatro partes iguales. Escribid en cada uno de los recuadros (firkantede felter) una letra (A, B, C y D). Anotad primero, cada uno de vosotros en el recuadrado correspondiente a vuestra letra, mínimo 3 ideas que expresen ventajas y desventajas ligadas al intercambio. Presentad luego vuestros puntos de vista al grupo de uno a uno. Todos debéis ir dando vuestra opinión a cada una de las respuestas. Uno de vosotros tendrá que ir apuntando las ventajas y desventajas que os vayan pareciendo más importantes. Finalmente todas las ideas se discuten en pleno.

vo c e s d e b e r g a

17


C. Leed y escuchad los textos Ares habla de la Patum y Patrimonio de la Humanidad. Contestad estas preguntas: 1. ¿Qué es la Patum y cuánto dura? 2. ¿Por qué la Patum es tan importante para Ares? 3. ¿Cuál es el origen de la Patum? 4. ¿Por qué las representaciones dejaron de hacerse dentro de la iglesia? 5. ¿Por qué crees que la Patum ha sido declarada Patrimonio de la Humanidad? D. Resumid lo que dice Ares sobre la Patum usando las siguientes palabras claves: fiesta | se celebra | Berga | 4 ó 5 días | sentimiento muy fuerte | se vive intensamente | desde pequeños | experiencia única | "¡Eh, fui a la Patum y me gustó mucho!" | Patrimonio de la Humanidad por la Unesco | una representación | lucha entre moros y cristianos | la iglesia |

Vocabulario necesario marcadores espaciales y otros en el primer / el segundo plano i forgrunden / i baggrunden en el fondo i baggrunden a la derecha (de)/ a la izquierda (de) til højre / til venstre en la parte superior / en la parte de arriba for oven en la parte inferior / en la parte de abajo for neden en el centro i midten junto a ved siden af; tæt ved al lado (de) ved siden af cerca (de) / lejos de nær (ved) / langt væk (fra) encima (de) oven på; oven over debajo (de) under; neden for detrás (de) / delante (de) bag / foran aquí / ahí / allá her / der / derhenne

18 vo c e s d e b e r g a

la chica / el chico que lleva pigen/ fyren som har … på; går med; bærer la chica / el chico que está de pie pigen/fyren som står op la chica / el chico que está sentado/-a pigen/fyren som sidder ned la chica / el chico que está en cuclillas pigen/fyren som sidder på hug con las piernas cruzadas i skrædderstilling ROPA pantalón m – bukser falda f – nederdel vestido m – kjole, dragt camiseta m – t-shirt sudadera f – sweatshirt chaqueta f – jakke cazadora f – vindjakke

zapatilla f – kondisko zapato m – sko sandalia f – sandal bota f – støvle a rayas – stribet a cuadros – ternet punteado – prikket de un solo color – ensfarvet estampado – trykt accesorios collar m – halskæde pendiente m – ørering anillo m – (finger)ring gafas f pl – briller cinturón m – bælte pañuelo m – tørklæde gorra f – kasket sombrero m – hat paraguas m – paraply


Gramática A. Indsæt den rigtige præposition (a, de, en, con, para ) i følgende sætninger:

1. Ares nació el 5 ______ julio ______ 1997 ______ un pueblo que está _______ unos 20 km de Barcelona.

Ahora vive ____________ Berga. Ares es muy alegre, _____ ella le gusta hacer reír ____ sus amigos.

2. Ha estado __________ Copenhague ______________ sus compañeros ________ clase.

3. _______Dinamarca se cena ______ las 6 ó 7 de la tarde, nosotros cenamos ______ las 9 ó 10, dice Ares.

4. La Patum se celebra ___________ una plaza muy pequeña que se llena ______ gente. Antiguamente se

hacía la Patum ____________ la iglesia. ___________ nosotros la fiesta es una experiencia única, dice Ares.

Es una fiesta que no la ves ______ ningún otro sitio.

B. Oversæt Jeg ved ikke hvem Ares’ bedste veninde er, men jeg ved at hendes bror er 16 år gammel, og at hendes mor hedder Rosa og er husmor. Jeg ved også at hendes far er brandmand, men jeg kan ikke huske hvad han hedder. Jeg synes at hendes forældre er meget sympatiske. Når jeg spørger hende hvilken fest hendes familie holder mest af, så svarer hun prompte: Vores yndlingsfest er Patum. Mine skolekammerater synes også mægtig godt om den. I vores skole taler vi om festen hele året rundt, for den betyder meget for os.

vo c e s d e b e r g a

19


C. Oversæt La Patum

La Patum er en folkelig fest der foregår på gader og torve i Bergas gamle bydel. Den holdes i Corpus Christi-ugen. Den varer fem dage og strækker sig altid fra onsdag til onsdag. Tabal, stortrommen, er egentlig ceremonimesteren for hele Patum. Det er Tabal der med sine slag meddeler byens borgere at der endnu en gang kan holdes Patum. Navnet Patum stammer fra det lydefterlignende ord for stortrommen: ¡patum! ¡patum! ¡patum!.

La Patum stammer fra middelalderen. Dengang blev der opført nogle enaktere under Corpus Christi-processionerne kaldet entremeses. Disse entremeses skulle opdrage og undervise folket for at det kunne gå i dybden med kendskabet til de Hellige Skrifter. Entremeses mistede med tiden deres oprindelige funktion og fortsatte udelukkende som den festlige del af det religiøse ritual.

under – durante mellemspil – entremés m opføre – representar enakter – pieza f de un acto have til hensigt at – intentar opdrage – educar undervise – adoctrinar, enseñar for at – para que (+ konjunktiv) gå i dybden – profundizar kendskab – conocimiento m De Hellige Skrifter – las Sagradas Escrituras festlig – festivo holde – celebrar lydefterlignende ord – onomatopeya f

20 vo c e s d e b e r g a

El Tabal sale del Ayuntamiento de Berga para anunciar oficialmente que habrá Patum. Plaza de Sant Pere, Berga.


Capítulo 2: La Patum, la fiesta que marca el calendario en Berga

La Patum de Berga no es simplemente una fiesta. La Patum es un sentimiento. Este miércoles arranca la fiesta más popular del Corpus Christi, la que se vive en el Berguedà. "El documento más antiguo encontrado en el archivo de Berga y que habla de esta fiesta es del año 1621 y desde entonces su esencia se ha mantenido inalterable", explica el historiador Ramón Felipó.

La Plaza de Sant Pere se convierte en el eje central de la fiesta desde el miércoles y hasta el domingo. | Los vecinos de Berga definen la fiesta como un sentimiento, una vivencia única que no pueden describir.

vo c e s d e b e r g a

21


La Patum En Berga la Patum se vive durante todo el año. Las escuelas utilizan la fiesta como eje temático para trabajar contenido curricular, incluso circula entre los vecinos un calendario no oficial que marca los meses del año en función de la fiesta. "Dejaremos de hablar de la maldita crisis y viviremos a tope la Patum", explica Salvador Vinyes, autor del logo oficial de la fiesta. […] La Patum es más que una fiesta, es una experiencia, una vivencia única, probablemente indescriptible. […]

Los saltos de la Patum Un salto de Patum incluye una estructura inalterable en la que cada una de las comparsas luce su representación teatral y su baile, siempre en el mismo orden: els Turcs i Cavallets, les Maces, les Guites, l’Àliga, els Nans Vells, els Gegants y els Nans Nous. Todos los bailes tienen una música propia que suena en directo y que la multitud corea y baila al unísono. Las [Patum] completas de jueves y domingo incluyen también el famoso salto de Plens, probablemente la imagen más característica y conocida de la fiesta bergadana. Los Plens son unos personajes (un centenar) ataviados con hierba de vidalba y que llevan fuets en la cabeza y en la cola, que estallan después de varios minutos de chispas anaranjadas, que rocían a la multitud que abarrota la plaza. Las representaciones finalizan con los Tirabols, donde la gente gira alrededor de la plaza al ritmo de la música y en sentido contrario a las agujas del reloj. Finalizan cuando la multitud – o los músicos – está exhausta.

Una fiesta de rituales La Patum es una fiesta que difícilmente se puede ver, sólo se puede vivir. […] Todo, en la Patum, es ritual: vestir a los Plens, […] beber la tradicional barreja, emitir un silencio sepulcral cuando aparece el Áliga en la Plaza y más, muchos rituales más. Sirva como ejemplo la Patum dels Borratxos, en la que los participantes, de madrugada, cuando ya no queda ningún acto oficial, siguen cantando y bailando las tradicionales tonadas de la fiesta y convierten cualquier artilugio en una comparsa. (Uddrag af La Patum, la fiesta que marca el calendario en Berga. Carles Jódar. La Vanguardia.com. 28/05/2013).

22 vo c e s d e b e r g a


La Patum

Una fiesta de rituales

convertirse en – forvandles til

difícilmente – næppe

eje m – midtpunkt

ver – (her:) betragte

vecino m – indbygger

vivir – gennemleve

sentimiento m – følelse

barreja f – drik med anis og moscatel

vivencia f – oplevelse

silencio m sepulcral – gravstilhed

arrancar – starte

aparecer – vise sig, komme til syne

encontrado – fundet

sirva como ejemplo – lad det være et eksempel

mantenerse – holde sig

(catalansk) borrachos (spansk) – fulde mennesker

inalterable – uforandret

participante m – deltager

durante todo el año – hele året

de madrugada – ved daggry, ud på de små timer

utilizar – anvende

ya no – ikke længere

eje m temático – det centrale tema

quedar – være tilbage

para trabajar contenido curricular – i læseplanen

tonada f – vise

incluso – oven i købet

convertir – forvandle

en función de – i forhold til

cualquier artilugio m – (her:) hvad som helst, ethvert påskud

dejar de – lade være med at maldito – forbandet vivir a tope – nyde i fulde drag vivencia f – oplevelse indescriptible – ubeskrivelig Los saltos de la Patum saltos m pl – forestillinger som hver comparsa (gruppe) udfører inalterable – uforanderlig lucir – vise representación f – forestilling propio – karakteristisk sonar – lyde en directo – live al unísono – enstemmigt bergadano/-a – fra Berga centenar – hundredvis ataviado – pyntet vidalba – skovranke llevar – bære (catalansk) – en slags lang raket estallar – knalde chispa f – gnist rociar – regne multitud f – folkemængde abarrotar – overfylde (catalansk) – sidste dans hvor alle deltager girar alrededor de – danse rundt om sentido m – retning agujas f pl del reloj – visere (på et ur)

vo c e s d e b e r g a

23


24 vo c e s d e b e r g a


vo c e s d e b e r g a

25


Realia Berguedà: Et distrikt i Barcelona-provinsen i Catalonien. Berga er hovedbyen i Berguedà. Corpus Christi: Se Realia i kapitel 1. El águila, la figura más aristocrática y señorial de la Patum, baila al son de una melodía solemne, considerada la más monumental y distinguida de las que se pueden escuchar en la Patum. Plaza de Sant Pere, Berga.

L’Àliga (catalansk) el águila (spansk): Ørnen I året 1756 besluttede byrådet i Berga at indføre en ørn i Corpus Christi. L’Àliga, som bærer en hertugkrone (corona ducal) og Bergas våbenskjold, holder nogle laurbær- og olivengrene samt nogle nelliker i sit næb. Hertugkronen står som symbol på magten, men også på den der beskytter byen. L’Àliga danser til en imponerende og fornem musik. Partituret stammer muligvis fra det 16. århundrede og er inspireret af gregoriansk kirkesang. Ørnen, som kan dokumenteres helt tilbage til 1399 i Barcelona,er en vigtig bestanddel i de folkelige

Les Maces simbolizan la lucha entre el bien y el mal. Los diablos llevan una máscara y una maza que termina en una mecha larga - un fuet – que escupe fuego.

fester og højtideligheder i hele Catalonien og er symbol for byerne. Les Guites (catalansk) las coceadoras (spansk): Dem som sparker bagud Nogle dyrelignende skeletter med muldyrkrop, hestehale, girafhals og dragehoved som kan siges at repræsentere de onde kræfter eller djævlen. Deres rolle er at forfølge menneske-mængden der fylder Plaza de San Pere, mens de spyer ild. Guita Grossa kan dateres tilbage til 1621, mens Guita Xica, som i folks munde er ‘den skøre’ (boja på catalansk, loca på spansk), er fra 1890. Disse figurer er en enestående del af Patum. Els Turcs i Cavallets (catalansk) los turcos y caballitos (spansk):

Imagen de los Enanos de la Patum. A la izquierda una de las parejas de los llamados Enanos Viejos (datan de 1853) y a la derecha una de las parejas de los llamados Enanos Nuevos (datan de 1890).

Tyrkerne og ridderne Disse figurer repræsenterer den århundredgamle kamp mellem Korset og Halvmånen (la Cruz y la Media Luna; los cristianos y los moros). Fire kristne riddere og fire tyrkiske mænd til fods udkæmper en kamp hvor ridderne altid sejrer. Den først kendte reference går tilbage til året 1621.

26 vo c e s d e b e r g a


Les Maces (catalansk) las mazas (spansk): Køllerne

Les Maces, som også kan dokumenteres tilbage til 1621, symboliserer den evige kamp mellem det Gode og det Onde og repræsenteres af kampen mellem engle og djævle. Djævlene (Lucifer y sus diablos), hvis beklædning er rød og grøn, holder en kølle forsynet med en fuet (en slags lang petarde eller raket). De bærer maske. Ærkeenglen Michael (San Miguel) samt en anden engel repræsenterer det Gode.

Els Gegants (catalansk) los gigantes (spansk): Kæmperne

Kæmperne vejer hver ca. 100 kg og er ca. 4 meter høje. De danner to par som danser til især catalanske folkemelodier. Deres deltagelse i Corpus Christi kan dateres tilbage til 1622. Els Gegants er klædt som adelige saracenere, og man formoder at det først er efter den spanske sejr i krigen i Afrika i 1876 at denne påklædning blev indført.

Els Nans Vells (catalansk) los enanos viejos eller cabezudos antiguos (spansk): De gamle dværge

Fire mandsfigurer med store groteske papmaché-hoveder som bærer paryk og hatte med tre spidser. Deres lange klæder er røde og

Desfile de los Gigantes vestidos de sarracenos, Plaza de Sant Pere, Berga.

blå, og de spiller kastagnetter mens de danser til folkelige melodier. Els Nans Vells blev indført i la Patum i 1853, hvor disse figurer var på mode i hele landet. Els Nans Nous (catalansk) los enanos nuevos eller los cabezudos nuevos (spansk): De nye dværge

Els Nans Nous udgør to par, et ældre og et yngre, som danser til muntre og glade melodier, der er komponeret i slutningen af det 19. århundrede. De blev vist for første gang i 1890.

vo c e s d e b e r g a

27


Actividades comunicativas A. Leed por turno, párrafo a párrafo, el artículo "La Patum, la fiesta que marca el calendario en Berga" y contestad las siguientes preguntas: 1. Explicad qué quiere decir el periodista con el título del artículo: "La Patum, la fiesta que marca el calendario en Berga" 2. ¿Dónde y cuándo se celebra la Patum? 3. ¿Qué dice el historiador Ramón Filipó de la Patum? 4. Según el periodista, la Patum es algo más que una fiesta. Encontrad en el artículo cuatro sustantivos con los que él define esta fiesta. 5. Explicad lo que quiere decir Salvador Vinyes con la frase: "Dejaremos de hablar de la maldita crisis y viviremos a tope la Patum" 6. Explicad qué son los Plens y qué papel (rolle) tienen en la fiesta de la Patum. 7. El Tirabol tiene lugar cada día durante la Patum. Explicad en qué consiste y cuándo finaliza. 8. Explicad en qué consiste la Patum dels Borratxos. B. Bajo el apartado Realia se describen las figuras/comparsas (grupper) que bailan al ritmo de la música durante la Patum. Trabajad en parejas. Cada uno elige una de ellas y explica qué características tienen. Tu compañero/-a tiene que adivinar cuál es. Luego cambiáis. C. En YouTube se encuentra el video de laSexta Las fiestas de mi pueblo – la Patum de Berga [17.40 min.] Trabajad en gruppos de a tres. Seguid los siguientes pasos: Haced un comentario del video. Empezad con una información general (se trata de un programa … ocurre en…, es una transmisión de …, etc. ) Luego elegid una secuencia y describidla, hablad de las personas que el reportero entrevista y del ambiente. Finalmente debéis dar vuestra opinión personal del reportaje (el reportaje me parece … / es interesante, aburrido, genial, etc. / me gusta porque … / no me gusta porque …) Escribid un comentario sobre el video.

28 vo c e s d e b e r g a


D. ¿Cómo se celebra el día de Corpus Christi en otras regiones o pueblos de España? Buscad información en la red de cómo se celebra, por ejemplo, en Sevilla, Burgos, Salamanca, en otros pueblos de Cataluña, en Latinoamérica, etc. Preparad una presentación de PowerPoint con vocabulario relevante (en castellano y danés) en cada diapositiva. Exponedlo en la clase. E. Escribe un comentario dando tu opinión del artículo "La Patum, la fiesta que marca el calendario en Berga". F. Escribe un artículo sobre, por ejemplo, la celebración de la Noche de San Juan en tu ciudad o la celebración de Santa Lucía en tu colegio, o alguna otra celebración que te parezca interesante. Imagínate que tu artículo va a salir publicado en un periódico juvenil de habla hispana.

La estructura del artículo: titular, entradilla, cuerpo de la noticia, foto y pie de foto. Contenido del artículo: ¿Qué? ¿Quién? ¿Dónde? ¿Cuándo? ¿Por qué?

Vocabulario necesario para hablar de un artículo el titular – overskriften

en la primera parte – i første del

el subtítulo – undertitlen

en la última parte – i sidste del

la entradilla – manchetten

el periodista/el autor del texto es objetivo/subjetivo – journalisten/forfatteren af teksten er objektiv/subjektiv

el cuerpo de la noticia / del texto – brødteksten el párrafo – afsnittet el texto/artículo está compuesto de – teksten/artiklen består af el pie de foto/imagen – billedteksten el tema del artículo es – emnet for artiklen er el artículo trata de – artiklen handler om la finalidad del texto es – hensigten med teksten er

en mi opinión – efter min mening me parece que – jeg mener at me gusta … porque – jeg kan lide … fordi … no me gusta (para nada) … porque – jeg kan (slet) ikke lide … fordi …

vo c e s d e b e r g a

29


Berga desde la Sierra de Queralt.

Gramática y vocabulario A. Det spanske se eller uno svarer til den danske s-passiv eller en sætning med ‘man’. Oversæt følgende sætninger til dansk: 1. En Berga la Patum se vive durante todo el año. 2. La Patum es una fiesta que difícilmente se puede ver, sólo se puede vivir. 3. En la Patum se bebe la tradicional barreja. B. Oversæt følgende sætninger til spansk. Når du bruger se, er udsagnet generelt; når du bruger uno, er du (den talende) også inddraget i udsagnet. Overvej de to muligheder. 1. Corpus Christi fejres hvert år med processioner, fest og gudstjeneste verden over. 2. Catalansk er et romansk sprog der tales i og omkring Catalonien. 3. Hvordan siger man adiós på catalansk?

30 vo c e s d e b e r g a


4. Når det begynder at blive mørkt, kommer folk ud på gaden, hvor man mødes på de mange fortovscaféer. (Her kan du kun bruge uno. Overvej hvorfor.) 5. I Danmark spises varme hveder aftenen før Store Bededag. 6. Vidste du at Nørrebro er fuld af byhaver, hvor der dyrkes lækre grøntsager? 7. I børnehaven serveres der vand til maden. Til frokost dækkes der bord med hjælp fra børnene. Madpakken pakkes ud og sættes på en tallerken. Der vaskes naturligvis hænder før hvert måltid. 8. Mange tror at man skal bruge timer og dage på at lære at spille skak. Men det tager ikke mange minutter at forstå hvordan man spiller skak, dvs. hvordan man flytter sine brikker rundt på brættet. 9. I Sitges fejres Corpus Christi-højtiden med at dække byens gader med tæpper af blomster. De vigtigste gader er lukket af, og byen forvandles til et farverigt hav af blomster.

gudstjeneste – misa f

pakke ud – desenvolver

blive mørk – oscurecer

spille skak – jugar al ajedrez

komme ud – salir

brik – pieza f

mødes – encontrarse

flytte – mover

fortovscafé – terraza f de un café

højtid – fiesta f

have – jardín m

tæppe – alfombra f

grøntsager – verduras f pl

forvandle – transformar

dække bord – poner la mesa

C. Vocabulario Trabajad en grupos de a tres y explicad en castellano qué son "hveder", "Store Bededag", "byhaver", "madpakke", "processioner", "fortovscafé", "Nørrebro", "børnehave", "frokost" y "skak". Seguid los siguientes pasos: Escribid cada una de las palabras en una tarjeta (diez en total). Por turnos vais cogiendo las tarjetas que están sobre la mesa con el reverso (bagsiden) hacia arriba y vais explicando qué significa cada palabra.

vo c e s d e b e r g a

31


Voces de Berga indeholder i sine 12 kapitler en bred vifte af tekstmateriale og genrer. Tematikken spænder vidt: ungdom, identitet, ungdomsvold, folkelige og kirkelige traditioner, Cataloniens uafhængighed set fra forskellige synsvinkler. Samarbejde med følgende fag er relevant: samfundsfag, religion, biologi (et kapitel om svampejagt og de økologiske konsekvenser). Et kapitel om Bergas folkekære fest i forbindelse med Corpus Christi, La Patum, giver via den særegne musikalske og dramaturgiske tradition også mulighed for samarbejde med musik, drama og billedkunst. Tæt glosering, varierede øvelser – også af cooperative learning typen – og et fyldigt billedmateriale samt realia-afsnit gør bogen nem og inspirerende at gå til. De letteste tekster kan bruges fra 1.g.

Filmene findes på lru.dk/vocesdeberga

Berga

Nogle tekster er transskriptioner af korte interviews med personer fra Berga. Der er film til disse (af 3 min varighed) med spanske og danske undertekster.

Silvia Becerra Bascuñán voces de

Voces de Berga – una ciudad catalana

Silvia Becerra Bascuñán

una ciudad catalana

Berga

voces de

una ciudad catalana

ISBN 978 87 7066 5704

www.logr.dk

Lindhardt og Ringhof


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.