Verdenshistorie 1 - Fra klassisk til førmoderne tid by Alinea

fra klassisk til

førmoderne tid

Verdenshistorie 1 består af fem kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden. Læser du dem i sammenhæng, får du et overblik over verdens historie frem til ca. 1750.

Hvert kapitel har en rød tråd, som gør de lange linjer og betydningen

for nutiden nemmere at se.

Kapitlerne starter med en tidslinje, der afspejler kapitlets indhold.

Derefter følger beskrivelsen af et menneske, der med sin historie illustrerer periodens udvikling.

Kapitlerne følger to spor i historiens gang. For det første periodernes

centrale civilisationer og for det andet globaliseringens former frem til 1800-tallet. Begge dele handler om mennesker, og begge dele handler om nutiden. Historie læser man for at blive klogere på sin egen tid.

Verdenshistorie

Verdens historie

Thorkil Smitt & Christian Vollmond

Verdens historie

fra klassisk til

førmoderne tid

Lindhardt og ringhof

T h o r k i l S m i tt & C h r i st i a n V o l l m o n d

Verdens historie

f r a k l a ss i s k t i l f Ă¸ r m o d e r n e t i d

Lindhardt og ringhof

indhold

Forord

side 4

Verdens historie begynder Fra jæger-samlere til civilisationer

side 6

Alle veje fører til Rom Den klassiske europæiske civilisation ca. 1000 f.v.t.- 500 e.v.t.

side 22

Muhammed, monoteisme og handel den første globale civilisation ca. 500 -1450

side 62

indhold

Renæssance, reformation og rejser Den førmoderne europæiske civilisation ca. 1450 -1750

side 98

guld, slaver og krydderier Den første globalisering ca. 1450 -1800

side 138

yderligere Materiale

side 180

Forord

Denne verdenshistorie bygger på den antagelse, at historien i sagens natur skrider kronologisk frem, mens historie – som vi underviser i – er en tematisk størrelse. Derfor har vi skrevet en forløbsopbygget verdenshistorie, hvor de enkelte kapitler godt kan overlappe hinanden i det kronologiske forløb, men hvor vi følger kapitlets tema til dørs. Det giver mulighed for at bruge bogens 5 kapitler som 5 selvstændige forløb med kilder, fordi det kunne afspejle, hvordan undervisningen i verdenshistorie foregår mange steder. Bogen kan selvfølgelig også læses fra ende til anden. Bogens kapitler behandler verdens historie fra menneskets opståen og frem til, at verden knyttes sammen i et internationalt handelssystem med stor betydning for alle områder på Jorden. Vi har i vores fremstilling – under skyldig hensyntagen til fagets læreplaner – ladet os inspirere af globalhistorie. Tilgangen kan ses som et opgør med forne tiders nationalt orienterede fremstilling og dermed også af de faste fortælletræk, der ellers har præget europæiske fortolkninger af verdens historie. Det er derfor også en pointe, at vi godt ved, at vi konstruerer historie i denne bog gennem de valg og fravalg, som vi har foretaget. Ét af de valg, vi har foretaget, er at anvende en anden periodisering, der peger på verdens historie fremfor Europas verdenshistorie. Mens ”antikken” fx betegner en særlig periode i Europas historie, bruger vi i denne bog betegnelsen ”klassisk tid”, da man dermed bedre indfanger de mange træk, der præger perioden også uden for Europa. Vi har dog valgt Romerriget som omdrejningspunkt for dette kapitel. Et andet tilvalg er, at hvert kapitel har sit eget narrativ, der anlægger en særlig tematisk tilgang til den behandlede periode og fremhæver forskellige drivkræfter i periodens afgørende forandringer. Deraf de 5 forløb inden for verdenshistorie. Bogens omslag afspejler på den måde nogle af vores hovedtanker. Vi ser ikke et verdenskort, selvom det ligner. Vores pointe er, at man heller ikke ser verden, når man ser på et ”rigtigt” verdenskort. Dertil er historiens gang for fragmenteret og tilfældig, men når vi i undervisningen – og i denne bog – træder et skridt tilbage danner der sig alligevel et billede. Det billede forandrer sig også.

Om historiens drivkraft De fleste forsøg på at skrive noget af verdens historie skrives med en idé om, hvad der var med til at drive historien frem. Den klassiske diskurs om drivkraften i historien i den vestlige verden står imellem en socialistisk (materialistisk) fortolkning af historien, der lægger vægt på de økonomiske ejerforhold og sammenhænge, mens den

forord

liberale historiefortolkning fokuserer på ideer og de store personligheders betydning. Fx: Ingen russisk revolution uden Lenin og ingen nazisme i Tyskland uden Hitler overfor: Lenin ville aldrig have kunnet tage magten, hvis ikke det russiske samfund var på sammenbruddets rand efter tre års krig, og Hitler ville aldrig være kommet til magten uden den arbejdsløshed, der fulgte i kølvandet på krakket i Wall Street. Det er vanskeligt at give et meget præcist billede af, hvad der driver historien, uanset hvilken fortolkning af historie man vælger. Ingen er uenige i, at de økonomiske forhold altid spiller en stor og ofte afgørende rolle i fortiden. Men store personligheder kan også i særlige tilfælde og sammenhænge få ret afgørende betydning for en historisk udvikling. Politiske manifestationer, hvor store befolkningsgrupper har stået bag krav om radikale ændringer, har også skabt historie. Samtidig har religion også været med til at skabe og ændre historiske forhold. Så historiens drivkraft er et komplekst sammenspil imellem mennesker og natur og en hel række økonomiske, politiske og kulturelle faktorer.

Om indhold og opbygning Kapitel 1 introducerer civilisationsbegrebet og behandler udviklingen fra menneskets opståen, indtil de første civilisationer vokser frem forskellige steder på Jorden. Det andet kapitel handler om Romerriget – fra opståen til undergang. Romerriget er et oplagt eksempel på udviklingen i den klassiske periode (ca. 1000 f.v.t -500 e.v.t.) og har desuden inspireret eftertiden på en helt særlig måde. I Romerriget opstod spirerne til en række ideer med stor betydning i eftertiden, som fx demokrati og kristendom. Det tredje kapitel fokuserer på det, som her kaldes ”verdens første globale civilisation”: Islam. I denne periode (ca. 500-1450 e.v.t.) opstod en række nye handelsveje og kulturer. Den fremmeste af disse nye kulturer var islam, der både videreførte en stor del af den intellektuelle arv fra klassisk tid og formåede at sprede sig over hele den kendte verden. Samtidig foregik der en række kulturmøder og -sammenstød med bl.a. det europæiske område, som stadig har stor betydning for nutidig erindringspolitik og forholdet mellem Europa og landene i Mellemøsten. Kapitel 4 vender igen fokus mod Europa, hvor de europæiske lande i perioden ca. 1450-1750 opnår en særlig position i verdens historie – og en række interne europæiske forskelle og modsætninger grundlægges. Til sidst behandles i kapitel 5 den første egentlige globalisering, der på mange måder har været afgørende for den videre udvikling i hele verden. På baggrund af de europæiske opdagelsesrejser etableres der på ny kontakt mellem alle verdens kontinenter og befolkninger.

forord

Verdens historie begynder Fra jĂŚger-samlere til civilisationer

61.000 f.v.t. Bue og pil opfundet 35.000 f.v.t. Ældst fundne musikinstrument – en benfløjte fundet i Centraleuropa 14.600 f.v.t. Første dyr, hunden, tæmmet i Europa 12.000 f.v.t. Landbruget opfindes og udvikles 10.000 f.v.t Lertøj opfundet i Asien

Tidslinje

200.000 f.v.t. Den moderne menneskeart homo sapiens opstår i Østafrika og udbredes senere herfra til resten af Jorden

8500 f.v.t. Får og geder tæmmet i Mellemøsten 8000 f.v.t. Boomerangen opfindes i Australien 6500 f.v.t. Anvendelse af kobber begynder i Mellemøsten 6500 f.v.t. Tidligste fund af et brætspil 4200 f.v.t. Tidligste bydannelse i det mesopotamiske område 4000 f.v.t. Hesten tæmmes i det centralasiatiske område 3800 f.v.t. Hjulet opfindes i Sydøsteuropa og Sydvestasien 3500 f.v.t. Skibe bruges på floden Nilen 3400 f.v.t. Tidligste skrifttegn bruges i det mesopotamiske område 2500 f.v.t. Huse i byerne ved Indusfloden opføres med toiletter, afløb og kloakering

• Diskutér, hvorfor årstallene, begivenhederne er udvalgt. Find eksempler på andre årstal/ begivenheder, du/I mener, burde have været med

Opgave

• Undersøg de oplistede årstal på baggrund af kapitlet og eventuelt nettet

Indledning For at kunne fremstille verdens historie er det nødvendigt at foretage en masse fravalg. Man kan ikke få alt med. Og hvordan skal man egentlig fortælle denne historie? Remse op hvad der er sket rundt om i verden år for år? Eller måske fortælle om et bestemt geografisk område ad gangen? Samtidig kan man hævde, at det ikke er alt, der er lige vigtigt for en elev i det danske uddannelsessystem. Vi har fx valgt ikke at gøre så meget ud af de australske kulturer og samfund, da de kun har en lille betydning for de fleste mennesker i Danmark. Historie adskiller sig fra andre fag ved primært at beskæftige sig med fortid. Men historie er ikke det samme som fortid. Historie er en fremstilling af fortiden på baggrund af de materialer vi har, der på den ene eller anden måde kan kaste lys over en forsvunden tid. Det kan fx være tekster, genstande eller billeder, som er blevet til i en anden tid. Derudover kan forskellige andre fremstillinger af fortid, fx historiebøger og film, være med til at give en viden om og forståelse af forholdene til andre tider. Men hvornår starter ”historie”? Er det med universets opståen for ca. 13,7 milliarder år siden? Er det med livets opståen for ca. 3,8 milliarder år siden? Er det med den nutidige menneskearts opståen for omkring 200.000 år siden? Er det med de første spor af mennesker i form af genstande, billeder og tekster for 44.000 år siden?* Eller er det først med dannelse af større menneskelige samfund for omkring 4-5.000 år siden? Når man skal prøve at fremstille verdens historie, kan det være en fordel at tage udgangspunkt i civilisationer. Med det menes her avancerede menneskelige samfund, hvor menneskene delte en række fællestræk i levevis, etik, religion, handel, kunst og kunsthåndværk. De har i flere tusind år dækket store dele af Jordens beboede overflade, hvilket gør det muUdsnit af maleri fra Lascauxgrotten i det nuværende ligt at fortælle om en større del af verdens historie på Frankrig, der menes at være fra ca. 15000 f.v.t. Hulerne blev først genopdaget af mennesker i 1940. én gang. Samtidig er civilisationerne grundlag for den • Opstil forskellige forklaringer på, hvorfor mennesker videre udvikling i verdens historie. Det er inden for har lavet billedet og diskuter, hvorvidt det er kunst. civilisationerne, at der udvikles skriftsprog og skabes forbindelser mellem større geografiske områder.

Opgave

* Jf. http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-19069560

Fra jæger-samlere til civilisationer

Australopithicus afarensis

Homo habilis

Homo erectus

Homo heidelbergensis

Homo neanderthalensis

Homo sapiens

Menneskets tidligste historie For omkring 200.000 år siden opstod arten homo sapiens – det moderne menneske – i det østlige Afrika.* De levede i fællesskaber, ligesom i nutiden, og spredte sig langsomt til næsten hele Jorden. De tidligere udviklede menneskearter blev langsomt udkonkurreret, og i de sidste ca. 30.000 år har homo sapiens været den eneste menneskeart på Jorden. Nyere DNA-undersøgelser peger dog på, at menneskene i alle andre dele af verden end Afrika har rester af en af de tidligere udviklede arter i deres gener. De såkaldte neanderthaler-mennesker er derfor ikke helt udryddet, men lever på sin vis videre i nutiden. Nogle områder var vanskeligt tilgængelige, fx Nord- og Sydamerika, der kun var tilgængelige via en landtange ved Beringstrædet mellem Asien og Nordamerika, som i flere omgange blev krydset af mennesker. Disse indvandringsbølger skete for mellem 35.000 og 10.000 år siden. Også de mange øer mellem Asien og Australien var på denne tid stort set helt forbundne landområder. Det skyldtes, at store dele af vandet på Jorden var frosset til på grund af koldere klima. Derfor var vandstanden i havene betydeligt lavere end nu. Da isen smeltede steg vandstanden, og en række områder kunne nu kun nås, hvis man sejlede. Andre områder bød på meget vanskelige levevilkår, hvilket betød, at menneskene først ret sent flyttede dertil. På Grønland er der fx først spor af mennesker for ca. 4000 år siden. Andre områder igen, som Antarktis, er først blevet betrådt af mennesker inden for de sidste par århundreder. Homo sapiens levede oprindeligt i mindre grupper og har altså fra begyndelsen af været sociale væsener. Menneskegrupperne levede som fiskere, jægere og samlere de første mere end 100.000 år. Denne levevis kræver ret store arealer pr. person, hvilket begrænsede, hvor store grupper menneskene kunne leve i.

Udviklingen af den moderne menneske art skete over en periode på ca. 7 millioner år, hvor mange forskellige arter af såkaldte hominider opstod og uddøde. Et af den nutidige menneskearts særtræk, er den store hjernevolumen – måske er det grunden til, at de udkonkurrerede de andre arter?

* Nye undersøgelser af knogler har skubbet dateringen af de ældste rester af homo sapiens mange tusind år tilbage, se: http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=fossil-reanalysispushes

Homo sapiens

Fra jæger-samlere til civilisationer

Australopithicus

Homo erectus

35.000 ?

40.000

40.000 ? ?

100.000

5.000

150.000

100.000

2.200

3.200 60.000 ?

Iskappens udbredelse 800

Datidige kystlinjer Nuværende kystlinjer

På kortet ses, hvordan mennesker over tid har bredt sig fra deres oprindelige hjemsted i det østlige Afrika til hele verden. Som det fremgår af kortet var store dele af jorden dækket af is, da klimaet på den tid var koldere end i dag. De store mængder is betød, at større dele af jorden på den tid var dækket af land og ikke vand.

14.000

Hvilken betydning fik landbrugsrevolutionen? For ca. 14.000 år siden begyndte en af de største revolutioner i menneskenes historie: landbrugsrevolutionen, hvor både dyrkning af jorden og husdyrhold blev opdaget. Dette skete mindst tre steder på jorden uafhængigt af hinanden, i hhv. Asien, Afrika og Amerika. Herfra spredtes landbrug og husdyrhold til resten af kloden, om end nogle grupper levede steder, hvor fx geografiske forhold umuliggjorde andre leveveje end som jæger-samlere. Med landbrugsrevolutionen opstod tre livsformer på Jorden: jægersamler, jorddyrker og husdyrhold. De tre livsformer skal ses som idealtyper, mens de fleste mennesker i verden har blandet elementer fra flere af dem. Får, geder og kvæg kan udnyttes på flere måder: Deres uld/skind kan bruges til klæde eller telte, mens deres kød og mælk kan bruges som føde. Til gengæld kunne man være nødt til at flytte rundt med dyreflokkene for at skaffe nok mad til dem. Derfor var en del af husdyrholderne nomader, der rejste rundt efter områder, hvor dyrene kunne græsse. Nomadernes særlige livsform bragte dem i konflikt med de fastboende jorddyrkere, der ikke brød sig om kvægflokke, der spiste deres afgrøder. Jorddyrkere rundt om i verden lærte at dyrke flere forskellige afgrø-

Fra jæger-samlere til civilisationer

rensdyr heste grise rug kvæg druer oliven kamel gæs svin geder byg æsler hvede kvæg

kalkun tomat majs avokado

yams vandmelon

yakokse bomuld pukkelokse

durra

silkeorme ris soyabønner hirse vandbøfler høns grise ris bananer

maniok ananas

kokosnødder sukkerrør sødekartofler

lama kartoffel, peber

Landbrug indført før 8000 f.Kr. før 6000 f.Kr. før 3000 f.Kr. før 1 f.Kr. Samlere og jægere

der. I Mellemøsten fandtes vild hvede og byg, og på et eller andet tidspunkt har nogle forstået at styre dyrkningen af disse planter. Jorddyrkere i det nuværende kinesiske område fandt ud af at dyrke hirse, mens mennesker i Afrika fandt ud af at dyrke rødder og træer, der kunne skaffe føde. I Amerika var de tidligere landbrugsafgrøder bønner og majs og i Sydamerika også kartofler. De forskellige afgrøders behov for vand førte til, at man udviklede kunstvanding, og det forøgede produktionen. Oftest har mennesker dog kombineret livsformerne på forskellige måder. Bønder kunne fx stadig supplere deres føde ved at fiske, jage og plukke bær. Det er især jorddyrkerne og husdyrholderne, der danner basis for udviklingen af mere komplekse kulturer. I forbindelse med at man begyndte at dyrke jorden, blev der udviklet forskellige redskaber til hjælp. Fx særlige pinde til at stikke huller i jorden med ved såning og beholdere til at opbevare høsten i. Disse blev helt frem til omkring 3000 f.v.t. fortsat fremstillet af de materialer, man kunne finde i naturen som sten eller ben fra dyr. Dyrkningen af jorden førte også til, at man anlagde blivende boliger, hvilket med tiden lagde grunden til de første byer i verdens historie. Man begyndte også at bygge særlige forrådskamre, hvor man kunne opbevare afgrøderne frem til den næste høst. På den måde førte de nye livsformer også til udviklingen af ny teknologi og viden, hvilket gjorde det lettere at sikre sig tilstrækkelig føde. Inden for alle tre livsformer blev der udviklet forskellige kulturer.

Fra jæger-samlere til civilisationer

Kort over Jorden – markering af tidligste områder for landbrugets opståen og de forskellige planter og dyr som blev anvendt.

Kultur – hvad er det? n Selv i det bedste faglige opslagsværk på dansk, Den Store Danske Encyklopædi, står der: Begrebet kultur er i dag det mest uhåndgribelige af alle. Dette skyldes især, at det bruges om mange forskellige forhold, der ikke nødvendigvis har med hinanden at gøre. Medierne har fx kultur-sektioner, hvor man beskæftiger sig med teater, litteratur, billedkunst og film. Man taler også om en særlig kultur på en arbejdsplads eller en skole – og nogle mennesker bliver endda kaldt for kultiverede. Ordet er oprindeligt en modsætning til begrebet natur og betyder dermed noget som mennesker har skabt, i modsætning til det,

som findes i naturen. Derfor taler man fx om landbrugskulturer. Det er dog den lidt snævrere betydning af ordet kultur, vi her arbejder med. På ordnet.dk er den snævre definition: levevis og forestillingsverden der kendetegner en bestemt befolkningsgruppe i en bestemt periode, dvs. alle de materielle og ikkematerielle resultater af menneskelig aktivitet der føres videre fra generation til generation. Det drejer sig altså om, hvordan mennesker lever og tænker på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. Dette kan vi undersøge ved at kigge på de spor, der er blevet efterladt. Det kan fx være bygninger, redskaber, tekster, billeder eller skulpturer. n

Med kultur menes der her noget menneskeskabt, i modsætning til natur. Allerede nogle af de tidligere menneskearter begyndte at lave redskaber, der på forskellige måder kunne hjælpe dem: flintknive, spidse pinde og meget andet. Med de nye livsformers opståen og udbredelse opstod en lang række nye kulturer, der passede til de forskellige områders særlige levevilkår.

Den næste revolution: Metalforarbejdning Den næste store omvæltning i menneskets historie er udviklingen af metallurgi, dvs. læren om hvordan man kan fremstille og bearbejde metaller. Med metallurgien blev det muligt at lave nye typer af redskaber og forbedre de gamle. Knive og økser blev betydeligt bedre og stærkere, og fx ploven blev opfundet. Dette gjorde det blandt andet muligt at få større udbytte, når man dyrkede jorden. Brugen af metaller kan spores helt tilbage til omkring 6500 år f.v.t., mens egentlige teknikker til at smelte og bearbejde metal blev opfundet omkring 3000 år f.v.t. Igen foregik der en form for parallel udvikling forskellige steder på Jorden, og også i Syd- og Nordamerika blev lignende teknikker udviklet, selvom disse verdensdele nu var adskilt fra de andre

Fra jæger-samlere til civilisationer

dele af verden. Det var dog kun de ”blødere” metaller, fx. guld og sølv, de lærte at anvende, og ikke det langt stærkere jern. Australien og øerne omkring kan under ét kaldes Oceanien. Dette område var også blevet adskilt fra kontakt med mennesker i andre verdensdele, og her foregik hverken en landbrugsrevolution eller udvikling af metallurgi. Undtagelsen var øen Ny Guinea, hvor der blev udviklet dyrkning af sukkerrør og bananpalmer. Metallurgien fik med tiden stor betydning, da det var muligt at lave stærkere og bedre redskaber og våben. Da der senere opstod kontakt mellem civilisationer med og uden kendskab til metallurgi, blev det i flere tilfælde afgørende for, hvordan eventuelle konflikter udviklede sig. Fx var de indfødte amerikanere forsvarsløse over for de tilrejsende europæeres sværd, geværer og kanoner, da europæiske søfolk omkring 1500 e.v.t. opdagede søvejen til Amerika og genskabte kontakten mellem kontinenterne.

De tidligste civilisationer: Byer og flodkulturer opstår Landbrugsrevolutionen og dens betydning for menneskernes samfund var også afgørende for, at der opstod civilisationer. Nogle af de tidligste civilisationer opstod i Mellemøsten i de nutidige irakiske og egyptiske områder omkring 3000 år f.v.t. Omkring 500 år senere foregik en lignende udvikling i Asien, hvor en civilisation voksede frem i det nuværende indiske/pakistanske område. En af de tidligste byer, vi kender til, er Catal Huyuk, der ligger i det nuværende Tyrkiet. Der har formentlig boet mere end 6000 mennesker i byen. Som det fremgår af denne tegning, mener man, at husene var bygget sammen til en form for fæstning, så man bedre kunne forsvare sig mod udefrakommende. Hvem fjenderne var, er uklart, men måske omkringboende jæger-samlere og nomader med dyreflokke, der ville have fat i byens lagre af mad?

Fra jæger-samlere til civilisationer

Civilisation: et omdiskuteret begreb n Ordet civilisation er på mange måder belastet af sin fortid. Oprindeligt stammer ordet fra latin civilis, som betyder af borgerne, og blev af romerne (læs mere om romerne i kapitel 2) brugt til at adskille dem selv, borgerne i byerne, fra de mindreværdige bønder på landet. Lignende begreber fandtes i stort set alle tidlige kulturer, hvor nogle grupper blev set som værende uden for den civiliserede og ordnede verden, man selv mente at komme fra. Ordet blev fra midten af 1700-tallet anvendt på fransk til at beskrive et samfunds udviklingsniveau. Dette kunne fx være inden for retssystem, økonomi, politik eller moral. Civilisation blev set som et samfunds udvikling væk fra det primitive eller barbariske. Der lå hermed en forestilling om, at samfund udviklede sig i stadier/lineært, og at nogen var højerestående end andre. Denne tankegang var bærende i den europæiske kolonialisme og led sit endelige moralske nederlag med Holo-

Opgave

caust, hvor nazisternes idé om jøder som en særlig laverestående race ledte til ufattelige overgreb. I nyere tid er ordet civilisation dog vendt tilbage, selvom historikere ikke engang er enige om definitionen af en civilisation. Hvornår kan man tale om en civilisation? En enkelt by er i hvert fald for lidt, men hvor går grænsen? Forskellige syn på dette fører til, at nogle historikere opregner ca. 25 forskellige civilisationer gennem verdens historie,* mens andre kun mener, at der har eksisteret halvt så mange.** Inden for historieskrivningen er begrebet især blevet anvendt til at belyse de forskelle og ligheder, der har været mellem forskellige menneskelige samfund på forskellige tidspunkter. Der ligger i denne anvendelse ingen forestillinger om mere/mindre civiliserede, ligesom civilisationer ikke ses som lukkede kasser, der forudbestemmer menneskers liv eller holdninger. n

* Carroll Quigley, The Evolution of Civilisations, Macmillan, 1961. ** Se fx Matthew Melko: The Nature of Civilizations, Extending Horizons books, 1969.

• Undersøg forskellige definitioner af begrebet civilisation, og diskutér, hvilken I mener er den mest dækkende (se fx www. denstoredanske.dk /www.ordnet.dk /www.da.wikipedia.org) • Hvad lægger I i at være ”civiliseret” i dag? Diskutér, hvilke kriterier som skal være opfyldt, før man kan kalde nogen for civiliserede? Er der nogle mennesker/samfund, der falder uden for kriterierne?

Fra jæger-samlere til civilisationer

Disse første civilisationer opstod alle omkring floder, der blev brugt til at forbedre landbrugsproduktionen. Ved at udvikle teknikker til at bruge floderne til at vande markerne kunne man producere langt større mængder afgrøder. Omkring 2-1000 år f.v.t opstod flere nye civilisationer i Amerika, Europa, Asien og Afrika. De tidlige civilisationer var kendetegnet ved at have en større produktion af mad, end der var brug for og det gjorde det muligt for nogen at specialisere sig inden for andre områder end madproduktion. Herskere, præster og handelsfolk er eksempler på nye beskæftigelser inden for disse nye samfund. Der opstår altså en social differentiering, hvor mennesker begynder at have forskellige rettigheder og pligter i samfundene. Derudover gør den overskydende madproduktion det muligt at flytte tættere sammen, og de første byer og bysamfund opstår. Disse forhold er voldsomt revolutionerende i menneskets historie. For ca. 4000 år siden fandtes kun få byer. Den største var formentlig Uruk (i det nuværende Irak) med ca. 80.000 indbyggere, og det var kun en meget lille del af verdens ca. 72 millioner indbyggere,* der boede i byer. Dette har ændret sig voldsomt i den mellemliggende tid, så det i dag er ca. halvdelen af Jordens befolkning, der bor i byer**. De nye herskere bosatte sig normalt også i byerne. Herfra administrerede de det område, de herskede over. I flere af de tidlige civilisationer var den politiske leder også religiøs leder. Under sig havde herskerne en række hjælpere, der stod for forskellige religiøse aktiviteter og hjalp med at administrere området. Nogle af de nye civilisationer udviklede sig til en form for stater, mens andre udviklede sig til en form for forbund mellem forskellige byer og områder. Den nye overklasse modtog mad og andre produkter fra den øvrige befolkning. Indbyggerne har altså skullet aflevere dele af deres produktion til herskerne og i de fleste tilfælde nok også været tvunget til at arbejde for herskerne. Sådanne samfund kan betegnes ”tributsamfund”, og kom til at præge verdens historie helt frem til den førmoderne periode fra omkring 1450 e.v.t., hvor kapitalismen blev udviklet og udbredt. Indbyggerne i et område underkastede sig herskere og viste dette ved at betale en afgift i form af produkter og/eller arbejdskraft. Med tiden blev der flere steder udviklet møntvæsen, så at afgiften i stedet blev afregnet i penge. Til gengæld skulle herskerne sørge for fx orden, sikkerhed og kontakten med de højere magter/guder. Overklassen brugte befolkningens arbejdskraft til at dyrke herskernes marker, anlægge veje, bygge templer og paladser – og i nogle tilfælde opføre enorme pragtbyggerier for at hylde herskeren. * John Haywood: The New Atlas of World History, Princeton University Press, 2011 ** FNs rapport ”World Urbanization Prospects – the 2011 revision”, 2011.

Fra jæger-samlere til civilisationer

Olmekisk civilisation opstod ved Atlanterhavskysten i det nuværende mexicanske område. Fra omkring 1500 f.v.t., hvor der opstod et centrum i form af en by, der i dag kaldes San Lorenzo. Her blev anlagt templer, offerpladser og boldbaner. Alle de senere civilisationer i området har videreført traditionen med særlige rituelle boldspil, der lader til at være blevet spillet med hofterne. Indbyggerne udviklede desuden effektiv majsdyrkning og fiskeri. Deres religion var fokuseret på ofringer til guderne, og flere af olmekernes religiøse traditioner ser ud til at være overtaget af områdets senere indbyggere, blandt andet mayaerne (se s. 127).

Minoisk civilisation voksede frem på Middelhavs-øen Kreta fra omkring 2700 f.v.t. Et par tusind år tidligere var indbyggerne begyndt at dyrke jorden, og i kombination med fiskeri gav det mulighed for en række mindre byers opståen. Med tiden blev magten samlet og egentlige kongedømmer opstod på øen. Der er fundet mange tegn på, at øen også var centrum for et stort handelsnetværk, og minoiske genstande er fundet mange steder i middelhavsområdet.

tidlige civilisationer Olmecisk 1500 f.v.t. Zapotecisk 600 f.v.t.

Zapotecisk civilisation opstod omkring 600 f.v.t. i Oaxaca-dalen i Mellemamerika i det nuværende Mexico. Allerede fra ca. 1500 f.v.t var der opstået byer i området, baseret på teknikker til kunstvanding. Den vigtigste afgrøde var majs. Udviklingen mod en civilisation fortsatte med opførelsen af templer og paladser, der afspejler, at der opstod en overklasse med politisk og religiøs magt. Omkring 600 f.v.t udvikledes et skriftsprog, og et par århundreder senere samledes dalens byer til et rige.

Old-egyptisk civilisation opstod ud af en række mindre byer, der omkring 3000 f.v.t. blev samlet til et rige. Indbyggerne kombinerede husdyrhold med et avanceret landbrugssystem, hvor floden Nilens årlige oversvømmelser blev udnyttet til at dyrke forskellige kornsorter. Ligesom i det mesopotamiske område udvikledes et skriftsprog, de såkaldte hieroglyffer. Den oldegyptiske civilisation overtog dele af den tidligere mesopotamiske, og fik siden selv stor betydning for de senere civilisationer i området omkring Middelhavet.

Fra jæger-samlere til civilisationer

Mesopotamisk civilisation opstod i området mellem floderne Tigris og Eufrat, der ligger i det nuværende Irak. De allertidligste tegn på byer stammer fra ca. 5300 f.v.t. Omkring 3500 f.v.t opstod egentlige bystater, hvis historie vi kender til, da de omkring 3200 f.v.t. udviklede det nok tidligste skriftsprog, kaldet kileskrift. Skriftsproget blev både benyttet til at holde styr på bystaterne og til at nedskrive den tidligst kendte litteratur. Heri kan man læse storslåede beretninger om tidens konger og forbindelserne til guderne. Derudover regnes den mesopotamiske civilisation som den første, der udviklede matematik, der både kunne anvendes til regnskaber og til at måle arealer med. De foretog også astronomiske observationer og udviklede et kalendersystem, der inddelte døgnet i 24 timer à 60 minutter. Indbyggerne kombinerede husdyrhold med landbrug, hvor floderne blev brugt til kunstvanding.

Minoisk 2700 f.v.t. Mesopotamisk 3500 f.v.t. Old-egyptisk 3000 f.v.t.

Shang civilisationen opstod omkring 1600 f.v.t i et tæt beboet område langs Huang He floden i det nuværende Kina og kan ses som et tidligt eksempel på kinesisk civilisation. Den vigtigste afgrøde var hirse, der senere blev afløst af ris. Kendskab til bronzestøbning havde været udbredt i området i perioden før, men med dannelsen af Shang riget ser det ud til, at der blev udviklet en tidlig bronzeindustri. Shang civilisationen udviklede det skriftsprog, som mange af nutidens kinesiske skrifttegn stammer fra.

Shang 1600 f.v.t. Indus 2600 f.v.t.

Nubisk 2500 f.v.t.

Nubisk civilisation opstod, ligesom den oldegyptiske, langs Nilens bredder, blot længere sydpå i det afrikanske kontinent. Fra omkring 2500 f.v.t. voksede civilisationen frem med hovedstad i byen Kerma, Byen rummede paladser og templer, og herskerne blev begravet i en form for gravhøje. Området grænsede op til den oldegyptiske civilisation, hvilket fik stor betydning for dets udvikling. Den nubiske civilisation var inspireret af den oldegyptiske, og omkring 1500 f.v.t. blev området underlagt den egyptiske hersker. Siden blev det selvstændigt igen, og omkring 1000 f.v.t. opstod et stærkt kongedømme med hovedstaden Napata. Kush-kongerne erobrede det egyptiske område omkring 750 f.v.t., og de næste ca. 100 år beherskede kush-kongerne et området, der strakte sig over 1000 km.

Fra jæger-samlere til civilisationer

Indus civilisationen opstod omkring 2600 f.v.t., da der opstod byer i det tæt befolkede område langs floden Indus i det nuværende Pakistan. Indbyggerne ernærede sig ved at dyrke hvede og byg og holde kvæg og svin. Byerne rummede templer, paladser og var ofte udstyret med forsvarsværker. I nogle af byerne er der også fundet spor af kloakering, der skulle sikre hygiejnen, når mennesker flyttede så tæt sammen. Skriften, der blev udviklet, er endnu ikke tydet, så vores viden stammer stort set kun fra arkæologiske udgravninger.

De produkter befolkningen afleverede kunne overklassen enten selv bruge, fx madvarer, eller de kunne bruges til at bytte med andre varer. Da sjældne varer fra fjerntliggende områder blev brugt til at markere ens sociale status, voksede handlen i takt med civilisationernes opståen og udbredelse. Dette medvirkede desuden til at udbrede en af periodens vigtige opfindelser: hjulet. Med hjul kunne større mængder varer og gods transporteres over større afstande på land.

Mennesket – et religiøst dyr?

Mange tidlige civilisationer byggede pyramide-lignende bygninger i forbindelse med begravelser af herskere eller religiøse formål. De her viste er (oppefra og ned) fra det mexicanske område (ca. 900 e.v.t), det irakiske område (ca. 2100 f.v.t.), det egyptiske område (ca. 2500 f.v.t.) og det sudanesiske område (ca. 700 f.v.t.)

Mennesket har formentlig altid været religiøst på en eller anden måde. Meget nyere forskning i menneskers hjerner tyder på, at der allerede tidligt i menneskets evolution opstår tænkning, der kan forbindes med religion. Det er dog uklart, hvordan religionerne har fungeret, selv om store stenalderanlæg som Stonehenge (påbegyndt ca. 3000 f.v.t.) i England tyder på en form for organiseret religion med stor udbredelse. På baggrund af både arkæologiske og skriftlige kilder kan vi danne os et langt mere præcist billede af religioner i de nye civilisationer. Hvor den tidligere religion formentlig havde været fokuseret på menneskets centrale problemer med at sikre sig mad, husly og beklædning, havde de nye religioner også til formål at give overklassen autoritet. Herskerne blev forbundet med guderne, så der var yderligere grund til, at befolkningen skulle underkaste sig dem. Ofringer skulle sikre frugtbarhed og gudernes velvilje. I det sidste årtusind før vores tidsregning opstod en række nye religioner. Det vi i dag kender som jødedom, konfucianisme og buddhisme opstod i nogle af de civiliserede områder. De adskilte sig fra de tidligere religioner, vi kender til, ved at lægge stor vægt på regler for, hvordan man skal opføre sig over for andre, det man også kalder for etik: Hvem skal adlyde hvem? Hvordan skal man behandle mennesker, man ikke er i stamme eller familie med? De nye religioner afspejler disse nye spørgsmål og angiver også regler for, hvordan man skulle forholde sig til mennesker fra andre områder og til kongen og hans embedsmænd.

Afslutning Selvom menneskets historie strækker sig over omkring 200.000 år, er det især de sidste ca. 4000 år, der er afgørende for, at verden ser ud, som den gør i dag. Med civilisationernes opståen og udbredelse begynder den historie, der er mest relevant og interessant for os i dag. Hvordan ville verden fx have udviklet sig, hvis ikke hjulet var blevet opfundet? Kan man forestille sig en verden uden skriftsprog? Selv om mennesker enkelte steder i verden stadig lever som jæger-samlere i små grupper, udgør de kun en mikroskopisk del af verdens 7 milliarder indbyggere. Man

Fra jæger-samlere til civilisationer

kan derfor godt argumentere for, at verdens historie først rigtigt begynder med civilisationernes opståen. Skriftsproget er for eksempel også afgørende for, hvad vi i eftertiden ved om fortidige forhold. Traditionelt har skellet mellem, om vi har skriftlige eller kun andre typer af kilder (fx genstande og billeder), været brugt som skel mellem fagene arkæologi og historie. Med civilisationernes opståen indledes også en ny periode i verdens historie, der kaldes klassisk tid. Ordet klassisk betyder egentlig oprindelig eller traditionel, da de tidlige civilisationer kom til at have betydning for al videre udvikling i områderne. Det er dog vigtigt at huske på, at civilisationer ikke er skarpt afgrænsede i forhold til hinanden, og mange mennesker lever og har levet deres liv i en form for grænseområde mellem flere civilisationer. Et andet vigtigt forhold er, at ikke alle samfund er civilisationer. Jæger-samlere, nomader og isolerede landbrugssamfund er ikke nødvendigvis blevet en del af nogen civilisation – i hvert fald ikke før de sidste par århundreder. Vægten på byer og ordnede samfund fører også til, at en lang række højt udviklede kulturer ikke betegnes som civilisationer. Selvom fx inuitter i det arktiske område og aboriginals i Australien har udviklet avancerede kulturer med etiske regler, religiøse forestillinger og kunst, falder de uden for civilisationsbegrebet. Men betyder det så, at disse kulturer er mindre værd? I den sammenhæng er det også vigtigt at være opmærksom på, at civilisation ikke nødvendigvis kun er noget godt. Civilisationer kan fx have traditioner for særlige kønsroller, der kan være undertrykkende – hvilket dog også forekommer i forskellige kulturer, der normalt ikke regnes som civilisationer. Det er ikke fordi, man som menneske nødvendigvis lever bedre inden for civilisationerne end udenfor. Man lever snarere på en anden måde. Især om den tidlige periode af verdens historie fra ca. 3000 f.v.t. til ca. 1750 e.v.t. giver det dog mening at bruge civilisationsbegrebet, hvis man ønsker at fremstille menneskets og de menneskelige samfunds historie. I dette tidsrum kan man tale om en række forholdsvis adskilte civilisationer, der udviklede sig i forskellige retninger inden for fx religion, kunst, teknologi, videnskab, levevis og politik. Fra ca. 1500 e.v.t bliver der igen skabt forbindelse mellem de adskilte verdensdele, og kontakten mellem de forskellige civilisationer bliver kraftigere. Dette væver civilisationerne tættere sammen og udvisker med tiden en række af deres forskelle.

Fra jæger-samlere til civilisationer

Tidlige skriftlige kilder n De fleste steder i verden blev der tidligt i civilisationernes historie udviklet skriftsprog. De ældst bevarede skriftlige kilder er oftest skrevet på meget holdbare materialer, som fx sten eller metal. Nogle af de tidlige skriftsprog dannede grundlag for en videre udvikling, der gør det muligt også i dag at læse dem. Andre er siden blevet glemt, hvilket har gjort det svært at oversætte og forstå dem. Af de 8-9 skriftsprog, der kendes fra det amerikanske område, er det fx kun 2-3 der i dag kan læses og oversættes. De ældste skriftlige kilder, der kendes, er indskrifter fra den mesopotamiske civilisation. Her på opslaget kan du læse to eksempler på tidlige skriftlige kilder – de forskellige navne på personer, steder og guder er forklaret inde i de kantede parenteser: 1 Sten med indskrift og billede af herskerinden K’atun Ajaw, fra kort efter 706 e.v.t. 2 Sten med indskrift fra det mesopotamiske område fra omkring 2500 f.v.t. På stenen kan man læse om Eannatum, der grundlagde det ældst kendte rige i verdens historie. n

kilde 1 Indskrift om herskerinden K’atun Ajaw fra byen Namaan i det centralamerikanske område, ca. 706 e.v.t. De ældste (olmekernes og zapotecernes) skriftsprog i Amerika er endnu ikke blevet ordentligt tydet. Den her bragte er derfor fra den senere mayakultur (se s. 127), men indholdet minder om fundne indskrifter fra zapotecerne, der har kunne oversættes delvist. 9 bak’tun 12 k’atun 2 tun 0 winal 16 k’in, på dagen 5 Kib 14 Yaxk’in [7. juli 674] fødtes Ix Winaakhaab Ajaw [Frøken K’atun Ajaw], Namaan-herskerinde. 12 tun, 9 winal og 15 k’in [omkring 12 år] senere, skete det ved daggry på dagen 9 Chuwen 9 K’ank’in [16. november 686], at Ix Winaakhaab Ajaw, Namaan-herskerinde, forlovedes. Fem dage senere, på dagen 1 Kib 14 K’ank’in [21. november 686], blev hun præsenteret 1 k’atun, 2 winal og 5 k’in [20 år] senere, på dagen 5 Imix 19 Sak [23. september 706], dette er hendes portræt [se billedet herover], Ix Winaakhaab Ajaw, Namaan-herskerinde, med tilfredsstillet hjerte.*

Oversat af Jesper Nielsen, Københavns Universitet.

Fra jæger-samlere til civilisationer

Ved Eanatum  Elam, den storslåede bjergrige, blev besejret, og han dyngede deres tumuli [gravhøje] op. Urus fane, selv om deres hersker havde rejst den over dem, besejrede han dem, og han dyngede deres tumuli op. Umma, besejrede han, og dens 20 tumuli dyngede han op. Til Ningirsu, hans elskede hjemstavn, hans elskede marker, Gu’edena, vendte han tilbage.

kilde 2 Indskrift om herskeren Eannatum fra byen Lagash i det mesopotamiske område, ca. 2500 f.v.t. Til Ningirsu [Den øverste guddom i bystaten Lagash, som byen Girsu var en del af] Eanatum, hersker Lagash’s hersker, udpeget af Enlil [Hovedguden Enlil (”Vindens Herre”) anses både for at være gud for vind/ åndedræt og jorden], med styrke fra Ningirsu, valgt i Nanshes hjerte [gud i områdets religion, måske for vand/frugtbarhed], opfostret med Ninhursagas mælk [gud for frugtbarhed i områdets religion], navngivet af Inanna [gud for frugtbarhed og krig i områdets religion], med Enkis visdom [gud i områdets religion for håndværk], elsket af Dumuzi-abzu [gud for landbrug og planter i områdets religion], med Hendursas tillid [gud for lovgivning i områdets religion], Lugalurubs elskede ven [gud i områdets religion], søn af Akurgal, konge af Lagash, til Ningirsu, som genrejste (byen) Girsu. Han byggede Den Hellige Bys mure til ham.

Han besjrede Uruk [by i området]. Han besjrede Ur [by i området]. Han besjrede Kiutu [by i området]. Han ødelagde Iriaz [by i området] og dræbte dens hersker. Han ødelagde Mishime [by i området]. Han udslettede Arua [by i området]. Alle lande rystede for Eanatum, Ningirsus udvalgte …(opremsning af flere politiske og militære sejre) Eanatum, som følger Ningirsus bud, hvis personlige gud er Shul- [resten af navnet og gudens betydning er ukendt], byggede templet Tirash til ham. Han er søn af Akurgal, hersker over Lagash, og hans bedstefar var Ur-Nashe, hersker over Lagash.* * O versat fra oprindeligt sprog af Daniel A. Foxvog, Berkeley University (USA). Dansk oversættelse: Svend Rybner.

Opgave • Hvad kan formålet med at opstille de to stenmonumenter med indskrifter have været? • Hvad får vi at vide om samfundene i de to kilder? • Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de to kilder? • Diskuter forskellige forklaringer på, at mennesker uden kontakt med hinanden har udviklet skriftsprog

Fra jæger-samlere til civilisationer

fra klassisk til

førmoderne tid

Verdenshistorie 1 består af fem kapitler, som kan læses uafhængigt af hinanden. Læser du dem i sammenhæng, får du et overblik over verdens historie frem til ca. 1750.

Hvert kapitel har en rød tråd, som gør de lange linjer og betydningen

for nutiden nemmere at se.

Kapitlerne starter med en tidslinje, der afspejler kapitlets indhold.

Derefter følger beskrivelsen af et menneske, der med sin historie illustrerer periodens udvikling.

Kapitlerne følger to spor i historiens gang. For det første periodernes

Verdenshistorie

Verdens historie

Thorkil Smitt & Christian Vollmond

Verdens historie

fra klassisk til

førmoderne tid

Lindhardt og ringhof