Plot 6, Elevbog/Web 6.kl.

Page 1

DANSK 6. KLASSE - ELEVBOG / WEB

pl t 6 ALINEA

Stina Abildgaard Trine Ferdinand Dorte Hansen Inger-Lise Lund



DANSK 6. KLASSE - ELEVBOG / WEB

pl t 6 ALINEA

Stina Abildgaard Trine Ferdinand Dorte Hansen Inger-Lise Lund


2

Plot 6

Plot 6, Dansk til 6. klasse, Elevbog/Web Stina Abildgaard, Trine Ferdinand Dorte Hansen, Inger-Lise Lund © 2014 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-dans regler. Forlagsredaktion: Venke Vibe Forlagets rettigheder og billedredaktion: Mette Kuhlmann, Ulla Barfod, Nina Jensen Billedkonsulent til kapitlet At spejle sig: Anne-Mette Hermansen Grafisk tilrettelægning: Sysser Bengtsson Trykkeri: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2014 ISBN 978-87-23-50050-2 alinea.d alinea.dk

PLOT OG O FLEXBOG.DK Plot 6, Flexbog er den digitale udgave af Plot 6. På flexbog.dk kan du hente webresurser til din opgaveløsning. Du bliver guidet til de digitale resurser ved hjælp af 2 forskellige ikoner:

FLEX signalerer, at du på flexbog.dk kan finde resurser til at løse opgaverne digitalt. FLEX signalerer, at du på flexbog.dk kan hente hjælpetekster fra Plot 6 til din opgaveløsning.

I Flexbog kan du skrive og løse opgaver direkte i bogen, du kan oprette og dele noter, dele dokumenter og videoer og få teksten læst op.


Indhold

Overblik 8-9

Indhold

På opdagelse 8

11

At spejle sig 10-55 Mål for kapitlet 10 MALERI

Skitse i et spejl af Wilhelm Bendz 11 FORTÆLLING

Dengang jeg fløj af Mads Heinesen 12

12

FORTÆLLING

Blande hår af Dorte de Neergaard 22 FILM

Sådan er søskende – Lige midt imellem af Laila Hodell 30 MALERI

Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer 36 DIGT

Om aftenen bliver mit vindue et spejl af Mette Hegnhøj 39

36

I dag er sådan … af Mette Hegnhøj 41 Når jeg bliver 12 bliver alting bedre af Mette Hegnhøj 42 J5g 5r ikk5 mig s5lv af Mette Hegnhøj 43 MALERI

Portrætter af Vilhelm Eckersberg og Michael Kvium 44 FILM

Graffiti af Kristoffer Nommesen 46 Multimodal fortælling 48

44

3


4

Plot 5

Din egen digitale fortælling 50 Evaluering 55

50

Journalistskolen 56-83 Mål for kapitlet 56 Nyheder i stride strømme 57 Seneste nyt 60 NYHEDSHISTORIE

Teenagebøller får bødestraf for Facebook-chikane 60 Få pulsen op i skoletiden af Tilde Bisgaard 64 PRESSEFOTO

Helikopterlanding i ørknen 67 Byg en nyhedshistorie 68 Som at være der selv 71

660

REPORTAGE

Lossepladsbørn i Cebu City 72 Nyhedsindslag 77 Jeres eget nyhedsindslag 80 Evaluering 83

67

Argumentation 84-107 Mål for kapitlet 84 MALERI

Skænderi af Jon Gislason 85

85


Indhold

5

FORTÆLLING

Storkens øje af Mette Hegnhøj 86 Debat 94

86

Appelformer 97 Kampagnefilm 98 Tal for en sag 101 Skriv for en sag 104

98

Evaluering 107

Dramatiske billeder 108-121 Mål for kapitlet 108 15. april 1912 af Willy Stöwer 109 Dramatiske øjeblikke 110

111

5. februar 1864 af Niels Simonsen 111 Scenen er sat 114 22. november 1286 af Otto Bache 116 1. juli 1644 af Wilhelm Marstrand 117 December 1911 118

117

5. maj 1945 af Erik Petersen 119 Danmark 2009 af Peter Carlsen 120 Evaluering 121

120


6

Plot 5

Sprogspilopper 122-141 Mål for kapitlet 122 Tegnsprog 123 Kommunikation 125 Forklarende tekster 133 Skrumpehoveder 134 FAGTEKST

134

Hvordan blev skrumpehoveder lavet? 134 Instruerende tekster 138 Evaluering 141

Når teksten mærkes 142-223

143

Mål for kapitlet 142 MALERI

Fordybelse af Poul Anker Bech 143 Litteratur 144 FORMDIGT

Tykke Phillip af Thorstein Thomsen og Tea Bendix 145

148

Sofie af Thorstein Thomsen og Tea Bendix 146 DIGT

Sort dag af Cecil Bødker 148 DIGT

Skamskudt af Dorthe de Neergaard 151

151


Indhold

7

KORTPROSA

Pilk fra en MLIF-NOTICA af Peter Adolphsen 166 DIGT

Bekendelser af B.S. Ingemann 168 BILLEDFORTÆLLING

Pssst! af Annette Herzog og Katrine Clante 171

166

NOVELLE

Veninder af Kim Fupz Aakeson 177 NOVELLE

O.K. Marstal af Jesper Wung-Zung 188 KORTPROSA

Eit Eksperimant af Rønnaug Klieiva 196 DIGT

Må man skyde en jæger? af Pia Juul 200 FANTASTISK FORTÆLLING

Annabelle – og det der er i panden … af Anja Hitz 202 KORTPROSA

Hot & Not af Jesper Wung-Zung 214 En fjer kan blive til fem høns 217 KORTPROSA

Det brænder af Bent Haller 218

188

Litteraturens atomer af Winnie Meisler 222 Evaluering 223 Ordforklaring 224 Illustrationer 234

2219 19

Tekster 235 Film 235

214 21


8

Plot 6

Overblik På opdagelse '$16. Ƌ ./$66(

pl t 6 û (/(9%2 * :(%

I sidder med Plot 6. Det er en fagbog, og derfor skal I begynde med at danne jer et

ALINEA

rd Stina Abildgaa

overblik over, hvad I kan møde

Inger-Lis e Lund d Dorte Hansen Trine Ferdinan

i Plot 6. Undersøg, hvad der gemmer sig bag overskrifterne helt inde i kapitlernes indhold.

% Kig i Plot 6, og få overblik over det, I skal arbejde med. Når I arbejder med tekster I Plot 6 møder I tekster i forskellige genrer og medier. Når I arbejder med teksterne, kan I udvikle kompetencer, I får brug for i skolen og i livet.

% Dyk ned i opgaver i Plot 6, og tal om, hvad opgaverne går ud på.

% Tal om, hvad I mon lærer, ved at arbejde med dem.

f fagbog

genre medie


Overblik

Flexbog

Ordbånd

Plot 6, Flexbog er den digitale

I Plot 6 møder I en masse ord. De

udgave af Plot 6.

fleste kender I i forvejen, nogle er helt nye.

I Flexbog kan I skrive og løse opgaver direkte i bogen, I

Der er to forskellige typer ord i ord-

kan oprette og dele noter,

båndet nederst på siden. Vi kan for-

dele dokumenter og videoer

tælle jer så meget, at den ene type

og få teksten læst op.

ord bliver forklaret i Ordforklaring, og når I arbejder med dem.

Lyd- og videofiler er integreret i bogen og kan afspilles direkte. Der er henvisninger

% Tal om forskellen på de 2 typer ord i ordbåndet.

til links og forslag til digitale

% Tal om, hvordan det vises i

værktøjer, der kan bruges til

bogen, når et ord bliver

at løse opgaverne.

forklaret.

% Gå på opdagelse i Plot 6, Flexbog.

% Skriv, og del en note.

Mål og evaluering Der er 6 kapitler i Plot 6. Hvert kapitel begynder med mål for,

MÅL

hvad I skal lære, og når kapitlet slutter, skal I evaluere det, I har lært.

EVALUERING

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med Plot 6. Hilsen forfatterne digital

9


10

Plot 6

At spejle sig

Mål for kapitlet Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne 1. diskutere din oplevelse af kapitlets tekster med andre 2. argumentere for fortolkninger af teksterne med udgangspunkt i oplevelsen og analysen 3. formulere centrale temaer i kapitlets tekster 4. skabe en digital selvfortælling

formidleeller elleruploade, oploade 5.5.formidle hvad du har lært i kapitlet hvad du har lært i kapitlet. og gemme det. FLEX


At spejle sig

Wilhelm Bendz. En ung kunstner betragter en skitse i et spejl, 1826. Statens Museum for Kunst. Olie på lærred, 250 x 290 cm.

Maleri Skitse i et spejl En ung kunstner betragter en skitse i et spejl er titlen på maleriet. Du skal betragte maleriet grundigt og sammen med en makker registrere alt, hvad I ser på maleriet. I skal notere det i punktform og tage detaljerne med fx de farver, der er brugt. Brug præcise ord. I kan fx skrive en vinrød kasket.

% Skriv en liste over det, I kan se på billedet. % Tal om, hvad kunstneren på maleriet mon tænker.

11


12

Plot 6

I dette kapitel vil du møde forskellige tekstReflektere At reflektere er at tænke efter. Det gør man, når man i tankerne sætter ord på det, der står i en tekst. Det er godt at reflektere sammen med andre og derved blive klogere.

genrer, der alle drejer sig om selvfortællinger, og kapitlet slutter med, at du skal lave din egen selvfortælling. Selvfortællinger er en form for spejl af, hvem man selv er. Du kan også spejle dig i andres selvfortællinger og blive klogere på dig selv. Man kan blive klogere på sig selv ved at reflektere. Når du reflekterer, tænker du over, hvad du tænker.

Fortælling Før du læser fortællingen Dengang jeg fløj, skal du ud fra titlen tænke over, hvad teksten kunne handle om.

% Tal om, hvad teksten kan handle om.

r reflektere

selvfortælling


At spejle sig

Dengang jeg fløj Forfatter: Mads Heinesen. Illustrator: Claus Rye Schierbeck

Min bedste ven hedder Albert. Vi har kendt hinanden, siden vi var helt små. Vi har byttet tøj og pisset over kors og sovet hos hinanden tusindvis af gange. Vores mødre går til gymnastik sammen, altså ikke fordi det er noget at prale med, men vi er bare på alle måder de allerbedste venner, man overhovedet kan være. Men her det sidste stykke tid er Albert begyndt at blive mærkelig. Når jeg spørger ham, om vi skal være sammen efter skole, hører han slet ikke efter, hvad jeg siger. Det hjælper heller ikke at spørge mange gange, for så svarer han bare på noget helt andet end det, jeg spurgte om.

13


14

Plot 6

Jeg har tænkt meget over, hvad der er galt med ham. Måske har han fået en tumor i hjernen, som har gjort ham dum. Eller også er han ved at blive døv. Det kan også være, at han bare ikke gider være venner med mig mere. På vej til skole gik jeg og tænkte på Albert, da jeg pludselig hørte et ordentligt dyt. En kæmpestor lastbil kom kørende direkte imod mig. Jeg sprang baglæns, væltede over en bænk og bankede hovedet ned i en sten. Det blødte ikke, men jeg besluttede at gå hjem i min seng og sove, for jeg var svimmel og havde det altså virkelig ikke særlig godt. Mens jeg lå i sengen, skrev jeg en sms til Albert. Jeg ville have ham til at tage mit nye Nintendo-spil med i skole, for jeg havde sagt, han kun måtte låne det i to dage, og han havde allerede haft det i fire. Han skrev ikke tilbage. Typisk. Jeg skrev, at jeg kom lidt senere i dag, for jeg skulle lige hjem og slappe lidt af først. Jeg lyttede til duerne udenfor. Når jeg drejede hovedet, kunne jeg se duerne flyve rundt på himlen. De cirklede rundt og rundt, som om de prøvede at få øje på noget, eller som om de var gået i hak.


At spejle sig

Så skete der noget virkelig mystisk. Det var, som om mine øjne lettede fra min krop, svævede op mod loftet og kiggede ned på min seng, hvor jeg lå og sov. Måske var det bare mine tanker, der fløj deres vej. I hvert fald gik det stærkt, ud af vinduet og op mod himlen. Jeg fløj ligeså let ud af min egen krop, som om jeg havde haft flyvetilladelse i hundrede år. Først blev jeg altså vildt bange, for jeg har ikke prøvet at flyve før, men så kiggede jeg ud over byens tage og tænkte, at der var helt vildt smukt heroppe. Jeg fulgte efter duerne, som fløj hen over busstoppestedet foran skolen. Bussen holdt ind til siden, og Albert kom løbende ud af døren. Jeg tror, han var sent på den, for han løb hurtigere, end jeg nogensinde har set ham løbe til fodbold. Jeg råbte ned til ham, om han havde husket at tage mit spil med, men han hørte ikke, hvad jeg sagde. Det er lige præcis det, jeg mener. Han hører ikke noget som helst for tiden. Jeg fløj helt ned ved siden af ham og råbte ham ind i øret, men han lagde slet ikke mærke til mig. Jeg synes Albert var ret provokerende, så jeg fløj i forvejen og satte mig på hans plads i klassen. Ingen af de andre sagde noget til, at jeg kom ind. Kunne de slet ikke se mig? Da Albert kom løbende, tænkte jeg: Ha, nu sidder jeg på din plads. Men så skete noget virkelig underligt. Albert satte sig bare oven i mig. Det gjorde ikke ondt eller noget. Det var, som om en varme strømmede igennem mig, og jeg kunne mærke hans hjerte hamre i mit bryst. Han var glad indeni, det kunne jeg mærke. Der var så varmt inden i Albert, at man skulle tro, han havde spist en hel skål chili … og sad i en sauna … i en flyverdragt … i jordens indre.

15


16

Plot 6

Jeg kunne også høre hans tanker, for de lød lige så højt og klart, som mine egne tanker om aftenen, når jeg skulle sove. Albert var slet ikke sig selv. Han tænkte på en pige fra vores klasse. Sofia. … hvor er hun bare fantastisk smuk, hun har de dejligste øjne, jeg nogensinde har set … bare jeg kunne få lov til at røre hendes hår eller sidde ved siden af hende … Hvor er hun bare smuk, hun er det smukkeste, jeg nogensinde har set … Det er da ikke normalt at tænke på den måde? Altså, jeg mener, når man tænker det samme igen og igen, så må man da være syg? Hvis jeg skal være helt ærlig, så blev det virkelig kedeligt at høre på de der tanker om Sofia i længden, når det ikke handlede om vores hemmelige klub eller noget som helst. I resten af første time tænkte Albert kun på, hvordan han skulle få spurgt Sofia, om hun ville være kærester. Kærester!? Det er det, jeg mener: Det er da et sygt menneske, der tænker på den måde? Måske skulle jeg skrive en sms til hende? tænkte Albert. Eller give hende blomster? Blomster!? Nej, gem dem til mors dag. Eller mormors dag. Jeg er ked af at indrømme det, men jo mere jeg lyttede til Alberts tanker, jo mere gav det hele mening. Nu forstod jeg, hvorfor han var blevet så mærkelig på det sidste, hvorfor han var holdt op med at lytte til mig, og hvorfor han aldrig havde tid til at være sammen mere. Det var slet ikke fordi han havde en tumor eller var ved at blive dum. Han var bare forelsket. I Sofia. Jeg bad en lille bøn for ham: Gud hjælpe min ven og rense hans sjæl for denne besættelse.


At spejle sig

Da jeg var kommet mig over chokket, fik jeg en idé: Jeg måtte prøve at finde ud af, hvordan Sofia havde det. For hvis nu Albert og Sofia blev kærester, så ville Albert sikkert blive god igen og høre efter, når man talte til ham og den slags. I frikvarteret gik Sofia helt tæt forbi Albert, og så var det næsten umuligt at være inden i ham, fordi han blev så gloende varm. Men han kiggede overhovedet ikke på hende, og hvis jeg ikke havde været inde i hans tanker, skulle man næsten tro, de hadede hinanden. Og så kom jeg i tanke om, at hvis jeg kunne høre, hvad Albert tænkte, så måtte jeg også kunne høre, hvad Sofia tænkte, hvis jeg fløj ind i hende. Men jeg turde ikke. Jeg ved godt det lyder plat, men jeg har altid været bange for at komme tæt på piger. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige til dem. Så jeg turde slet ikke hoppe ind i Sofia. Jeg fløj ud af Albert og op på toppen af lampen, hvor jeg sad og stirrede ud i luften, som en ugle. Jeg tænkte på, om jeg egentlig havde det godt hjemme i min seng. Måske lå jeg og var død? Og hvorfor tænkte Albert slet ikke på mig? Var han bare ligeglad med, at jeg ikke var kommet i skole? Måske skulle jeg lige løbe hjem og kigge til mig selv. Men nej, nu ville jeg én gang for alle finde ud af, hvordan Sofia havde det med min ven, Albert. Nu måtte jeg tage mig sammen. Jeg lukkede øjnene og fløj ind i Sofia. Gæt lige, hvad Sofia tænkte på? Rigtigt! Albert! Hun sad gudhjælpemig og tænkte på Albert, lige så meget som han tænkte på hende.

17


18

Plot 6

Albert kigger aldrig på mig, han kan sikkert ikke lide mig! Åh, bare jeg havde Albert … Alt sådan noget tænkte hun i sådan cirka ti minutter. Albert, Albert, Albert! Jeg ventede hele tiden på, at hun skulle skifte emne, for hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ved at miste forstanden af at høre på det. Det var en grufuld oplevelse. Jeg kommer aldrig til at fatte piger overhovedet. Lige inden jeg fløj ud af Sofia igen, råbte jeg, alt hvad jeg kunne, inde i Sofias hoved: „Så hold dog kæft!“ Og så blev der stille i hendes hoved et øjeblik. Jeg blev helt chokeret. Kunne hun høre, hvad jeg havde råbt? Men så, inden jeg nåede at spekulere mere, råbte jeg: „Så gå dog ned på engen i frikvarteret og mød Albert!“ Lidt efter tænkte Sofia, at hun ville gå ned på engen, for måske var Albert dernede helt tilfældigt. Hun kunne høre, hvad jeg råbte! Jeg fløj lige et hurtigt smut over i Alberts hoved og råbte det samme: „Gå ned på engen i frikvarteret og mød Sofia!“ Og så blev der også stille i Alberts hoved. Lidt efter poppede en idé op i hans tanker: Jeg vil gå ned på engen, for måske kommer Sofia derned helt tilfældigt. Jeg fik næsten lyst til at smutte rundt i alles hoveder og bede dem gøre alt muligt. Men nu var jeg simpelthen blevet så træt af at høre på alle de andres tanker, så jeg ville gerne tilbage i min egen krop igen. Vi skulle også snart have idræt, og jeg havde ikke pakket min taske endnu. Selvom der er mange ting, jeg hader, så er der også mange ting, jeg elsker, og idræt er en af dem. Selvom jeg hader, at Albert er holdt op med at høre efter, hvad jeg siger, så elsker jeg altså flere ting, end jeg hader. Jeg elsker fx min og Alberts hemmelige klub, jeg elsker softice, og jeg elsker


At spejle sig

den lyd, det giver i ørerne, når man springer på hovedet fra 3-meteren i svømmehallen. Og så elsker jeg også mine bamser i sengen en lille smule, selvom jeg aldrig ville indrømme det over for nogen. Jeg elsker faktisk også Albert, ja jeg gør. Jeg kan ikke fortælle, hvor meget jeg glædede mig til at komme ind i mig selv igen. Jeg glædede mig til at tænke mine egne tanker i min egen krop. Men inden jeg tog hjem til mig selv, fløj jeg en tur, for hvem kunne vide, om jeg nogensinde fik lov at flyve højt oppe over skolegården igen? I det samme kunne jeg se mig selv komme gående ind i klassen. Altså den virkelige mig. Ham, der lå hjemme i sengen, og som jeg fløj væk fra for lidt siden. Nu var jeg åbenbart blevet frisk efter at have sovet. Jeg begyndte at fortælle alle i klassen om, at jeg var ved at blive kørt ned af lastbilen, og at jeg måtte springe for livet. Det var helt vildt mærkeligt at se mig selv på den måde, for det var jo mig, der stod dér og fortalte. Jeg må indrømme, at man skal lede længe efter sådan en flot fyr, som mig selv. Det må du nok sige.

19


20

Plot 6

Jeg tænkte, at jeg ville vende hjem med noget af et brag, med en fantastisk velkomst, og mens klokken ringede til frikvarter, fløj jeg ind i mig selv med

1. Få overblik I skal skabe overblik over handlingen i fortællingen og tale sammen om, hvad I oplever, der sker i fortællingen.

mindst hundrede kilometer i timen. „Skal du med ned på engen?“ råbte Albert til mig. „Jeg vil gerne med ned på engen,“ sagde Sofia.

% Tal sammen om, hvad der sker i handlingen.

% Tal om, hvordan det passer sammen med det, I troede, den handlede om.

Jeg sagde til Albert, at de bare skulle gå i forvejen, og så kunne vi mødes dernede. Så kunne de lige få lov til at blive kærester først. Og så kunne jeg også lige nyde at være hjemme i mit eget hoved igen. Det, jeg elsker allermest, det er faktisk mig selv. Altså, hvis jeg nu skal være

2. Flyvetilladelse Fortællingen Dengang jeg fløj begynder realistisk og udvikler sig fantastisk. På fantastisk vis forlader hovedpersonens bevidsthed kroppen, flyver over på skolen og får adgang til Albert og Sofies tanker.

helt ærlig, og det skal man jo.

% Tal om, hvad hovedpersonen finder ud af på sin flyvetur.

% Tal om, hvad den magiske flyvetur bruges til i fortællingen.


At spejle sig

3. I mit eget hoved Fortællingen slutter med, at hovedpersonen reflekterer over sig selv. … Jeg sagde til Albert, at de bare skulle gå i forvejen, og så kunne vi mødes dernede. Så kunne de lige få lov til at blive kærester først. Og så kunne jeg også lige nyde at være hjemme i mit eget hoved igen. Det, jeg elsker allermest, det er faktisk mig selv. Altså, hvis jeg nu skal være helt ærlig, og det skal man jo.“

% Tal om, hvad hovedpersonen finder ud af om sig selv.

4. Tekstens tema Når du undersøger, hvad du synes en tekst drejer sig om, finder du tekstens tema. I en tekst kan der være flere temaer, men der vil altid være et centralt tema. Man fortolker tekster, når man bestemmer det centrale tema. Dengang jeg fløj har en jeg-fortæller. Det, han fortæller har ændret noget i hans liv. Det er det, teksten drejer sig om. I skal tale om, hvad I synes, det er og sætte ord på det. I skal formulere det, I synes er det centrale tema i Dengang jeg fløj.

% Tal om, hvad Dengang jeg fløj drejer sig om.

% Formuler tekstens centrale % Fortæl en makker om en dag i drengenes liv en måned senere.

centralt tema

tema.

21


22

Plot 6

Fortælling

Du skal læse de første linjer af fortællingen Blande hår, hvor hovedpersonen Miamaria

beskriver veninden Mariam. Du skal sammen med en makker reflektere over, hvordan I forestiller jer, at forholdet er mellem de to veninder. Mariam sidder i vinduesrækken. Lige dér, hvor der er allerhedest. Solen aer hendes hår i lange baner, så det bliver hvidt i striber på tværs af det sorte. Hun ligner en prinsesse, sådan en af dem fra 1001 Nats Eventyr. Eller Snehvide. Og håret er så langt, at hun kan putte det ned i bukserne. Det bliver endnu længere, når hun løser fletningen.“

% Tal om, hvordan I forestiller jer, at forholdet er mellem de to veninder.

Blande hår Forfatter: Dorte de Neergaard Illustrator: Els Cools

Mariam sidder i vinduesrækken. Lige dér, hvor der er allerhedest. Solen aer hendes hår i lange baner, så det bliver hvidt i striber på tværs af det sorte. Hun ligner en prinsesse, sådan en af dem fra 1001 Nats Eventyr. Eller Snehvide.


At spejle sig

Og håret er så langt, at hun kan putte det ned i bukserne. Det bliver endnu længere, når hun løser fletningen. Men det må hun ikke. Hendes far er meget skrap. Endelig ringer klokken. Alle rejser sig. Stole vælter. Mariam synger. Hun sætter fingerspidserne mod øjenkrogene og trækker det ene øje opad og det andet nedad. – Min mor er japaner, min far kineser, stakkels lille mig, jeg er begge to, skråler hun. Jeg griner. Hun ser helt idiotisk ud med de skæve øjne opad og nedad. Der er ingen, der synger som hun. Hun er mesteren. Jeg kan ikke synge, og jeg har ikke sort hår. Mit er hvidt, og så er jeg tonedøv. Det siger min far i hvert fald, og han er musiklærer. Nu er han i Sverige. Hvis jeg synger, synger jeg kun inde i hovedet. Der prøver jeg at finde en sang, der passer. Min mor er i Danmark, min far er i Sverige. Det rimer bare ikke. Selv om det er sandheden. Ferie rimer lidt på Sverige. Min mor er på ferie, min far er i Sverige. Men det er jo løgn. Det lyder også dårligt, faktisk. Det kan jeg godt høre, selv om jeg er tonedøv og det hele. Mariam skråler, så min egen sang forsvinder. – Min mor er libaneser, min far er kineser ... Jeg griner udvendigt, indvendigt græder jeg. Sådan er det tit. Jeg ligner ikke en prinsesse. Og min far er helt deroppe, hvor det er dag hele natten, om sommeren altså. Om vinteren er det lige omvendt. Så er det nat hele dagen. Det var nok derfor, mor og far ikke passede sammen. Der kom for meget nat ind i dagen.

23


24

Plot 6

– Kom nu, Miamaria, hvad tænker du på? siger Mariam. – Ikke noget. – Det tror jeg ikke på. Hun ser på mig, som om hun kan læse tanker. Jeg kan i hvert fald se mine tanker inde i hendes øjne. Men så ryster hun på hovedet og synger videre. Jeg tvinger munden opad og presser nogle latterlyde ud. Mariams far bor her, hun har hele sin familie lige rundt om hjørnet. De bor alle sammen i lejlighederne ved siden af eller ovenpå eller lige over gården. Også hendes farmor. Hendes farfar er død, men det er så længe siden, at hun ikke græder mere. Hun er heldig. Hendes mor og far bor sammen. Den ene bor ligesom ikke i Kina, det er bare noget hun synger. Hendes far kommer ikke engang fra Kina. Det er rigtig snyd, når jeg tænker over det. De kommer alle sammen fra Libanon. Min far er svensker. Og det er en rigtig møgsang. Og det er over et år siden, jeg har set min farmor og farfar. Næsten to. Det er også bare, fordi mor og far er skilt. Så blev alt delt, alt, også landene. Min mor fik Danmark, min far fik Sverige. Det kommer aldrig til at rime. Mariam rækker hånden ud og aer mig over håret. – Må jeg prøve det? – Hvad? – Dit hår! Så må du prøve mit. – Det kan man da ikke. – Jo, vi kan bytte. Hun tager mig i hånden og haler mig ind på pigetoilettet. Der lugter af tis, og lyset er blåt, selv om dørene er orange. Vi stiller os foran spejlet.


At spejle sig

– Jeg vil have dit hår, så må du få mit. Du skal gøre det, siger hun og svinger fletningen rundt, så den lander på brystet. – Hvad? – Kan du sige andet? Trække elastikken ud, selvfølgelig! Hårelastikken er lyserød med guldglimmer. Sådan er Mariam, fuld af guldglimmer. Jeg trækker, og håret vælter ud af fletningen. – Det kilder! Hun ler. Jeg smiler. Det kilder nemlig også i mig, måske fordi hendes hår lugter varmt af vinduesrækken. Så griner jeg, også indvendigt. Bare fordi hun er så sød og har så meget hår. Hun tager fat i min hårbøjle og trækker den af. – Først er du mig, siger hun. Jeg læner mig ind til hende, og hun løfter sit hår og lægger det oven på mit hoved. Nu kilder det over det hele. Hun glatter håret og trækker noget om langs mine kinder. Hun aer sit hår, der nu er mit. Nu er jeg hende. Måske kan jeg synge. Jeg åbner munden. – Min mor er dansker, min far er svensker, synger jeg neden under hendes hår. Men så er det, som om sangen i hendes øjne bliver stille og dør. – Nu er det min tur til at være dig, siger hun. – Ja. Jeg træder ud under hendes hår og bliver mig selv igen. – Jeg ville gerne være dig, hvisker hun. – Hvorfor dog det? Og jeg er lige ved at sige, at det ikke er ret sjovt. Men sådan noget er ikke ret sjovt at høre på, så det gemmer jeg inde i mig selv.

25


26

Plot 6

Det rimer heller ikke. Ikke på noget som helst. Sjovt rimer kun på flovt. Fordi, siger hun, – fordi du må gå med løst hår, for eksempel. Og din far ikke er så skrap. – Man kan ikke være skrap, når man ikke er der. Hun kigger på mig, men siger ikke noget, så løfter hun mit hår, langsomt og forsigtigt, som om det var lavet af glas, og lægger det oven på sit eget. Jeg glatter det, så det dækker hendes. – Nu er jeg dig, siger hun, – nu er jeg en prinsesse. – De er da sorthårede. – Synes du? – Ja! – Jeg synes, de er hvidhårede. Med blå øjne. – Det er de da ikke. – Jo! – Nej! – Jo! – Nej! Så kommer vi til at grine og roder vores hår sammen til én stor bunke. Så stopper vi. Mariam sukker. – Jeg ville bare gerne have hvidt hår, siger hun. – Jeg tror, det er nemmere at have hvidt hår. – Jeg ville bare gerne have dit hår ... Og at min mor og far boede sammen igen, og min far måtte også godt være skrap, hvis det skulle være, og jeg kunne da også godt gå med fletning. Altid. Hver dag. Og aldrig blande hår med Mariam. Hvis det skulle være. Hvis bare. Så ringer det ind. Vi skal have musik. Og jeg kan ikke synge.


At spejle sig

1. Jeg lagde mærke til … Du skal tænke over, hvad du lagde særligt mærke til i teksten. Det kan være noget, der undrer dig eller noget, du genkender hos dig selv.

% Fortæl en makker om et sted i teksten, du lagde særligt mærke til. „Jeg lagde særligt mærke til … fordi …“

Personkarakteristik û Udseende û Alder û Relationer û Kompetencer û Væremåde – styr ker/ svagheder û Udfordringer

2. To pigeportrætter Du møder Miamaria og Mariam i teksten Blande hår, og der danner sig et billede af ligheder og forskelligheder mellem de to piger. Du kan bruge 29 til at notere indre og ydre ligheder og forskelle. FLEX

% Find ligheder og forskelle på Miamaria og Mariam. – Skriv, hvilke ydre og indre kendetegn, de to piger har. – Skriv, hvilke kendetegn, der er fælles for de to piger.

p personkarakteristik

û Ønsker û Sted/landskab pe rsonen er forbundet til û Ting, der har be tydning for personen û Udvikling

FLEX

27


28

Plot 6

På linjerne At læse på linjerne betyder, at man læser og forstår det, der står på linjerne præcis, som det står.

3. Mellem linjerne I fortællingen Blande hår står det meste på linjerne, men nogle gange betyder det, der står, noget andet. Det står altså ikke direkte, men er noget, man tænker sig til. Det kalder man at fortolke indholdet eller at læse mellem linjerne.

FLEX

Når du har fortolket indholdet – læst mellem linjerne – skal du skrive din egen holdning og mening om indholdet. Det kalder man at læse bag linjerne. Du kan bruge 30 til dine refleksioner. FLEX

Bag linjerne At læse bag linjerne betyder, at man vurderer det, man læser. Man tager stilling og overvejer, hvad man selv mener om det, der sker i fortællingen.

Mellem linjerne At læse mellem linjerne betyder, at man digter med og forstår noget, der ikke står direkte på linjerne. Man digter med på fortællingen og skaber sammenhæng i det, man læser. Det kalder man også at fortolke teksten.

I arbejdet med at læse på, mellem og bag linjerne er det en fordel at være i dialog med andre. Det giver flere vinkler på teksten og ideer til, hvordan den kan fortolkes. I skal nu læse teksten igen.

% Tal om eksemplerne på

30.

% Læs fortællingen igen, og reflekter med en makker over, hvad der står på, mellem og bag linjerne.

% Præsenter jeres fortolkninger for andre. p

m

b

på linjerne

mellem linjerne

bag linjerne


At spejle sig

4. Læseteater I kan bruge jeres fortolkning til at lave et læseteater. I skal vælge et afsnit, I synes er særligt interessant og fordele rollerne.

% Vælg et afsnit i teksten. % Fordel rollerne. – en person, der læser, hvad Miamaria siger. – en person, der læser, hvad Mariam siger. – en person, der siger, hvad Miamaria tænker.

% Øv jer. % Fremfør det for resten af klassen. % Diskuter oplevelsen.

5. Miamaria spejler sig I novellen Blande hår reflekterer hovedpersonen Miamaria over sig selv og spejler sig i veninden Mariam. I skal tale om, hvordan Miamaria opfatter sig selv ved at spejle sig i Mariam.

% Tal om, hvordan Miamaria opfatter sig selv.

% Tænk over, om Miamaria ændrer sit syn på sig selv ved at spejle sig i Mariam.

% Argumenter for din mening, ved at give eksempler i teksten.

29


30

Plot 6

FILM Sådan er søskende – Lige midt imellem Instruktør: Laila Hodell Fotograf: Casper Høyberg Dokumentar, 18 min., Danmark 2011

instruktør


At spejle sig

En dokumentarfilm er en skildring af virkeligheden. Indholdet er ikke digtet på samme måde, som det er i fiktionsfilm. Dokumentarfilm har som mål at formidle virkeligheden så sandfærdigt som muligt, men det kan være svært at holde sig neutral, når man skildrer virkeligheden. Der vil altid være en instruktør, der både vælger ud, hvad der skal vises i filmen og vælger rækkefølgen af indholdet. Ikke alt kan komme med, så en dokumentarfilm vil altid være et udsnit af virkeligheden. I dokumentarfilmen Sådan er søskende – Lige midt imellem skal du møde Nikolaj, som er en bror midt imellem. Han har nemlig både en storebror, Oliver, og en lillebror, Tobias. Du skal se filmen flere gange, men første gang skal du bare opleve den. Så kan du bagefter samle dine indtryk af, hvad du ser.

% Se filmen Sådan er søskende – Lige midt imellem.

FLEX

1. Størst indtryk Nu skal I tale sammen om, hvad i filmen der har gjort størst indtryk. Fra jeres egen virkelighed kan I måske genkende nogle af situationerne i filmen.

% Tal om, hvad der har gjort størst indtryk på jer.

% Giv eksempler på situationer, I kender fra jeres egen virkelighed. Gem jeres eksempler, du skal bruge dem senere.

31


32

Plot 6

Scene En scene er et mindre handlingsforløb, der udspiller sig i samme tid og rum.

2. Hvem, hvor, hvad Du skal arbejde med rækkefølgen af filmens indhold og se filmen igennem igen sammen med en makker. I skal lave et registreringsark, hvor I noterer de forskellige scener i filmen. I skal også notere tid, personer, sted og handling. I skal skrive stikord eller korte sætninger.

% Lav et registreringsark, hvor I noterer de forskellige scener i Sådan er søskende – lige midt imellem.

Bølgemodel En bølgemodel er en model af en dokumentarfortælling. Spændingen i dokumentargenren bølger kun lidt op og ned uden et særligt klimaks – det giver et mere realistisk og troværdigt udtryk for virkeligheden.

% Noter tid, personer, sted og handling i hver scene. 31 til at notere i. FLEX I kan bruge Gem jeres registreringsark. I skal bruge det senere. 3. I bølgebevægelse I kan måske huske berettermodellen, som har en indbygget spændingskurve med klimaks ved 2. vendepunkt. Den er model for mange fiktionsog dokumentarfilm, men nogle dokumentarfilm er bygget op efter en model, der kaldes bølgemodellen.

FLEX

registreringsark

s

b

scene

bølgemodel


At spejle sig

33

Bølgemodellen adskiller sig fra berettermodellen ved ikke at have et egentligt klimaks. Handlingen bevæger sig fremad på en mere udramatisk måde i en bølgebevægelse, hvor små episoder følger efter hinanden og bindes sammen af overgange eller bare klippes sammen. Derfor hedder modellen bølgemodellen.

2. vendepunkt

Klimaks Spænding

1. vendepunkt

Start

Slut Berettermodel

Tid Bølgemodel

Modellen nedtoner spændingen og kan få dokumentarfilmen til at virke mere realistisk og troværdig. Bølgemodellen kan være et virkemiddel i dokumentarfilmgenren. I skal nu sammenligne filmens komposition med bølgemodellen.

% Undersøg ud fra jeres registrering i

31 fra opgave 2, om filmen følger bølgemodellen helt, eller om I finder afvigelser.

% Tal sammen om effekten af bølgemodellen.


34

Plot 6

4. De tre brødre Nikolaj er den person, som dokumentarfilmen portrætterer. I filmen ser man også Nikolajs familie og andre, der er knyttet til ham. Du skal se filmen igen. Denne gang skal du holde fokus på én af de tre brødre og lægge mærke til, hvad der bliver fortalt om dem. Du skal samle informationer til en karakteristik af en af de tre brødre.

% Vælg, hvilken bror du vil følge. Se fil-

Personkarakteristik û Udseende û Alder

men, og læg mærke til, hvordan personen bliver beskrevet i forhold til fx udseende, relationer, kompetencer og væremåde. Brug 32. FLEX

% Lav en personkarakteristik af personen. % Præsenter karakteristikken for hinanden i klassen.

û Relationer û Kompetencer r/ û Væremåde – styrke svagheder û Udfordringer û Ønsker rsoû Sted/landskab pe nen er forbundet til dû Ting, der har bety ning for personen û Udvikling

5. Nikolaj spejler sig I filmen reflekterer Nikolaj over sig selv og sine brødre. Han spejler sig i dem altså sammenligner sig med dem.

% Tænk over, om Nikolaj i løbet af filmen ændrer sit syn på sin relation til brødrene. Argumenter for din mening ved at finde eksempler i filmen. FLEX

portrættere relation kompetence


At spejle sig

6. Vurder filmen Du skal arbejde med, hvad du mener instruktøren vil vise med sin film, og hvad den siger dig. Du skal vurdere filmen, ud fra om den er vellykket, og om den rører dig. Se på dine noter fra opgave 1, og tænk over, om oplevelsen af filmen har ændret sig, efter du har arbejdet med den.

% Diskuter, om filmen er vellykket. % Tal om, på hvilken måde filmen rører dig, og giv eksempler.

rører dig

35


36

Plot 6

Marie og P.S. Krøyer, Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer, 1890. Skagens Museum. Olie på lærred, 15 x 12 cm.

Maleri Dobbeltportræt Dette maleri er malet af ægteparret Marie og P.S. Krøyer. P.S. Krøyer er den maler, der blev mest kendt af de to, men Marie Krøyer blev senere en meget rost maler. 1. Dobbeltportræt I skal betragte maleriet og tale med en makker om, hvordan I umiddelbart opfatter de to personer.

% Tal om, hvordan I opfatter de to personer.

portræt


At spejle sig

2. Ægteparret Krøyer Maleriet er altså malet af ægteparret Marie rie og P.S. Krøyer. Dobbeltportrættet er særligt, fordi ægteparret portrætterede hinannden på maleriet. Han malede hende, og hun malede ham.

frøperspektiv

normalperspektiv

% Kig på maleriet igen, og tal om, hvad de hver især har lagt vægt på ved hinanden.. 3. Forestil dig forholdet Man kan læse sig til, at maleriet forestiller er ægteparret Krøyer, og man kan undersøge maleriet ved at forestille sig forholdet det mellem dem og situationen, hvor de aftaler aler at portrættere hinanden. Så fortolker man n maleriet og bestemmer dets tema. en, % Tal om, hvordan I forestiller jer situationen, hvor de aftaler at portrættere hinanden.

% Formuler et tema for maleriet. 4. Portrætter et familiemedlem Du skal nu fotografere et nært familiemedlem. Du skal beslutte, hvor fotoet skal kal tages, og hvad der skal med udover personen selv. Når du tager fotoet, skal du tænke over, hvilken vinkel du tager det fra, altså om det er frøperspektiv, normallperspektiv eller fugleperspektiv. Portrættet et skal vise, hvordan du gerne vil fremstille personen.

37

fugleperspektiv

frøperspektiv normalperspektiv fugleperspektiv


38

Plot 6

Når du har taget flere fotos af din person og valgt det rette, kan du billedredigere det og bruge effekter, som udtrykker, hvordan du oplever personen fx lys og farve.

% Fotografer et familiemedlem. % Rediger portrættet, så du fremstiller personen, som du ønsker. Se, hvordan du kan gøre det.

FLEX

Her kan du få inspiration til din billedredigering.

billedredigering


At spejle sig

Digt

39

Digte skal høres, læses, ses, nydes, analyseres og fortolkes. Du skal arbejde med 4 digte og arbejde med, hvad der står mellem linjerne, ved

at læse digtene flere gange og tale med andre om indholdet. Mette Hegnhøj er digteren. Du skal lægge mærke til, hvor få ord hun har brugt i digtene, og så skal du lægge mærke til, at de er skrevet på en gammeldags skrivemaskine. Nu er du klar til at opleve det første digt, og du skal læse det flere gange.

Mellem linjerne At læse mellem linjerne betyder, at man digter med og forstår noget, der ikke står direkte på linjerne. Man digter med på fortællingen og skaber sammenhæng i det, man læser. Det kalder man også at fortolke teksten.

FLEX

m mellem linjerne


Plot 6

Forfatter: Mette Hegnhøj. Illustrator: Anja Gram

40

1. Så kigger jeg ind På linjen står der: Hele dagen kigger jeg ud. Så bliver det aften. Så kigger jeg ind. På mig selv. I skal bruge skemaet På, mellem og bag linjerne i 33 og finde betydningen i de 4 vers. I skal fokusere på ordene ud og ind. FLEX

% Brug

33, og formuler betydningen i de 4 vers. Jeg´et i digtet karakteriserer sig selv og taler til et du. Det kunne være hvem som helst, der er du.

% Beskriv jeg´et og du´et i digtet. Som alle tekster, drejer digtet sig om noget.

% Formuler et centralt tema i digtet.


Forfatter: Mette Hegnhøj

At spejle sig

1. Sådan en dag % Kom med dit bud på, hvad det er for en dag.

% Tal om, hvordan I forstår digtet.

% Tal om den visuelle opsætning af digtet. Mette Hegnhøj har valgt overskrifttype og placering af ord og bogstaver. Du skal visualisere en sætning, du selv finder på.

% Skriv 5 forskellige sætninger, hvor du udtrykker en bestemt følelse.

% Vælg den sætning, der bedst udtrykker en følelse hos dig netop nu.

Tænk over skrifttype og placering af ord og bogstaver.

Skriv din sætning, så du viser stemningen. Se, hvordan du visuelt kan vise stemningen. FLEX

41


Plot 6

Forfatter: Mette Hegnhøj. Illustrator: Anja Gram Forf

42

1. Ude af mig selv Jeg-personen er ude af sig selv. Der står, at det bare er, fordi jeg´et er 11. Det er vel ikke en årsag i sig selv, eller …? I skal sammen prøve at digte alt det, der ikke står her.

% Tal om, hvad det betyder at være „Ude af sig selv“.

% Læs digtet igen, og tal om, hvad der er med alderen 11 og 12.

% Forestil dig, hvad der kan have fået jeg´et til at være ude af sig selv.

% Lav sammen med en makker et plot over den fortælling, der kunne gemme sig mellem linjerne i dette digt.

% Skriv fortællingen, og læs den op for en ny makker.

plot


Forfatter: Mette Hegnhøj

At spejle sig

1. Dagbog Forestil dig, at du er 5lla, der betror sig til sin dagbog og fortæller, hvad der er sket. For at kunne skrive den dagbogsside, er du nødt til at læse digtet flere gange og prøve at sætte dig ind i, hvem 5lla er, og hvad hun tænker og føler.

% Tal om, hvem fortælleren er. % Skriv en dagbogsside om, hvad der er sket den dag. 2. D5t faldt af Nu skal du skrive en lille tekst på 4 linjer og herefter vælge, hvilket bogstav du vil udskifte med et tal. Dagbog I en dagbog skal du så vidt muligt være ærlig og skrive om dine følelser, tanker og reaktioner. En dagbog er fortalt af en jeg-fortæller og er oftest skrevet i datid. En dagbog er privat.

d dagbog

Kære d agbog I dag d a jeg …

% Skriv en tekst på 4 linjer. % Vælg og udskift et bogstav med et tal.

% Eksperimenter med, hvor mange bogstaver du kan udskifte, før teksten bliver uforståelig.

% Lad en makker læse din tekst op.

Marts

2014

43


44

Plot 6

Maleri Portrætter 1. To portrætter Her ser du to portrætter. Det første er malet af Vilhelm Eckersberg i 1814. Portrættet forestiller billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Det andet portræt er et selvportræt af Michael Kvium. Han har altså malet sig selv i 2001. Portrættet er særlig interessant, fordi det er en spejling af Eckersbergs portræt. I skal gå på jagt i de to portrætter og især lægge mærke til forskellene.

selvportræt

Christoffer Vilhelm Eckersberg. Portræt af Thorvaldsen, 1814. Ny Carlsberg Glyptotek. Olie på lærred, 91 x 74 cm.


At spejle sig

% Tal om forskellene på de to portrætter.

% Skriv hver især 3 ting, der undrer jer ved Kviums portræt.

% Diskuter jeres undrespørgsmål i klassen, og forsøg at komme med forklaringer på jeres spørgsmål.

% Tal om, hvad

Michael Kvium, Selvportræt som Eckersbergs Thorvaldsen, 2001. Frederiksborg Slot. Litografi, 68 x 54 cm.

Kvium mon vil fortælle om sig selv gennem selvportrættet.

45


46

Plot 6

Graffiti Digital storytelling er en kort digital fortælling, hvor mennesker udtrykker det, de har på hjerte i en personlig fortælling gennem billeder, voiceover, musik, lydeffekter og tekst.

Producent: Kristoffer Nommesen Udarbejdet i samarbejde med Digital Storylab, Humlebæk Bibliotek og UngFredensborg Digital fortælling, 2:52 min., Danmark 2011

Se Kristoffers film Graffiti. 1. Luk lige øjnene

% Luk lige øjnene i 1 min., og reflekter over fortællingen. Hurtigskriv dine tanker.

Indholdet i fortællingen skal afspejle tanker eller

% Skriv, hvad du særligt lagde mærke til i fortællingen.

begivenheder, der har betydning for fortælleren.

FLEX

% Skriv, hvad historien er i fortællingen.

Digital storytelling er en måde at skabe, fortælle og

% Tal om, hvad I mener er årsagen til, at personen vælger at fortælle netop denne historie.

dele sine historier med andre via internettet. Du skal se den digitale

Voiceover Voiceover er et filmudtryk. Det bruges bl.a. til at kommentere og forklare handlingen i en film. Voiceover overdøver den naturlige lyd i filmen.

storytelling Graffiti som er produceret af Kristoffer.

v voiceover


At spejle sig

47


MulTImOdAL fOrTÆlLiNG Illustration: Katrine Clante

48 Plot 6


At spejle sig

1. Multimodal fortælling I Graffiti indgår billeder, voiceover, musik, lyde og tekst. Modaliteter er forskellige måder at udtrykke sig på. Når en tekst består af flere modaliteter, så kaldes den multimodal. I Graffiti indgår billeder, voiceover, musik, lyde og tekst – man siger, at filmen anvender forskellige modaliteter. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke modaliteter der indgår i fortællingen, og hvad de hver især skaber af betydning i helheden, og hvordan de spiller sammen. Der er grundlæggende 3 forskellige måder, som modaliteter spiller sammen på: – De fortæller hver især den samme historie. – De fortæller noget forskelligt om den samme historie. – De fortæller noget forskelligt og giver det indtryk, at der nok er flere historier i spil samtidigt. Det kan få os til at undres.

m modalitet

Modalitet Modaliteter er forskellige måder at udtrykke sig på. Det kan være med billeder, musik, lyde og tekst. Når en tekst består af flere udtryksmåder – altså flere modaliteter, så kaldes den multimodal. FLEX

I skal se filmen Graffiti igen og lægge mærke til om billeder, voiceover, musik, lyde og tekst fortæller det samme eller noget forskelligt. FLEX

% Tal om, og find eksempler på, hvordan billeder, voiceover, musik, lyde og tekst spiller sammen på forskellige måder.

% Tal om, hvad der fungerer godt, og hvilke ændringer I ville foreslå.

% Diskuter, hvordan musikken fungerer i fortællingen, og hvordan en anden type musik ville ændre oplevelsen.

49


50

Plot 6

Din egen digitale fortælling Nu er det tid til, at du skal lave en digital fortælling. Du skal skabe, fortælle og dele, hvad du har på hjerte. Det kan være tanker, der optager dig netop nu, en episode, der har forandret dig eller en begivenhed, der har haft betydning for dit liv. Din digitale fortælling skal indeholde billeder, voiceover, musik og tekst. Du kan lade dig inspirere her.

FLEX

Du kan også lade dig inspirere af dine tanker og refleksioner gennem kapitlet.

1. Find historien i dig Det kan være, at du allerede har fået ideen til, hvad historien skal være i din digitale fortælling. Så skal du skrive, hvorfor du har valgt netop den historie, og gå direkte videre til opgave 2.


At spejle sig

Illustration: Winnie Meisler

Hvis du ikke har ideen endnu, skal du i gang med at brainstorme på, hvad historien kunne være. Du skal skrive alle ideer ned og først sortere i dem bagefter.

% Brainstorm, og skriv alle ideer ned. % Kig på dine forslag, og udvælg, hvilken historie du vil fortælle. % Skriv, hvorfor du vil fortælle netop denne historie.

brainstorm

51


52

Plot 6

2. Din fortælling Nu skal du skrive din fortælling. Du skal skrive den, som du ville fortælle den til en ven.

Når du har skrevet din fortælling og fortalt den for en makker, kan din makker måske foreslå forbedringer.

% Skriv din fortælling. % Øv dig i at fortælle, så man ikke kan høre, at du læser op.

% Fortæl den for en makker, og få respons.

% Ret fortællingen efter responsen.

3. Storyboard Der skal bruges billeder, lyd og tekst for at skabe en digital fortælling. Derfor skal du dele din tekst op, så hver del kan sættes sammen med billeder og lyd.

% Del din fortælling op i mindre dele. På dit storyboard skal du vælge, hvordan din mundtlige fortælling og billeder skal hænge sammen. Skriv det, du vil sige ved hvert billede.


At spejle sig

Du skal også tænke over, hvilken musik og hvilke lyde, der skal med. Husk, at det, du har på hjerte, skal være tydeligt for den, der oplever din fortælling. Tænk over, hvordan modaliteterne spiller sammen. Skal de: – fortælle den samme historie – fortælle hver deres vinkel på den samme historie – fortælle noget forskelligt og give det indtryk, at der nok er flere historier i spil samtidig. Du kan bruge

34 til dit storyboard.

FLEX

% Skitser handlingen i billeder til din digitale fortælling.

% Skriv, hvad du vil fortælle til hvert billede. % Tænk over, hvilken musik og hvilke lyde, der skal med, og hvilken stemning musikken og lydene skal udtrykke.

53


54

Plot 6

4. Producer din digitale fortælling Så er det tid til at sammensætte og producere din fortælling.

% Producer din fortælling. Her er forslag til, hvordan du producerer din digitale fortælling. FLEX 5. Del din digitale fortælling Når din digitale fortælling er helt færdig, skal du dele den med andre.

% Aftal med din lærer, hvem der skal se din fortælling. % Send fortællingen til dem, du skal dele den med.


At spejle sig

Evaluering Undersøg, om du har opnået målene for kapitlet ved at 1. udvælge en tekst, der gjorde indtryk på dig i kapitlet og udveksle oplevelsen med en makker 2. præsentere en analyse af en af kapitlets tekster efter eget valg 3. samle de centrale temaer på en liste 4. formulere, hvad der var det centrale tema i din egen digitale fortælling

5. formidle eller uploade i noteform eller i produktioner, hvad du har lært i kapitlet.

Du kan bruge arbejdsark til din evaluering. FLEX

55


56

Plot 6

Journalistskolen Mål for kapitlet Når du har arbejdet med kapitlet, skal du kunne 1. diskutere og tage stilling til indholdet af kapitlets nyhedshistorier 2. formidle karakteristiske træk ved nyhedsgenrerne, nyhedshistorie og reportage 3. bygge en nyhedshistorie og en reportage med karakteristiske genretræk 4. producere et nyhedsindslag

5. formidle eller uploade, hvad du har lært i kapitlet. FLEX

nyhedshistorie reportage


Journalistskolen

Nyheder i stride netstrømme Nyheder møder vi i aviser, på nettet, i radio og på tv. Den trykte avis har holdt 400 års fødselsdag. g Den første radioavis er fra 1925, den førstee tv-avis fra 1965 og den første webavis er fra 1995. De 4 former mer for medier eksisterer stadig side om side. Men nettet er ved ed at overtage nyhedsformidlingen. Det kan nemlig opdateres es hele tiden, og nyheden om en begivenhed kan komme ud til modtageren, samtidig med at det sker.

% Tal om, hvor I møder nyheder. % Tal om, hvilkee nyheder, der er interessante for jer.

medie netstrømme

Pressefotografer til pressekonference. Foto: Keld Navntoft/ Scanpix.

57


58

Plot 6

Neutral At være neutral betyder at undgå at tage parti for nogen eller noget. Man holder sine følelser og holdninger ude og forsøger at formidle så præcist og nøgternt som muligt. Det er svært at være helt neutral, men man kan tilstræbe at holde sig mest muligt neutral.

Nyhedssite.

I dag bliver de fleste nyheder formidlet på nyhedssites. I skal klikke ind på flere forskellige nyhedssites og danne jer et overblik over dagens nyheder. Aftal med jeres lærer, hvilke nyhedssites I skal bruge.

% Klik ind, og få et overblik over dagens nyheder.

FLEX

% Tal om, hvad der er sket. % Fortæl, hvilke nyheder I synes, er de mest interessante.

% Tal om, hvilke af de nyheder, I er stødt på, der vil kunne gøre nogle børn bekymrede eller bange. I dette kapitel skal I arbejde med to journalistiske genrer, nemlig nyhedshistorie og reportage. De har begge som formål at informere så neutralt som muligt om nyheder og begivenheder. – en nyhedshistorie informerer kort og præcist om nyheden – en reportage formidler nyheden, så modtageren får fornemmelsen af selv at være til stede ved begivenheden. Den beretter lidt mere indgående og kan have flere interviews indbygget.

n neutral

nyhedssite


Journalistskolen

1. Speak neutralt Det er journalister og fotografer, der formidler nyheder gennem tekst, speak og nyhedsindslag. Som udgangspunkt skal en journalist informere uden at påvirke sine modtagere. Journalisten skal bestræbe sig på at være så neutral som mulig. Forestil jer, at I er journalister, som formidler en nyhed direkte fra skolegården. I skal i grupper vælge en episode fra et frikvarter fx en konflikt, en fodboldkamp eller noget andet, I har oplevet. I skal formidle episoden ved at speake så neutralt som muligt. Lad flere i gruppen prøve at speake om episoden og giv hinanden respons.

% Vælg en episode fra et frikvarter, en fodboldkamp eller lign.

% Speak så neutralt som muligt om episoden. I kan få hjælp til at optage jeres speak. FLEX

% Giv respons til speakeren, om det lykkedes at formidle episoden neutralt.

speak

59


60

Plot 6

Nyhedshistorie

Seneste nyt

Teenagebøller får bødestraf for Facebook-chikane

Nyhedshistorier formidler, hvad der er sket så hurtigt som muligt efter, det er foregået. Du skal læse en nyhedshistorie og skrive, hvad du umiddelbart tænker om den.

Pige meldte drengene til politiet, da hendes profilbillede var ændret, og alle kunne se hendes privatbeskeder.

% Læs nyhedshistorien Teenagebøller får bødestraf for Facebook-chikane.

% Skriv, hvad du tænker om indholdet i nyhedshistorien om

To teenagedrenge har fået bøder for at logge ind på en jævnaldrende piges konto på Facebook og ændre hendes profil. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

teenagebøller. Et profilbillede på Facebook af en pige med

teenagebølle

hendes kæreste blev ændret til et billede af hende og en penis. Flere af pigens private beskeder blev samtidig gjort tilgængelige for alle, som hun er ven med på det sociale medie.


Journalistskolen

Det koster nu de to teenagedrenge, der loggede sig ind på pigens Facebook-konto, bøder på henholdsvis 2000 og 4000 kroner.

Sporede ip-adresse Pigen og hendes forældre anmeldte sagen til politiet, der ved hjælp af computerens ip-adresse fandt frem til de to drenge.

Ved retten i Helsingør blev de tiltalt efter straffelovens bestemmelser om brevhemmeligheden, blufærdighedskrænkelse og for at viderebringe meddelelser om andres forhold. „Facerape“ Det kaldes facerape, når en person misbruger en andens profil på Facebook. Men selv om facerape er et nyere fænomen, som sker på internettet, så gælder de samme regler som

facerape

i resten af samfundet, påpeger psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet. – Det er vigtigt ikke at gøre det, at det sker online, til noget specielt. Som sigtelserne siger, er der tale om at bryde brevhemmeligheden og videregive private meddelelser. Det er den krænkelse af privatlivet, vi skal have fat i, siger Kuno Sørensen. Han kender ikke til andre eksempler på, at facerape har ført til retsforfølgelse. – Men denne sag er et udmærket eksempel på, at hverken moral eller lovgivning virker anderledes på nettet, siger han. De to drenge slap med bøderne og et tiltalefrafald, blandt andet på grund af deres unge alder.

– Sagen gik ud på, at de skulle have en ordentlig skideballe. Reelt var det grove drengestreger, siger Bernt Farver, anklagerfuldmægtig ved Nordsjællands Politi. /ritzau/®

61


62

Plot 6

1. Holdning til historien I skal diskutere jeres holdning til historien om teenagebøller. I diskussionen skal I bruge det, I har skrevet om jeres tanker. I skal diskutere facerape og straffen for drengenes „Facebook-chikane“.

% Diskuter facerape. % Diskuter straffen for drengenes chikane. 2. En god nyhedshistorie For at en nyhedshistorie er god, skal den leve op til 4 nyhedskriterier. Kriterierne afgør om nyhedshistorien er tilstrækkelig vigtig til at blive sendt ud.

Nyhedskriterier Aktuadslitarettiklen skal

De 4 nyhedskriterier er lette at huske, for første begyndelsesbogstav i hver sætning danner ordet: AVIS.

– nyhe r er omhandle noget, de så nyt som muligt.

% Tal om, hvilke af de 4 nyhedskriterier

V

æsentlighed rup– mange i modtagerg mpen skal synes, det ko mer dem ved.

historien om tenagebøller efter jeres mening lever op til. 3. Nyhedstrekanten For at modtageren kan danne sig et overblik over det vigtigste i nyhedshistorien, præsenteres det vigtigste først. Herefter gentages informationer, men oftest på en ny måde og lidt mere detaljeret. Skulle der være flere detaljer at formidle, kommer de til sidst i artiklen.

Identifitakagetiorenn skal finde – mod noget genkendeligt i historier.

S ensatioal noverraske – den sk modtageren.

FLEX

nyhedskriterie væsentlig


Journalistskolen

Nyhedshistorier er bygget op efter en model, der kaldes Nyhedstrekanten. Modellen viser, at det vigtigste fortælles først, så modtageren hurtigt kan orientere sig i nyheden. Modtageren får herefter flere og flere detaljer at vide. Historien skal give svar på spørgsmålene: hvem, hvad, hvor hvornår, hvordan, hvorfor og hvad så?. NYHEDSTREKANT Det vigtigste HVEM, HVAD, HVOR?

Meget vigtigt HVORDAN?

Vigtigt HVORFOR?

Mindre vigtigt HVAD SÅ? Flere detaljer FLEX

% Læs nyhedshistorien om

% Tjek, om de vigtigste infor-

teenagebøllerne igen.

mationer bliver gentaget herefter.

% Undersøg, om det vigtigste bliver præsenteret først, altså om I får svar på hvem, hvad og hvor?

n nyhedstrekant

% Læg mærke til, om der bliver formidlet flere detaljer til sidst i nyhedshistorien.

63


64

Plot 6

4. Nyhed i 5 dele Her får I nyhedshistorien Få pulsen op i skoletiden. Den er delt op i 5 dele, og delene står ikke i rigtig rækkefølge. Brug det, I har lært om nyhedstrekanten, til at finde frem til rækkefølgen i nyhedshistorien.

% Sammensæt FLEX

% Argumenter for den rækkefølge, I har fundet frem til.

Børn lærer bedre, når de bevæger sig. Derfor sætter en ny kampagne fokus på at få pulsen op inden for klasseværelsets fire vægge. Forfatter: Tilde Bisgaard

b

a

% Læs de 5 dele. nyhedshistorien.

FÅ PULSEN OP I SKOLETIDEN

– Kampagnens formål er at gøre opmærksom på, at der er nogle fordele at hente ved at koble undervisning og bevægelse. Derudover vil vi inspirere til at være aktive en time om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, siger projektleder Lise Sohl Jeppesen.

adjektiv

præsentere

Lige nu abonnerer 1075 lærere på ugens øvelse. Det er Dansk Skoleidræt der står bag kampagnen, og det er Nordea Fonden, der har støttet projektet økonomisk.


Journalistskolen c

En ny kampagne sætter fokus på at få pulsen op inden for klasseværelsets fire vægge. Den har fået navnet Sæt Skolen i Bevægelse. Kampagnen løber i perioden uge 15-20, og her vælger skolen selv fem ængende dage i periosammenhængende den, hvor dee vil sætte ekstra fokus på bevægelse i alle fag.

d

Lær bedre I 2011 blev fagfolk, idrætsorganisationer og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning enige om, at bevægelse og læring hænger sammen. Derfor er der gevinster at hente for både børn og lærere.

– Det er en vigtig del af undervisningen – man lærer bedre, hvis man bevæger sig. Når vi for eksempel hopper bogstaver og tal, opdager børnene slet ikke, at de lærer noget, fordi det foregår gennem leg. Det siger Rikke Jasper, der er lærer for 0. klasse på Tingløkkeskolen i Odense. Hendes klasse er en af de indtil videre 825 klasser, der er tilmeldt kampagnen.

e

Foder til lærere Kampagnen skal nå ud til lærere, der har lyst til at få læ bevægelse ind i klasseværelbe serne. Det kan være svært for se de lærere, der ikke tænker bevægelse som en metode til be at lære.

– Det kan være en hurdle for nogle lærere, at man skal tænke bevægelse ind i undervisningen. Men det kommer både børn og lærere til gode. Man skal ikke ik som læsige „sæt dig“. rer hele tiden sig bliver rarere at Klasseværelset bl Rikke Jasper. være i, siger Rikk udgangspunkt Kampagnens udg er, at børn ikke at bygget til Derfor bugner at sidde stille. De kampagnens side med øvelser og tips til at få fut i fødderne. konkrete øvelser på –V Vi viser konkret hvor der vores kampagnesite, kampagnes der viogså ligger små film, fi læreren instrueser, hvordan lære rer børnene til at bevæge sig i undervisningen.

65


66

Plot 6

5. Kilder Journalisten har kilder, som kan underbygge historien. En kilde kan være en person, der har en særlig viden om emnet eller historien.

Kilde

I nyhedshistorien om teenagebøller er der udtalelser af psykolog Kuno Sørensen og af anklagerfuldmægtig ved Nordsjællands Politi Bernt Farver. De to personer er journalistens kilder. De udtaler sig, fordi de har en særlig viden om facerape og om unge, der overtræder loven.

En kilde er en person, der kan give journalisten central information om en begivenhed. Her er tre kildetyper: Erfaringskilde er en person, der selv var til stede og kan give en øjenvidneberetning.

Kilder kan også være dem, der selv er midtpunktet, som fx pigen, hendes forældre og drengene. I historien om teenagebøller er der 3 kildetyper: – Erfaringskilder (pigen og drengene). – Partskilder (forældrene). – Ekspertkilder (psykologen og anklagerfuldmægtigen).

Partskilde er en person, der kender eller er i familie med erfaringskilden. Partskilden er ikke altid til stede ved begivenheden. Ekspertkilde er en person, der har en særlig viden af værdi for begivenheden.

I skal læse nyhedshistorien Få pulsen op i skoletiden igen og lægge mærke til, hvilke kildetyper der bliver benyttet.

% Gå på jagt efter, hvilke kildetyper der benyttes i FLEX

historien.

% Tal om, hvilke andre kildetyper der kunne være relevante for historien.

k kilde

øjenvidneberetning


Journalistskolen

67

Pressefoto Lokale afghanere søger dækning, mens en tysk helikopter letter. Jan Grarup blev med dette pressefoto kåret til Årets Pressefotograf i 2009. ©Jan Grarup/Stern/Noor.

Helikopterlanding i ørknen I det journalistiske arbejde bliver begivenheder vinklet. Journalister og fotografer vurderer og vælger, hvad der skal lægges mest vægt på. Det kalder man at vinkle historien. Nyhedshistorier indeholder pressefotos.

% Kig på pressefotoet, og tal om, hvilken vinkel fotografen vælger for at få os til at få en bestemt opfattelse af begivenheden.

p pressefoto

visualisere

Pressefoto Et pressefoto knytter sig til nyheden og er med til at visualisere og understøtte nyhedshistorien. FLEX


68

Plot 6

Byg en nyhedshistorie I skal skrive en nyhedshistorie. Først skal I lige opsummere, hvad I ved om nyhedstrekanten, om de 4 nyhedskriterier, om pressefoto og om kilder. I skal lave en huskeliste.

% Tal om, hvad I ved om nyhedstrekanten, de 4 nyhedskriterier, pressefoto og kilder. Skriv en huskeliste.

% Sammenlign jeres huskeliste med andres huskelister. % Tjek, om I har husket det hele.

Nyhedssite Rubrik

Pressefoto

Billedtekst

Underrubrik

Brødtekst

Mellemrubrik

Byline

FLEX

opsummere


Journalistskolen

I skal skrive en nyhedshistorie. Det kan være en nyhed, I lige har hørt om eller noget, I finder på. I kan også lade jer inspirere ved at se på pressefotos. Her kan du se pressefotos.

FLEX

Skriv en nyhedshistorie.

% Brug den huskeliste, I har lavet, og tjek, om I har husket alt. % Få respons. % Ret jeres nyhedshistorie til efter respons.

Vandstation på en varm sommerdag til Københavns Marathon. © Polfoto/ Nima Stock.

69


70

Plot 6

Oversvømmelse ved Lystrup, 2012. Skybrud lukker flere veje. © Polfoto/ Jan Dagø.

Rubrik En rubrik er en journalistisk overskrift, der giver svar på spørgsmålene: hvem, hvad, hvor? En rubrik skal fænge modtageren.

1. Fed og fængende En rubrik er overskriften på en nyhedshistorie. Rubrikken skal fange modtageren og gøre modtageren interesseret i at læse historien. En rubrik kan ofte besvare spørgsmålene hvem, hvad, hvor? En rubrik kan indeholde allitteration.

Allitteration Allitteration er det danskfaglige udtryk for bogstavrim. Det er ord, der begynder med samme bogstav eller lyd, og som står umiddelbart efter hinanden. Det klinger godt i rubrikker eller reklametekster. Fx Lokkeduer i læssevis, Togulykke i Tokio.

% Skriv 3 fede og fængende rubrikker til jeres nyhedshistorie.

% Vælg, hvilken af jeres rubrikker der passer bedst.

% Forklar, hvorfor I har valgt netop FLEX

a

r

allitteration

rubrik

den rubrik.

fængende


Journalistskolen

2. Udgivelse Når I er helt færdige med jeres nyhedshistorie, kan den udgives. Aftal med jeres lærer, hvor den kan udgives.

Som at være der selv Reportagen formidler en begivenhed på en anden måde, end en nyhedshistorie gør. Det kan bl.a. ses i den måde, reportagen er bygget på og i det sprog, den anvender. En reportage indledes ofte med en beskrivelse, der får

% Se forslag til, hvor jeres nyhedshistorie kan udgives. FLEX

os til at fornemme lugte, lyde og synsindtryk. Sproget er beskrivende med ord, der udtrykker stemninger og sanseindtryk.

% Vælg en af de andres nyhedshistorier, og tal om jeres holdning til indholdet i historien.

I en reportage bruger journalisten sansnin-

% Skriv en kommentar

videre til modtagen. En reportage kan også

til nyhedshistorien, og begrund jeres holdning.

indeholde forklaringer og fortolkninger af

ger og iagttagelser for at få modtageren til at føle sig midt i den begivenhed, der formidles. Journalisten giver sin egen oplevelse

begivenheden, så modtageren får grundigere information.

% I skal læse reportagen Lossepladsbørn i Cebu City side 72-74.

r reportage

71


72

Plot 6

Reportage

LOSSEPLADSBØRN I CEBU CITY FLEX

Skribenter: Pia Lohmann-Jensen, Trine Meineche Schmidt, Rebekka Kærslund Dalgaard og Mette Mandal

Besøg i lossepladsbyen

Første gang jeg træder ud af bilen, rammes jeg af stanken. Stanken fra skraldet, fra dyrene, fra de små bål hvor plastik hele tiden brændes af og fra alt det andet, som det ikke er muligt at sætte ord på. Stedet kan på ingen måde sammenlignes med en dansk losseplads. Stedets størrelse, stanken og så den detalje, at der ligger op mod 300 små huse, hvor mennesker bor og lever, er blot nogle af de ting, der adskiller dette sted, fra noget andet jeg før har set. Med stanken i næsen vender jeg mit blik mod de mange børn, der er stimlet sammen omkring bilen. Alle smiler stort og hilser. De vil vide, hvad jeg hedder, og så griber mindst fem små børnehænder ud efter mine. Beskidte som de er, tager jeg dem i hånden, og så går turen ellers ned i lossepladsbyen med 4-årige guider, som gør, hvad de kan for at forklare os, hvad det er, vi møder på vores vej. Først skal vi igennem en masse skrald, som ligger spredt ud over jorden. Byen ligger nemlig ovenpå den gamle losseplads. Det betyder, at man, når man går, kan mærke jorden give sig under en. De mange lag af skrald under mine fødder ligger nemlig ikke helt tæt men er fyldt med luft- og gashuller, som gør, at det føles, som om man går på en gymnastikmadras.


Journalistskolen

Da vi kommer forbi den første store bunke skrald, danner der sig små stier, som bugter sig ind og ud mellem de mange små huse, som mest af alt minder om faldefærdige rønner. Der ligger bølgeblik, som skal gøre det ud for tage på de fleste af husene. Jeg forestiller mig levende, hvor meget det må larme i det voldsomme regnvejr, der ind imellem rammer området. Lige så levende forestiller jeg mig også, hvor smattet og ulækkert det må være at gå rundt på stedet efter sådan en regnskylle. På billedet ses Raquel. Hun passer sin lillesøster, som kan ses i baggrunden. Deres forældre er på arbejde på lossepladsen.

73


74

Plot 6

Som vi kommer længere ned imellem de små huse, møder vi flere og flere mennesker. Alle hilser pænt og smiler stort. Selv de voksne synes, det er interessant, at vi er på besøg, og da vi kommer forbi en lille grill, hvor en kvinde er i gang med at gøre klar til at åbne butikken, bliver vi tilbudt både kyllingetarme og kyllingefødder. Vi takker pænt nej, og hun griner højt. Hun synes vist, at vi er lidt sarte. Omkring os er lydene blevet mere intense. Man hører jævnligt et svin, der grynter eller ligefrem hviner. I det næste øjeblik er det en højrøstet sang, der strømmer en i møde fra ét af de uendelig mange karaokeanlæg, der er spredt ud over lossepladsbyen. I Filippinerne er det ikke pinligt at synge højt foran andre. Der er plads til alle stemmer, selv den mest falske stemme får det samme bifald som skønsangeren. Faktisk er det en del af kulturen, som man er meget stolt af. Det er blandt andet med til at vise, hvor glade og positive befolkningen er. Alle disse lyde blander sig med hinanden i et virvar af de mange indtryk, der møder os.

En af de mange svinestier, der ligger side om side med husene i lossepladsbyen.


Journalistskolen

1. Tænker og mener Før du skal diskutere indholdet af reportagen med andre, skal du notere for dig selv, hvad den får dig til at tænke og mene.

% Noter, hvad reportagen får dig til at tænke og mene.

% Diskuter indholdet af reportagen med andre. 2. Med stanken i næsen I reportagen Lossepladsbørn I Cebu City lægger journalisten vægt på lugtesansen. Læg mærke til indledningen: „Med stanken i næsen …“

Kommodemodellen er delt i indholdsafsnit – hver skuffe indeholder billedligt talt et afsnit, og hvert afsnit skal have en overskrift. Det kaldes en mellemrubrik. Se illustrationen side 68 med journalistiske begreber. Øverste skuffe indeholder en indledning og nederste en afslutning. De mellemliggende skuffer indeholder hver deres del af den samlede reportage i en logisk rækkefølge..

% Læs Lossepladsbørn i Cebu City igen, og registrer, hvad hvert afsnit indeholder.

% Find på mellemrubrikker, der passer til indholdet i de forskellige afsnit.

% Gå på jagt i reportagen efter ord og udtryk, der viser brugen af sanser.

% Sammenlign jeres fund. 3. Kommodemodellen Reportager kan bygges efter nyhedstrekanten eller efter en kommodemodel. Lossepladsbørn i Cebu City er bygget efter kommodemodellen.

k kommodemodel

skrivemodel

Kommodemodel Kommodemodellen er en skrivemodel. Som i en kommode med skuffer med indhold er teksten delt op i afsnit med hver sit emne. Hvert afsnit har en overskrift, det kaldes en mellemrubrik.

FLEX

75


76

Plot 6

Fed og fængende

4. At bygge en reportage Reportagen går ofte dybere ind i en historie, end nyhedshistorien gør, og reportagen kan låne virkemidler, der ligner fiktionsfortællingens virkemidler – fx kan begyndelsen minde om indledningen til en fortælling: „Første gang jeg træder ud af bilen, rammes jeg af stanken.“ Brug reportagen om Lossepladsbørn ved Cebu City som model for at skrive jeres egen reportage om fx en koncertoplevelse, en sportsbegivenhed, en rejseoplevelse eller noget helt andet.

% Vælg, hvad jeres reportage skal handle om. % Bestem jer for, hvad de forskellige afsnit/skuffer skal indeholde.

r reportage

% Vælg mellemrubrikker til de forskellige afsnit i jeres reportage.

% Skriv jeres reportage. Tjek, om I har husket at formidle sanseoplevelser, og om I har inddelt jeres reportage i tydelige sammenhængende afsnit og fundet på fængende mellemrubrikker.

% Skriv en fængende rubrik, der passer til jeres reportage.

% Udgiv reportagen. Aftal med jeres lærer, hvor den skal udgives. FLEX

% Forklar et andet makkerpar, hvordan man kan se, at jeres reportage opfylder genrekravene til en reportage.


Journalistskolen

Nyhedsindslag I har lært om de to journalistiske genrer: nyhedshistorien og reportagen. Begge genrer bruges også af journalister i nyhedsindslag på tv. Journalisterne bygger deres nyhedsindslag op efter samme principper som journalister i de skrevne medier mht. opbygning, nyhedskriterier, vinkling og kilder. Det karakteristiske og det, der adskiller nyhedsindslag på tv fra webaviser, er, at journalisten formidler ved at speake direkte til modtageren i stedet for at formidle med skrevne ord. Interviews med kilder er mundtlige og ikke skrevne. Journalist og kilde kan ses på skærmen, og der er billeder direkte fra begivenheden. Et nyhedsindslag på tv stiller krav til journalisten om at kunne formidle mundtligt, så nyhedsindslaget virker fængende og fængslende.

1. Se nyhedsindslag I skal se et nyhedsindslag, og forholde jer til indholdet. Aftal med jeres lærer, hvor I skal se indslaget.

% Vælg et nyhedsindslag, og tal om, hvad der er sket.

FLEX

% Diskuter jeres umiddelbare tanker om indslaget med andre.

77


78

Plot ot 6

Nyhedskriterier Aktuadslitarettiklen skal

– nyhe r er omhandle noget, de så nyt som muligt.

Væansegentligi mheoddtagergrup–m mpen skal synes, det ko mer dem ved.

Identifitakagetiorenn skal finde – mod noget genkendeligt i historier.

S ensatioal noverraske – den sk modtageren.

2. A V I S I har tidligere i kapitlet lært om de 4 nyhedskriterier, der er afgørende for om et nyhedsindslag er tilstrækkelig vigtigt til at blive udgivet.

% Tal om, hvilke af nyhedskriterierne, der opfyldes i det nyhedsindslag, I har valgt. 3. Nyhedstrekanten I skal fokusere på indledningen i nyhedsindslaget. Det er i indledningen, det vigtigste præsenteres og der, vi får svar på spørgsmålene hvem, hvad og hvor?

% Se nyhedsindslaget og undersøg, hvor mange sekunder inde i indslaget, I får svar på hvem, hvad og hvor-spørgsmålene.

NYHEDSTREKANT Det vigtigste HVEM, HVAD, HVOR?

% Læg mærke til næste gang, Meget vigtigt HVORDAN?

Vigtigt HVORFOR?

FLEX

I ser et nyhedsindslag, hvor mange sekunder, der går, før I har fået svar på hvem, hvad og hvor-spørgsmålene.

Mindre vigtigt HVAD SÅ? Flere detaljer

n nyhedstrekant


Journalistskolen

4. Kildetyper I har lært om tre forskellige kildetyper, nemlig erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder. I skal se nyhedsindslaget igen og lægge mærke til, hvilke kildetyper der bliver benyttet.

Kilde En kilde er en person, der kan give journalisten central information om en begivenhed. Her er tre kildetyper:

% Tal om, hvilke kildetyper der bliver

Erfaringskilde er en person, der selv var til stede og kan give en øjenvidneberetning.

benyttet i indslaget.

% Tal om, hvilke andre kildetyper der kunne være relevante for indslaget.

Partskilde er en person, der kender eller er i familie med erfaringskilden. Partskilden er ikke altid til stede ved begivenheden.

5. Præsenter nyhedsindslaget for klassen I skal vise jeres valgte nyhedsindslag for klassen og præsentere indslaget i forhold til nyhedskriterier, nyhedstrekant og kildetyper. I skal fortælle, hvilke nyhedskriterier indslaget opfylder og nævne, hvilke kildetyper, der benyttes. Herefter skal I udtrykke jeres holdning til nyhedsindslaget.

% Vis nyhedsindslaget for klassen, og præsenter indslaget i forhold til nyhedskriterier, nyhedstrekant og kildetyper.

% Udtryk, og begrund jeres holdning til indholdet i nyhedsindslaget.

k kilde

Ekspertkilde er en person, der har en særlig viden af værdi for begivenheden.

FLEX

79


80

Plot 6

Jeres egne nyhedsindslag 1. Ugens nyheder I skal bygge et nyhedsindslag og skal derfor først researche på ugens nyheder i aviser og på nettet. Herefter skal I lave et fælles overblik i klassen over ugens nyheder.

% Research på ugens nyheder.

FLEX

% Lav et fælles overblik i klassen over ugens nyheder.

I skal i grupper vælge, hvilken nyhedshistorie I vil producere et nyhedsindslag om. Jeres mål skal være et nyhedsindslag på 2 min. Det skal være opbygget efter nyhedstrekanten, og indslaget skal indeholde kilder.

% Vælg en nyhedshistorie, som I vil lave et indslag om.


Journalistskolen

2. Storyboard Før I går i gang med at producere nyhedsindslaget, skal I lave et storyboard, hvor I får overblik over, hvad jeres indslag skal bestå af, og hvordan det skal bygges op. I skal skrive stikord til, hvad der skal siges af speakeren. I skal også vælge, hvem der skal være reporter, hvem der skal være kilde, hvem der skal være fotograf, og hvem der skal speake.

% Lav et storyboard over de forskellige klip. Skriv stikord til, hvad der skal siges. I kan bruge

35.

FLEX

% Tal om, hvilke funktioner der er forbundet med at være reporter, kilde, fotograf, speaker m.m.

% Aftal, hvem i gruppen der har de forskellige funktioner. I arbejdet med nyhedsindslag skal I hele tiden have de 4 nyhedskriterier i baghovedet. 3. Optag, rediger og udgiv Aftal med jeres lærer, hvordan I optager og redigerer jeres nyhedsindslag.

% Optag jeres nyhedsindslag. % Klip og rediger nyhedsindslaget.

FLEX

Når I er helt færdige med jeres nyhedsindslag, skal I udgive det.

% Udgiv jeres nyhedsindslag.

FLEX

A V I S

FLEX

81


82

Plot 6

I nyhedsindslaget … jeg mener … fordi …

4. U Undersøg et nyhedsindslag I skal undersøge et af de andre gruppers nyhedsindslag og tale g om, o hvilke nyhedskriterier indslaget ge opfylder. I skal finde ud af, hvor lang tid det de tager at få svar på hvem, hvad og hvor-spørgsmålene og nævne, hvilke kildetyper der benyttes. hv I kan bruge

36.

FLEX

Undersøg et af de andre gruppers % U ny nyhedsindslag, og tal om indslaget i forhold til nyhedskriterier, ge nyhedstrekant og kildetyper. ny 5. K Kommenter et indslag I skal vælge, hvilket af de andre nyhedsindslag, I vil kommentere. ny Vælg et af de andre nyhedsindV % Væ sl og tænk over jeres holdning slag, til indholdet. ti

% SSkriv en kommentar til nyhedsin indslaget, og begrund jeres holdning. n


Journalistskolen

Evaluering Undersøg, om du har opnået målene for kapitlet ved at 1. udtrykke din holdning til en nyhedshistorie ved skrive en kommentar 2. opsummere genretræk i en reportage på en huskeliste 3. vise forskelle og ligheder mellem en nyhedshistorie og en reportage 4. vælge en nyhed og speake neutralt om den

5. formidle eller uploade i noteform eller i produktioner, hvad du har lært i kapitlet.

Du kan bruge arbejdsark til din evaluering. FLEX

83


I

û û û û û û

pl t 6

skal du

spejle dig i tekster fremstille journalistiske tekster argumentere for et synspunkt undersøge dramatiske begivenheder kommunikere om sprog mærke en tekst.

Når du oplever, undersøger og skaber tekster i dialog med andre, udvikler du kompetencer, du får

O

G.

DK

FL

EX

B

brug for i skolen og i livet.

ISBN 978-87-23-50573-6

PLOT = ELEVBOG / WEB + FLEXBOG.DK + VEJLEDNING

www.alinea.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.