Læring og vejledning i praksis

90 mm

153 mm

226 mm

Praktikken er et unikt læringsrum, der har afgørende betydning for de studerendes professionelle identitetsdannelse og udvikling som pædagoger. Denne bog introducerer til praktikkens betydning og funktion, kortlægger praktikvejlederens mangefacetterede rolle og giver svar på spørgsmål som:

MINE RASMUSSEN er uddannet pædagog og praktikvejleder og har en master i læreprocesser fra Aalborg Universitet samt en master i vejledning fra Aarhus Universitet. Hun er i dag ansat som lektor på VIA University College, hvor hun underviser og er studievejleder.

Mine har mangeårig erfaring som pædagog, som daginstitutionsleder med ansvar for institutionens praktikforløb og som underviser på praktikvejlederuddannelsen. Hun har derfor en indgående indsigt i alle aspekter af praktikken.

Vejledning og læring i praksis_omslag_153x226_2udg_TRYK.indd 1

 Hvad er pædagogprofessionens historie og særlige kendetegn?  Hvordan kommer en studerende til at føle sig som pædagog?  Hvordan skabes læring i praksis?  Hvad er god vejlederpraksis?

Bogen forener teoretiske perspektiver med konkrete, empiriske eksempler og introducerer didaktiske redskaber, som understøtter såvel vejledningsarbejdet som den studerendes læreprocesser.

Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med nyt stof, blandt andet refleksionskompasset, som er et hjælpeværktøj til at koble teori og praksis – både i praktikken og i den efterfølgende praktikprøve.

LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS er skrevet som en grundbog til diplommodulerne i praktikvejledning, men studerende og uddannede praktikvejledere vil også oplagt kunne læse med.

MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS

Styrk din vejlederfaglighed, og bliv klædt på til at forme fremtidens pædagoger

16 mm

153 mm

90 mm

MINE RASMUSSEN

LÆRING OG

VEJLEDNING I PRAKSIS

Det tilbagevendende omdrejningspunkt for mig har været at skabe så stor korrespondance mellem praktiksted og campus som muligt for at give de studerende de bedst mulige betingelser for at koble teori og praksis. I forlængelse af det er det mit håb, at de kommende generationer af pædagoger også bliver i stand til at yde deres bidrag til at udvikle og styrke professionen på et kvalificeret grundlag.« Uddrag fra bogens forord

2. udgave

En grundbog til praktikken på pædagoguddannelsen

07/10/2025 18.58

LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS

Læring og vejledning i praksis.indd 1

09.10.2025 08.42

Læring og vejledning i praksis.indd 2

09.10.2025 08.42

MINE RASMUSSEN

LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS En grundbog til praktikken på pædagoguddannelsen 2. udgave

Akademisk Forlag

Læring og vejledning i praksis.indd 3

09.10.2025 08.42

LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS. EN GRUNDBOG TIL PRAKTIKKEN PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN Af Mine Rasmussen © 2025 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup Omslag: Henriette Mørk Sats: Demuth Grafisk Figurer: Astrid Olesen | WAOdesign Tryk: ScandinavianBook Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

2. udgave, 1. oplag 2025 ISBN: 978-87-500-6728-3 www.akademisk.dk Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Læring og vejledning i praksis.indd 4

09.10.2025 08.42

Indhold

Forord 9 Indledning 11 DEL 1 PRAKTIK SOM PROFESSIONSTILEGNELSE 15 Kapitel 1 At være eller ikke være en profession 17 Professioner gennem tiden 17 En professions kendetegn 18 Pædagogprofessionens selvforståelse 20 Pædagogprofessionens særkende 21 Om at udvikle en professionsidentitet 23 Kapitel 2 Praktikkens betydning og funktion 27 Praktikkens betydning for den studerende 27 Teori-praksis-problemet 29 Teori og praksis – hvad kommer først? 31 At vide og at kunne 33 Fronesiske kundskaber 35 Videnssyn og vidensformer 37 DEL 2 LÆRING I PRAKSIS – DEN STUDERENDES PERSPEKTIV 41 Kapitel 3 Undervisning, læring og læreprocesser 43 Forholdet mellem undervisning, læring og læreprocesser 43 Transfer 48 Transfer som et fælles anliggende 49 Professionel dømmekraft 51

Læring og vejledning i praksis.indd 5

09.10.2025 08.42

Pædagogisk takt

56

Kapitel 4 Refleksion og handling 59 Refleksion og kritisk refleksion 59 Viden og refleksion i og over handling 62 Tre praksiseksempler 65 Kapitel 5 At blive eller være sig selv i et praksisfællesskab 71 Wengers læringsteori 71 Praksisfællesskaber 71 Legitim, perifer deltagelse 72 Identitet 73 Deltagelse og tingsliggørelse 75 Fire praksiseksempler 76 Kapitel 6 Nye læringsteoretiske synteser 83 Schöns og Wengers læringssyn 83 Korrespondance mellem teoriernes begrebsanvendelse 85 DEL 3 VEJLEDNING I PRAKSIS – VEJLEDERENS PERSPEKTIV 89 Kapitel 7 Praktikvejlederens funktion og roller 91 Praktikvejleder for første gang 91 Vejlederens mange roller 94 Forskellige vejledningsstile 98 Vejledning i balance 101 Den gode vejleder ifølge de studerende

102

Kapitel 8 Vejledningens didaktik 105 Didaktikkens muligheder og begrænsninger 105 Forståelser af didaktik 106 Vejledningens pædagogiske paradoks 109 Didaktikkens grundspørgsmål 113 Refleksionskompasset 115

Læring og vejledning i praksis.indd 6

09.10.2025 08.42

Kategorial dannelse

120

Kapitel 9 Feedback i vejledning 123 Formålet med feedback 123 Summativ og formativ feedback 124 Affektive og kognitive processer 124 Feedforward 125 Feed up 125 Peer feedback 126 Feedbackprocesser af høj kvalitet 126 Kapitel 10 Magt i vejledningsrelationen 129 Formel og uformel magt 129 Modmagt 130 Tre relationsformer 130 Biomagt 132 Disciplineringsformer 132 Kapitel 11 Læringsfaser og vejledningsformer 135 Tre faser i den professionelle udvikling 135 Fem faser i professionstilegnelse 137 Enkle og sammensatte vejledningsmodeller 143 Fokusindstillinger i vejledningen 145 Vejledningsteoriens historiske udvikling 149 Kapitel 12 Filosofisk og coachende vejledning 155 Filosofisk vejledning 155 Coachende vejledning 159 Kapitel 13 Den individuelle vejledningssamtale 165 Vejledningstimen 165 Studier af vejledningstimer 167 Fire fokusområder i vejledningsarbejdet 169

Læring og vejledning i praksis.indd 7

09.10.2025 08.42

Kapitel 14 At identificere den gode praksis 177 Når man ikke er i tvivl 177 Praksisfortællingens kraft 179 Den ensomme vejleder 182 Det gode læringsklima 183 Afgørende faktorer for et godt læringsklima 183 DEL 4 VEJLEDNING I FREMTIDEN 187 Kapitel 15 Et uddannelseslandskab i forandring 189 Hvor kommer vi fra? 189 Hvor står vi nu? 190 Og hvor er vi mon på vej hen? 193 Styrkelse af vejledningsarbejdet 193 Afslutning 197 Tak 198 Litteratur 199

Læring og vejledning i praksis.indd 8

09.10.2025 08.42

Forord

Gennem hele mit professionelle liv har jeg haft en særlig interesse for det unikke vidensfelt, som praktikken udgør. Jeg har som udøvende pædagog været optaget af min funktion som praktikvejleder, og jeg har som dagtilbudsleder været ansvarlig for at skabe rammerne omkring uddannelse og vejledning af de studerende, der kom i praktik på institutionen. I mit nuværende job som lektor og underviser på pædagoguddannelsen er jeg især optaget af at skærpe de studerendes opmærksomhed på samspillet mellem teori og praksis. Da jeg også underviser på praktikvejlederkurser og på praktikvejlederuddannelsen, møder jeg vejlederne og de aktuelle udfordringer, der findes i forbindelse med læring og vejledning i praksis.

Uanset hvilken position jeg har betragtet praktikken fra, er det min oplevelse, at det særlige læringsrum, der her findes, i høj grad bidrager til, at de studerende kommer til at føle sig som pædagoger. Det vil sige, at praktikken får stor betydning for de studerendes spirende fornemmelse af, hvem de selv er på vej til at blive fagligt set, og de får nogle tydelige billeder af, hvad det fag, de nu er på vej ind i, består af.

Det tilbagevendende omdrejningspunkt for mig har været at skabe så stor korrespondance mellem praktiksted og uddannelsessted som muligt for at give de studerende de bedst mulige betingelser for at koble teori og praksis.

I forlængelse af det er det mit håb, at de kommende generationer af pædagoger også bliver i stand til at yde deres bidrag til at udvikle og styrke professionen på et kvalificeret grundlag.

Bogen udkommer her i en revideret udgave. Ud over de løbende opdateringer og justeringer, der er foretaget, er der tilføjet nye passager: et afsnit om feedbackprocesser (i kapitel 9), et afsnit om forandringer i uddannelsestænkning (i kapitel 15) og et afsnit om pædagogisk takt (i kapitel 3). Derudover introduceres refleksionskompasset (i kapitel 8) som en didaktisk model til at understøtte den studerendes refleksionsprocesser.

© AKADEMISK FORLAG

Læring og vejledning i praksis.indd 9

| 9

09.10.2025 08.42

Jeg tænker særligt bogen anvendt som grundbog på diplommodulerne i praktikvejledning målrettet pædagoguddannelsen. Det er mit håb, at bogen vil blive brugt af praktikvejledere, der har lyst til at blive klogere på eget vejledningsarbejde, og af praktikinstitutioner, der ønsker at udvikle deres praksis som praktiksted.

Vi lever i forandringernes tidsalder, også når det gælder pædagoguddannelsen. Uddannelsen blev reformeret i 2007 og i 2014, og vi står nu igen over for en uddannelsesreform. Forandringshastigheden betyder, at den uddannelse, de nuværende studerende gennemgår, ikke ligner den, som deres praktikvejledere selv har gennemgået. Det skaber særlige udfordringer for vejlederne at skulle uddanne til en uddannelse, som de ikke kender fra deres egen studietid, og det stiller krav til både praktiksted og uddannelsessted om et tæt og løbende samarbejde.

Det er tydeligt, at der gennem de senere år har været et øget fokus på det særlige læringsrum, som praktikken udgør, og kravene til de studerendes skriftlighed med anvendelse af arbejdsportfolier m.m. er blevet skærpet, ligesom der er indført en prøve efter hver praktikperiode. Der bliver i pædagoguddannelsen i dag lagt særlig vægt på en styrket praksisforankring, hvilket tydeliggør, at praktik i høj grad også skal tænkes som uddannelse. De skærpede krav til de studerende betyder også skærpede krav til praktikvejlederen om professionalitet og kvalitet i vejledningsarbejdet. I en undersøgelse af praktikvejledningen fremgår det, at vejlederne selv generelt vurderer, at de er godt rustede til vejledningsopgaven. Dog udtrykker de behov for at tilegne sig mere viden om voksnes læreprocesser i praksis og om voksendidaktik. For at vejlederen kan varetage opgaven bedst muligt, er der brug for at udvikle og arbejde med den særlige vejlederfaglighed, som ligger uden for det pædagogiske arbejdsfelt – en faglighed, der naturligvis ikke kommer af sig selv, men som skal trænes, dyrkes, plejes og fremelskes. Det kan ske på forskellig vis: gennem sparring med vejlederkolleger, gennem vejlederuddannelse – og gennem læsning af denne bog.

Rigtig god læselyst.

10 | L æ r i n g o g v e j l e d n i n g i p r a k s i s

Læring og vejledning i praksis.indd 10

09.10.2025 08.42

Indledning

At være praktikvejleder opfatter jeg både som et stort ansvar og som en meget meningsfuld opgave. Det at skulle bidrage til uddannelsen af fremtidige kolleger og dermed til professionens videre udvikling har jeg selv oplevet som både udfordrende, berigende og bekræftende. Hos de praktikvejledere, jeg møder, er det karakteristisk, at de er både fagligt og personligt engagerede i den opgave, de har. Ofte ser jeg, at der er tale om ildsjæle, der ikke er vejledere, fordi de er blevet det pålagt af en ledelse, men fordi de brænder for det. Et sådant engagement og en sådan drivkraft er i sagens natur en god motivation for opgaveløsning på et højt niveau.

Rollen som praktikvejleder er imidlertid også både kompleks og kompliceret. Kompleks, fordi der er rigtig mange forhold, som vejlederen skal ­forsøge at forene: den konkrete studerendes faglige og personlige forudsætninger, uddannelsesstedets krav, institutionens, personalets og bruger­ gruppens aktuelle situation og behov samt egen viden om og erfaring med vejledningsarbejdet. Og kompliceret, fordi de mange funktioner, man har som vejleder, ofte kan forekomme modstridende. På den ene side skal vejlederen bedømme og vurdere den studerende for at kunne tage stilling til, om praktikken til sidst kan godkendes. På den anden side skal vejlederen opbygge en tillidsfuld relation til den studerende og etablere et trygt miljø for at kunne støtte den studerende og udøve sin rolle på en passende omsorgsfuld måde. Derudover forventes vejlederen at være sparringspartner, katalysator og facilitator for den studerendes læring i praksis. Praktikvejledning er altså et mangefacetteret fag, hvor flere af rollerne kan være vanskelige at forene.

En del af det at være vejleder kan læres. Det handler om tilegnelse af viden, uddannelse og erfaring. Men empatiske egenskaber og personlighed er også væsentlige, ligesom matchet mellem vejleder og studerende har stor betydning. Det er grunden til, at en vejleder kan opleve, at hun bidrager

© AKADEMISK FORLAG

Læring og vejledning i praksis.indd 11

| 11

09.10.2025 08.42

rigtig godt til én studerendes læreproces i praktikken, mens det med en anden studerende opleves som mere vanskeligt eller ligefrem mislykket. Så selvom en dygtig vejleder og en dygtig studerende skal arbejde sammen, er der altså ingen garanti for succes. Samspillet afhænger i høj grad af det individuelle match mellem mennesker og kulturer. Eller som en studerende formulerede det, da jeg lavede et interview med hende om praktikken: Det er jo meget tilfældigt, hvor man kommer hen i praktik, men det betyder rigtig meget for de normer, man udvikler. Så man må bare håbe, at man er heldig. (Rasmussen 2008: 34)

Men alligevel kan man gøre meget både som institution og som vejleder for, at den studerendes oplevelse af praktikken beror på mere end held. Det er vigtigt at reflektere over, hvad praktikken betyder for den studerende: • Hvordan kommer en studerende til at føle sig som pædagog?

• Hvordan skabes læring i praksis?

• Hvad er en dygtig praktikvejleder?

• Og hvad er god vejlederpraksis?

Det er spørgsmål, som jeg gennem de seneste år har beskæftiget mig med både empirisk og teoretisk, og som jeg i bogen vil belyse. Gennem bogen vil jeg veksle mellem teoretiske fremstillinger og inddragelse af praksiseksempler fra mit eget empiriske arbejde. Det gør jeg ud fra en antagelse om, at de to forskellige elementer giver mening til hinanden. Bogen består af fire dele, som supplerer hinanden, men som også meningsfuldt kan læses uafhængigt af hinanden.

I bogens del 1, Praktik som professionstilegnelse, vil jeg beskæftige mig med, hvad det vil sige at udvikle en professionsidentitet. Jeg vil se på, hvad der kendetegner en professionel person, og hvad der er særligt for den pædagogiske profession. Der vil også være fokus på, hvordan teori og praksis på hver sin måde bidrager til professionel udvikling, og hvordan samspillet mellem de to uddannelseselementer kan forstås. Derudover vil jeg beskæftige mig med, hvordan vi kan anvende forskellige videnssyn, og derfor ind-

12 | L æ r i n g o g v e j l e d n i n g i p r a k s i s

Læring og vejledning i praksis.indd 12

09.10.2025 08.42

drages videnskabsteoretiske grundbegreber til forståelse af forskellige vidensformer.

I bogens del 2, Læring i praksis – den studerendes perspektiv, ser jeg på praktikkens betydning fra den studerendes perspektiv, ligesom jeg belyser, hvordan praktikken udgør et læringsrum med helt særlige vilkår for læreprocesser. Gennem læringsteoretikere som Knud Illeris, Donald Schön, Étienne Wenger og Max van Manen bliver læring i praksis behandlet og diskuteret i lyset af mit eget empiriske arbejde. Under min uddannelse på Aalborg Universitet til master i læreprocesser har jeg skrevet et masterspeciale med titlen Udvikling af professionsidentitet gennem læring i praksis. Her har jeg fulgt en pædagogstuderende i hendes sidste praktikperiode i en børnehave, hvor jeg har foretaget observationer og afholdt et opfølgende interview med hende. Mit empiriske arbejde kommer til at indgå som eksempler undervejs i denne del af bogen.

I del 3, Vejledning i praksis – vejlederens perspektiv, har jeg fokus på vej­ lederen, vejlederens rolle og forskellige vejledningsformer. Jeg belyser den særlige relation mellem vejleder og studerende, hvor magtdimensionen også aktualiseres. De teoretiske referencer her er blandt andre Michel Foucault, Kari Killén, Jan Tønnesvang og Karl Tomm, og også her inddrager jeg eget empirisk arbejde. Jeg har i to år arbejdet på et forsknings- og udviklingsprojekt i VIA i samspil med en gruppe praktikvejledere. Vi har sammen undersøgt, hvad der foregår i vejledningstimen, altså på det tidspunkt, hvor der er afsat planlagt tid til et vejledningsmøde mellem vejleder og studerende. Vores arbejdsmetode har været aktionsforskning, som jeg kort beskriver, og jeg refererer til empiriske data fra mine observationer af vejledningstimerne og efterfølgende samtaler med vejlederne. Jeg beskæftiger mig med forskellige vejlederroller og vejledningsformer og præsentere den didaktiske model refleksionskompasset, som kan bidrage til systematisk og kritisk refleksion hos den studerende. Derefter belyser jeg feedbackprocesser i praktikken og beskriver de store bølger i det vejledningsteoretiske felt.

Afslutningsvis præsenterer jeg i bogens del 4, Vejledning i fremtiden, nogle store forandringer i uddannelsestænkningens landskab samt tre centrale evalueringsrapporter. Her vil jeg belyse de fremtidige muligheder og

Indledning

Læring og vejledning i praksis.indd 13

| 13

09.10.2025 08.42

udfordringer, jeg ser i praktikvejledningen, og det udviklingspotentiale, jeg kan få øje på i fremtidens læring og vejledning i praksis.

Gennem bogen veksler jeg mellem at skrive praktikvejlederen og vejlederen. Der ligger ikke indholdsmæssige forskelle i de to betegnelser, blot et ønske fra mig om at variere sprogbruget og af og til forkorte til vejlederen.

Jeg betegner både vejlederen og den studerende som ”hun”. Selvom vi gennem de senere år har set en positiv tendens til flere mandlige studerende på uddannelsen og flere mandlige pædagoger i faget, forholder det sig stadig sådan, at der er et flertal af kvinder i faget – derfor denne betegnelse (med en undskyldning til mændene).

14 | L æ r i n g o g v e j l e d n i n g i p r a k s i s

Læring og vejledning i praksis.indd 14

09.10.2025 08.42

90 mm

153 mm

226 mm

Praktikken er et unikt læringsrum, der har afgørende betydning for de studerendes professionelle identitetsdannelse og udvikling som pædagoger. Denne bog introducerer til praktikkens betydning og funktion, kortlægger praktikvejlederens mangefacetterede rolle og giver svar på spørgsmål som:

MINE RASMUSSEN er uddannet pædagog og praktikvejleder og har en master i læreprocesser fra Aalborg Universitet samt en master i vejledning fra Aarhus Universitet. Hun er i dag ansat som lektor på VIA University College, hvor hun underviser og er studievejleder.

Mine har mangeårig erfaring som pædagog, som daginstitutionsleder med ansvar for institutionens praktikforløb og som underviser på praktikvejlederuddannelsen. Hun har derfor en indgående indsigt i alle aspekter af praktikken.

Vejledning og læring i praksis_omslag_153x226_2udg_TRYK.indd 1

 Hvad er pædagogprofessionens historie og særlige kendetegn?  Hvordan kommer en studerende til at føle sig som pædagog?  Hvordan skabes læring i praksis?  Hvad er god vejlederpraksis?

Bogen forener teoretiske perspektiver med konkrete, empiriske eksempler og introducerer didaktiske redskaber, som understøtter såvel vejledningsarbejdet som den studerendes læreprocesser.

Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med nyt stof, blandt andet refleksionskompasset, som er et hjælpeværktøj til at koble teori og praksis – både i praktikken og i den efterfølgende praktikprøve.

LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS er skrevet som en grundbog til diplommodulerne i praktikvejledning, men studerende og uddannede praktikvejledere vil også oplagt kunne læse med.

MINE RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS

Styrk din vejlederfaglighed, og bliv klædt på til at forme fremtidens pædagoger

16 mm

153 mm

90 mm

MINE RASMUSSEN

LÆRING OG

VEJLEDNING I PRAKSIS

Det tilbagevendende omdrejningspunkt for mig har været at skabe så stor korrespondance mellem praktiksted og campus som muligt for at give de studerende de bedst mulige betingelser for at koble teori og praksis. I forlængelse af det er det mit håb, at de kommende generationer af pædagoger også bliver i stand til at yde deres bidrag til at udvikle og styrke professionen på et kvalificeret grundlag.« Uddrag fra bogens forord

2. udgave

En grundbog til praktikken på pædagoguddannelsen

07/10/2025 18.58