RASMUSSEN LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS
2. udgave
En grundbog til praktikken på pædagoguddannelsen
LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS
MINE RASMUSSEN
LÆRING OG VEJLEDNING
I PRAKSIS
En grundbog til praktikken på pædagoguddannelsen
2. udgave
Akademisk Forlag
LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS. EN GRUNDBOG TIL PRAKTIKKEN PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN
Af Mine Rasmussen
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.
Forlagsredaktion: Signe Hastrup
Omslag: Henriette Mørk
Sats: Demuth Grafisk
Figurer: Astrid Olesen | WAOdesign
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.
2. udgave, 1. oplag 2025
ISBN: 978-87-500-6728-3 www.akademisk.dk
Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold
Forord 9
Indledning 11
DEL 1 PRAKTIK SOM PROFESSIONSTILEGNELSE 15
Kapitel 1 At være eller ikke være en profession 17
Professioner gennem tiden 17
En professions kendetegn 18
Pædagogprofessionens selvforståelse 20
Pædagogprofessionens særkende 21
Om at udvikle en professionsidentitet 23
Kapitel 2 Praktikkens betydning og funktion 27
Praktikkens betydning for den studerende 27
Teori-praksis-problemet 29
Teori og praksis – hvad kommer først? 31
At vide og at kunne 33
Fronesiske kundskaber 35
Videnssyn og vidensformer 37
DEL 2 LÆRING I PRAKSIS – DEN STUDERENDES PERSPEKTIV 41
Kapitel 3 Undervisning, læring og læreprocesser 43
Forholdet mellem undervisning, læring og læreprocesser 43
Transfer 48
Transfer som et fælles anliggende 49
Professionel dømmekraft 51
Pædagogisk takt 56
Kapitel 4 Refleksion og handling 59
Refleksion og kritisk refleksion 59
Viden og refleksion i og over handling 62
Tre praksiseksempler 65
Kapitel 5 At blive eller være sig selv i et praksisfællesskab 71
Wengers læringsteori 71
Praksisfællesskaber 71
Legitim, perifer deltagelse 72
Identitet 73
Deltagelse og tingsliggørelse 75
Fire praksiseksempler 76
Kapitel 6 Nye læringsteoretiske synteser 83
Schöns og Wengers læringssyn 83
Korrespondance mellem teoriernes begrebsanvendelse 85
DEL 3 VEJLEDNING I PRAKSIS – VEJLEDERENS PERSPEKTIV 89
Kapitel 7 Praktikvejlederens funktion og roller 91
Praktikvejleder for første gang 91
Vejlederens mange roller 94
Forskellige vejledningsstile 98
Vejledning i balance 101
Den gode vejleder ifølge de studerende 102
Kapitel 8 Vejledningens didaktik 105
Didaktikkens muligheder og begrænsninger 105
Forståelser af didaktik 106
Vejledningens pædagogiske paradoks 109
Didaktikkens grundspørgsmål 113
Refleksionskompasset 115
Kategorial dannelse 120
Kapitel 9 Feedback i vejledning 123
Formålet med feedback 123
Summativ og formativ feedback 124
Affektive og kognitive processer 124
Feedforward 125
Feed up 125
Peer feedback 126
Feedbackprocesser af høj kvalitet 126
Kapitel 10 Magt i vejledningsrelationen 129
Formel og uformel magt 129
Modmagt 130
Tre relationsformer 130
Biomagt 132
Disciplineringsformer 132
Kapitel 11 Læringsfaser og vejledningsformer 135
Tre faser i den professionelle udvikling 135
Fem faser i professionstilegnelse 137
Enkle og sammensatte vejledningsmodeller 143
Fokusindstillinger i vejledningen 145
Vejledningsteoriens historiske udvikling 149
Kapitel 12 Filosofisk og coachende vejledning 155
Filosofisk vejledning 155
Coac hende vejledning 159
Kapitel 13 Den individuelle vejledningssamtale 165
Vejledningstimen 165
Studier af vejledningstimer 167
Fire fokusområder i vejledningsarbejdet 169
Kapitel 14 At identificere den gode praksis 177
Når man ikke er i tvivl 177
Praksisfortællingens kraft 179
Den ensomme vejleder 182
Det gode læringsklima 183
Afgørende faktorer for et godt læringsklima 183
DEL 4 VEJLEDNING I FREMTIDEN 187
Kapitel 15 Et uddannelseslandskab i forandring 189
Hvor kommer vi fra? 189
Hvor står vi nu? 190
Og hvor er vi mon på vej hen? 193
Styrkelse af vejledningsarbejdet 193
Afslutning 197
Tak 198
Litteratur 199
Forord
Gennem hele mit professionelle liv har jeg haft en særlig interesse for det unikke vidensfelt, som praktikken udgør. Jeg har som udøvende pædagog været optaget af min funktion som praktikvejleder, og jeg har som dagtilbudsleder været ansvarlig for at skabe rammerne omkring uddannelse og vejledning af de studerende, der kom i praktik på institutionen. I mit nuværende job som lektor og underviser på pædagoguddannelsen er jeg især optaget af at skærpe de studerendes opmærksomhed på samspillet mellem teori og praksis. Da jeg også underviser på praktikvejlederkurser og på praktikvejlederuddannelsen, møder jeg vejlederne og de aktuelle udfordringer, der findes i forbindelse med læring og vejledning i praksis.
Uanset hvilken position jeg har betragtet praktikken fra, er det min oplevelse, at det særlige læringsrum, der her findes, i høj grad bidrager til, at de studerende kommer til at føle sig som pædagoger. Det vil sige, at praktikken får stor betydning for de studerendes spirende fornemmelse af, hvem de selv er på vej til at blive fagligt set, og de får nogle tydelige billeder af, hvad det fag, de nu er på vej ind i, består af.
Det tilbagevendende omdrejningspunkt for mig har været at skabe så stor korrespondance mellem praktiksted og uddannelsessted som muligt for at give de studerende de bedst mulige betingelser for at koble teori og praksis. I forlængelse af det er det mit håb, at de kommende generationer af pædagoger også bliver i stand til at yde deres bidrag til at udvikle og styrke professionen på et kvalificeret grundlag.
Bogen udkommer her i en revideret udgave. Ud over de løbende opdateringer og justeringer, der er foretaget, er der tilføjet nye passager: et afsnit om feedbackprocesser (i kapitel 9), et afsnit om forandringer i uddannelsestænkning (i kapitel 15) og et afsnit om pædagogisk takt (i kapitel 3). Derudover introduceres refleksionskompasset (i kapitel 8) som en didaktisk model til at understøtte den studerendes refleksionsprocesser.
Jeg tænker særligt bogen anvendt som grundbog på diplommodulerne i praktikvejledning målrettet pædagoguddannelsen. Det er mit håb, at bogen vil blive brugt af praktikvejledere, der har lyst til at blive klogere på eget vejledningsarbejde, og af praktikinstitutioner, der ønsker at udvikle deres praksis som praktiksted.
Vi lever i forandringernes tidsalder, også når det gælder pædagoguddannelsen. Uddannelsen blev reformeret i 2007 og i 2014, og vi står nu igen over for en uddannelsesreform. Forandringshastigheden betyder, at den uddannelse, de nuværende studerende gennemgår, ikke ligner den, som deres praktikvejledere selv har gennemgået. Det skaber særlige udfordringer for vejlederne at skulle uddanne til en uddannelse, som de ikke kender fra deres egen studietid, og det stiller krav til både praktiksted og uddannelsessted om et tæt og løbende samarbejde.
Det er tydeligt, at der gennem de senere år har været et øget fokus på det særlige læringsrum, som praktikken udgør, og kravene til de studerendes skriftlighed med anvendelse af arbejdsportfolier m.m. er blevet skærpet, ligesom der er indført en prøve efter hver praktikperiode. Der bliver i pædagoguddannelsen i dag lagt særlig vægt på en styrket praksisforankring, hvilket tydeliggør, at praktik i høj grad også skal tænkes som uddannelse. De skærpede krav til de studerende betyder også skærpede krav til praktikvejlederen om professionalitet og kvalitet i vejledningsarbejdet. I en undersøgelse af praktikvejledningen fremgår det, at vejlederne selv generelt vurderer, at de er godt rustede til vejledningsopgaven. Dog udtrykker de behov for at tilegne sig mere viden om voksnes læreprocesser i praksis og om voksendidaktik. For at vejlederen kan varetage opgaven bedst muligt, er der brug for at udvikle og arbejde med den særlige vejlederfaglighed, som ligger uden for det pædagogiske arbejdsfelt – en faglighed, der naturligvis ikke kommer af sig selv, men som skal trænes, dyrkes, plejes og fremelskes. Det kan ske på forskellig vis: gennem sparring med vejlederkolleger, gennem vejlederuddannelse – og gennem læsning af denne bog.
Rigtig god læselyst.
Indledning
At være praktikvejleder opfatter jeg både som et stort ansvar og som en meget meningsfuld opgave. Det at skulle bidrage til uddannelsen af fremtidige kolleger og dermed til professionens videre udvikling har jeg selv oplevet som både udfordrende, berigende og bekræftende. Hos de praktikvejledere, jeg møder, er det karakteristisk, at de er både fagligt og personligt engagerede i den opgave, de har. Ofte ser jeg, at der er tale om ildsjæle, der ikke er vejledere, fordi de er blevet det pålagt af en ledelse, men fordi de brænder for det. Et sådant engagement og en sådan drivkraft er i sagens natur en god motivation for opgaveløsning på et højt niveau.
Rollen som praktikvejleder er imidlertid også både kompleks og kompliceret. Kompleks, fordi der er rigtig mange forhold, som vejlederen skal forsøge at forene: den konkrete studerendes faglige og personlige forudsætninger, uddannelsesstedets krav, institutionens, personalets og brugerg ruppens aktuelle situation og behov samt egen viden om og erfaring med vejledningsarbejdet. Og kompliceret, fordi de mange funktioner, man har som vejleder, ofte kan forekomme modstridende. På den ene side skal vejlederen bedømme og vurdere den studerende for at kunne tage stilling til, om praktikken til sidst kan godkendes. På den anden side skal vejlederen opbygge en tillidsfuld relation til den studerende og etablere et trygt miljø for at kunne støtte den studerende og udøve sin rolle på en passende omsorgsfuld måde. Derudover forventes vejlederen at være sparringspartner, katalysator og facilitator for den studerendes læring i praksis. Praktikvejledning er altså et mangefacetteret fag, hvor flere af rollerne kan være vanskelige at forene.
En del af det at være vejleder kan læres. Det handler om tilegnelse af viden, uddannelse og erfaring. Men empatiske egenskaber og personlighed er også væsentlige, ligesom matchet mellem vejleder og studerende har stor betydning. Det er grunden til, at en vejleder kan opleve, at hun bidrager
rigtig godt til én studerendes læreproces i praktikken, mens det med en anden studerende opleves som mere vanskeligt eller ligefrem mislykket. Så selvom en dygtig vejleder og en dygtig studerende skal arbejde sammen, er der altså ingen garanti for succes. Samspillet afhænger i høj grad af det individuelle match mellem mennesker og kulturer. Eller som en studerende formulerede det, da jeg lavede et interview med hende om praktikken:
Det er jo meget tilfældigt, hvor man kommer hen i praktik, men det betyder rigtig meget for de normer, man udvikler. Så man må bare håbe, at man er heldig. (Rasmussen 2008: 34)
Men alligevel kan man gøre meget både som institution og som vejleder for, at den studerendes oplevelse af praktikken beror på mere end held. Det er vigtigt at reflektere over, hvad praktikken betyder for den studerende:
• Hvordan kommer en studerende til at føle sig som pædagog?
• Hvordan skabes læring i praksis?
• Hvad er en dygtig praktikvejleder?
• Og hvad er god vejlederpraksis?
Det er spørgsmål, som jeg gennem de seneste år har beskæftiget mig med både empirisk og teoretisk, og som jeg i bogen vil belyse. Gennem bogen vil jeg veksle mellem teoretiske fremstillinger og inddragelse af praksiseksempler fra mit eget empiriske arbejde. Det gør jeg ud fra en antagelse om, at de to forskellige elementer giver mening til hinanden. Bogen består af fire dele, som supplerer hinanden, men som også meningsfuldt kan læses uafhængigt af hinanden.
I bogens del 1, Praktik som professionstilegnelse, vil jeg beskæftige mig med, hvad det vil sige at udvikle en professionsidentitet. Jeg vil se på, hvad der kendetegner en professionel person, og hvad der er særligt for den pædagogiske profession. Der vil også være fokus på, hvordan teori og praksis på hver sin måde bidrager til professionel udvikling, og hvordan samspillet mellem de to uddannelseselementer kan forstås. Derudover vil jeg beskæftige mig med, hvordan vi kan anvende forskellige videnssyn, og derfor ind-
drages videnskabsteoretiske grundbegreber til forståelse af forskellige vidensformer.
I bogens del 2, Læring i praksis – den studerendes perspektiv, ser jeg på praktikkens betydning fra den studerendes perspektiv, ligesom jeg belyser, hvordan praktikken udgør et læringsrum med helt særlige vilkår for læreprocesser. Gennem læringsteoretikere som Knud Illeris, Donald Schön, Étienne Wenger og Max van Manen bliver læring i praksis behandlet og diskuteret i lyset af mit eget empiriske arbejde. Under min uddannelse på Aalborg Universitet til master i læreprocesser har jeg skrevet et masterspeciale med titlen Udvikling af professionsidentitet gennem læring i praksis. Her har jeg fulgt en pædagogstuderende i hendes sidste praktikperiode i en børnehave, hvor jeg har foretaget observationer og afholdt et opfølgende interview med hende. Mit empiriske arbejde kommer til at indgå som eksempler undervejs i denne del af bogen.
I del 3, Vejledning i praksis – vejlederens perspektiv, har jeg fokus på vejlederen, vejlederens rolle og forskellige vejledningsformer. Jeg belyser den særlige relation mellem vejleder og studerende, hvor magtdimensionen også aktualiseres. De teoretiske referencer her er blandt andre Michel Foucault, Kari Killén, Jan Tønnesvang og Karl Tomm, og også her inddrager jeg eget empirisk arbejde. Jeg har i to år arbejdet på et forsknings- og udviklingsprojekt i VIA i samspil med en gruppe praktikvejledere. Vi har sammen undersøgt, hvad der foregår i vejledningstimen, altså på det tidspunkt, hvor der er afsat planlagt tid til et vejledningsmøde mellem vejleder og studerende. Vores arbejdsmetode har været aktionsforskning, som jeg kort beskriver, og jeg refererer til empiriske data fra mine observationer af vejledningstimerne og efterfølgende samtaler med vejlederne. Jeg beskæftiger mig med forskellige vejlederroller og vejledningsformer og præsentere den didaktiske model refleksionskompasset, som kan bidrage til systematisk og kritisk refleksion hos den studerende. Derefter belyser jeg feedbackprocesser i praktikken og beskriver de store bølger i det vejledningsteoretiske felt. Afslutningsvis præsenterer jeg i bogens del 4, Vejledning i fremtiden, nogle store forandringer i uddannelsestænkningens landskab samt tre centrale evalueringsrapporter. Her vil jeg belyse de fremtidige muligheder og
udfordringer, jeg ser i praktikvejledningen, og det udviklingspotentiale, jeg kan få øje på i fremtidens læring og vejledning i praksis.
Gennem bogen veksler jeg mellem at skrive praktikvejlederen og vejlederen. Der ligger ikke indholdsmæssige forskelle i de to betegnelser, blot et ønske fra mig om at variere sprogbruget og af og til forkorte til vejlederen. Jeg betegner både vejlederen og den studerende som ”hun”. Selvom vi gennem de senere år har set en positiv tendens til flere mandlige studerende på uddannelsen og flere mandlige pædagoger i faget, forholder det sig stadig sådan, at der er et flertal af kvinder i faget – derfor denne betegnelse (med en undskyldning til mændene).
Styrk din vejlederfaglighed, og bliv klædt på til at forme fremtidens pædagoger
Praktikken er et unikt læringsrum, der har afgørende betydning for de studerendes professionelle identitetsdannelse og udvikling som pædagoger. Denne bog introducerer til praktikkens betydning og funktion, kortlægger praktikvejlederens mangefacetterede rolle og giver svar på spørgsmål som:
Hvad er pædagogprofessionens historie og særlige kendetegn?
Hvordan kommer en studerende til at føle sig som pædagog?
Hvordan skabes læring i praksis?
Hvad er god vejlederpraksis?
Bogen forener teoretiske perspektiver med konkrete, empiriske eksempler og introducerer didaktiske redskaber, som understøtter såvel vejledningsarbejdet som den studerendes læreprocesser.
Denne 2. udgave er gennemskrevet og opdateret med nyt stof, blandt andet refleksionskompasset, som er et hjælpeværktøj til at koble teori og praksis – både i praktikken og i den efterfølgende praktikprøve.
LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS er skrevet som en grundbog til diplommodulerne i praktikvejledning, men studerende og uddannede praktikvejledere vil også oplagt kunne læse med.