Fodfæste

Page 1


Lars Sander Matjeka

FODFÆSTE

LARS SANDER MATJEKA

FODFÆSTE

OM AT MISTE SIG SELV I ARBEJDSLIVET

OG FINDE EN NY VEJ

AKADEMISK FORLAG

Fodfæste. Om at miste sig selv i arbejdslivet og finde en ny vej

Lars Sander Matjeka

© 2025 Akademisk Forlag, København

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Sidsel Fabech

Omslag: Sune Ehlers/River Design

Sats: Demuth Grafisk

Portrætfoto: Huset Mydtskov

Bogen er sat med: Garamond og Futura

Tryk: ScandinavianBook

1. udgave, 1. oplag, 2025

ISBN: 978-87-500-6661-3

Akademisk Forlag

Vognmagergade 11

1120 København K www.akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Til Rikke, Maja-Rose & Marguerite

| Sammenbrud

| Gennembrud

BEGYNDELSEN

Mine forældre var selvstændige erhvervsdrivende, og jeg kan ikke erindre ét eneste måltid i min barndom, hvor der ikke blev talt forretning. Samtalerne handlede om kunder, medarbejdere, økonomi, likviditet, kapacitetsudnyttelse, samarbejdspartnere og konkurrenter.

Mellem linjerne lå en antagelse om, at ”den, der har evnen, har pligten”, og at ”hårdt arbejde lønner sig”. Der var en klar opfattelse af, at det meste kunne klares ved at arbejde endnu flere timer, og sådan var det, når min far tog sig af kunderne, og min mor klarede bogholderiet, rengøringen og personaleplejen. Som 50-årig var min far en gammel, slidt mand, og som 52-årig afsluttede en blodprop brat hans liv. Derefter knoklede min mor endnu mere og betaler i dag prisen med en plaget krop.

Ud over at have fået ledelse ind med modermælken så jeg, hvordan mine forældre drog omsorg for deres medarbejdere. I mit barndomshjem var der altid kaffe, varm mad og mulighed for at få vasket tøj, hvis en medarbejder havde brug for det. Selv en seng på gæsteværelset var til rådighed. Der var ingen berøringsangst i forhold til at nedbryde skellet mellem arbejde og privatliv, og som det mest naturlige blev virksomhedens medarbejdere inviteret med til både runde fødselsdage og sølvbryllup.

Ambitioner

Min opvækst har uden tvivl påvirket min lyst til at gå ledelsesvejen. I teenageårene mærkede jeg en udlængsel og ønskede ikke at tage en håndværksmæssig uddannelse, som mine ældre

brødre havde gjort. Jeg søgte den lokale Rotary-klub om at blive udvekslingsstudent og fortalte først mine forældre om det, da jeg havde søgt. To dage efter min 16-års fødselsdag rejste jeg til USA, og da jeg kom hjem, vidste jeg, at næste skridt skulle være handelsskolen – og min vej til at blive den første i familien med en studenterhue.

Allerede dengang var ambitionerne høje, og med en HHeksamen inden for rækkevidde søgte jeg en elevplads ved A.P.

Møller, hvor jeg kort før min 20-års fødselsdag første gang gik gennem svingdøren i nyindkøbte blanke sko, pressefolder i bukserne, rigeligt med skuldervat i habitjakken, (af min mor) nystrøget skjorte og en solid dobbeltknude på slipset. Nyklippet naturligvis.

Efter tre år i rederiets tjeneste inklusive et ophold i Spanien trak it-branchen så meget, at det blev et farvel til den syvtakkede stjerne. Siden da gik min karriere stort set kun én vej: op! Større budgetter, flere medarbejdere, mere ansvar. Undervejs blev ambitionerne ikke mindre, og så længe jeg kan huske, har jeg haft et ret præcist billede af succes. Hvad jeg gerne ville opnå karrieremæssigt, hvor mange penge jeg skulle tjene, hvilket hus jeg skulle bo i, hvilket ur der skulle sidde på håndleddet, og hvilke biler der skulle stå i garagen.

I det store hele blev det hele til virkelighed. Indtil den dag, hvor mit (job)liv slog en kolbøtte: Jeg blev fyret.

Succes

Min definition af succes i starten af mine 20’ere kom ikke fra mig selv. Jeg kopierede fra andre ledere og forholdt mig siden ikke til, om mit succeskompas med tiden ændrede sig. Jeg kørte med fuld fart uden at opdage, at den succes, jeg jagtede, var

usund for mit fysiske og psykiske helbred og førte mig væk både fra mine personlige værdier og fra min familie.

Min fyring betød, at jeg var nødt til at stoppe op og forholde mig til, hvad succes er for mig. Jeg måtte se mig selv i øjnene frem for at spejle mig i andre. Ellers risikerede jeg at fortsætte evig stræben efter noget, jeg alligevel ikke vidste, præcis hvad var. Det gik op for mig, at ydre succes ikke er nogen garanti for indre succes, og når jeg ser tilbage på de perioder i min karriere, hvor jeg helt sikkert har lignet en succes udefra, er det samtidig de perioder, hvor følelsen inden i mig har fortalt noget andet.

Fuck frygten

Det har krævet et langt tilløb at skrive denne bog. Faktisk er der mere end tre år mellem den dag, tanken melder sig hos mig første gang, og den dag på ferien med familien, hvor energien omkring bogen er så kraftig, at jeg rent fysisk kan mærke, at tiden er inde til at skrive. Indtil da havde frygten for omverdenens reaktioner holdt mig tilbage. Jeg var ganske enkelt bange for at blive dømt ude i dansk erhvervsliv, hvis jeg inviterede andre med om bag facaden i årene efter min fyring. Det er nemlig min erfaring, at vi i erhvervslivet fortsat i vid udstrækning definerer os selv og hinanden alene ud fra vores erhvervsmæssige virke fremfor ud fra, hvem vi er som mennesker, hvad der giver os energi, hvilke værdier vi står på, hvilke livsvalg vi har foretaget, hvad livet har lært os, hvad vi tror på, hvilke drømme vi har, hvor vi finder mening, hvad der bringer os lykke, og hvad vi ønsker at bidrage med til verden.

FODFÆSTE

Snoede karriereveje

Historien i denne bog er min, men det er også min families. Derfor er det med deres accept, at bogen er blevet til, ligesom beslutningen om at skrive bogen med et åbent hjerte. Bogen tager sin begyndelse nogle måneder før min afskedigelse i januar 2020 og rundes af i slutningen af 2024. Herefter følger mine refleksioner over perioden og over ledelsesmæssige strømninger i erhvervslivet generelt.

Bogen er til alle, der har lyst til at få indblik i, hvordan kriser i livet er med til at udvikle og forme os som mennesker. Den er især til dig, der selv har prøvet at blive opsagt, og som måske endda lige nu er i transition mod et nyt (arbejds)liv. I hvert fald ville jeg mange gange i løbet af min egen proces gerne have haft mulighed for at spejle mig i andre, der har været i en lignende situation. Det samme gælder for min kone, Rikke, der har været med på sidelinjen som nærmeste pårørende.

Bogen er samtidig en hyldest til de mennesker, som vælger en anden karrierevej end den traditionelle – forstået som den lige og opadgående. Vi har meget at vinde, hvis vi begynder at se karriereveje i et langt bredere perspektiv og sammen skaber en accept af, at en flot karriere er noget individuelt.

Vi bør bifalde snoede karriereveje af flere grunde:

• De efterlader rum til at tilpasse vores karriere ud fra livsfaser.

• De giver os samlet set langt flere muligheder.

• De skærper og fastholder vores nysgerrighed og udvikling.

EGYNDELSEN

Det, der står med småt

Bogen er bygget op omkring nedslag fra min dagbog kombineret med input fra mine klummer i FINANS og diverse artikler. I min skriveproces blev jeg klar over, at der i visse tilfælde har været uoverensstemmelse mellem det, jeg skrev i dagbogen, og det, jeg stort set samtidig skrev i mine FINANS-klummer. Det handler for det første om, at jeg hurtigt blev bevidst om, at hvis jeg skulle gøre mig den mindste forhåbning om at få et nyt job, bestyrelsesposter, foredrag eller konsulentopgaver, var jeg nødt til i min eksterne kommunikation at fremstå, som om jeg var ovenpå. Sådan er det vist med os mennesker: Vi tiltrækkes af succes og overskud, mens det modsatte langtfra er lige så attraktivt. For det andet kan jeg i dag se, at klummerne i høj grad var et forsøg på at overbevise mig selv om, at alt var godt, også når det ikke var tilfældet.

Som mennesker kan vi registrere situationer meget forskelligt, selvom vi oplever dem samtidig. Beretningen i denne bog er baseret på mine oplevelser. Af hensyn til de involverede, som ikke nødvendigvis har lyst til at optræde i bogen, bruger jeg andre navne, ligesom visse detaljer er ændret. Ændringerne gør dog ingen forskel for essensen i min historie, som forhåbentlig afspejler, at jeg holdt af at være topchef, men at jeg mest af alt holder af at være menneske.

I dansk erhvervsliv er det ikke normalen, at man fortæller åbent om sin fyring. Man omskriver sandheden, fordi den er forbundet med skam. Og det gælder især ledere og topledere. Da Lars Sander Matjeka mistede sit toplederjob, brød han et uskrevet kodeks og talte åbent om sin fyring, og hvad der foregik bag de lukkede døre. Prisen blev høj, men førte ham i sidste ende et nyt og bedre sted hen.

FODFÆSTE er en fortælling om, hvad der sker, når man pludselig mister sit arbejde, sin identitet og den indflydelse, man har haft som leder, hvor alles øjne hviler på en. Hvordan man rejser sig igen, når man har mistet sig selv i arbejdslivet, når telefonen ikke længere gløder, og man bare er sig selv – et menneske.

FODFÆSTE er en bog til alle, der har lyst til at få indblik i, hvordan kriser i livet er med til at udvikle og forme os som mennesker. Den er især til dig, der selv har prøvet at blive opsagt, og som måske er i transition mod et nyt (arbejds)liv. Den er også til dig, der er nærmeste pårørende eller ven til et menneske, der har mistet sit job.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.