Faglig trivsel
UNGDOMSUDDANNELSERNE UNDER LUP
FAGLIG TRIVSEL
Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard
FAGLIG TRIVSEL
UNGDOMSUDDANNELSERNE UNDER LUP
AKADEMISK FORLAG
Faglig trivsel. Ungdomsuddannelserne under lup.
Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard
© 2025 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.
Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard og Anne Dalsgaard Justesen
Omslag: Sune Ehlers
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: ITC Charter, Officina Sans og Veneer Clean Soft
Figurer: Astrid Olesen | WAOdesign
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6655-2
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11
1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Positive og negative følelser (og balancen mellem dem) .........................64
Pædagogiske trivselskriterier .................................................................65 Tid og kontekst ......................................................................................66 Definition af faglig trivsel .......................................................................67 Refleksionsspørgsmål ............................................................................72
5. Faglig trivsel og relaterede begreber............................................. 73
Faglig trivsel – en dimension af et mangefacetteret trivselsbegreb ..........73
Faglig trivsel og beslægtede begreber .....................................................78 Refleksionsspørgsmål ............................................................................81
6. Målinger af faglig trivsel ................................................................ 83
Vurderingskriterier ................................................................................83 Internationale målinger af faglig trivsel .................................................84
Danske målinger af faglig trivsel ............................................................87
Hvordan trivselsmålinger kan påvirke trivselsresultater .........................97
Refleksionsspørgsmål ............................................................................99
7. Organisatorisk understøttelse af faglig trivsel..............................................................................
medierende rolle .................................................................105 Skolens sprog for trivsel .......................................................................107 Elevernes oplevelse af tilhørsforhold til skolen .....................................108
Sådan arbejder I med sproget for faglig trivsel og tilhørsforhold ...........110
Refleksionsspørgsmål ..........................................................................119
8. Lærernes rolle ..............................................................................
Lærerkarakteristika .............................................................................121
Lærer-elev-relationer ...........................................................................123
Ansvarsfordeling .................................................................................128 Refleksionsspørgsmål ..........................................................................131
Forord
I de senere år har debatten været præget af fortællinger om udbredt mistrivsel blandt unge. Vores forskning på de danske ungdomsuddannelser viser et lidt andet billede: De fleste elever trives godt, men de trives bedre socialt og mentalt end fagligt. Det fortæller os, at der er behov for et langt mere nuanceret syn på trivsel og et større fokus på elevernes faglige trivsel.
Vi har skrevet denne bog for at give lærere og ledere på de danske ungdomsuddannelser en dybere forståelse af elevernes trivsel. Samtidig ønsker vi at inspirere til, hvordan man konkret kan diskutere og arbejde med trivsel på ungdomsuddannelserne for at støtte alle elevers faglige trivsel. Bogen er resultatet af flere års forskning i trivsel generelt og faglig trivsel specifikt.
Vi har løbende diskuteret vores resultater med engagerede lærere, ledere og elever på de danske ungdomsuddannelser, som vi har mødt, når vi har rejst rundt i landet og præsenteret vores store TrivselsLUP-undersøgelser. TrivselsLUP er en række dybdegående undersøgelser af unges Trivsel, Læringstilgange og Undervisningsformer i Praksis (Lykkegaard & Qvortrup 2025; Qvortrup & Lykkegaard 2024b). De er gennemført med støtte fra Praxis-Fonden, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske SOSU-skoler og Danske HF & VUC. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for den tillid, skolerne har vist os ved at lade elever deltage i undersøgelsen, og for mange frugtbare samtaler på skoler i hele landet.
I arbejdet med at skrive denne bog har vi opnået et bredt og nuanceret metaperspektiv på faglig trivsel. Det har været en enormt givende proces at kombinere internationale og danske studier om faglig trivsel til en sammenhængende fortælling. Men det har også været en slidsom og til tider frustrerende proces at skulle skære de akademiske mellemregninger til for at kunne formidle vores pointer på en tilgængelig og brugbar måde. Heldigvis er negative følelser blevet opvejet af positive og af en oplevelse af, at der er et stort potentiale i at formidle vores viden og tanker om faglig trivsel. Faglig trivsel har længe været et underbelyst emne i international – og særligt i dansk – kontekst, og vi er stolte af og begejstrede for at kunne sætte lys på den faglige trivsel. Vi har således med
denne bog i hånden en følelse af at ”være, hvor man ønsker at være, og gøre det, man ønsker at gøre” (Norton 1976: 206, vores oversættelse; se kapitel 1).
Vi vil gerne rette en særlig tak til administrerende direktør for Praxis Forlag Thomas Skytte og Lars Goldschmidt, formand for Praxis-Fonden, for at betro os opgaven med at undersøge trivsel på de danske ungdomsuddannelser. Også stor tak til redaktionschef Thomas Yung, der med entusiasme og ordentlighed har stået for at opsætte udgivelserne og koordinere formidlingsaktiviteter, og som har hjulpet os med de spørgsmål, der er dukket op undervejs i samarbejdet. Vi er jer enormt taknemmelige for på én og samme tid at støtte os i processen og give os frihed til at løse opgaven, som vi vurderede den bedst muligt løst. Tak for at introducere os for jeres kolleger hos Forlaget Lindhardt og Ringhof og for at få os til at føle os som venner af huset, hver gang vi træder ind ad forlagets dør. Og ikke mindst tak for at skabe kontakten til forlagschef Vibeke Nørgaard, som lige fra vores første møde har troet på idéen om at skrive en bog om faglig trivsel på ungdomsuddannelserne. Hun har sammen med manuskriptredaktør Anne Dalsgaard Justesen hjulpet os med at give bogen en form, der balancerer skarpt mellem formidling af forskningsmæssig viden og praktisk anvendelighed.
Vi håber, at du vil finde bogen både informativ og inspirerende, og at den vil hjælpe dig med at skabe bedre betingelser for elevernes – og måske også din egen – faglige trivsel.
Rigtig god læselyst!
Ane og Eva
Indledning
I de seneste år har trivsel været på dagsordenen i de danske ungdomsuddannelser. I 2015 blev der med erhvervsuddannelsesreformen sat politisk fokus på at øge elevtrivslen, og i 2017 kom en gymnasiereform, der havde bedre elevtrivsel som et centralt mål.
Siden reformerne har mange andre forhold været med til at sætte trivsel på dagsordenen. Blandt andet har det gennem en årrække været diskuteret, hvordan danske børn og unges skærmforbrug – som er relativt højt i forhold til de lande, vi typisk sammenligner os med – påvirker deres trivsel. Også hjemsendelserne fra skole og restriktionerne under covid-19-pandemien førte til samfundsmæssig opmærksomhed omkring børn og unges trivsel. Herudover fremhæves samfundsforhold som højt tempo og øgede krav om at være produktiv, effektiv og at præstere som årsager, der kan påvirke unges trivsel.
I 2022 udkom Center for Ungdomsforskning (CEFU) med bogen Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet (Katznelson m.fl. 2021), der bygger dels på dybdegående interviews med 37 unge, som man har fulgt gennem tre år, dels en kvantitativ analyse blandt 2.080 unge i alderen 16-25 år. Bogen blev dagsordenssættende, og i pressen blev dens konklusioner udlagt, som om næsten hver anden ung er ramt af mistrivsel (fx på dr.dk af Ernst m.fl. 2022). I 2023 sendte TV 2-dokumentaren ”Presset ungdom”, som havde et seertal på i alt 569.000, og som med henvisning til CEFUs undersøgelse tegnede et meget dystert billede af unges trivsel.
I forlængelse af det negative billede har der imidlertid også været en række modreaktioner. Professor Lars Qvortrup og docent Karen Wistoft foreslår en alternativ læsning af tallene fra CEFUs undersøgelse: De mener således, at den viser, at 73 % af de unge har få eller ingen problemer, og at kun 11 % har store udfordringer (Qvortrup & Wistoft 2024). Daværende uddannelsesleder ved Nærum Gymnasium Tulu Hansen kritiserer ligeledes TV 2-dokumentaren for at fremstille hele ungdomsgenerationen som ofre (Hansen 2023). Hun mener, at denne fremstilling er unuanceret, og at den potentielt også er farlig, fordi den kan påvirke unges selvforståelse og fastlåse dem i en forståelse af at være angste og stressede.
De divergerende fremstillinger af børn og unges trivsel afspejler en international debat (fx Bogen 2023), hvor der også er stor uenighed om, hvordan det rent faktisk står til med de unges trivsel. Uenigheden knytter sig ikke alene til spørgsmålet om, hvordan man skal afkode tal om børn og unges trivsel, men også til en uenighed om, hvad trivsel egentlig er, og hvad det vil sige at trives og mistrives. Som vi viser i denne bog, er det vigtigt for at forstå trivsel at tage højde for dels forskellige dimensioner af trivsel, dels forholdet mellem følelser og trivsel, og dels hvilke forhold der skal være til stede, for at man kan siges at trives. Det er i dansk sammenhæng helt almindeligt at skelne mellem mental trivsel og social trivsel og til tider også fx kropslig trivsel. Imidlertid har det ikke været så almindeligt at tale om faglig trivsel, og vi mener, at faglig trivsel er helt centralt, når det kommer til trivsel i uddannelsessammenhænge.
Faglig trivsel og uddannelsestrivsel
Faglig trivsel beskrives i den internationale litteratur som en central del af det mere overordnede begreb uddannelsestrivsel eller uddannelsesglæde, der også indeholder andre aspekter, såsom skoletrivsel og undervisningstrivsel (Hascher 2003). Uddannelsestrivsel kan forstås som den samlede oplevelse af velvære, tilfredshed og engagement, en elev knytter til sin uddannelse. Skoletrivsel og undervisningstrivsel kan forstås som de følelser og oplevelser, eleven forbinder med henholdsvis den skole, eleven går på, og den undervisning, elever møder på sin uddannelse. Og endelig kan faglig trivsel (jf. kapitel 4) forstås som de følelser og oplevelser, eleven knytter til fagligt arbejde, indvielsen i fag og sin egen faglige udvikling.
Selvom begreberne uddannelsestrivsel, skoletrivsel, undervisningstrivsel og faglig trivsel er beslægtede og relaterede, er det vigtigt at skelne mellem dem. Unge skal naturligvis helst have en overvægt af positive følelser knyttet til undervisning og skole, men der er ikke nødvendigvis en én til én-sammenhæng mellem disse former for trivsel og faglig trivsel, og måske skal der heller ikke absolut være det. Vores erfaring er nemlig, at de forskellige underformer af uddannelsestrivsel (faglig trivsel, undervisningstrivsel og skoletrivsel) i konkrete sammenhænge sagtens kan være modsatrettede og måske ligefrem modsat relaterede. Med modsat relaterede mener vi, at negative følelser i forhold til én
trivselsform kan forstærke positive følelser i forhold til en anden trivselsform. Du kender det måske fra situationer, hvor elever har kæmpet med at forstå et fag og i den forbindelse har oplevet negative følelser i forbindelse med undervisningen i faget (undervisningstrivsel), og hvor de – fx når de til eksamenslæsning pludselig knækker koden – er blevet fyldt af positive faglige følelser på grund af de nye erkendelser eller de nye perspektiver på verden, som det faglige stof bringer med sig (faglig trivsel). De modsatrettede følelser derimod kan vi finde hos elever, der ikke bryder sig så meget om at komme på deres skole (skoletrivsel), men som alligevel udviser glæde og engagement i den måde, de omgås det faglige stof på (faglig trivsel).
Der kan altså knytte sig modsatrettede og modsat relaterede følelser til det at være i gang med at lære og uddanne sig, og man kan derfor ikke uden videre gå ud fra, at manglende undervisningstrivsel nødvendigvis resulterer i dårlig faglig trivsel. Dette forhold kan selvfølgelig også gælde den anden vej rundt: Faglig trivsel følger ikke nødvendigvis af undervisningstrivsel eller skoletrivsel.
Mental, social og faglig trivsel
Vi opererer i vores forskning og i bogen her med tre separate, men overlappende dimensioner af trivsel: mental, social og faglig trivsel – se figur 0.1:
Figur 0.1 Tre trivselsdimensioner: mental, social og faglig trivsel.
Figur 0.1
Termerne mental og social trivsel har været meget mere udbredte i befolkningen og i de danske medier, end faglig trivsel har. Dette kan man få et nuanceret indblik i igennem Google Trends- og Infomediasøgninger. Google Trends giver adgang til søgeanmodninger på Google og kan dermed give en pejling på, hvor stor interesse der har været for et bestemt emne. En søgning på Google Trends (figur 0.2) viser, at der gennem de seneste 20 år (fra januar 2005 til januar 2025) er sket en voldsom stigning i interessen for mental trivsel, mens der ikke har været en tilsvarende stigning i interessen for social trivsel og faglig trivsel.
Faglig trivsel
1. januar 2005 1. januar 20101. januar 20151. januar 2020 1. januar 2025
Figur 0.2 Søgeinteresse på ’mental wellbeing’, ’social wellbeing’ og ’academic wellbeing’ på Google, baseret på Google Trends-søgning i perioden 1. januar 2005 og frem til 1. januar 2025.
Figur 0.2 - version 02
Forholdet mellem søgninger på henholdsvis mental trivsel og social trivsel ændrede karakter lige omkring 2016. Dette kan skyldes mange forskellige forhold, men det er interessant, at det falder sammen med annonceringen af FN’s Verdensmål i 2015, hvor især mål 3 om sundhed og trivsel og mål 4 om kvalitetsuddannelse bidrog til at sætte mental trivsel på dagsordenen globalt. Infomedias mediearkiv henter hver dag indhold fra over 2.500 danske print- og webmedier. Det er således et godt værktøj, når man ønsker at undersøge, hvor hyppigt et bestemt emne har været behandlet i de danske medier. En søgning i Infomedias mediearkiv viser en stor vækst i forekomsten af begrebet mental trivsel fra 2018 og frem, hvilket ikke tilsvarende gør sig gældende for social trivsel og faglig trivsel (se figur 0.3). Social trivsel var det hyppigst
forekommende trivselsbegreb i danske medier i perioden fra 2005 til 2014, men det er siden og især i de seneste fem år blevet overhalet kraftigt af mental trivsel, som siden 2020 og frem til januar 2025 forekom i danske medier ikke mindre end 466 gange, dvs. hver tredje dag.
Figur 0.3
Figur 0.3 Forekomsten af begreberne ’mental trivsel’, ’social trivsel’ og ’faglig trivsel’ i danske medier og landsdækkende dagblade, baseret på søgninger i Infomedia i femårsperioder fra 1. januar 2005 og frem til 1. januar 2025.
Samlet kan vi altså se, at der i de seneste 10 år har været et markant øget fokus på mental trivsel. Fra dit eget arbejde kan du måske genkende det store fokus på mental (og social) trivsel og det begrænsede fokus på faglig trivsel? Måske har du også oplevet, at svarene på trivselsudfordringer ofte er psykologiske og sociale og i mindre grad faglige? Det meget begrænsede fokus på faglig trivsel kan føre til en uhensigtsmæssig skævhed i arbejdet med trivsel i uddannelsessammenhænge. Vi vil i denne bog argumentere for, at faglig trivsel kan være et relevant, positivt modsvar til mentale og sociale trivselsudfordringer, men også at faglig trivsel i sig selv er et vigtigt fokusområde i uddannelsessammenhænge. Både social trivsel og faglig trivsel beskriver følelser knyttet til individets rolle eller funktion i forskellige kontekster og til det at udnytte sine ressourcer heri og udvikle eget potentiale. Således har både faglig og social trivsel et ikke-psykologisk fokus, men de er samtidig meget forskellige i deres orienteringer. Vi
argumenterer for, at faglig trivsel er væsentlig for alle unge, men at den kan have særlig betydning for elever, som kæmper med den mentale og/eller sociale trivsel. Her kan det at deltage i fagligt arbejde og i den forbindelse opleve positive følelser, mening og potentiale være en god modvægt til mental eller social mistrivsel. Forskningsmæssigt er der godt belæg herfor. Man har gennem længdestudier vist, at trivsel på én trivselsdimension kan fungere som en buffer imod mistrivsel på en anden trivselsdimension (Shanks & Robinson 2013).
Når vi mener, at faglig trivsel er et vigtigt fokus i uddannelsessammenhænge, skyldes det, at vi uden et fokus på faglig trivsel risikerer at miste blikket for skolens særlige værdi og funktion – skolens raison d’etre. Skolen er ikke en psykologisk institution, og lærere bør ikke tillægges ansvaret for at arbejde psykologisk med unges mentale trivselsudfordringer. Skolen skal derimod tilbyde mening og mulighed for udvikling af elevernes potentiale, og her er faglig trivsel centralt. Derfor er det essentielt, at vi har en viden om og et sprog for faglig trivsel, da det er et vigtigt grundlag for at hjælpe unge til at associere fagligt arbejde med positive følelser.
Faglig trivsel – den manglende brik?
I vores samarbejde med skoler rundtomkring i landet møder vi en stor interesse for at forstå og arbejde med begrebet faglig trivsel og for at igangsætte indsatser, der kan styrke elevernes faglige trivsel. Begrebet vækker tydeligvis genklang hos undervisere, rektorer og direktører: Her møder de et begreb, de ikke bare finder relevant til at beskrive deres elever, men som også for mange synes at udgøre en af de brikker, de har manglet for til fulde at kunne italesætte alle perspektiver af deres elevers trivsel i uddannelseskonteksten.
Faglig trivsel knytter sig som beskrevet til skolens særlige værdi og funktion, fordi skolen er en faglig og ikke en psykologisk institution. Faglig trivsel kan være et væsentligt modsvar til mentale og sociale trivselsudfordringer, men værdien af faglig trivsel slutter ikke her. Hidtidige internationale studier af faglig trivsel er baseret på meget varierende forståelser af og teoretiske forskningstilgange til faglig trivsel, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 3. Alligevel tegner der sig på tværs af studierne en række enslydende resultater, som er med til at understrege vigtigheden af faglig trivsel. Vi sammenfatter i det følgende disse
resultater under fem overordnede temaer. Vores præsentation af disse temaer giver dig en række vigtige argumenter for at fokusere på faglig trivsel og er i den forstand bogens eksistensberettigelse.
Læringsforsvar og læringsmodstand
Den første vigtige grund til at fokusere på faglig trivsel knytter sig til elevernes læringsproces og deres evne til at håndtere og overkomme læringsmodstand samt udvikle læringsforsvar og faglig selvtillid (Holzer m.fl. 2022). Det er empirisk dokumenteret, at de fleste unge på et eller flere tidspunkter i løbet af deres ungdomsuddannelse vil opleve læringsmodstand (Lodge m.fl. 2018). Det kan der være mange grunde til. For nogle opstår modstanden efter en længere proces med udfordrende oplevelser knyttet til læring, som kan have ligget forud for deres ungdomsuddannelse. For andre knytter læringsmodstanden sig til kortere processer, fx hvis tallene på papiret ikke går op i den ligning, der skal løses, eller hvis de fejler i typer af opgaver, de ellers plejer at mestre. Netop fordi læringsmodstand er uundgåelig for langt størstedelen af eleverne, er det vigtigt, at de har et forsvar mod sådanne følelser, og her viser tidligere studier, at faglig trivsel hjælper (Pekrun m.fl. 2017; Shafiee Rad & Hashemian 2023). Derfor er et centralt argument for at arbejde med faglig trivsel, at det giver gode betingelser for elevernes læring, fordi det hjælper dem med at overkomme læringsmodstand.
Håb, optimisme og resiliens
Faglig trivsel har betydning for, om elever knytter håb og optimisme til deres læringsprocesser samt udviser resiliens over for læringsmodstand og andre mere generelle typer af modstand i livet (Ajam & Davari 2018; Carmona-Halty m.fl. 2019; Wrosch & Scheier 2003).
Flere studier peger på, at faglig trivsel får elever til at se verden i et bedre lys, giver dem en tro på, at de kan opnå deres mål, og gør dem i stand til at reagere hensigtsmæssigt på livets realiteter (Rand 2009; Carver & Scheier 2014). Håb og optimisme giver således værdi til fagligt arbejde (Sun & Liu 2023). Det kunne være i et fag, som for eleven ikke umiddelbart fremstår anvendeligt, men hvor den faglige trivsel på uddannelsen skaber et håb og en optimisme, der gør, at eleven alligevel tillægger faget værdi. Denne værdi er vigtig, fordi den giver
energi til at udføre det faglige arbejde (Shirmohammadi m.fl. 2021) og øger elevens faglige præstationer (Carmona-Halty m.fl. 2019).
Både i faglige kontekster og i forhold til livsomstændigheder bredt set er der en sammenhæng mellem faglig trivsel og resiliens. Resiliens skal her forstås som evnen til at håndtere en kritisk eller truende situation og komme uskadt eller styrket igennem den (Martínez m.fl. 2019; Ortega-Maldonado & Salanova 2018; Sánchez-Cardona m.fl. 2021; Shek & Chai 2020). Resiliens hjælper eleverne med at navigere i kompleksiteten af faglige krav i deres uddannelsesforløb, hvilket er afgørende for faglig deltagelse og resultater (Prosen & Vitulić 2016; Sánchez-Cardona m.fl. 2021; Youssef-Morgan & Luthans 2015). I forhold til bredere livsomstændigheder viser studier, at resiliens bl.a. bidrager til at sikre mental sundhed (Folkman 2008; 2009; Lazarus 2006).
Samlet set kan høj faglig trivsel altså styrke elevernes håb, optimisme og resiliens og på den måde gøre dem bedre rustet til at håndtere både faglige og livsmæssige udfordringer på, uden for og efter deres ungdomsuddannelse.
Faglige præstationer og fastholdelse
Ud over de følelsesmæssige aspekter beskrevet i de to foregående afsnit har faglig trivsel en betydning for elevernes faglige præstationer og deres fastholdelse i uddannelse (se fx Holzer m.fl. 2022; Salmela-Aro & Upadaya 2014; Sun & Liu 2023). Ved at arbejde med faglig trivsel som en del af undervisningskonteksten vil man altså ikke alene kunne støtte elevernes læringserfaringer, man vil også potentielt kunne fremme deres faglige resultater, reducere risikoen for fravær og frafald fra skole og uddannelse (Sun & Liu 2023) og øge sandsynligheden for, at eleverne videreuddanner sig (Salmela-Aro & Upadaya 2014). Faglig trivsel er altså en afgørende faktor ikke alene for faglige præstationer, men også for livslangt engagement i læringsaktiviteter (Salmela-Aro & Upadaya 2014).
Engagement og klasserumsmiljø
Elever med høj faglig trivsel vil – nok ikke overraskende – udvise større engagement i deres uddannelse og undervisning. For eksempel viser et studie, at elever i høj faglig trivsel i højere grad end elever i lav faglig trivsel tilvælger skolen og er drevet af et ønske om at nærme sig fremfor at undgå skole og skolearbejde. Et højt niveau af engagement har ikke kun betydning for den elev, der oplever
engagementet, men for hele klassen. En elevs engagementet kan nemlig have en smittende effekt på andre elever og på den måde påvirke klasserumsmiljøet og læringskulturen i positiv retning. Således peger studier også på, at den faglige trivsel – via engagementet – påvirker læringskulturen i specifikke klasser og på hele skolen, fordi det skaber normer for, hvor meget energi man skal lægge i skoleopgaver (Shirmohammadi m.fl. 2021).
Dannelse og livskvalitet
Foruden de allerede nævnte begrundelser for at fokusere på faglig trivsel er det i en dansk sammenhæng svært at komme uden om begrebet dannelse. Vi vender tilbage til dette tema i kapitel 4. For nu vil vi blot begrunde sammenhængen mellem dannelse og faglig trivsel med henvisning til Klafkis (2014[1985]) dannelsesteori, som har haft stor betydning i det danske uddannelsessystem. Klafki siger om dannelse:
Fornuftighed, selvbestemmelsesevne, tanke- og handlefrihed opnår subjektet kun gennem en tilegnelsesproces og et opgør med et indhold, der i første omgang ikke stammer fra subjektet selv, men derimod fra en objektivering af hidtidig menneskelig kulturaktivitet i ordenes bredeste forstand. (2014[1985]: 34)
Dannelse opnås ved tilegnelse af og kritisk dialog med fagligt indhold, og netop derfor må faglig trivsel – dvs. følelser og oplevelser knyttet til fagligt arbejde, indvielsen i fag og egen faglige udvikling – være et afgørende fundament for dannelse.
Når vi er ved de mere langsigtede perspektiver knyttet til faglig trivsel, skal det afslutningsvist fremhæves, at studier også finder en sammenhæng mellem faglig trivsel og generel livskvalitet på længere sigt (Higuita-Gutiérrez & Cardona-Arias 2016), hvor den generelle livskvalitet differentieres i forhold til aspekter som fysisk velbefindende, psykologisk trivsel og oplevelsen af autonomi.
Et sprog for faglig trivsel
Der findes så godt som ingen dansk litteratur om faglig trivsel. En søgning i den nationale biblioteksdatabase (bibliotek.dk) efter litteratur om faglig trivsel gav ét resultat i form af en formidlende artikel i tidsskriftet Liv i skolen (Mølgaard 2024). Til sammenligning gav en søgning i den internationale uddannelsesforskningsdatabase eric.com 1.259 resultater for ’social wellbeing’, 1.175 resultater for ’mental wellbeing’ og 359 resultater for ’academic wellbeing’.
Den manglende danske litteratur om faglig trivsel gør det klart, at der er brug for en bog, der tilbyder et sprog for og en viden om faglig trivsel. Det er ikke uden betydning, at det primært er mental og social trivsel, der har fået opmærksomhed forskningsmæssigt og i samfundet generelt, da det sprog for trivsel, vi tilbydes, strukturerer vores opfattelser, forståelser og handlinger heraf. Dette er en central pointe i bogen Hverdagens metaforer (Lakoff & Johnsen 2005; oprindeligt udgivet i 1980 med titlen Metaphors We Live By), som er en klassiker inden for sprogvidenskaben. Herudover er sproget med til at forme normer, dvs. forventninger, retningslinjer eller standarder for, hvad det er vigtigt eller passende at lade sig optage af, som det beskrives af bl.a. Émile Durkheim, en af sociologiens grundlæggere. Ifølge Durkheim udgør bestemte måder at handle, tænke og føle på en tvangsmekanisme. I den forstand vil det sprog, vi bruger om trivsel, og den måde, vi taler om trivsel på i såvel sociale som faglige sammenhænge, via ’tvangsmekanismen’ påvirke vores egen og andres forståelse af trivsel, vores interaktioner og roller, men også sætte normer for, hvad det vil sige at trives.
Det er positivt, at normerne omkring generel trivsel har flyttet sig i en retning, hvor det ikke nødvendigvis er tabu at tale om negative følelser, ligesom det er positivt, at unge har udviklet forståelser af og fået begreber for deres umiddelbare følelser. Dette sprog gør det nemmere for de unge selv og alle aktører omkring dem at forstå, håndtere og handle på deres trivselsudfordringer. Samtidig er det et problem, at vi ikke har et veludviklet sprog for faglig trivsel. For uden et sprog for faglig trivsel har vi netop ikke begreber til at strukturere vores forståelser af, hvad det vil sige at trives eller mistrives fagligt, og vi kan ikke være med til at forme normer for, at også denne form for trivsel er vigtig eller passende at lade sig optage af. Det, at der ikke er normer for at tale om faglig trivsel og positive følelser knyttet til fagligt arbejde, kan udfordre det gode
læringsmiljø, hvor arbejdslyst, koncentration og fordybelse ses som noget positivt fremfor som noget, der associeres med fx det at være stræber eller præstationsorienteret. Det gør det ligeledes svært at iværksætte indsatser rettet mod netop denne form for trivsel.
Vi har som forældre og samfundsborgere i al almindelighed et ansvar for at understøtte unge i at udvikle et sprog for faglig trivsel. Det kræver, at vi selv gør brug af veludviklede begreber herom. Og som uddannelsesaktører har vi et særligt ansvar: Uddannelse er den samfundsinstitution, som er i berøring med flest individer, og gennem uddannelse kan vi således i høj grad forme opfattelser, forståelser og normer og dermed sætte en retning for samfundsudviklingen.
Bogens opbygning
Bogen er struktureret i tre dele og 13 kapitler. Alle kapitler slutter med refleksionsspørgsmål, som du kan bruge selv eller sammen med kolleger til at udvikle undervisningen og jeres skolepraksis med henblik på at styrke elevernes faglige trivsel.
I del 1 tegner vi det store billede af trivselsbegrebet generelt I kapitel 1 ser vi på forskellige historiske forståelser af trivsel, herunder hedonistiske og eudaimoniske trivselstilgange. I kapitel 2 foreslår vi en pædagogisk tilgang til trivsel, der kombinerer objektive og subjektive kriterier for trivsel, og vi diskuterer, hvordan trivsel afhænger af balancen mellem positive og negative følelser og kan ændre sig over tid.
I del 2 zoomer vi ind på den faglige trivsel. I kapitel 3 diskuterer vi, hvordan forskellige teoretiske perspektiver bidrager til forståelsen af faglig trivsel. I kapitel 4 præsenterer vi en teoretisk forankret definition af faglig trivsel, der bygger på de centrale kriterier for trivsel, som vi har identificeret i de foregående kapitler. I kapitel 5 diskuterer vi faglig trivsel i relation til andre begreber, som vi ofte oplever, at undervisere har svært ved at adskille fra faglig trivsel. Endelig fokuserer kapitel 6 på målinger af faglig trivsel. Her ser vi på, hvordan det står til med den faglige trivsel på de danske ungdomsuddannelser, og hvordan forskellige målemetoder kan forme vores forståelse af unges trivsel og dermed få indflydelse på, hvilke trivselsindsatser der igangsættes.
I del 3 bevæger vi os ud i praksis og kommer med forslag til, hvordan man konkret kan understøtte faglig trivsel på ungdomsuddannelserne. I kapitel 7 foreslår vi konkrete indsatser og opmærksomhedspunkter relateret til organisatorisk understøttelse af faglig trivsel, og i kapitel 8 fokuserer vi på lærernes rolle i forhold til faglig trivsel. I kapitel 9 viser vi, hvordan læringskulturen og elevernes læringsindstilling påvirker deres faglige trivsel, mens vi i kapitel 10 ser på, hvad deres læringspræferencer, forhold til lektier og forventninger til undervisningen har at sige. I kapitel 11 stiller vi skarpt på, hvordan forskellige undervisningsformer og mængden af dem påvirker elevernes faglige trivsel. Endelig præsenterer vi i kapitel 12 en række opmærksomhedspunkter i relation til den faglige trivsel i overgangene til, på og fra ungdomsuddannelserne, før vi i kapitel 13 adresserer det komplekse samspil mellem faglig trivsel på den ene side og social og mental trivsel på den anden. Her understreger vi, at selvom social og mental trivsel ofte anses for at være forudsætninger for faglig trivsel, er faglig trivsel kun i mindre grad relateret til social trivsel på de danske ungdomsuddannelser, og det er derfor vigtigt at anerkende faglig trivsel som en selvstændig dimension.
Vi afslutter bogen med at konkludere på de foregående kapitler og diskussioner. Det gør vi ved at understrege behovet for et fælles sprog for faglig trivsel.
Trivsel og mistrivsel blandt unge har været flittigt debatteret i de senere år, men ofte med fokus på umiddelbare negative følelser af utilfredshed og ubehag. Hvis vi skal støtte unge på ungdomsuddannelserne bedre, er det nødvendigt at nuancere vores syn på trivsel, og der er behov for at supplere de udbredte begreber, så de også favner en faglig dimension. Det er netop afsættet for Faglig trivsel – ungdomsuddannelserne under LUP.
Med bogen tilbyder Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard undervisere og ledere på ungdomsuddannelserne et solidt vidensgrundlag og et sprog for faglig trivsel samt giver bud på, hvordan den kan styrkes. Den giver dermed et stærkt afsæt for at arbejde konkret og målrettet med at understøtte alle elevers trivsel i undervisningen.
Forfatterne gør os klogere på spørgsmål som:
* Hvad er faglig trivsel, og hvorfor er det vigtigt at trives fagligt?
* Hvordan står det til med den faglige trivsel på ungdomsuddannelserne?
* Hvad er forskellen på og sammenhængene mellem social, mental og faglig trivsel?
* Hvilken indflydelse har lærerne på elevernes faglige trivsel?
* Hvordan understøtter man organisatorisk elevernes faglige trivsel?
* Hvordan kan man støtte elevernes faglige trivsel på ungdomsuddannelserne og i overgangen hertil?