Det er helt bevidst at jeg ligesom mange andre forfattere for tiden bruger autofiktionen som litterært virkemiddel. Jo mere autentisk det fremtræder, jo stærkere er virkningen. Jeg kan godt lide at man som læser kommer til at spekulere over hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion. Astrid Saalbach
stå næsten stille fordi det lyriske, det stemnings- og følelsesopbyggende, dominerer kraftigt. Begreberne episk, lyrisk og dramatisk fungerer således også som karakteriserende adjektiver. Hertil kommer begreberne prosa og poesi. Prosa vil sige en fremstilling der er ubunden, dvs. som ikke er bundet af rim eller en fast rytme, men blot er løbende almindelig tekst. I modsætning hertil er poesi den bundne form hvor mønstre som rim og rytme eller sætningsstruktur og billedsprog styrer fremstilingen. Skellet mellem fiktion og ikke-fiktion er vigtigt fordi det også skaber forskellige læsemåder; vi forholder os som læsere forskelligt alt efter om der er tale om fiktion eller ikke-fiktion. Selv om skellet er vigtigt, er det dog langt fra absolut. Nogle ikke-fiktive-genrer ligger tæt på fiktionen, fx erindringer og biografier, på den måde at de kan låne træk fra fiktionen ved fx at fortælle en spændende historie med scener, replikker og personkonflikter, ligesom en roman. Og man kan også spørge om megen lyrik er fiktiv i streng forstand. Mange tekster spiller også på skellet mellem fiktion og ikke-fiktion og gør det til en del af temaet sådan at læseren netop skal komme i tvivl om tekstens relation til virkeligheden og på den måde tvinges til at tænke over hvad sandhed, virkelighed og identitet egentlig er. Man kan fx komme i tvivl om det jeg der fortæller en historie, er fiktivt eller ikke-fiktivt eller måske skiftevis det ene eller det andet eller begge dele på samme tid (i aktuel litteratur tales der om performativ biografisme, autofiktion og fiktionsfri fiktion). Inden for tv og journalistik har der tilsvarende været en lang tradition for faktion hvor faktaberetningen får fiktive elementer indføjet, og nye blandingsgenrer som reality og mockumentary er kommet til. UNDERGENRER I skemaet på side 27 er der indsat eksempler på undergenrer under de tre skønlitterære storgenrer. Det er netop eksempler. Man kan danne undergenrer i næsten uendeligt omfang, ud fra forskellige kriterier. Romangenren kan således opdeles i undergenrer efter stof (emne): Fx dannelsesroman, historisk roman, kærlighedsroman, slægtsroman, rejseroman, kriminalroman. Og hver enkelt undergenre kan så yderligere opdeles, fx kriminalromanen: Politiroman, detektivroman, thriller, psykologisk krimi, retsalsroman m.fl. Der er ingen grænse for sådanne opdelinger. Det vigtige er at man er bevidst om kriterierne for de inddelinger man laver, når man definerer undergenrer.
30
DEN GODE TEKSTANALYSE
1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 30
10/07/14 16.10