Den gode tekstanalyse by Alinea

/////////////////////////////// JAN SØRENSEN

DEN GODE TEKST ANALYSE LINDHARDT OG RINGHOF

JAN SØRENSEN

DEN GODE TEKST ANALYSE LINDHARDT OG RINGHOF

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 1

10/07/14 16.10

Grafisk tilrettelægning: Ulla Korgaard, Designeriet Ombrydning: Anette Ryevad, Ryevad Grafisk Omslag: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Forlagsredaktion: Kathrine Storm & Stefan Dybdal Emkjær Tryk: Livonia Print Sia Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler

1. udgave, 1. oplag 2014 ISBN 9788770665858

www.lru.dk

Anvendte fotos: s. 9: Polfoto/Look/Karl Johaentges s. 23: Scanpix s. 67: Scanpix/Larry Landolfi

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 2

10/07/14 16.10

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD 4 ANALYSEMODEL 7

INTRODUKTION 1. Hvad er tekstanalyse og hvorfor tekstanalyse? 10 2. Hvordan bliver jeg god til tekstanalyse? 15

OVERBLIK 3. 4. 5. 6.

Genrer 24 Sproglig analyse 32 Indholdsanalyse 54 Tekst og kontekst – tekstlæsningsmetoder

INDBLIK 7. Lyrik 68 8. Komposition og handling i episke tekster 78 9. Fortæller og synsvinkel i episke tekster 85 10. Fremstillingsformer i episke tekster 101 11. Personer i episke tekster 108 12. Tid og sted i episke tekster 113 13. Drama 119 14. Sagprosa 128 LITTERATURLISTE 144 REGISTER 145

INDHOLDSFORTEGNELSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 3

10/07/14 16.10

FORORD Dette er en bog om tekstanalyse. Den er ment som en grundbog, dvs. dens ambition er at dække alle væsentlige områder når det gælder analyse af tekster, både fiktive og ikke-fiktive. Det gælder om at give eleverne relevante redskaber så de gennem praksis opnår netop de analytiske færdigheder der er nyttige og effektive i forhold til en given tekst. Og så må eleverne også gerne vide hvad det er de gør, når de analyserer. Bogen er skrevet til danskfaget, men tekstlæsning er naturligvis ikke knyttet til faget dansk alene. Tekstanalyse står centralt i den hermeneutiske praksis der kendetegner humaniora generelt (fx både i et sprogfag som engelsk og i kulturfag som historie og religion), og at være en god tekstlæser er derfor en helt grundlæggende praktisk kompetence i de humanistiske fag: Man møder en tekst og gør noget ved den, bruger den, og det gælder om at bruge den kompetent og bevidst i forhold til hvad man vil med den. Dansk har i denne sammenhæng en særstatus sammenlignet med de andre humanistiske fag. Det er i dette fag man kan komme længst med analysen, og selve det analytiske arbejde er indskrevet i faget som en afgørende aktivitet. Bogen er skrevet som en sammenhængende fremstilling i en traditionel forklarende og eksemplificerende form, og den er struktureret i mange kapitler og nummererede afsnit sådan at den både kan fungere som genstand for gennemgang, håndbog og opslagsbog. Hvert kapitel er struktureret i tre dele: en kort intro, en grundig fremstilling og eksemplificering samt nogle afsluttende kontante råd til prioritering og fokus inden for hovedafsnittets emne. Bogen vil således også gerne være direkte anvendelsesorienteret, med råd til eleven om praktisk kompetence og god praksis. Eksemplerne er primært hentet fra aktuel litteratur og fra fagets officielle og uofficielle kanon. Intentionen er ikke nødvendigvis at sige så forfærdelig meget “nyt”, men nok at fremstille nogle emner på en lidt anden måde end sædvanligt hvor det tjener et formål. Valg af terminologi og begreber er blevet overvejet kritisk. Fx promoveres med hensyn til rytme begrebet taktled på bekostning af de traditionelle versefødder fordi det giver en enklere og nemmere analyse – uden at læseren dog af den grund skal forholdes viden om versefødder og versemål. Sproglige indfaldsvinkler er søgt integreret i den litterære analyse: Fx er grammatikkens skelnen mellem emne og kommentar indarbejdet i kapitlet om fortæller og synsvinkel, og sproghandlingsteori har fundet vej til drama- og romananalyse.

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 4

10/07/14 16.10

Praktiske overvejelser har også spillet en rolle når begrebsinventaret har skullet fastlægges. Det kunne fx være rart at komme væk fra den uheldige og principielt problematiske antropomorficering der præger feltet fortæller og synsvinkel, og her kunne Genettes begreb om fokalisering være brugt til at lægge et nyt stringent begrebsnet ned over området i forhold til traditionen; men der er konkluderet negativt: Springet vil være for stort i forhold til det der har vundet hævd. I stedet er indsigterne søgt indarbejdet via traditionelle begreber. Der er i Danmark en fornem tradition for pædagogisk litterær tekstanalyse. Faghistorisk ligger også denne fremstilling i forlængelse af det skelsættende arbejde der blev gjort helt tilbage i 1960’erne, med indsatser af bl.a. Steffen Hejlskov Larsen, Finn Stein Larsen og Finn Brandt-Pedersen, med sidstnævntes 47 år gamle Tekstlæsning som det pædagogiske samlingspunkt. Dens opfattelse af teksten som bestående af interdependente “lag” – i forlængelse af angelsaksisk nykritik – har vist sig praktisk nyttig og skinner også igennem her. Hertil kommer indsigter og redskaber fra den strukturalistiske tekstanalyse sådan som den bl.a. blev formidlet og videreudviklet i Danmark i 1960’erne og 1970’erne. Pointen er naturligvis ikke at der ikke er sket noget siden! Man kan nævne poststrukturalistiske og dekonstruktive undermineringer, den kognitive vending, den retoriske skærpelse af den pragmatiske analyse og videreudvikling mod diskursanalyse. Og nyere psykoanalyse og kønsteori har konstant stillet spørgsmål om subjektets og tekstens indretning. Denne markante teoretisering har klart styrket tekstvidenskaben, men for praktisk tekstanalyse på gymnasialt niveau har de traditionelle udgangspunkter vist sig holdbare, netop som udgangspunkter der har kunnet suppleres, et skelet der har kunnet bygges videre på. Bogen falder i tre hoveddele: INTRODUKTION: Indføring i tekstanalyse og gode råd til praksis (kap. 1 og 2) OVERBLIK: Generelle kapitler om genre, sproglig analyse, indholdsanalyse

og tekstlæsningsmetoder (kap. 3-6) INDBLIK: Uddybende kapitler om lyrik, epik, drama og sagprosa (kap. 7-14)

Jeg vil gerne sige tak til mine redaktører på Lindhardt og Ringhof Uddannelse, Kathrine Storm og Stefan Emkjær, for inspirerende og konstruktivt samarbejde hele vejen igennem. Og jeg vil også gerne takke min FORORD

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 5

10/07/14 16.10

kollega, lektor Winnie Færk, for skarpe kommentarer til kapitel 9. Personligt ligger bogen i forlængelse af mine bøger om stilistisk analyse og metoder i dansk. Og for at fortsætte i det helt personlige: Tekstanalyse udvikles sammen med gode tekstanalytikere. Jeg vil gerne opfatte denne bog som en forsinket hilsen til tre fremragende tekstlæsere som jeg har mødt på min vej og lært meget af: Keld Zeruneith, Anders Østergaard og Harly Sonne (†). Jan Sørensen Hørsholm, juni 2014

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 6

10/07/14 16.10

ANALYSEMODEL En analysemodel er bare en opstilling af en række fokuspunkter for analysen. Den udgør nogle stikord til analyse; men du skal tænke selv og prioritere: Nogle spørgsmål vil være vigtige ved nogle tekster, andre spørgsmål vil være vigtige ved andre tekster. Og hvad der er vigtigt, må du selv afgøre. Udgangspunktet er altid: Hvad er sat i forgrunden? Hvad får jeg øje på? Og hvad vil jeg med analysen? Den følgende model samler fokuspunkterne fra bogens enkelte kapitler.

Indledende – Hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvorfor) – så bliver situation og emne etableret – Hvem taler? - så indkredser man fortæller og synsvinkel – Er der en særlig stemning, en særlig tone? – så får man en fornemmelse af tekstens karakter. – Er der nogen åbenlyse mønstre (gentagelser og modsætninger)? – så nærmer man sig temaer og udsagn.

Uddybende - generelt

Uddybende – mht. genrer

Alle tekster skal analyseres mht. deres udtryk og deres indhold. Det vil sige at sproglig analyse og indholdsanalyse er relevant for alle tekster.

De enkelte genrers tekster skal ud over sprog og indhold undersøges med særligt henblik på de træk der karakteriserer dem, og hvilken betydning de har i helheden.

Sprog – Overordnet: Stilniveau - formel eller uformel sprogbrug? Umarkeret normalsprog? Normal eller usædvanlig sprogbrug i forhold til genre? – Ordvalg: Brug af ordklasser, særlige betydningsområder eller afvigelser fra standardsprog (herunder gruppesprog og kreativitet). – Sætningsopbygning: Enkel eller kompliceret syntaks? – Brug af retorisk-stilistiske virkemidler: Sproglige billeder som metafor, sammenligning og symbol og sproglige figurer som gentagelse og modsætning. I hvor høj grad og hvilken slags?

Indhold Fiktive tekster: Emne og tema, dvs. hvad handler teksten om, hvilket udsagn har teksten om sit emne? – Kan vi beskrive tekstens temaer som bestående af modsætninger? – Hvordan kan titel, fortællerkommentarer, nøgleord og slutning hjælpe os til at bestemme tekstens udsagn? Sagprosa: Hvordan er tekstens argumentation? Hvilke vigtige belæg er der for tekstens påstande? Hvilke argumenttyper og appelformer dominerer?

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 7

Lyrik

Drama

– Grafisk udtryk: Traditionelt og regelmæssigt i strofeform eller ikke-traditionelt, i prosalyrisk form? – Lyd: I hvilket omfang og hvordan arbejder digtet med lyd, dvs. rim og rytme? – Stemme: Er det et samlende lyrisk jeg der udtrykker sig, eller snarere flere stemmer i løbet af digtet? – Lyrisk sprog: Er digtet præget af billedsprog og i så fald hvordan og af hvilken slags?

– Genre: Type drama - komedie, tragedie, blandingsformer – Grundelementer: Dialog, monolog, sceneanvisninger – Handlingsopbygning: Konfliktens indhold, udvikling og afvikling, afgørende højdepunkter og vendepunkter – Samtaleanalyse: Relationerne mellem personerne sådan som det fremgår af dialogen. Analyse af dialog som sproghandlinger.

Epik

Sagprosa

– Komposition: Indledning og afslutning, kronologi/ikkekronologi, afgørende punkter i forløbet, spændingskurve, handlingen set ud fra hovedpersonens projekt, – Fortæller og synsvinkel: 1. persons- eller 3. personsfortæller. Hvad kan fortælleren, med hvilken viden og med hvilke syn? Medsyn eller og bagud-syn; ydre syn eller indre syn; alvidende fortæller eller personbunden, eksplicit eller implicit / behavioristisk fortæller. Er jeg-fortælleren pålidelig? – Fremstillingsformer: Fortælletempo – fortalt tid og fortælletid, beretning, referat og beskrivelse, refleksion. Direkte tale, indirekte tale, dækning, indre monolog og bevidsthedsstrøm. – Personer: Hovedpersoner og bipersoner, rund og flad karakter, type, personkarakteristik, navne og navnesymbolik, personer som formidlere af tema – Sted og tid: Hvor og hvornår foregår handlingen? - Miljø, person og miljø, historisk periode, person og periode.

– Genre: Hvilken præcis teksttype, med hvilken funktion? – Kommunikationssammenhæng: Hvordan er kommunikationsforholdene, sådan som de fremgår af kommunikationsmodellen? – Elementer i kommunikationen: Afsender, modtager, kanal /medium, støj, feedback, symmetri/asymmetri, massekommunikation – Argumentation: Hvad er det præcise indhold af det som afsenderen gerne vil overbevise modtageren om? Hvordan søger afsenderen at overbevise modtageren? Argumenttyper og appelformer. Diskurs og framing.

ANALYSEMODEL

10/07/14 16.10

Tekstanalyse vil sige omhyggelig tekstlæsning. Det er en praktisk færdighed man lærer ved øvelse – jo mere man læser, jo bedre bliver man. Man skal læse på en bestemt måde ved at stille spørgsmål og bruge faglige begreber, og man skal vide hvad man gør. Så udfører man god tekstanalyse. Ud af analysen kommer fortolkningen. Fortolkning er ikke noget avanceret og mystisk, men blot den helhedsforståelse der stille og roligt vokser frem af den grundige analyse.

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 8

10/07/14 16.10

INTRODUKTION

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 9

10/07/14 16.10

1. HVAD ER TEKSTANALYSE OG HVORFOR TEKSTANALYSE? Tekstanalyse er bare omhyggelig tekstlæsning, gerne udført bevidst og metodisk. Det gælder om grundigt at undersøge hvordan tekster er indrettet, og hvad de har at sige. Det er en vigtig evne ikke alene når man læser litteratur, men også i fag som historie og religion når man fx skal finde tekstens centrale indhold og dens særlige karakter. Ordet analyse kommer af det græske analysis der betyder “opløsning”. I dansk bruger vi bl.a. ordet når vi arbejder med grammatik: Vi laver sætningsanalyse, dvs. opløser sætningen i dens bestanddele (subjekt, verballed, objekt osv.). Så kan vi se hvad sætningen består af, og hvordan disse elementer virker sammen til at danne en helhed, en sætning. Det er lidt på samme måde med den enhed vi kalder en tekst. Tekster er ikke på samme måde som sætninger styret af regler, men også tekster er bygget op af dele der kan studeres i detaljer. Når man analyserer, fokuserer man på et enkelt element ad gangen, også fordi man ikke kan tale om det hele på én gang; men pointen er at forbinde de enkelte dele til en samlet analyse. Analysen skal skabe forbindelse mellem delene og vise det enkelte elements funktion i helheden og på den måde komme frem til en helhedsforståelse af tekstens udtryk og indhold – en fortolkning.

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 10

10/07/14 16.10

I N T RO D UKT ION

1.1 Referat, beskrivelse, karakteristik, vurdering – og relevans Når vi arbejder analytisk med tekster, gør vi brug af referat, beskrivelse, karakteristik og vurdering. Det er begreber der ligger tæt på hinanden, men de er ikke identiske. REFERAT Referatet er den korte gengivelse af et begivenhedsforløb eller af noget sagt eller skrevet. Det er en genfortælling i kort, koncentreret form, og den skal være saglig og loyal mod det der refereres. Vi bruger fx referat når vi skal introducere handlingen i en novelle (handlingsreferat). Hvis referatet er meget kort og sammentrængt, taler man om et resumé, fx et resumé af handlingen i en roman eller en film. Derimod er det man kalder en parafrase, en mere omskrivende og fortolkende gengivelse af et stykke tekst. BESKRIVELSE Når man beskriver, redegør man for hvordan noget eller nogen er eller ser ud, eller hvordan noget forholder sig. Det kan være et rum, et landskab, et miljø, en person, en situation, eller det kan være noget mere teknisk litterært som når man giver en beskrivelse af sprogbrug eller synsvinkel. Man gør rede for de elementer der udgør helheden, fx de indre og ydre træk der bestemmer en person, og der sættes måske adjektiver på for at gøre beskrivelsen håndgribelig. KARAKTERISTIK En karakteristik ligger i direkte forlængelse af en beskrivelse. Når man karakteriserer, finder man det kendetegnende, det særlige ved et eller andet; man fremhæver de væsentligste træk. Hvor der ved en beskrivelse kan være noget registrerende og opregnende, kommer der ved karakteristikken en større grad af udvælgelse. Der er på den måde tale om skøn og vurdering, netop fordi man skal finde det særlige og vigtige. VURDERING En vurdering indebærer bedømmelse. Det kan være af hvor vigtigt noget er (væsentligt eller uvæsentligt), eller det kan være en stillingtagen til kvaliteten af noget (godt eller dårligt). Den vurderingsevne der er nødvendig i tekstanalysen, drejer sig om det første: En evne til at se hvad der i helheden er væsentligt og mindre væsentligt.

HVAD ER TEKSTANALYSE OG HVORFOR TEKSTANALYSE?

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 11

10/07/14 16.10

Den anden type af vurdering er også vigtig, men den har at gøre med den personlige bedømmelse af teksten (kvalitet) og ikke med den mere faglige analyse. Disse fire aktiviteter – referat, beskrivelse, karakteristik og vurdering – er alle dele i en analyse, og de er alle fire vigtige. Et handlingsreferat af en novelle eller roman kan fx være meget nyttigt når man skal i gang med analysen, men det er også klart at en analyse ikke kan stoppe ved et referat. Der skal graves dybere, og det sker ved beskrivelse og karakteristik, og dette leder så frem til fortolkningen af teksten. FAGSPROG OG RELEVANS Hvad bruger man så til sin beskrivelse og karakteristik? Man bruger begreber, en særlig terminologi. Tekstanalysen stiller en lang række faglige begreber til rådighed når vi skal tale kvalificeret om tekster. De danner til sammen et fagligt ordforråd, en terminologi eller et metasprog (et særligt sprog om sprog). Der er flere hundrede begreber, og de danner et sammenhængende netværk – men de skal ikke alle bruges hele tiden. Begreberne, de faglige udtryk, er muligheder, men hvilke der er nyttige i en given sammenhæng, må læseren selv afgøre, alt efter hvad der fokuseres på, og hvad man synes er vigtigt. Det drejer sig med andre ord om relevans, nemlig at bruge netop de faglige vinkler og de faglige begreber der kan sige noget vigtigt om den tekst man har med at gøre. Det nytter fx ikke at kigge på fortælleren i et drama, for der er ikke nogen. Dette er et eksempel på at genren kan sætte rammen for hvad der er relevant at undersøge.

1.2 Analyse og oplevelse, distance og engagement Hvorfor al denne analyse, kunne man spørge. Hvorfor ikke bare opleve og nyde? Tekster er jo ikke skrevet for at blive pillet fra hinanden i en gymnasieklasse, men for at give oplevelser, erkendelse og oplysning. Svaret er at der ikke nødvendigvis er nogen modsætning mellem lystlæsning og analytisk arbejde. Nydelsen af og engagementet i teksten skulle gerne være udgangspunktet, men når litteratur bliver et fælles anliggende, fx i en gymnasieklasse, er det godt at have et fælles sprog man kan bruge når man skal tale om teksten. En fælles basis af begreber gør samtalen kvalificeret – og man skal også kunne formidle sin analyse og forståelse til andre. Ideen er ikke at det hele skal være en teknisk øvelse. Hensigten er at undersøge hvordan tekster er indrettet, og hvad de har at sige, og hvis de tekster vi læser, er af høj kvalitet, skal vores læsning af dem 12

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 12

10/07/14 16.10

I N T RO D UKT ION

også være det. Og en sådan læsning bruger fagudtryk og er bevidst om sine egne muligheder og begrænsninger. Og er teksten god – rig på muligheder – så kan den også holde til nok så megen analyse og fortolkning.

1.3 Fortolkning, tekstens udsagn Resultatet af den samlede analyse af teksten, helhedsforståelsen, leder frem til fortolkningen. Begrebet fortolkning har at gøre med den mening teksten samlet producerer for læseren. Fortolkningen kan evt. samles i en formulering af tekstens udsagn, dvs. det vi mener teksten siger til os gennem det billede af verden og det syn på tilværelsen som teksten rummer. Det kan måske nogle gange være så enkelt at teksten har et meget direkte budskab som den gerne vil kommunikere (typisk i sagprosa). Som antydet ovenfor er en fortolkning noget en læser producerer. Det vil også sige at fortolkning ikke er nogen entydig sag. Mens vi i analysen hurtigt kan blive enige om at der fx er tale om en 3. personsfortæller med indre syn på kun to personer, er det vanskeligere at blive enige om tolkningen af en hel tekst. Og sådan skal det også være.

Books are like a picnic to which the author brings the words and the reader the meaning. Northrop Frye

1.4 Fortolkningens betingelser og fortolkningens grænser Når forskellige mennesker analyserer og fortolker, gør de det ikke ens. Vi møder op med forskellig viden og forkundskab, forskellige interesser og grader af engagement – vores egen agenda, så at sige. Fagligt taler man om forforståelse og forståelseshorisont: Vi kommer aldrig til en tekst uden en eller anden slags forforståelse. Man møder altid op med en eller anden form for viden, forestilling eller forventning til det man skal fortolke. På den måde befinder hver af os sig altid inden for en bestemt forståelseshorisont, og den er både individuelt og kulturelt bestemt. På den baggrund forstår vi verden, og det er også denne horisont der er udgangspunkt for vores forståelse af en bestemt tekst. Betyder det så at der er frit slag med hensyn til at fortolke og finde mening? Er der ikke grænser for fortolkning, er der ikke grænser for hvilken mening vi kan finde i tekster? Principielt er svaret nej: Der er ingen grænser. Det er læseren der har magten til at konstruere mening, og der er ingen matematisk test der kan diskvalificere en bestemt tolkning og erklære den ugyldig. På den anden side er der gode og dårlige tolkninger. Vi har som regel ikke svært ved at blive enige om at nogle tolkninger er rimelige eller gode, og andre er langt ude. En god tolkning skal helst være bestemt af et helhedssyn HVAD ER TEKSTANALYSE OG HVORFOR TEKSTANALYSE?

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 13

10/07/14 16.10

på teksten, være fri for modsigelser og omfatte så mange aspekter af teksten som muligt. Og så er der et dokumentationskrav. Man kan ikke bevise at ens tolkning er rigtig, men man skal forsøge at påvise det og overbevise andre om det, og hvis man skal overbevise andre om en tolkning, må man argumentere. I argumentationen må man prøve at dokumentere ved at komme med analytiske iagttagelser og eksempler der støtter tolkningen: Man må vise hvor i teksten man har fundet belæg for sine pointer. Det gælder om at få det absolut mest mulige ud af tekster, individuelt og sammen med andre.

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 14

10/07/14 16.10

I N T RO D UKT ION

2. HVORDAN BLIVER JEG GOD TIL TEKSTANALYSE? Du bliver god til tekstanalyse ved at øve dig og ved at tale med andre. Jo flere tekster man har læst, jo bedre grundlag har man for at analysere. Jo flere analyser man har udført, jo bedre bliver analyserne. Det gælder om at læse omhyggeligt og være aktiv over for teksten: stille spørgsmål til den, tænke over hvad man når frem til, vide hvad man gør, beherske de faglige begreber og kunne formulere sig – så praktiserer man god tekstanalyse. Alt dette kan du allerede – i et vist omfang, for når man går i gymnasiet, er man allerede ret god til tekstanalyse. Der er stadig masser af udfordringer, og du kan blive bedre, men du starter ikke på bar bund. Dette kapitel giver nogle ideer til praktisk analyse, og det opstiller nogle gode råd og nogle krav.

2.1 Du skal vide hvad du analyserer Vær klar over hvad du læser. Hvem har ikke oplevet at man ikke rigtig ved hvad det er for en tekst man analyserer? Hvornår var det nu lige teksten var skrevet, og er det nu en hel tekst eller kun et uddrag af en større tekst vi læser? Du skal kende tekstens fakta: forfatter, titel, udgivelsesår og udgave. Udgivelsesåret er vigtigt så man ikke havner i den helt forkerte periode, og med hensyn til forfatteren er det nyttigt at vide om det er hans første værk som 18-årig eller måske hans sidste som 85-årig. Nogle forfattere laver også om på deres tekster som tiden går, så det er også vigtigt at være klar over om man læser teksten efter den første udgave eller en ny version lavet 30 år senere hvor verden ser anderledes ud. Og er teksten bearbejdet, dvs. ændret sprogligt så fx en gammel tekst bliver forståelig for læsere i 2014, og det dermed ikke er originalversionen vi sidder med? Når man læser i gymnasiet, står teksten måske i en antologi (en tekstsamling) hvor tekstens fakta er samlet i noter bag i bogen. Det kan

HVORDAN BLIVER JEG GOD TIL TEKSTANALYSE?

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 15

10/07/14 16.10

opfattes som kedelige oplysninger, men de er væsentlige, og man skal lige tage sig tid til at tjekke dem så man ikke går fejl af teksten.

2.2 Du skal kende tekstens ord Du skal vide hvad tekstens ord betyder. Hvis du ikke kender ordenes betydning, må du spørge nogen eller slå ordene op. Og nej, du skal ikke nødvendigvis tjekke alle de ord du ikke kender i en ordbog hvis du læser en 500 siders roman, men du skal kende betydningerne af alle de ord der er vigtige. På dansk foreligger der to fremragende ordbøger frit tilgængelige på nettet, Den Danske Ordbog (DDO) og Ordbog over det Danske Sprog (ODS): www.ordnet.dk. DDO dækker hele det moderne danske ordforråd og giver forklaringer på næsten 100.000 ord – og så er den uhyre nem at bruge. DDO er også tilgængelig som gratis app til både iPhone og Android så du altid kan have den på dig. ODS er den store danske ordbog og dækker stort set samtlige ord i dansk mellem 1700 og 1950 (225.000 ord). Den er lidt sværere at bruge, men rummer et væld af oplysninger. I en antologi kan der også være ordforklaringer, enten på hver side eller samlet bag i bogen.

2.3 Du skal være bevidst om genren Du må ikke tage fejl af genren. Tekster er forskellige og samler sig i bestemte teksttyper, genrer, og genren lægger altid en ramme om vores forståelse. Den politiske tale, det personlige digt, det filosofiske essay, den minimalistiske novelle er forskellige typer af tekster og skal analyseres derefter. Vi skal være bevidste om teksters særpræg. Skellet mellem fiktion og ikke-fiktion er helt afgørende. Her skal man være helt klar på tekstens karakter. Hvis man er i tvivl – og det kan man godt komme – må man undersøge hvorfor.

2.4 Stol på dit første indtryk, men læs gerne to gange Arbejd altid ud fra dit første indtryk af teksten. Stol på det, og vær ikke bange for at sige noget forkert når du diskuterer din opfattelse med andre. Du har læst masser at tekster allerede, så du vil næppe sige noget der er helt ude i skoven. Og fortolkning er en åben sag.

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 16

10/07/14 16.10

I N T RO D UKT ION

Andre vil måske mene noget andet end du gør, så vær klar til at argumentere for din opfattelse. Og vær ikke bange for at overfortolke – et sådant begreb findes ikke. Hvis du synes noget er symbolsk, så sig det – men igen: Vær klar til at argumentere for din analyse og tolkning. Brug fællesskaberne i klassen og på sociale medier, men vær også klar til individuelt arbejde; det er det vigtigste. Læs gerne teksten mindst to gange. Første gang for at danne dig et indtryk, anden gang med de fokuspunkter som den første læsning afsatte. Notér ned mens du læser. Streg under, lav kommentarer. Hvad har du lagt mærke til? Du skal bruge de detaljer du har fået øje på. Detaljer er interessante: Du har bemærket dem, og derfor må de være vigtige – notér dem ned, få det absolut maksimale ud af dem. Brug din undren. Når man undrer sig, er der en grund til det. Hvis du undrer dig over noget indholdsmæssigt, er teksten måske selvmodsigende eller ment ironisk? Og læs altid første linje og første afsnit ekstra grundigt. Der er så meget at hente ved at studere indledningen.

2.5 Stil spørgsmål til teksten eller skriv God tekstanalyse kræver typisk at man stiller spørgsmål til teksten, dvs. at man fokuserer sin analyse. Det sker ikke bare én gang, men flere gange i processen. Nogle indgangsspørgsmål der kan åbne teksten, kan fx være: Hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvorfor) – så bliver situation og emne etableret Hvem taler? – så indkredser man fortæller og synsvinkel Er der en særlig stemning, en særlig tone? – så får man en fornemmelse af tekstens karakter Er der nogen åbenlyse modsætninger? – så nærmer man sig temaer og udsagn Spørgsmålene ovenfor er igangsættende spørgsmål til at åbne teksten. Brug dem der virker for dig. En anden måde at komme i gang på er at bruge hurtigskrivning. Den kan være fokuseret på enkelte elementer i teksten, eller den kan også være generelt om dit indtryk af tekstens karakter og mening. Ideen er at man skriver spontant og ukritisk uden ophold om den tekst man har læst, og dermed skabes der et grundlag til at arbejde videre på. Man bliver tvunget til

HVORDAN BLIVER JEG GOD TIL TEKSTANALYSE?

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 17

10/07/14 16.10

at formulere sig, og det der kommer op på skærmen, er det der trænger sig på. Næste skridt er så at overveje hvilke dele af hurtigskrivningen man videre kan bruge i sin analyse.

METODEN 5 SPØRGSMÅL 1. Læs teksten 2. Find de fem ting, som du synes er vigtigst at få svar på, så du synes, du rigtig har forstået teksten 3. Formuler dem som spørgsmål 4. Diskuter de forskellige foreslåede spørgsmål med klassen […] Specielt hvilke begrundelser der er for, at det er de vigtigste spørgsmål 5. Svar på spørgsmålene. Diskuter svarene Bo Steffensen

2.6 Brug modeller – men vær bevidst om din egen læsning Man kan spørge tekster om alt muligt. Og man kan samle spørgsmålene i en “analysemodel”. En sådan er der også i denne bog (s. 7) En analysemodel er bare en opstilling af en række fokuspunkter for analysen, og de kan være få eller mange. Hele registret i denne bog kunne sættes op i modelform, og så ville modellen rumme flere hundrede spørgsmål. Modeller er imidlertid ikke maskiner hvor man putter teksten ind i den ene ende, og hvor en færdig analyse og fortolkning kommer ud i den anden. Det er bare nogle stikord til analyse. De peger på nogle områder man kan undersøge, dvs. formulerer nogle spørgsmål som det kan være nyttigt at stille; men du skal tænke selv, modellen gør det ikke for dig. Og du skal prioritere: Nogle spørgsmål vil være vigtige ved nogle tekster, men helt irrelevante i forbindelse med andre. Og hvad der er vigtigt, må du selv afgøre. Hvis en model er en maskine, så er det en maskine til at tænke med. Udgangspunktet er altid: Hvad trænger sig på? Hvad er sat i forgrunden? Hvad får jeg øje på? Og hvad vil jeg med analysen? Og: Du skal kunne se ligheder og paralleller og modstillinger og skift Du skal kunne forestille dig det modsatte – skift et ord ud, og se hvad der sker Du skal kunne se hvad der er meget af, og hvad der er lidt af. Så tæl bare en gang imellem: Det giver en ide om tekstens præg 18

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 18

10/07/14 16.10

I N T RO D UKT ION

2.7 Læs op Nej, du skal ikke læse en hel roman op, men fx nogle særlig vigtige afsnit, og ved et digt er oplæsning af hele teksten altid helt uundværlig, ligesom en dramatekst også først realiseres når den høres. Oplæsning giver en fysisk og kropslig tilgang til teksten som er meget vigtig. Trykte tekster kan altid realiseres som lyd, og oplæsning giver fornemmelse for bevægelsen i teksten, rytme, pauser, sætningsstruktur, ja, hele skrivemåden – og du vil i din oplæsning næsten automatisk få fokus både på vigtige ord og på ord og passager som du synes er vanskelige. Og du kan læse op med forskellige stemmer for at afprøve en tolkning. Læs op sammen med andre, men du kan også sagtens gøre det for dig selv. Lav video – hvis dét virker. Gør andre ting med teksten, opfør den, lav en skulptur af den – hvis det virker.

2.8 Brug digitale hjælpemidler Hvis du har teksten i digital form på din computer, kan du bruge almindelige søgefunktioner til at undersøge teksten. Du kan søge på bestemte ord og ordkombinationer for at se i hvilke sammenhænge de dukker op, og hvad de bruges til, eller man kan fx se om tekstens titel findes i selve teksten og i så fald i hvilken sammenhæng. Man kan undersøge hyppighed, dvs. om teksten har nogle særlig markante yndlingsord som anvendes meget ofte – eller det modsatte: Om et ord kun dukker op én gang og dermed er unikt i teksten.

2.9 Brug det andre har sagt om teksten Det er ikke forbudt at se på hvad andre har sagt om den tekst du analyserer. Målet er at du skal blive en sikker og selvstændig tekstlæser, men du må naturligvis gerne bruge kilder til at blive klogere. Det vigtige er at bruge kilderne på den rigtige måde, dvs. kritisk og selvstændigt. Du skal vurdere kildens kvalitet – så hellere bruge en fremstilling af en professionel litteraturforsker end tage en tilfældig opgave på Studienet. Du skal bruge kilden selvstændigt, dvs. ikke blot kopiere dens pointer, men bruge den bevidst i din sammenhæng. Nettet er en hurtig og uendelig ressource, men det skal bruges med omtanke. Og så må man – selvfølgelig – ikke udgive andres udsagn for sine egne. I den skriftlige tekstanalyse skal man oplyse om sine kilder; man må ikke plagiere.

Tekster svarer på det man spørger dem om – og intet andet Leif Becker Jensen

HVORDAN BLIVER JEG GOD TIL TEKSTANALYSE?

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 19

10/07/14 16.10

2.10 Afslutning Som sagt, det gælder om at få absolut mest muligt ud af tekster, individuelt og sammen med andre. Det gælder om både at stryge teksten med hårene og mod hårene, dvs. være åben og kritisk på samme tid, både læse den på dens egne betingelser og stille sig selv i forhold til den så den bliver et personligt anliggende, kommer til at betyde noget for en – og man må gerne blive vred, oprørt og bevæget. Når man læser tekster, skal man beherske nogle faglige begreber og gøre sig forståelig med dem i en argumentation. Man kan ikke tale om alting på én gang, så i analysen fokuserer man på én ting ad gangen. Pointen er at tingene griber ind i hinanden og skaber den helhedsopfattelse af teksten man gerne skulle komme frem til. Så praktiserer man god tekstanalyse. Og tekstanalyse er øvelse: Den sikkerhed og selvstændighed der er målet, kommer jo mere du læser og analyserer.

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 20

10/07/14 16.10

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 21

10/07/14 16.10

I denne hoveddel skal vi introducere genre, sproglig analyse og indholdsanalyse. Det hænger sammen med at alle tekster skal undersøges som tilhørende en genre, og at alle tekster skal analyseres både med hensyn til deres sproglige udtryk og deres indhold. De følgende kapitler giver redskaber til dette arbejde. Pointen er også at form og indhold ikke skal adskilles, men skal ses i deres samspil. Alt indhold har et sprogligt udtryk, og alle sproglige former kommunikerer også indhold. Vi afslutter denne hoveddel med at se på forskellige tekstlæsningsmetoder, forskellige måder at undersøge tekster på.

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 22

10/07/14 16.10

OVERBLIK

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 23

10/07/14 16.10

3. GENRER Tekster er forskellige og kræver forskellig analyse. Vi undersøger et klassisk digt på én måde og en nyhedsartikel på en anden. Fokuspunkterne er forskellige – naturligvis. Som modtagere er det helt afgørende for vores forståelse at vi er klar over hvilken slags tekst der er tale om, hvilken genre vi har med at gøre, og et godt udgangspunkt for tekstanalyse er dermed et solidt kendskab til de forskellige genrer og deres karakteristika. Hovedspørgsmålene er: Hvordan udnytter forfatteren genren? Sker det på traditionel vis, eller brydes læserens forventning med markante afvigelser og eksperimenter og i så fald med hvilken effekt?

Vi skal se på: Hvad er en genre? Fiktion og ikke-fiktion Genresystemet Fiktive genrer – epik, lyrik og drama Undergenrer og genreblandinger Sagprosa

3.1 Hvad er en genre? Genre betyder teksttype, tekstart, dvs. en gruppe af tekster der er fælles om nogle væsentlige karakteristika. For forfatteren eller skribenten fungerer genren som en skrivemodel eller skabelon. Den sætter nogle kendte normer som man kan forholde sig til som udgangspunkt for sit produkt, hvad enten man skriver en festsang, en novelle eller en kronik. Det er ikke sådan at en genre udgør en absolut norm man skal følge. Genrerne er konventioner, dvs. at der er tale om normer der er dannet historisk, og som er almindeligt anerkendte; men genrerne er også åbne, dvs. de er skabeloner der kan fyldes ud med mange slags indhold og udtryk. Og genrekonventionerne kan også helt brydes. En forfatter møder således genrerne som en baggrund, en stor og levende tradition, som man kan følge eller gøre oprør imod. 24

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 24

10/07/14 16.10

O VE R BLIK

Det er dog ikke så ligetil bare at opfinde helt nye genrer, dvs. skabe teksttyper der aldrig er forsøgt før; men nye medier skaber nye genrer. I moderne tid er nye genrer knyttet til de elektroniske mediers udvikling. Man kan nævne radiodrama, tv-serier, reality-programmer, mail-essays, blogs, profiler på sociale medier, sms-romaner, singles og andre lignende nyskabelser, alle knyttet til de elektroniske medier. For læseren afsætter genren en slags forventningshorisont. Læseren ved hvad han kan forvente når der på forsiden står Jamies mad på 30 minutter, nemlig en kogebog med opskrifter og ikke fx en roman. Og når der står DIGTE på forsiden af Yahya Hassans første bog, giver det ligeledes bestemte forventninger hos læseren, i retning af at bogens tekster er sat op i en særlig grafisk form, og at sproget er superbearbejdet. På den måde fungerer genren som en slags “social kontrakt” mellem forfatter og læser.

3.2 Fiktion og ikke-fiktion En grundlæggende skelnen når vi beskæftiger os med genre, går mellem fiktion og ikke-fiktion, eller med andre begreber: mellem skønlitteratur og sagprosa. Fiktion vil sige tekster med opdigtede personer og begivenheder. De skildrer ikke en faktisk virkelighed, men er produkter af en forfatters fantasi. Modsat er ikke-fiktionen forpligtet på sandheden i direkte forstand. Sagprosatekster skal forholde sig direkte til en virkelighed som modtageren anerkender, og den skal give sande udsagn om denne virkelighed. Om en tekst er fiktiv eller ej, bestemmer vores tilgang til den: Hvis første linje i en roman lyder Jeg har faktisk slået et menneske ihjel uden at blive opdaget, vil man næppe overveje at kontakte politiet; men hvis det er første linje i et læserbrev i en avis, forholder det sig anderledes. En fiktionsforfatter der skriver meget realistisk, kan nogle gange være nødt til at understrege at det han skriver, faktisk er fantasiprodukter og ikke en skildring af realiteter: Dette er fiktion. Navne, personer, steder og hændelser er produkter af forfatterens fantasi eller bruges fiktivt og skal ikke opfattes som virkelige. Eventuelle ligheder med faktiske begivenheder, lokaliteter, organisationer eller personer, levende eller døde, er fuldstændig tilfældig1 Så er genren gjort klar for læseren. 1

Jakob Ejersbo: Revolution, 2009

GENRER

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 25

10/07/14 16.10

Fiktion er typisk også kunstneriske tekster, dvs. meget bearbejdede i det sproglige udtryk sådan at de kan skabe oplevelse og æstetisk tilfredsstillelse hos en læser, tilskuer eller seer. En kunstnerisk tekst har ikke et meget direkte formål ud over at udfordre læseren intellektuelt, følelsesmæssigt eller æstetisk, og en kunstnerisk tekst er ikke rettet mod en meget bestemt målgruppe, snarere mod et interesseret publikum der selv opsøger teksten for at nyde den eller lade sig udfordre. Hvis en kunstnerisk tekst kommunikerer flertydigt, ses det som noget positivt da det skaber oplevelse og udfordrer. Derimod er det sjældent en kvalitet ved en sagprosatekst. Den skal kommunikere entydigt i forhold til bestemte modtagere. Pointen er ikke at sagprosatekster ikke også kan være meget bearbejdede i deres udtryk, men det sker primært med et andet formål, nemlig at skabe klarhed, overskuelighed og entydighed. En velfungerende disposition er fx vigtig i en sagprosatekst. Alle fiktive tekster er dog ikke individuelle kunstneriske tekster. Tv-serier er det bedste eksempel på hvordan det frie kunstneriske projekt tilsidesættes for en stramt styret kollektiv proces der skal munde ud i et produkt i en bestemt genre. En tv-serie er en industriel genre, en industriel fortælling: Den er tilpasset en programflade og bestemte målgrupper (undersøgt af sociologer), og den skal være attraktiv for rigtig mange seere da seertal er det primære succeskriterium. Teksten skrives af et hold af skribenter, og de skal opfylde nogle meget klare krav til produktet fx med hensyn til minutlængde og fortællestruktur. Dermed bliver genren genkendelig for modtagerne og nem at forholde sig til.

3.3 Genresystemet En traditionel oversigt over genrer vil dele fiktionstekster op i tre storgenrer eller hovedgenrer (epik, lyrik, drama) med en række undergenrer under

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 26

10/07/14 16.10

O VE R BLIK

hver, og dertil kommer en mere blandet kategori med sagprosa. Her følger en skematisk oversigt med eksempler: FIKTION/SKØNLITTERATUR

IKKE-FIKTION/SAGPROSA

EPIK

LYRIK

DRAMA

Lærebog

Eventyr

Digte

Komedie

Videnskabelig artikel

Tragedie

Nyhedsartikel

Fabel Novelle

Ode

Problemdrama

Rejseguide

Kortprosa

Sonet

Dagligstuedrama

Politisk tale

Fortælling

Haiku

Absurd drama

Essay

Saga

Salme

Film

Biografi

Anekdote

Sangtekst

Tv-serie

Anmeldelse

Erindringer

Roman

Sms-besked

Vise Revy

Madopskrift

Kabaret

Reklame

Musical

3.4 Fiktive genrer: epik, lyrik og drama Epik vil sige fortællende tekster, narrative tekster. Episke tekster fortæller en historie, kort eller lang, enkel eller kompleks. Vi kender det fra dagligdagen når vi selv fortæller en historie: Vi lægger vægt på selve beretningen, forløbet, dets enkelte dele, vi har en indledning og bygger op til en slutning. En novelle fortæller fx på følgende måde om en række af handlinger og med direkte og indirekte tale: Jeg tog en lys figursyet kjole på og en sommerhat bare for sjov, og vi bar maden ud. Først da velkomstdrinken blev skænket op, og jeg som formand bød velkommen til den tolvte sommerfest på vejen, kom vores nye naboer hastende med et gammelt plasticbord og nogle stole. De beklagede at de var sent på den, men manden, som åbenbart hed Kasper, havde spillet koncert i Helsingør. De fik hilst på vejens beboere, og jeg hjalp dem med at sætte deres bord op ved siden af vores, og kom til at sidde ved siden af Malene. – “Skøn hat”, smilede hun.2 2

Trisse Gejl: Vejen, 2010

GENRER

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 27

10/07/14 16.10

Vigtige episke genrer fra litteraturens barndom i Norden, i middelalderen, er eventyr og saga, men i moderne tid er de absolut vigtigste episke genrer novelle og roman. Skellet mellem novelle og roman har at gøre med længde og kompleksitet. Novellen er kort, med få personer, steder og hændelser og måske typisk bygget op om en enkelt afgørende situation af stor betydning. Romanen er lang, med flere personer, steder og begivenheder, den har plads til flere handlingsforløb, omfangsrige beskrivelser af samfund og personernes udvikling over et langt stykke tid, og den kan være fyldt med mange forskellige stemmer netop pga. sin længde. Lyrik vil i praksis sige digte. Generelt vil man sige at der i storgenren lyrik er tale om en subjektiv henvendelse der udtrykker følelser, stemninger og tanker, og det sker i kort form. Det tekstlige udtryk vil være et digt, en tekst stillet op med korte linjer og måske holdt sammen af rim, klang, rytme og af markant, kunstfærdigt sprog (fx billedsprog). Det er typisk et jeg der taler, og udsiger sin jeg-følelse, sin sansning og erkendelse af verden: Skoven staar aaben som en Mund der synger. Bladene ler i Lyset, og jeg læser Paa grønne Læber Ord, jeg hører gerne.3

Dramatik som tekst er altid endnu ikke sig selv. Vi læser en skygge eller et ekko eller et spøgelse, måske, af det der skal bølge over scenen. Af det der i fremtiden skal inkarneres af skuespillernes kroppe. Olga Ravn

Der er mange lyriske undergenrer, fx det religiøse digt, naturdigtet, kærlighedsdigtet, og der er mange specielle digtformer, fx med et bestemt antal linjer og stavelser i hver linje, som sonetten. Drama er ikke beregnet til at blive læst, men til at blive opført og blive set, som skuespil på en scene. Som tekst består drama kun af to ting, nemlig direkte tale, typisk i form af dialog, og regi (regibemærkninger, sceneanvisninger). Det sidste er, som navnet antyder, instruktioner til hvordan stykket skal opføres (skuespillernes bevægelser og udseende), og beskrivelse af rummet, dvs. kulisser, lys og genstande på scenen: (Nora bliver stående ubevægelig. Helmer går hen og åbner forstuedøren.) STUEPIGEN (halvt afklædt, i forstuen): Her kom et brev til fruen. HELMER: Giv mig det. (griber brevet og lukker døren): Ja, det er fra ham. Du får det ikke; jeg vil selv læse det. NORA: Læs du.

Paul la Cour: af Øjeblik, 1946

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 28

10/07/14 16.10

O VE R BLIK

(ved lampen): Jeg har næppe mod til det. Kanske vi er fortabte, både du og jeg. Nej; jeg må vide det (bryder brevet ilsomt; løber nogle linjer igennem, et glædesskrig:) Nora! NORA (ser spørgende på ham). HELMER: Nora! – Nej; jeg må læse det endnu en gang. – Jo, jo; så er det. Jeg er frelst. Nora, jeg er frelst! NORA: Og jeg?4 HELMER

Et drama er også fortællende, ligesom den episke tekst, og det er ofte fuld af spænding og stærke konflikter som i citatet ovenfor, men det har ikke nogen fortæller. Der er ikke en fortæller der beskriver og forklarer; der er kun direkte tale og et begrænset antal sceneanvisninger. Drama er måske den genre der står svagest i det offentlige mediebillede i dag når man tænker på omfanget af ny original dramatik. Der bliver kun produceret få nye skuespil om året (i modsætning til masser af digte, noveller og romaner). Skuespil skal opføres, og det kræver et teater, i al fald en scene, nogle skuespillere og en instruktør og måske et stort teknisk apparat. Til gengæld fylder dramaer i elektronisk form uendelig meget. Film og tvserier af alle slags produceres i enormt omfang og omgiver os døgnet rundt, og de dominerer dermed den almindelige danskers fiktionsforbrug.

3.5 Genreblandinger og undergenrer Oversigten og forklaringerne i forrige afsnit skal tages med et gran salt! Opstillingen er nyttig fordi den giver oveblik, men der er ikke tale om skarptskårne og absolutte kategorier, med grænser der ikke kan overskrides. Hvornår bliver en lang novelle til en kort roman, kan man spørge, og det er der ikke kun ét svar på. Genrerne er blot rammer – og de er rammer for alt muligt. Der er variationer og genreblandinger i stort tal. Lyrik kan fx være af alle slags og ikke kun den type lyrik hvor jeg-følelsen er i centrum sådan som det antydes (den beskrevne type kaldes centrallyrik). Der er en tilsvarende variation med hensyn til epikken: Der findes markante episke tekster på én side, og der findes romanserier i 7 bind på 4.000 sider. Og er en novelle det samme i 1814 som i 2014? Ligeledes findes der episke digte og lyriske noveller: Det episke kan også folde sig ud i digtets form, og genrer som novelle og kortprosa kan

Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879

GENRER

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 29

10/07/14 16.10

Det er helt bevidst at jeg ligesom mange andre forfattere for tiden bruger autofiktionen som litterært virkemiddel. Jo mere autentisk det fremtræder, jo stærkere er virkningen. Jeg kan godt lide at man som læser kommer til at spekulere over hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion. Astrid Saalbach

stå næsten stille fordi det lyriske, det stemnings- og følelsesopbyggende, dominerer kraftigt. Begreberne episk, lyrisk og dramatisk fungerer således også som karakteriserende adjektiver. Hertil kommer begreberne prosa og poesi. Prosa vil sige en fremstilling der er ubunden, dvs. som ikke er bundet af rim eller en fast rytme, men blot er løbende almindelig tekst. I modsætning hertil er poesi den bundne form hvor mønstre som rim og rytme eller sætningsstruktur og billedsprog styrer fremstilingen. Skellet mellem fiktion og ikke-fiktion er vigtigt fordi det også skaber forskellige læsemåder; vi forholder os som læsere forskelligt alt efter om der er tale om fiktion eller ikke-fiktion. Selv om skellet er vigtigt, er det dog langt fra absolut. Nogle ikke-fiktive-genrer ligger tæt på fiktionen, fx erindringer og biografier, på den måde at de kan låne træk fra fiktionen ved fx at fortælle en spændende historie med scener, replikker og personkonflikter, ligesom en roman. Og man kan også spørge om megen lyrik er fiktiv i streng forstand. Mange tekster spiller også på skellet mellem fiktion og ikke-fiktion og gør det til en del af temaet sådan at læseren netop skal komme i tvivl om tekstens relation til virkeligheden og på den måde tvinges til at tænke over hvad sandhed, virkelighed og identitet egentlig er. Man kan fx komme i tvivl om det jeg der fortæller en historie, er fiktivt eller ikke-fiktivt eller måske skiftevis det ene eller det andet eller begge dele på samme tid (i aktuel litteratur tales der om performativ biografisme, autofiktion og fiktionsfri fiktion). Inden for tv og journalistik har der tilsvarende været en lang tradition for faktion hvor faktaberetningen får fiktive elementer indføjet, og nye blandingsgenrer som reality og mockumentary er kommet til. UNDERGENRER I skemaet på side 27 er der indsat eksempler på undergenrer under de tre skønlitterære storgenrer. Det er netop eksempler. Man kan danne undergenrer i næsten uendeligt omfang, ud fra forskellige kriterier. Romangenren kan således opdeles i undergenrer efter stof (emne): Fx dannelsesroman, historisk roman, kærlighedsroman, slægtsroman, rejseroman, kriminalroman. Og hver enkelt undergenre kan så yderligere opdeles, fx kriminalromanen: Politiroman, detektivroman, thriller, psykologisk krimi, retsalsroman m.fl. Der er ingen grænse for sådanne opdelinger. Det vigtige er at man er bevidst om kriterierne for de inddelinger man laver, når man definerer undergenrer.

DEN GODE TEKSTANALYSE

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 30

10/07/14 16.10

O VE R BLIK

3.6 Sagprosa Begrebet sagprosa dækker over en meget forskellig mængde ikke-fiktive tekster. Der er mange forskellige genrer og undergenrer, og der er ikke en enkel klassisk inddeling i fx tre store grupper sådan som man kan se det ved de fiktive genrer. Sagprosaområdet spænder fra meget tekniske og direkte instrumentelle teksttyper som manualer og instruktioner til teksttyper der har et kunstnerisk element i sig som noget vigtigt (selvbiografi, personligt essay). En overordnet opdeling af sagprosaområdet kunne være i følgende fire områder: SAGPROSAOMRÅDET Orienterende og informerende tekster Vurderende og debatterende tekster Adfærdsregulerende og vejledende tekster Sælgende og imageskabende tekster

Også her er kategorierne ikke absolutte. En enkelt tekst kan godt rumme træk af forskellige genrer og dermed være svær at placere entydigt i én gruppe. I kapitel 14 gennemgås disse sagprosatyper og sagprosaanalysen grundigt.

HVAD ER DET VIGTIGSTE NÅR VI UNDERSØGER GENRE?

Det centrale er at få styr på skellet mellem fiktion og ikke-fiktion og på de tre grundlæggende storgenrer inden for fiktionen. Især er det vigtigt at stille spørgsmålet om teksten er typisk for genren, om den overholder de traditionelle normer, eller om den modsat bryder med de almindelige forventninger og eksperimenterer og leger med genren. Det gælder skribentens brug af genren – hvordan og med hvilken effekt?

GENRER

1294_Den gode tekstanalyse_TK.indd 31

10/07/14 16.10

/////////////////////////////// DEN GODE TEKSTANALYSE gør eleverne til gode tekstlæsere ved systematisk at introducere, forklare og eksemplificere de faglige begreber, man har brug for, når man analyserer tekster. Den giver også gode og kritiske råd til brugen af begreberne. Man bliver god til tekstanalyse ved at

s s s s

læse omhyggeligt stille spørgsmål til teksten kunne de faglige begreber og bruge det hele i praksis

Bogen gennemgår de redskaber, man åbner en tekst med – fiktion såvel som sagprosa. Denne håndbog er klart og overskueligt opbygget. Den kan læses fra ende til anden og er via sit register også velegnet som opslagsværk. I slutningen af hvert kapitel opsummeres hovedpointerne. De centrale trin i tekstanalysen er samlet i en grafisk oversigt forrest i bogen og i en endnu kortere quick guide på bogens flap.