Bevægelse og krop i pædagogisk praksis by Alinea

BEVÆGELSE OG

I PÆDAGOGISK PRAKSIS

FLEMMING O. NØRGAARD

OG GRETHE SANDHOLM (RED.)

BEVÆGELSE OG KROP

I PÆDAGOGISK PRAKSIS

EN GRUNDBOG

Akademisk Forlag

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til u ndervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup

Omslag: Rasmus Funder

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Charter ITC Pro, Avenir Next og Myriad Pro Tryk: ScandinavianBook

Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan t ilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

1. udgave, 1. oplag, 2025

ISBN: 978-87-500-6711-5

Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Kapitel 11: Erfaringer fra dagtilbud – regnvejr

Kapitel

INDLEDNING

Af Grethe Sandholm og Flemming O. Nørgaard

Vi lever i en verden, hvor vi skal forstå os selv mere og mere ud fra os selv. Det kalder på noget uden for os selv. Det kalder på den anden eller de andre, for at vi kan opleve og mærke os selv blive skubbet til, rørt og hørt. Ligesom mange andre fagområder, som fx natur eller musik, kan bevægelse være med til at skabe rammer for møder mellem mennesker og rammer for at møde sig selv på andre måder, end man før tænkte muligt eller har oplevet.

Spørgsmålet er, hvordan pædagoger kan arbejde med bevægelse på en kvalificeret og professionel måde – uden at blive stigmatiserende og stålfaste værdiryttere, som rider af sted med en bevægelsesfane i hånden og prædiker, at al bevægelse er sund og god. Vi er nysgerrige på disse spørgsmål, og bogen er skrevet til dig, som arbejder med krop og bevægelse i den pædagogiske verden.

Vi er af den overbevisning, at det bedste grundlag for at arbejde professionelt med bevægelse er at kombinere praktisk erfaring med teoretisk viden. Derfor har vi samlet nyttig viden fra forskellige områder for at give en nuanceret og bred indsigt i emnet bevægelse. Vi ønsker at inspirere og udfordre dig til at tænke kritisk og innovativt om din praksis. Bogen er lavet for at huske dig på og skubbe til din og pædagogprofessionens forståelse af bevægelse og kropslighed, så den ikke bliver statisk, men er i konstant udvikling. Derfor bør vi hele tiden være åbne for nye perspektiver og tilgange og være villige til at justere vores tilgang til bevægelse i takt med vores voksende forståelse og erfaring. Vi håber at kunne være med til at inspirere og påvirke din dømmekraft.

Bogen tilbyder ikke én sandhed og forståelse af arbejdet med bevægelse. Vi tror ikke på, at bevægelse er det vigtigste fagområde, men ét blandt flere. Bevægelse kan være med til at udvikle unikke mennesker, som vil

og tør give sig i kast med deres liv. Vi er bevidste om, at vi er normative, når vi peger på vigtige grundbegreber og perspektiver i pædagogikken på bevægelsesområdet. Vi kan eller vil ikke undsige os vores værdier, for det er igennem vores værdier, at vi peger på normer, der er hensigtsmæssige at kende til og gøre brug af i arbejdet med bevægelse. Derfor tag, hvad du kan bruge af bogen, og lad resten ligge.

Du vil løbende i bogen møde pædagogiske nærbilleder. De er fiktive eksempler inspireret fra praksis på dagtilbudsområdet, skole- og fritidsområdet og social- og specialområdet, som anvendes til at sætte bogens begreber i spil. Hvis du selv har andre og bedre eksempler, så brug dem endelig. Til de fleste af de pædagogiske nærbilleder er der koblet et eller flere spørgsmål, som ansporer til refleksion over det konkrete eksempel. På samme vis afrundes alle kapitler med nogle mere overordnede efterrefleksionsspørgsmål, som kan skubbe til refleksionen og samtalen om de begreber og temaer, der er i spil i kapitlerne.

Bogens opbygning

Bogen er inddelt i to dele. I del 1 gennemgår vi i syv kapitler central teori og viden om krop og bevægelse i pædagogisk arbejde. I del 2 lader vi en række praktikere sætte ord på deres konkrete arbejde med krop og bevægelse inden for henholdsvis fritidsområdet, specialområdet og dagtilbudsområdet. Med afsæt i praktikernes beretninger sammenfattes og kobles deres erfaringer med relevant teori i et sidste opsummerende kapitel.

Del 1

Kapitel 1, Grundbegreber, gennemgår grundbegreber, som er relevante i planlægningen og gennemførelsen af pædagogiske bevægelsesaktiviteter.

Kapitlet giver pædagogen et teoretisk fundament, der styrker pædagogens refleksioner og beslutninger. Gennem refleksion og praksisnære eksempler får pædagogen redskaber til at udvikle en bevidst og nuanceret tilgang til bevægelsesaktiviteter.

Kapitel 2, Pædagogisk idræt, sætter pædagogikken før aktiviteten. Kapitlet demonstrerer, hvordan pædagoger kan skabe meningsfulde bevægelsesoplevelser, der fremmer udvikling, trivsel og fællesskab.

Bevægelse og krop i pædagogisk praksis

Kapitel 3, Bevægelsesmod og bevægelsesvaner, udforsker bevægelsesmod og bevægelsesvaner i en pædagogisk kontekst. Kapitlet viser, hvordan pædagogen med førnævnte begreber kan styrke kropsbevidsthed og selvhjulpenhed samt understøtte deltagernes udvikling og bevægelsesglæde.

Kapitel 4, Øvelse, anskueliggør øvelsens rolle i pædagogisk praksis. Kapitlet fremhæver pædagogens betydning i at skabe meningsfulde øvelsesmiljøer til gavn for deltagerne.

Kapitel 5, Sanseintegration, demonstrerer, hvordan pædagogen spiller en rolle i at understøtte menneskers sanseintegration gennem tilpassede aktiviteter og miljøer.

Kapitel 6, Sundhed, undersøger sundhed bredt forstået. Kapitlet demonstrerer pædagogens betydning i at understøtte fysisk og mental sundhed gennem relationer, refleksioner og handlinger.

Kapitel 7, Didaktiske overvejelser, stiller skarpt på de nødvendige overvejelser og beslutninger i planlægning og gennemførelse af bevægelsesaktiviteter, hvor pædagogen skal balancere refleksion og handling for at sikre deltagernes trivsel, udvikling og læring. Kapitlet præsenterer didaktiske begreber, som understøtter en struktureret og dynamisk tilgang til bevægelsesaktiviteter.

Del 2

Kapitel 8, En organisation i bevægelse, beskriver, hvordan arbejdspladsen SOJA implementerer pædagogisk idræt for at fremme fysisk og mental sundhed hos borgere. Det belyser, hvordan bevægelse kan integreres, og hvilke overvejelser herom der kan gøres i et organisatorisk perspektiv.

Kapitel 9, Erfaringer fra SFO – rummets muligheder, beskriver, hvordan SFO’ens fysiske rammer kan understøtte det pædagogiske arbejde. Med pædagogisk idræt som tilgang skabes varierede aktiviteter – både voksenstyrede og selvorganiserede. Og gennem eksempler som gulvspil, morgenleg og udeliv med pallebaner fremhæves pædagogens rolle i at skabe en bevægelseskultur, der stimulerer fællesskab og selvstændighed.

Kapitel 10, Erfaringer fra specialområdet – et stille opgør, demonstrerer, hvordan kropslige og relationelle tilgange kan styrke trivsel, sanseintegration og sociale kompetencer hos anbragte børn og unge. Med eksempler fra praksis vises, hvordan nærvær og kropslige aktiviteter kan forbedre kognitive funktioner og styrke unges sociale færdigheder.

Kapitel 11, Erfaringer fra dagtilbud – regnvejr en sensommerdag, viser, hvordan pædagoger kan bruge naturen, spontan leg og kropslige oplevelser til at styrke blikket for og arbejdet med bevægelse. Gennem eksempler beskrives, hvordan pædagogen fungerer som kropslig rollemodel og inspirerer børn til at udforske deres fysiske omgivelser.

Kapitel 12, Hjerterum i bevægelse, sammenfatter og perspektiverer pointerne fra de foregående kapitler i del 2 ved bl.a. at vise, hvordan pædagogen kan arbejde med bevægelse, tillid og dannelse gennem øget kropslig opmærksomhed og refleksion.

I bogens afrunding opstilles en række pædagogiske pejlemærker eller dyder for pædagogen som kropslig kulturformidler i bevægelsesaktiviteter. Det understreges, at pædagogen med et bevidst fokus på bevægelsens betydning kan inspirere og engagere mennesker i alle aldre til at udforske deres krop og omgivelser med nysgerrighed og mod.

Bevægelse og krop i pædagogisk praksis

EN GRUNDBOG TIL BEVÆGELSESKOMPETENTE PÆDAGOGER

Denne bog giver dig de nødvendige kompetencer til at arbejde med bevægelse og krop på en bevidst og inspirerende måde. Gennem pædagogiske nærbilleder inviteres du til at reﬂektere over din praksis og dit forhold til bevægelse og kropslighed.

Og du opfordres til at gå nye veje, så du kan skabe udviklende og dynamiske rammer for de mennesker, du arbejder med – hvad enten det er børn, unge eller voksne.

Med en solid kombination af teoretisk viden og praktiske erfaringer udforsker bogen centrale emner som: