Lige muligheder
Lige muligheder
Om pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed
2. udgave Redigeret af Margrethe Hjerrild
Akademisk Forlag
Lige muligheder – Om pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed
Margrethe Hjerrild og bidragyderne
© 2024 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Signe Hastrup
Omslag: Rasmus Funder
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: Charter Pro, Myriad og WindleshamPro
Illustrationer: Michael Løhde
Tryk: ScandinavianBook
Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
Citaterne på side 37, 89 og 159 stammer fra henholdsvis Mads Ananda Lodahl, Upassende opførsel, 2018, side 5, Forlaget Solidaritet; Mette Øyås Madsen, Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker, 2023, side 52, Forlaget Højskolerne; Glenn Bech, Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022, side 86, Gyldendal.
2. udgave, 1. oplag, 2024
ISBN: 978 87500 5890 8 akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
DEL 3: MANGFOLDIGHED
Indledning
Af Margrethe Hjerrild
Arbejdet med køn, seksualitet og mangfoldighed er en kontinuerlig proces, hvor pædagoger spiller en central rolle i at skabe et inkluderende samfund, hvor alle – børn, unge og voksne – kan udfolde sig frit og uden begrænsninger. Pædagoger skal arbejde aktivt med at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne og respekterede, præcis som de er. Uanset kønsidentitet, seksuel orientering, familieforhold, socioøkonomiske forhold, kulturel baggrund osv. skal man anerkendes og inkluderes i fællesskabet.
Det pædagogiske arbejde med disse centrale emner er imidlertid forbundet med mange dilemmaer og udfordringer:
• I de seneste år er der ifølge tal fra landets sexologiske klinikker sket væsentlige stigninger i antallet af børn og unge, som ønsker at skifte køn, og her skal pædagoger kunne agere relevant over for børn og unge, der er usikre på deres køn og kønsidentitet.
• Børn og unge – og også mange voksne – færdes i dag i en digital verden, hvor der er en øget risiko for at blive udsat for afpresning, seksuelle krænkelser og udnyttelse, og det er derfor vigtigt, at pædagoger har indblik i denne verden og kan oplyse og tale om, hvad der foregår i det digitale univers.
• I dag findes der mange forskellige livs og familieformer, som pædagoger har en vigtig opgave i at kende til og lære børnene om.
• Børns seksuelle og kropslige udvikling kan udspille sig på mange måder, og som pædagog må man kende både til den normale seksuelle adfærd og den afvigende og bekymrende seksuelle adfærd.
• Mennesker med funktionsnedsættelser har ret til et sexliv på lige fod med andre og har derfor krav på at få pædagogisk støtte og vejledning til at udleve deres seksualitet og fx få hjælp til onani.
• Mennesker udsættes stadig for kategoriseringer, mobning og chikane i forhold til køn, seksualitet og livs og familieformer, og det er pædagogers opgave at modvirke sådanne tendenser.
Det stiller store krav til pædagogers og pædagogstuderendes viden om køn, seksualitet og mangfoldighed at kunne håndtere og handle på de mange dilemmaer og udfordringer, som er forbundet med disse emner.
Med bogen her forsøger jeg at komme rundt om de centrale problemstillinger, så pædagogstuderende sikres et samlet vidensgrundlag og får perspektiver på og handleforslag til at agere relevant og nutidigt i forhold til pædagogiske forhold, der vedrører køn, seksualitet og mangfoldighed. Bogen giver bud på, hvordan der i den pædagogiske praksis med fordel kan arbejdes med at indføre en normkritisk tilgang, som kan skabe rammerne for bedre trivsel for børn, unge og voksne.
Lige muligheder – pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed udkom første gang i 2015. Det var cirka et år, efter at en ny bekendtgørelse trådte i kraft på pædagoguddannelsen, og bogen blev skrevet som en grundbog til det nationale modul ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”. Bogen har solgt i mange oplag, og det er glædeligt, at den er nået ud til så mange. Der er sket meget i løbet af de ti år, bogen har været i salg, og denne nye udgave bidrager derfor med nye perspektiver og adresserer nye udfordringer, der er opstået omkring køn, seksualitet og mangfoldighed.
I 2. udgave af Lige muligheder er der sket en del større ændringer. Der er et par kapitler, som er udgået af bogen, og der er kommet nye kapitler til. En af de større ændringer, der er sket, siden bogen udkom første gang, er bl.a., at begrebet normkritik er blevet et mere anvendt og kendt begreb. Det normkritiske perspektiv er vigtigt at kende til, da det øger vores opmærksomhed på, hvordan verden er styret af normer og værdier. Et normkritisk blik handler ikke kun om at sætte fokus på, hvilke normer og værdier der hersker om køn og seksualitet. Det handler i mindst lige så høj grad om at have blik for, hvilke normer og værdier der skaber muligheder, og hvilke der skaber begrænsninger i menneskers hverdag – og om, hvordan man som pædagog sikrer lige muligheder for alle de børn, unge og voksne, man arbejder med, uanset køn, kønsidentitet, handicap, seksuel orientering, etnicitet, socioøkonomiske forhold mv.
Den nye udgave er desuden blevet opgraderet med smukke og tanke
vækkende illustrationer af illustrator Michael Løhde. Arbejdet med at give bogens kapitler et visuelt udtryk gør det tydeligt, at emnerne på mange måder stadig er tabubelagte og svære at omgås.
Jeg håber, at både bogens kapitler og illustrationerne i denne 2. udgave kan være med til at oplyse, udfordre forforståelse og rykke grænser, når det handler om køn, seksualitet og mangfoldighed.
Bogens opbygning
Bogen er inddelt i tre dele, som kapitlerne er placeret i, alt efter hvilken af de tre hovedkategorier det enkelte kapitel overvejende handler om. Kapitel 1 skal ses som et introducerende kapitel, som går på tværs af de tre dele.
Kapitel 1: ”Mangfoldige perspektiver på køn og seksualitet” er skrevet af lektor Lasse Toft Clemmesen og lektor Margrethe Hjerrild, som er ansat på Pædagoguddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense og Svendborg. I kapitlet defineres begreberne køn og seksualitet ud fra et sociologisk perspektiv. Kapitlet bliver indledt med en beskrivelse af pædagogikkens grundlæggende værdisæt om at se barnet i dets naturlige udvikling. Efterfølgende bliver der redegjort for begreberne køn og seksualitet. Kapitlet afrundes med idéer til, hvordan pædagoger kan afdække og arbejde med en normkritisk tilgang i praksis.
DEL 1 KØN
Kapitel 2: ”Kønnede børn” er skrevet af lektor Camilla Glæsner og lektor Margrethe Hjerrild, som er ansat på Pædagoguddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense og Svendborg. I kapitlet bliver der redegjort for socialkonstruktivisme, sprogets betydning og begrebet diskurser. Kapitlet giver et indblik i, hvordan vi kan anskue normative kønsforståelser og kønsmarkører, samt hvordan fagprofessionelle kan støde på ”blinde vinkler” i arbejdet med køn. Der bliver afslutningsvis redegjort for, hvilke forpligtelser den fagprofessionelle har i forhold til arbejdet med køn.
Kapitel 3: ”Køn, kognition og hjerne” er skrevet af professor i kognitiv neurovidenskab Christian Gerlach, som er ansat på Institut for Psykologi på SDU. Kapitlet starter med at fremhæve nogle af de metodiske og statistiske forhold, man skal være opmærksom på, når man vurderer videnskabelig litteratur om kønsforskelle. Derefter bliver der redegjort for, hvad
man ved om generelle kønsforskelle i kognition (dvs. vores evne til at tænke, huske, lære osv.) og underliggende hjernemæssige forhold, og om disse forskelle egentlig giver anledning til at forstå kønnene forskelligt.
DEL 2 SEKSUALITET
Kapitel 4: ”Børns seksualitet i et psykologisk perspektiv” er skrevet af cand. psych., direktør for JanusCentret fra 2003 til 2022, klinisk børnepsykolog og specialist i psykoterapi Mimi Strange og journalist, foredragsholder og forfatter til flere bøger om børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj. Kapitlet redegør for børns seksuelle udvikling fra 0 til 12 år. Der bliver redegjort for, hvilke adfærdsformer og lege pædagogen kan forvente af børn i forskellige aldersgrupper fra spædbarnsalderen til præpuberteten. Afslutningsvis redegøres der for, hvordan bekymrende og grænseoverskridende seksuel adfærd kommer til udtryk.
Kapitel 5: ”Unge og seksualitet” er skrevet af lektor Camilla Glæsner og lektor Margrethe Hjerrild, som er ansat på Pædagoguddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense og Svendborg. Kapitlet handler om, hvordan seksualitet bevæger sig fra barndommens ubevidste lag ind i voksenlivet og bliver til bevidste handlinger og udfoldelser. Kapitlet præsenterer den bio psyko sociale model og redegør for seksualitetens forskellige facetter. Kapitlet peger på nogle af de udfordringer, som unge møder i udviklingen af deres seksualitet, herunder bl.a. deres færden på digitale medier, og hvordan fagprofessionelle kan være med til at støtte og mangfoldiggøre unges seksuelle udvikling.
Kapitel 6: ”Funktionsnedsættelse og seksualitet” er skrevet af ergoterapeut, klinisk sexolog, seksualvejleder og uddannelsesleder på seksualvejlederuddannelsen Charlotte Englund. Kapitlet redegør for vigtigheden af at forstå og tilrettelægge praksis, så mennesker med funktionsnedsættelser får mulighed for at udleve deres seksualitet, ligesom lovgivning og etiske opmærksomheder samt pædagogens rolle i arbejdet med seksualitet bliver præciseret.
DEL 3 MANGFOLDIGHED
Kapitel 7: ”Livs og familieformer” er skrevet af ph.d. og lektor Anja Marschall, som er ansat på Københavns Professionshøjskole, og ph.d. og docent Sine Penthin Grumløse, som er ansat ved Professionshøjskolen Ab
salon. Kapitlet diskuterer, hvad vi i dag forstår som familier, og hvordan begrebet familie historisk set har ændret sig. Kapitlet giver indblik i, hvordan forståelsen af forskellige familieformer og forestillingen om ”den gode familie” er blevet etableret over tid og på forskellig vis sætter sig igennem som betingelser i hverdagslivet, som vi ser familien i dag.
Kapitel 8: ”Kategoriseringens magt og afmagt” er skrevet af ph.d. og lektor Mimi Petersen, som er ansat på socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Kapitlet handler om, hvordan kategorisering opstår, er en naturlig del af vores måde at beskrive verden på og er nødvendig for, at vi kan overskue verden. Et af kapitlets helt centrale begreber – intersektionalitet – bliver introduceret som en tilgang, der giver mulighed for at se kategorier i andre sammenhænge og dermed åbne for et mangfoldigt syn på de børn, unge og voksne, som pædagogen møder.
Med denne meget korte introduktion håber jeg, at du har fået lyst til at dykke ned i bogens kapitler, og at bogen bidrager til refleksioner over de tematikker, der bliver præsenteret.
Som pædagog har man en vigtig opgave i at rumme og respektere de børn, unge og voksne, man arbejder med. Uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, funktionsnedsættelser, etnicitet, familieforhold, socioøkonomiske forhold, religiøsitet, kulturel baggrund mv. skal pædagogen arbejde aktivt for, at alle inkluderes i fællesskabet og sikres lige muligheder.
Det pædagogiske arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed kan imidlertid være forbundet med mange usikkerheder og dilemmaer. Denne bog præsenterer ny viden og forskning og ansporer til både refleksion og handling.
Bogen er skrevet til undervisning i køn, seksualitet og mangfoldighed på pædagoguddannelsen. Alle kapitlerne i denne 2. udgave er blevet bearbejdet og opdateret, og der er kommet flere nye kapitler til. Den nye udgave har desuden særligt fokus på, hvordan man kan arbejde normkritisk med køn, seksualitet og mangfoldighed.