Kontrol eller tilld?

­ ­ ­ ­ ­

­

­

· ·

Kontrol eller tillid?

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 1

1/18/21 10:39 AM

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 2

1/18/21 10:39 AM

Kontrol eller tillid?

Hard-riding og easy-riding i velfĂŚrdssamfundet

Gunnar Lind Haase Svendsen, Urs Steiner Brandt & Gert Tinggard Svendsen

AKADEMISK FORLAG

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 3

1/18/21 10:39 AM

Kontrol eller tillid? Hard-riding og easy-riding i velfærdssamfundet Gunnar Lind Haase Svendsen, Urs Steiner Brandt & Gert Tinggard Svendsen © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen Forsideillustration: ”Livstræet” af Jeppe Haase Svendsen Omslag: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Tryk: ScandinavianBook Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

1. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5802-1 akademisk.dk

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 4

1/18/21 10:39 AM

Indhold

Kapitel 1. Indledning 7 1.1 Danmark ved en skillevej? 7 1.2 Typologien hard-rider, tough-rider og easy-rider 11 1.3 Tillid 14 1.4 At være tillidsfuld med omtanke 18 1.5 Bogens indhold 22 Kapitel 2. Teori 24 2.1 Free-riderproblemet 24 2.2 Dagligdagens økonomi 28 2.3 Spilteori 32 2.4 Den optimale balance mellem kontrol og tillid 36 2.5 Ikke teknisk opsummering af model 56 2.6 Afrunding 59 Kapitel 3. Tillid og kontrol 61 3.1 Tillidssamfundet Danmark 61 3.2 Den skandinaviske blåøjethed 67 3.3 Høj tolerance 69 3.4 Italesættelse og omdømme 75 3.5 Lav moral 80 3.6 Høj moral 80 3.7 Den formelle kontrol i Gulag 83 3.8 Afrunding 91

Indhold

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 5

| 5

1/18/21 10:39 AM

Kapitel 4. Eksempler på hard-ridere og easy-ridere i Danmark 93 4.1 Maskinfabrikken 94 4.2 PileByg 99 4.3 Tømrerfirmaet 105 4.4 Vuggestuen 109 4.5 Jobcentret 117 4.6 Den store internationale virksomhed 124 4.7 Vikarbureauet 132 4.8 Afrunding 150 Kapitel 5. Tough-ridere 152 5.1 Spillet mellem tough-ridere og easy-ridere 152 5.2 Tilbage til Sonja i vuggestuen 154 5.3 Tilbage til Karina fra jobcentret 159 5.4 Tilbage til Roar fra den store internationale virksomhed 162 5.5 Afrunding 167 Kapitel 6. Kontrol eller tillid? 170 6.1 Faren for formel overkontrol 170 6.2 Den optimale balance 174 6.3 Anbefalinger 177 Litteratur 182 Om forfatterne 193

6 |

Indhold

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 6

1/18/21 10:39 AM

Kapitel 1

Indledning

Take it easy, boy, boy Go to your home, smoke a cigar Take it easy boy, boy Let the others do the hard work for you.

Leo Mathisen (1940): “Take it easy” Hansi: “Why is it always me who shall do the whole?”

Fritz: “Because you are the one with the biggest tænder and the grimmest tøj, Hansi!”

The Julekalender, De Nattergale TV-julekalender vist første gang på TV2 i 1991

1.1 Danmark ved en skillevej?

Stigende kontrol Er Danmark nået til en skillevej, hvor valget står mellem kontrol eller tillid? Den høje tillid i Danmark bliver ofte set som rygsøjlen i velfærdssamfundet. Meget betegnende nævnte statsminister Mette Frederiksen ordet tillid hele 34 gange i sin åbningstale til Folketinget den 1. oktober 2019, ofte i forbindelse med social sammenhængskraft: Når man spørger os danskere, om vi har tillid til andre mennesker, så svarer rekordmange ja. I Danmark har vi ikke guldminer. Men vi har noget mere værdifuldt. Vi har tillid til hinanden. Og det er forudsætningen for, at Danmark hænger sammen. Der er den tillid. Nærhed. Gensidige respekt. Det giver stabilitet. Kreativitet. Arbejdspladser.

Fremgang. Tillid gør os ikke kun trygge. Men også rige. Danmark er et fantastisk land!1 1

Regeringen (2019).

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 7

| 7

1/18/21 10:39 AM

I forlængelse af det kan man undre sig over, at vi de sidste tre årtier har talt og skrevet meget om behovet for tillidsreformer i både den offentlige og private sektor – også set i betragtning af, at det meste blot er løbet ud i sandet. Et eksempel er Margrethe Vestagers tillidsreform fra 2013, som skulle munde ud i mindre kontrol og mere tillid, fordi “vi fjerner regler med pincetter, og hælder nye på med skovle”.2 Fortsat virker det dog, som om vi i stigende grad bevæger os væk fra tillidssamfundet og hen imod et kontrolsamfund med endnu flere regler og endnu mere dokumentation. For eksempel har direktøren for Danske Regioner, Adam Wolf, udtalt, at ”vi er røget for langt over i mistillidsstyring, kontrol og registrering, der ikke giver mening”.3 Ligeledes har kommunaldirektører og andre oplevet, at graden af kontrol og dokumentation er steget inden for de senere år. Hermed ikke sagt, at kontrol er forkert, og at vi aldrig skal bruge overvågning og kontrol. Det vil være naivt at stole blindt på medborgere, kolleger og organisationer, og det vil derfor altid være relevant at benytte en vis grad af kontrol. Men det gælder om at finde den rigtige balance. Hvis der er tale om overkontrol, kunne tiden og ressourcerne i stedet have været brugt bedre på at løse kerneopgaverne.4 Varme hænder kan hurtigt blive kolde. Ligeledes har private virksomheder oplevet stigende formel kontrol, både internt og eksternt fra myndighedernes side.5 En mere aktiv brug af tillid – det nye værktøj i værktøjskassen – vil i modsætning hertil kunne frigøre ressourcer og øge vores konkurrenceevne. Tillid kan netop bidrage til den ’konkurrencestat’, som bl.a. Tim Knudsen og Ove K. Pedersen har skrevet om.6 Derfor er det også tankevækkende, når statsminister Mette Frederiksen mener, at tilliden er kommet under pres de senere år, og at skønmaleriet af Danmark er begyndt at falme: 2 3 4

5 6

8 |

DenOffentlige (2014).

Thorup (2016).

Larsen (2016); Svendsen (2014). Modsvarende overkontrol kan der også forekomme ’overtillid’, hvor for megen tillid kan være kontraproduktiv. Grøn (2018: 61-62) redegør for tre sådanne negative konsekvenser, nemlig 1) ledelsen kan forsvinde, hvis der opstår ’blind tillid’, 2) overdreven selvtilfredshed kan forhindre konstruktiv kritik og udfordring af eksisterende rutiner samt 3) medarbejdernes ønsker kan blokere ledelsens vision om at lede i en anden retning og afprøve nye initiativer.

Hildebrandt (2014).

Knudsen (2007); Pedersen (2011).

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 8

1/18/21 10:39 AM

Jordbærboden har fået videoovervågning. Og det er et paradoks, at selvom velstanden samlet set er steget, oplever mange en større usikkerhed. Når man i dag spørger danskerne: Tror I, at jeres børn får en bedre fremtid, end den I selv har haft? Så er mange i tvivl. De, der har knoklet længe med hårdt fysisk arbejde, er bekymrede for den nærmeste fremtid. De oplever, at det velfærdssamfund, de har betalt til hele arbejdslivet, ikke er der, når de har brug for det.7

Hovedspørgsmålet: Kontrol eller tillid?

Statsministeren har hævdet, at ”tilliden slår revner”. Det ses f.eks. i øget magtcentralisering, hvor borgere kan få mindre tillid til systemet, bandekriminalitet, skandalerne i SKAT, amerikanske kapitalfondes aggressive opkøb af lejeboliger i København, store direktørbonusser og gyldne håndtryk, bankers grove svigt af deres samfundsansvar og den eskalerende klimakrise.8 Vi kan hertil føje smittefaren ved coronavirus, hvor ikke alle danskere udviser den samme ansvarlighed, samt den i skrivende stund eskalerende debat om udbredt sexisme i Danmark.

Ligesom statsministeren oplever de fleste, at tillidsbrud sker. Glat samarbejde finder ikke altid sted. Konflikter opstår. Der opstår misforståelser. Man ser med egne øjne, at nogen snyder. Man oplever, at man enten selv bliver snydt, at andre bliver det – eller hele samfundet. Velfærdssamfundet er ikke identisk med win-win-resultater i alle menneskelige interaktioner, selvom det ser ud til at give en vis beskyttelse mod en række samfundsøkonomiske problemer som korruption, fravær af whistleblowers, mangel på uddannelse og mulighedslighed, indskrænkede frihedsrettigheder samt fattigdom, som jo gør sig gældende mange andre steder i verden.9 Så spørgsmålet er: Hvad gør vi, når der sker tillidsbrud? Hvad sker der, når en Britta Nielsen i Socialstyrelsen tager af kassen? Eller når nogen snører andre i dagligdagen? Umiddelbart kunne man tænke, at løsningen på tillidsbrud og snyd kunne være at øge den formelle kontrol yderligere. Men er det nu også det?

7 8 9

Regeringen (2019).

Jensen (2019); Regeringen (2019).

Serritzlew et al. (2014); Nannestad et al. (2014); Serritzlew & Svendsen (2011); Zak & Knack (2001); Johannsen & Pedersen (2020); Graeff & Svendsen (2013); Rothstein (2009); Doig & Theobald (2000); Brandt & Svendsen (2016); Uslaner (2009).

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 9

| 9

1/18/21 10:39 AM

­ ovedspørgsmålet, vi rejser i denne tværfaglige debatbog, bliver derfor: Kontrol H eller tillid? Hvordan skal vi vægte kontrol i forhold til tillid i fremtiden? Hvilken vej skal vi vælge? Mere kontrol eller mere tillid? Eller en kombination? Kontrol må jo først og fremmest skulle rettes mod folk, der ikke frivilligt ønsker at samarbejde, men hellere vil snyde og stjæle fra jordbærboden.

Free-rideren I dette afsnit kridter vi først banen op ved hjælp af det klassiske begreb free-rider, før vi i de to efterfølgende afsnit introducerer vores typologi, nemlig i) hard-rider (der gerne vil samarbejde og bidrage), ii) easy-rider (der ikke vil samarbejde og bidrage) og iii) tough-rider (en hard-rider, der anerkender andre hard-ridere og desuden påtager sig at opdrage på en easy-rider).

På dansk kan man oversætte free-riding til ’at køre på frihjul’. Forestil dig, at du sidder bagerst på en tandem, og I er på vej op ad en stejl bakke. I denne situation kan det være fristende at lade være med at træde i pedalerne og lade personen foran dig trække læsset, særligt hvis vedkommende ikke har nogen mulighed for at opdage det. En free-rider er altså typen, der ikke træder i pedalerne, men i stedet lader andre trække ham/hende op ad bakken. Andre udtryk er: ’at sidde med på bagsmækken’ og ’at være gratist’. Mere brutale udtryk er nasser, snylter, snyltedyr, blodsuger eller parasit. På engelsk bruger man tilsvarende udtryk som freeloader, bloodsucker, leech, moocher, loafer, shirker, parasite og sponge.

På tysk taler man om en Schmarotzer eller en Nassauer.

Nassauer leder i øvrigt tanken hen på Benny i The Julekalender – han er netop en nassauer, en nasser, der groft udnytter kartoffelavlerfamiliens gæstfrihed: ”Bare til i morgen, ik’?”. Eller vi kan tænke på nisserne i samme julekalender. Her sidder easy-rideren Fritz for det meste på en stol med benene slået op og funderer. Fritz mobber konstant hard-rideren Hansi til at forblive trækdyr og ”do the whole”. Naturligvis bliver Hansi af og til så udmattet, at han udbryder/synger: ”It’s hard to be a nissemand!”

I praksis vil der imidlertid ofte være tale om graduerede former for free-riding.10 Det er som nævnt nemlig yderst sjældent, at en person vover helt at undlade at bidrage og hermed free-ride 100 procent af frygt for at blive straffet af den sociale enhed, han eller hun indgår i (f.eks. familie, vennekreds, kollegerne, 10 Powell (2008: 352).

10 |

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 10

1/18/21 10:39 AM

medborgerne).11 Free-rideren yder derfor typisk et symbolsk bidrag (som oftest så lille som muligt).

Netop derfor foretrækker vi at bruge udtrykket easy-rider, som blandt andet er inspireret af det indledende citat fra Leo Mathisens hit fra 1940, ”Take it easy”.12 En easy-rider camouflerer sig ved at give en lille smule, men forventer så til gengæld at få meget igen. Du kender måske typen, der til sammenskudsgilder altid kommer med et par kridhvide flutes og udbryder: ”Å, jeg glemte at tage kød og drikkevarer med!” Senere på aftenen går han eller hun rundt og nasser cigaretter. Og hvis ingen siger noget hertil – nåja, så gør hun eller han det nok næste gang også.

Der er naturligvis tale om idealtyper i Max Webers forstand.13 Du finder aldrig en ren free-rider i virkelighedens verden. Det er ligesom karakteren Ebenezer Scrooge i Charles Dickens’ Et juleeventyr: en karikatur på et koldt, beregnende menneske – en homo oeconomicus, der udviser en fuldstændigt utilsløret egennytte. Sådan en person findes naturligvis ikke i ren form, og derfor vil vi hellere tale om easy-rider end free-rider. Store og små easy-ridere findes rent faktisk i virkelighedens verden. Ja, ingen mennesker kan vel sige sig fri for selv at easyride indimellem. Hvem har f.eks. ikke forsøgt at undgå opvasken? Og hvem har ikke af og til forsøgt at undgå en træls arbejdsopgave på jobbet? Der er dog stor forskel på, om man er en uskyldig lejligheds-easy-rider, der langt det meste af tiden samarbejder, eller en easy-rider type, der systematisk forsøger at lave så lidt som muligt i dagligdagen.

1.2 Typologien hard-rider, tough-rider og easy-rider Mange af os yder et stabilt, gennemsnitligt bidrag.14 Uden at tænke nærmere over det observerer vi på den ene side hard-riderne, der leverer ’for meget’, og easy-riderne, der leverer ’for lidt’ i forhold til gennemsnittet. Og så forsøger vi at gøre vores pligt – men ikke mere – ved at ramme nogenlunde midtimellem. Det 11 Fehr & Gächter (2002).

12 Begrebet kan endvidere spores tilbage til den amerikanske kultfilm Easy Rider fra 1969, instrueret af Dennis Hopper, med Peter Fonda, Jack Nicholson og Dennis Hopper i hovedrollerne.

13 Weber (1920).

14 Brandt, Svendsen & Svendsen (2021).

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 11

| 11

1/18/21 10:39 AM

er al ære værd. Vi vil dog i denne bog koncentrere os om de tre grupper, der har størst betydning for tillidssamfundets udvikling: hard-riderne, tough-riderne og easy-riderne.

Hard-riderne og tough-riderne At vi overhovedet har et tillidssamfund, skylder vi i høj grad hard-riderne. Hard-­ riderne består af de mange tillidsfulde og tillidsværdige danskere, der gennem historien har beriget vores land både kulturelt og materielt. Denne bog dedikerer vi følgelig med stor respekt til de mange ordentlige folk med høj arbejdsmoral, som det ikke er nødvendigt at bruge mange kontrolkroner på. De kunne ikke drømme om at snyde, skulke eller flyve under radaren. De er ærlige, hæderlige og hårdtarbejdende. De gør gerne en ekstra indsats for fællesskabet. De er tillidsbærere og det danske guld.

Der er ingen grund til at overkontrollere folk som f.eks. bageren, der bruger al sin fritid på at være træner i håndboldklubben, præsten, der hele døgnet står til rådighed for sin menighed, eller sygeplejersken, der knokler ekstra meget i coronatiden, uden at hendes arbejdsgiver faktisk kan forvente en sådan ekstraordinær arbejdsindsats.

Det samme gælder direktøren for et stort firma, der tager sit ledelsesansvar alvorligt og ser og kender sine ansatte, og som bruger en del af sin kostbare fritid på at hjælpe, rådgive og vejlede dem, og lægen, der bruger ekstra tid på sine patienter, fordi hun eller han virkelig bekymrer sig om dem, følger op på sygesager og sender disse patienter e-mails om aftenen.

Der er heller ingen grund til at overkontrollere skolelæreren, der gør en helt ekstraordinær indsats for at støtte børnene og indgyde dem selvtillid – akkurat som havde det været hendes eller hans egne børn; eller landbrugeren, der bruger de fleste af sine vågne timer på at opretholde en enestående og effektiv produktion, og som betaler sin skat med glæde; eller førtidspensionisten, der vitterligt er forhindret i at bidrage gennem arbejdsmarkedet, men som til gengæld bruger det meste af sin tid på at være besøgsven for ensomme, ældre mennesker.

Alle dem kan vi stole på. Det er hædersfolk, der gerne vil hjælpe og samarbejde og gøre en positiv forskel for Danmark. Disse hard-ridere har vi heldigvis mange af i vores tillidssamfund. De besidder en ubændig trang til at bidrage positivt til samfundet. Hard-riderne er de holdspillere, der aldrig sparer sig selv, og hvis brede skuldre altid bærer de tungeste byrder. Hard-riderne er de mange

12 |

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 12

1/18/21 10:39 AM

ildsjæle, der ofte går forrest, når der skal tages fat – på arbejdspladsen, i foreningslivet og andre steder.15 Hard-riderne er også de folk, vi burde hædre og belønne meget mere. Hard-riderne er samfundets vigtigste nettoforsørgere. De yder mere, end man kan forvente. De vil gerne hjælpe andre, til glæde for os alle sammen. Hard-riderne er også de medborgere og kolleger, vi bør gøre mere for at beskytte, så de ikke presser sig selv for meget og brænder ud, til skade for sig selv og os allesammen.

Nogle af hard-riderne er samtidig det, vi senere i bogen kalder tough-ridere.

Tough-riderne er særligt samfundsnyttige, værdifulde, ansvarsfulde og selvstændigt, kritisk tænkende folk. De tager både ansvar for egne handlinger, samtidig med at de føler et ansvar for deres medmennesker. Det er som sådan folk fra alle sociale lag, der tager ekstra meget ansvar på arbejdspladser, i foreningslivet og i den offentlige debat, herunder bruger tid og energi på at belønne de øvrige hard-ridere samt afsløre og opdrage en easy-rider.

Easy-riderne Til forskel fra en hard-rider forsøger en easy-rider at bidrage mindre til fællesskabet, end vedkommende modtager. Med fællesskabet menes der en social enhed på individ- eller samfundsniveau. Det kan være ens familie, vennekreds, kolleger, etniske gruppe, faggruppe eller alle ens medborgere. En easy-rider har overhovedet ikke noget problem med at lade andre gøre arbejdet og selv lave så lidt som muligt. Ofte gør vedkommende krumspring, taler udenom, kommer med dårlige undskyldninger eller brokker sig uretmæssigt, slår sig i tøjret og gør knuder. Easy-rideren kan let lade sig friste og holder sjældent sine løfter.

Easy-riderens gevinst – kaldet den fristedes løn (temptation payoff) – er netop at få andre til at lave det hårde arbejde, mens easy-rideren selv har god tid til at læne sig tilbage i lænestolen, slå benene op og ryge en stor cigar. Når det lykkes at få andre til at lave arbejdet, vinder easy-rideren mere tid til sig selv, mens ­andre får mere arbejdstid. En easy-rider er i sin essens en tidstyv, og easy-riding 15 Et eksempel på en sådan ildsjæl er Paul Hegedahl (1936-2011), som en af forfatterne kendte personligt. Utrætteligt skrev Paul – uden tanke på personlig vinding af nogen som helst art – et uhyre antal anmeldelser, kronikker og kommentarer på dk.nyt. Herudover udgav han bøger, var bestyrelsesmedlem i private virksomheder, var aktiv i lokalpolitik og meget mere.

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 13

| 13

1/18/21 10:39 AM

tidstyveri. Jo mere easy-riding, jo mere skal hard-riderne bestille. Og ikke nok med det. En easy-rider kan tillige være god til at pynte sig med lånte fjer og tage æren for andres arbejde, så hun eller han faktisk belønnes for sit tidstyveri, snarere end straffes.16 Men hvad sker der med tilliden, hvis der bliver for mange easy-ridere og for få hard-ridere?

1.3 Tillid Tillidsforskningen I forskningen har man talt om, at tillid er et smøremiddel for økonomien på alle niveauer. For eksempel udtaler den amerikanske nobelprisvinder i økonomi i 1972, Kenneth Arrow: [Virtually] every commercial transaction has within itself an element of trust (…) It can be plausibly argued that much of the economic backwardness in the world can be explained by the lack of mutual confidence.17

Idéen sporer vi helt tilbage til den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith (1723-1790), der bl.a. talte om, at: … all the members of human society stand in need of each other’s assistance, and are likewise exposed to mutual injuries. Where the necessary assistance is reciprocally afforded from love, from gratitude, from friendship, and esteem, the society flourishes and is happy. All the different members of it are bound together by the agreeable bands of love and affection, and are, as it were, drawn to one common centre of mutual good offices.18

16 Jf. en udtalelse, der tillægges den indiske premierminister 1966-1977 og 1980-1984, Indira Gandhi (1917-1984), som hun efter sigende havde hørt fra sin bedstefar Motilal Nehru. Motilal havde med et glimt i øjet udtalt: ”There are two kinds of people, those who do the work and those who take the credit. Try to be in the first group; there is less competition there.”

17 Arrow (1972: 357).

18 Smith (1776: del II, sektion II, kapitel III).

14 |

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 14

1/18/21 10:39 AM

På samme måde argumenterede filosof og historiker David Hume (1711-1776), at høj økonomisk formåen forudsætter tillid, klare spilleregler/kontrakter og muligheden for effektive sanktioner i tilfælde af tillidsbrud: [When] a man says he promises anything, he in effect expresses a resolution of performing it; and along with that, by making use of this form of words, subjects himself to the penalty of never being trusted again in case of failure.19

Inden for de øvrige samfundsvidenskaber har man især talt om tillid som redskab til reduktion af verdens kompleksitet ved at gøre menneskelige interaktioner mere forudsigelige og hermed opnå den ’ønskede fremtid’.20 Dette indebærer uvished, sårbarhed, risikovillighed, kvaliteten og frekvensen af interaktionen (økonomer taler her også om one-shot games og repeated (iterated) games) samt ønsket om fremtidige profitter. Den newzealandske filosof Annette Baier har i tråd hermed formuleret følgende, berømte definition: Trust is accepted vulnerability to another’s possible but not expected ill will (or lack of good will) toward one.21

Den australske sociolog Jack Barbalet har videreudviklet denne definition med vægt på, at sårbarhed så at sige er den pris, vi må betale for at kunne vinde på tillid – en pris, der i nogle tilfælde kan vise sig at blive høj: [Trust] cannot be taken for granted. Trust is precarious insofar as the act of trusting renders the actor vulnerable to deception or worse. In attempting to overcome uncertainty trust generates risk of betrayal (...) [Trust is a] confident expectation regarding another’s behavior (…) Trust facilitates and realizes outcomes that could not occur without the giving of trust.22

Endelig finder vi vigtige, nutidige definitioner inden for social kapital forskningen, f.eks. af den amerikanske politolog Robert D. Putnam, der på mikroniveau har betegnet tillid som: 19 20 21 22

Hume (1984 [1739]: kapitel 77, section V).

Se f.eks. Luhmann (1979); Barbalet (2009).

Baier (1985: 235).

Barbalet (2009: 368).

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 15

| 15

1/18/21 10:39 AM

I’ll do this for you now, without expecting anything immediately in return and perhaps without even knowing you, confident that down the road you or someone else will return the favor.23

Tillid på makroniveauet kan til gengæld ses som en form for universal-smøremiddel: Trust lubricates cooperation. The greater the level of trust within a society, the greater the likelihood of cooperation. And cooperation itself breeds trust.24

Den amerikansk sociolog Eric Uslaner skelner her mellem ”strategic trust”, baseret på personligt kendskab/informationer, gentagne spil og rationelle forventninger samt ”moralistic trust”, forstået som den indsocialiserede, ideologiske tillid, hvor vi tager for givet, at alle mennesker deler vore egne fundamentale værdier.25

Tillid defineret som evnen til at samarbejde i forhold til en given norm På baggrund af ovenstående definerer vi tillid bredt som evnen til at samarbejde i forhold til en given norm. Når man udviser tillid med henblik på at opnå fremtidige gevinster (det være sig materielle, f.eks. monetære, såvel som immaterielle, f.eks. social støtte), så gør man sig samtidig sårbar, da man jo risikerer at blive snydt.

Ifølge Uslaner og andre er risikoen for at blive snydt lavere, jo højere den generelle (sociale) tillid er i et land, dvs. styrken af tillidskulturen og hermed også de dominerende normer i et samfund.26 En norm defineres her som en uskreven spilleregel.27 Tillid handler således om at leve op til de uskrevne spilleregler (normerne). Hermed bliver folks adfærd – på trods af strukturel uvished – mere forudsigelig, end hvis tillid er fraværende. Folk lever med andre ord op til forventningerne om det gode samarbejde, f.eks. normen om at ’et ord er et ord’.

Kort sagt drejer det sig om normbaseret adfærd i forhold til at skabe win-win-situationer, som vi senere vender tilbage til i spilteorien i kapitel 2. Hvis et sti23 24 25 26 27

Putnam (2000: 134).

Putnam (1993: 171).

Uslaner (2002).

Svendsen & Svendsen (2016: 17-18).

North (1990).

16 |

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 16

1/18/21 10:39 AM

gende antal easy-ridere ikke lever op til forventningerne og bevidst snyder hard-­ riderne, så er det grus hældt direkte i samarbejdets tandhjul. Vi har ej længere samfundets smøremiddel, udbredt tillid.

Faren for transaktionel udbytning i velfærdssamfundet Hvis et stigende antal easy-ridere ikke lever op til forventningerne, er der altså tale om udbytning af hard-riderne, som Marx ville have kaldt det. Han skelnede her mellem transaktionel udbytning mellem to eller flere personer på individniveau og strukturel udbytning på samfundsniveau, hvor lovgivningen tilgodeser én samfundsgruppe frem for alle andre. Man kan her tale om transaktionel udbytning, som i vores terminologi kan sammenfattes som tidstyveri. For at forsørge en easy-rider, som kan blive en stor ekstraomkostning for en privat eller offentlig virksomhed, tvinges man som hard-rider til enten at arbejde hurtigere og hårdere i arbejdstiden og/eller arbejde i fritiden – uden at få mere i løn.28 En easy-rider adskiller sig som bekendt fra en free-rider (dvs. en person, der slet ingenting yder), ved at det kun i sjældne øjeblikke lykkes easy-rideren at køre helt på frihjul. Livsnyderi i form af easy-riding er derfor langt mere almindeligt end free-riding, når vi bevæger os fra økonomiens teoretiske verden ud i praksisøkonomien. Det er jo fint nok at nyde livet og måske endda lave så lidt som muligt, men det er ikke acceptabelt, hvis det foregår på andres bekostning.

Heldigvis præges det daglige liv i velfærdssamfundet og på de fleste danske arbejdspladser stadigvæk af hard-ridere med tillid og harmonisk samarbejde. Et aktuelt eksempel på de mange samarbejdsvillige hard-ridere i vores samfund er vores reaktion på coronakrisen. Fordi danskerne i så vidt omfang stoler på hinanden og myndighederne, har det ikke krævet drakoniske love at inddæmme corona­ smitten. Vi har været gode til at klappe hesten og smile skævt til hinanden, når vi frivilligt har fulgt regeringens anbefalinger og i det store og hele har udvist samfundssind.29 Kun relativt få easy-ridere har ikke vist samfundssind og opført sig ansvarligt, akkurat som det er tilfældet med de (stadigvæk) relativt få vanvidsbilister, der ikke samarbejder i trafikken, men i stedet udsætter andre for livsfare.

En easy-rider er en, som forfølger snævre egeninteresser og også gerne hopper over, hvor gærdet er lavest. Hermed udviser denne person ikke personligt ansvar 28 Marx (1906-09 [1867]).

29 Svendsen (2020a).

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 17

| 17

1/18/21 10:39 AM

og tager ej heller ansvar for sine medmennesker. Det forklarer, hvorfor en sådan person som oftest er fuld af ’selviscenesættelser’, som f.eks. dårlige undskyldning­ ­er – det er altid chefens skyld, ukollegiale kollegers skyld, samfundets skyld, osv.

Hermed siger vi naturligvis ikke, at det at springe over, hvor gærdet er lavest, altid er noget negativt. Det kan faktisk ofte være særdeles nyttigt og tidsbesparende at gøre det og nogle gange endda sætte gang i kreative løsninger. Problemet er de tilfælde, hvor det går ud over andre mennesker, dvs. at det ikke kun er en selv, der betaler omkostningerne ved at springe over, hvor gærdet er lavest.

En easy-rider er netop villig til at springe over, hvor gærdet er lavest, ved at snyde og udnytte hverdagens helte, hard-riderne.

Risikoen for easy-riding er indbygget i velfærdssamfundet og arbejdslivet i almindelighed. Det er noget, som fortjener yderligere opmærksomhed, da det drejer sig om både økonomi og trivsel. Hvis easy-riding ikke holdes nede i omfang, kan det ødelægge et ellers velfungerende samarbejde til skade for både arbejdsmoral, trivsel og produktivitet i fremtiden. Easy-riding medfører ikke blot højere omkostninger i form af større tidsforbrug, mere bøvl og flere økonomiske omkostninger – f.eks. endeløse forhandlinger om, hvem der laver hvad – men også slappe organisationskulturer og øget risiko for snyd i aftaler. For hvis han kan slippe afsted med at skulke straffrit, så kan jeg vel også? Spørgsmålet bliver da, hvem der så skal trække læsset. Der findes jo som bekendt no free lunch.

Som sagt er de ordentlige, velopdragne mennesker heldigvis stadigvæk langt i overtal, og ofte har man gode og meget værdsatte partnere og kolleger – folk, der er til at stole på, og som altid går forrest, når der skal tages fat. Så der burde egentlig ikke være så meget at jamre over. I stedet for at beklage sig burde man da snarere glæde sig over sine mange gode kolleger og medborgere. Problemet er bare, at blot nogle få easy-ridere kan gøre ubodelig skade på tilliden – og på sigt sætte tilliden under pres. Hvis ikke disse få solospillere sættes på plads, kan de simpelthen kaste grus i maskineriet og forringe hele holdindsatsen betydeligt.

1.4 At være tillidsfuld med omtanke Tåbens løn og den fristedes løn Fide, sed cui vide! Lyder et berømt latinsk ordsprog. Vær tillidsfuld, men vær forsigtig med, hvem du nærer tillid til! Den hæderlige skal netop være tillidsfuld – men

18 |

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 18

1/18/21 10:39 AM

dog ikke blindt tillidsfuld – for på den måde at bane vej for mere selvregulering og gnidningsfrit samarbejde i dagligdagen. Hermed spares dyr, formel myndighedskontrol. Denne indsigt rummer desuden en vigtig morale om, at der skal herske retfærdighed og meritokratiske principper i samfundet – man skal gøre sig fortjent til stillinger og ikke opnå dem ved at snylte på andres arbejde, altså det vi kalder tidstyveri. Nogle få kan på denne måde ødelægge tingene for de mange. Som sådan risikerer easy-riderne – om end få i antal – på sigt at ødelægge den sociale kontrakt i velfærdssamfundet og herved hæmme såvel den offentlige som den private sektor.

Af den grund er det vigtigt ikke blot at belyse tillid og samarbejdets solside – det gode, tillidsfulde samarbejde – men også at belyse bagsiden af tillidsmedaljen, som ofte har været en overset og fortiet del af virkelighedens Danmark: De store muligheder for easy-riding og urent trav. Det kan være fristende at udnytte andres godtroenhed og give dem ’tåbens løn’ (the sucker’s payof f ) i form af ærgrelser og ekstra arbejde, mens easy-rideren selv modtager ’den fristedes løn’ (the temptation payof f ) – især, hvis der er meget lav risiko for at blive afsløret.30

At friste svage sjæle I det danske velfærdssamfund har vi et stort statsligt forbrug, hvilket kan friste svage sjæle til at udnytte systemet, jf. mundheld som ’ingen kvaler, staten betaler’, ’at være ledig og ikke svedig’ og ’staten passer på dig fra vugge til grav’. For eksempel havde vi i 2018 det fjerdestørste offentlige forbrug blandt de 37 OECD-­ lande, nemlig 50,9 procent af BNP.31 Danmark blev kun overgået af Frankrig, Finland og Belgien. Hvad angår sociale udgifter, udgjorde disse i 2018 28 procent af BNP.32 Til sammenligning udgjorde disse i 1980 20,3 procent. Forbruget afspejles naturligvis i skattetrykket, der de seneste 20 år har ligget på omkring 46 procent af BNP, hvilket har gjort os til verdensmestre i beskatning. Således blev vi kun overgået af Sverige i 2000-2001, Island i 2016 og Frankrig i 2 ­ 017-2018.33 I 2019 30 Hillman (2019) – en god indføring til de spilteoretiske begreber.

31 OECD (2020a).

32 OECD (2020b). Den voksende ældrebyrde indgår også som en delforklaring i denne forbindelse (Andersen 2004). Ligeledes udgør problemer med arbejdsløshed blandt ikkevestlige indvandrere en fremtidig udfordring for de offentlige finanser i Danmark og de øvrige nordiske lande (Brochman et al. 2020; Nannestad 2004, 2007).

33 OECD (2020c).

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 19

| 19

1/18/21 10:39 AM

generobrede vi imidlertid førstepladsen fra Frankrig med et skattetryk på 46,3 af BNP.34 Disse velfærdsydelser udgør en kollektiv forsikring, hvor der omfordeles penge fra de ’heldige’ til de ’uheldige’. Systemet kræver naturligvis, at vi borgere kan stole på, at det ikke kun er os selv, der bidrager til den fælles kasse, men også alle andre, som er i stand dertil.35 Hvis vi alle snød os til velfærdsydelser, ville statskassen snart løbe tør. Velfærdssamfundet bygger på samfundssind (årets ord i 2020!) og ønsket om at bidrage til at fylde snarere end tømme den fælles kasse.

Det institutionelle setup i velfærdssamfundet kan friste svage sjæle til systematisk easy-riding. I stedet for at tage ansvar for egne liv, forsørge sig selv og bidrage til fælleskassen fristes de til at lade sig forsørge af andre – og hermed gøre sig afhængige af andre (hvilket er lidet misundelsesværdigt). Problemet er, at de hæderlige på sigt risikerer at blive fortrængt (outcrowdede) af de uhæderlige.36 Når staten opdager det systematiske snyd og derfor skærper kriterierne for at kunne blive f.eks. fleksjobber, vil det skade de hæderligt trængende mest – dvs. dem, vi kalder ’slow-ridere’, forstået som legitime easy-ridere. Vi kan altså ende med, at illegitime easy-ridere simpelthen udkonkurrerer de legitime easy-ridere, der – som resultat af en gøgeungeeffekt – kan ende med at blive forsømt af samfundet.

Dette kan være en fremtidig udfordring i velfærdssamfundet, hvor udgifterne hurtigt kan få vokseværk.37

Easy-riding: Velfærdssamfundets store udfordring Easy-riding er i det hele taget en fremtidig udfordring i forhold til tillidssamfundet og de sociale netværk i en organisation. Hvor hard-riding er solsiden, er easy-­ riding skyggesiden. Overdreven easy-riding i et samfund fører til mistillid og en kløft i normerne om, hvad det vil sige at opføre sig anstændigt. Hermed risikerer vi at gå fra win-win-spil, hvor alle har en interesse i at samarbejde, til tab-tabspil, hvor ingen stoler på hinanden og viger tilbage for samarbejde af frygt for at blive taget ved næsen. For at kunne takle denne udfordring i fremtiden er det vigtigt med en debat om easy-riding i velfærdssamfundet og på arbejdspladserne i den offentlige og private sektor. Motivationen bag denne bog er således at ruste 34 35 36 37

OECD (2020d).

Jensen & Svendsen (2011); van Kersbergen & Manow (2014).

Lindbeck (1995); Paldam (2004); Brandt & Svendsen (2019).

Bjørnskov & Svendsen (2013).

20 |

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 20

1/18/21 10:39 AM

velfærdssamfundet og danske arbejdspladser til fremtidens globale marked.

Hard-, easy- og tough-riding kan her vise sig at være en nyttig terminologi, som kan være god at have med i værktøjskassen, når den rigtige balance mellem kontrol og tillid skal findes.

Vi argumenterer naturligvis ikke for at drive klapjagt på en medborger, som vi mistænker for at være easy-rider. Der kan være mange faktorer, der spiller ind på, hvor meget en person bidrager. Forskning viser f.eks., at graden af undværlighed på en arbejdsplads har en indflydelse på, om du bidrager meget eller lidt.

Hvis du finder, at dine kompetencer og bidrag ikke matcher det, arbejdspladsen efterspørger, vil du yde mindre end dine kolleger. En anden vigtig faktor er beslutningsprocessernes fairness. Hvis du oplever, at du bliver tromlet ned af majoritetens beslutninger, vil du føle mindre ansvar og bidrage mindre.38 Herudover kan der være dybere årsager til en persons easy-riding, man ikke kender til, fordi man ikke kender personen godt (sygdom, personlige problemer o.l.). Endelig vil vi i velfærdssamfundet aldrig opnå perfektion: slet ingen easy-ridere. Det er umuligt. Ja, måske er det i grunden slet ikke ønskværdigt, idet et tåleligt antal easy-ridere måske endda kan bidrage til at holde andre borgere i form og oppe på mærkerne.

Mistænksomhed skal selvfølgelig ikke fortrænge tillid og det gode samarbejde.

Så hellere vise lidt overbærenhed over for hinanden og erkende, at vi alle nogle gange kan udvise easy-rider-adfærd – og at nogle faktisk kan forbedre sig. Som Platon siger: ”Tag aldrig modet fra nogen, som bliver ved med at gøre fremskridt, uanset hvor langsomt”. Samtidig bør vi dog være enige om, at systematisk udnyttelse af andre er uacceptabelt i både den offentlige og den private sektor. Her må vi kridte skoene, velvidende at ingen af os er perfekte.39 Den hæderlige, der udviser samfundssind og altid gør sin pligt, skal turde at sige nej og lægge falsk høflighed på hylden, dvs. være ærlig over for den easy-rider, vedkommende måske møder i hverdagslivet. Denne uformelle kontrol eller selvregulering kan i perspektiv bidrage til afbureaukratisering og erstatte dyr og ofte uhensigtsmæssig, formel ­kontrol.

38 Price, Harrison & Gavin (2006).

39 Udtrykket ’at kridte skoene’ kommer fra bowling, hvor man kridtede sålerne for at få mere friktion mod underlaget. Dette gjorde det lettere at stå fast og komme ud af starthullerne.

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 21

| 21

1/18/21 10:39 AM

1.5 Bogens indhold Kapitel 2 starter med at gøre rede for spilteori og den teoretiske baggrund for hard-riding og easy-riding. I forlængelse heraf præsenteres en model for den optimale balance mellem kontrol og tillid, når antallet af easy-ridere skal holdes nede. Modellen advarer mod overkontrol, som for det første er dyr og for det andet også kan fortrænge tillid, som så igen kan føre til mere kontrol, der igen fortrænger mere tillid – i en selvforstærkende, ond spiral. Når både hard-ridere og easy-ridere skæres over én kam, risikerer man at styre et menneske så meget, at det bliver til det, vi kalder en homo regendus, dvs. hverken en hard-, easy- eller tough-rider, men blot en passiv og lydig person, der ikke længere tænker selv, men alene handler under tvang.

Kapitel 3 fortsætter med en beskrivelse af tillidssamfundet Danmark, herunder risikoen for, at den såkaldte skandinaviske blåøjethed udnyttes af en easy-rider.

Tallene viser, at Danmark er præget af en stærk tillidskultur og en høj grad af hjælpsomhed. Kapitlet slutter af med et ekstremt eksempel på formel overkontrol, nemlig Sovjetunionen og Gulag-fangelejrsystemet, hvor den jernhårde styring af mennesker forvandler dem til lydige, frygtsomme homo regendus-mennesker.

Kapitel 4 bidrager herefter med konkrete eksempler på hard-ridere og easy-ridere fra Danmark. Vi indleder med tre eksempler på typiske hard-ridere fra erhvervslivet: Maskinfabrikken, PileByg og tømrerfirmaet ABC Byg, som alle er prægede af tillidskulturer. Dernæst kommer tre tænkte eksempler på en easy-rider, dvs. en moderne tidstyv, der kan udnytte hard-ridere og i øvrigt påføre dem emotionelle omkostninger: vuggestuen, jobcentret og den store internationale virksomhed. Her hersker udbredt mistillid. Til sidst præsenterer vi hovedresultater fra en undersøgelse af jobsøgende i et vikarbureau som et eksempel på både hard-ridere og easy-ridere blandt danske arbejdsløse.

Kapitel 5 ser først på spilteori igen, og hvordan vi kan løse easy-rider problemer ved hjælp af en tough-rider tilgang, der – kombineret med klare og retfærdige spilleregler – kan føre til win-win-samarbejde og mere selvregulering i en god spiral. Med typologien hard-rider, easy-rider og tough-rider vender vi tilbage til de tre tænkte eksempler på easy-ridere fra kapitel 4.

22 |

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 22

1/18/21 10:39 AM

Her diskuterer vi, hvordan en easy-rider kan håndteres af en tough-rider i best case-scenarier, sådan at uformel selvregulering kan bane vejen for tillid frem for formel overkontrol.

Endelig giver kapitel 6 en konklusion og forfatternes anbefalinger til, hvordan vi bedst skaber en optimal blanding af kontrol og tillid i velfærdssamfundet.

Tak Vi vil gerne rette en stor tak til de to redaktører fra Akademisk Forlag for frem­ ragende og konstruktive kommentarer. Desuden en stor tak til forlagets dygtige korrekturlæsere, der også har forbedret bogens indhold. Endelig en særlig tak til vore kollegaer, her ikke mindst sociolog Stinne Petersen Walsøe, der har bidraget med data til afsnittet om arbejdsløse, samt Karin Hilmer Pedersen.

Indledning

9788750058021_Kontrol eller tillid.indd 23

| 23

1/18/21 10:39 AM

­ ­ ­ ­ ­

­

­

· ·