Pædagogisk takt

Pædagogisk takt giver sig primært til kende som en opmærksom orientering i forhold til den måde, vi er på og handler på, når vi er sammen med børn. Det er langt mindre en manifestation af bestemte tydelige adfærdsformer, end det er en måde at være aktivt til stede i relationer på.

Max van Manen

(Fra bogens kapitel 6) Pædagogiske programmer, undervisningsteorier og -metoder kan ikke fortælle, hvad vi skal gøre, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre. I den konkrete situation, med det konkrete barn, i det konkrete øjeblik. Vi kan sjældent forudse, hvordan mødet med barnet vil foregå – men hvordan er det så, man som pædagog og underviser arbejder i det uforudsete?

Pædagogisk takt beskriver, hvordan den pædagogiske relation mellem barnet og den voksne har en improvisatorisk og etisk karakter. Underviseres, pædagogers og forældres daglige virke er betinget af en sensitiv indsigtsfuldhed, aktiv tænksomhed og en kreativ evne til at agere omsorgsfuldt og passende i øjeblikkets umiddelbarhed.

Den internationalt anerkendte forsker og fænomenolog Max van Manen udfolder taktbegrebet som en intuitiv og sanseligt funderet fornemmelse for det pædagogiske øjeblik og en åbenhed for barnets perspektiv i den pædagogiske relation. Han viser gennem genkendelige eksempler, hvordan undervisning drives af en pædagogikkens fænomenologi, og beskriver, hvordan pædagogiske handlinger har latente effekter, som vil påvirke børn gennem livet.

”At van Manens nye bog om pædagogisk takt nu også udkommer på dansk, vidner om, at der er en bred interesse for en vidensbasering af pædagogisk arbejde, som fordrer en fortrolighed med mere og andet end faktuel viden og viden om konkrete pædagogiske mål.”

(Fra Jan Jaap Rothuizens forord)

Pædagogisk takt

Max van Manen er blevet tildelt titlen af æresdoktor og har modtaget Life-time Achievement Award af American Educational Research Associations Curriculum Division blandt mange andre priser og udmærkelser.

,,

Max van Manen

Max van Manen er professor emeritus ved Faculty of Education på University of Alberta samt adjungeret professor ved University of Victoria. Han er optaget af den fænomenologiske tilgang og dens betydning inden for pædagogik, psykologi, sundhedsvidenskab og humaniora. Han er forfatter til Phenomenology of Practice (2014), Childhood’s Secrets (med Bas Levering) (1996), The Tact of Teaching (1991), Researching Lived Experience (1990/1997) samt The Tone of Teaching (1986/2002), og han har bidraget til og redigeret Writing in the Dark (2002).

Han er desuden redaktør på Left Coasts Phenomenology of Practice-serie.

Pædagogisk takt At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG

Pædagogisk takt

Pædagogisk takt.indd 1

01.06.2022 15.59

Pædagogisk takt.indd 2

01.06.2022 15.59

MAX VAN MANEN

Pædagogisk takt At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre

På dansk ved Lisbeth Rindholt

Akademisk Forlag

Pædagogisk takt.indd 3

01.06.2022 15.59

Pædagogisk takt. At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre Af Max van Manen Bogen er oversat fra engelsk efter Pedagogical Tact. Knowing What to Do When You Don’t Know What to Do. © 2015 Taylor & Francis. All Rights Reserved. Authorised translation from the English language edition published by Routledge, a member of the Taylor & Francis Group LLC. © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Oversættelse: Lisbeth Rindholt Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt Fagkonsulent: Jan Jaap Rothuizen Sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med: Minion og ITC Legacy Sans Omslag: Berger Joa Forsideillustration og vignetter: Into the Water! (1898) af Virginie Demont-Breton, Royal Museum of Fine Arts Antwerp. KMSKA, www.artindflanders.be, foto: Hugo Maertens.

Tryk: ScandinavianBook For citater, der ikke tidligere har været oversat til dansk, gælder, at de er oversat af oversætteren.

1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-5787-1 www.akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Pædagogisk takt.indd 4

01.06.2022 15.59

Indhold Forord til den danske udgave

11

Af Jan Jaap Rothuizen

Forord 17 Om billedet på omslaget 19 Tak 20

1. Pædagogikkens overlegenhed Øjeblikke uden pædagogisk takt?

Et pædagogisk øjeblik 25 Hvad er pædagogik? 27

23 23

2. Indirekte pædagogik 29 Virtuel pædagogik i film 30 Virtuel pædagogik i fiktionslitteratur

3. Pædagogikkens natur

34

41

Det pædagogiske øjeblik 42 At bevæge sig ind i barnets verden af muligheder 44 Den pædagogiske handlings praktiske øjeblik 45 Fænomenologisk pædagogik 48 Hvordan ved vi, hvad der er bedst? 49 Pædagogikkens mål 51 Ontoteologi og personlighedens pædagogik 54 Pædagogikken er ureducerbar 56

Pædagogisk takt.indd 5

01.06.2022 15.59

4. Den refleksive praksis’ pædagogik 59 Forholdet mellem refleksion og handling 59 Kairos-tid. Det perfekte øjeblik: NUET 61 Den uerfarne lærer 63 Den erfarne lærer 66

5. At se og høre med pædagogisk sensitivitet 71 At se børn pædagogisk 72 Pædagogisk omsorg som hengivenhed og bekymring 74 Ansvar over for det unikke 79 Omsorg for de ansigtsløses ansigter 84

6. Pædagogisk takt 87 Menneskekundskab og børnekundskab 87 Den pædagogiske takts natur 88 Personlige pædagogikker 90 Øjeblikkets umiddelbarhed 91 Disciplinens pædagogiske betydning 94 At forveksle det mulige med det ønskværdige 97 Takt er ikke styret af regler – men takt er ikke ’uregerlig’ 99 Pædagogisk forståelse 102 Undervisningens pædagogik 108 At leve er at røre og at blive rørt 114

7. Pædagogisk kon-takt 119 Kontaktformer 124 Meningsfuld læring 130 Pædagogisk relation 132 Pædagogikkens refleksive natur 135 Pædagogikkens paradoksale natur 136 Pædagogisk atmosfære 139 Kontakt gennem præsentation og repræsentation 143 Hvordan oplever børn vores tilstedeværelse? 144 Pædagogik som værensform (det, vi underviser i) 147 Virtuel kontakt 149

Pædagogisk takt.indd 6

01.06.2022 15.59

8. Pædagogisk opmærksomhed og anerkendelse

153

Pædagogiske aspekter af at blive set og anerkendt 156 Opmærksomhedsområder og relationer til selvet 158 Hvem er jeg? 162 Det hemmelige selv 165 Fænomenologisk pædagogik 167

9. Eleverfaringens fænomenologi

171

Orientering mod eleverfaringer 173 At sætte navn på oplevelsen af at blive kaldt ved navn 174 Hvordan man får adgang til eleverfaringer 180 Hvad er det, vi giver navn, når vi taler om ’oplevelse’? 182 Den pædagogiske betydning af orientering mod eleverfaringer

184

10. Cyberpædagogik 187 Det indre selv 188 Cyberpædagogik og søgen efter selvidentitet Konstant kontakt og digital intimitet 191

189

11. Pædagogisk viden og handling 195 Ansvarets etik 197 Den praktiske videns personificerede og tidsmæssige karakter 198 At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre 201 Nærvær og håb i en usikker verden 207 Skader 210

Appendiks A. Etisk-pædagogiske perspektiver 213 Deontologisk pædagogik 214 Utilitaristisk pædagogik 215 Konsekvenspædagogik 216 Pædagogik i et kontraktteoretisk perspektiv 217 Dydspædagogik 217 Situationel pædagogik 219 Relationspædagogik 219

Pædagogisk takt.indd 7

01.06.2022 15.59

Appendiks B. Historiske noter 221 Pædagogik som en humanistisk videnskab 222 Wolfgang Klafki 224 John Dewey 225 Johann Friedrich Herbart om pædagogisk takt 226 Pædagogikkens sprog 232 Pædagogik uden paides 234 En fortsat udfoldelse af pædagogikkens sprog og praksis 237 Pædagogik og omsorgsfilosofien 238 Tematiske elementer i pædagogisk omtænksomhed og takt 243

Referencer 245 Navneregister Emneregister

Pædagogisk takt.indd 8

253 255

01.06.2022 15.59

Til Luka og Jude

Det virker!

(Barnet er holdt op med at græde) … men gjorde jeg det rette?

I know it sounds absurd but please tell me who I am (“The Logical Song” af Supertramp) Det pædagogiske spørgsmål er: Hvordan kan vi agere og leve med hinanden, unge og gamle, i en tid fuld af usikkerhed og uforudsigelighed, når vi ved, hvilken skade vi er i stand til at forvolde?

Pædagogisk takt.indd 9

01.06.2022 15.59

Pædagogisk takt.indd 10

01.06.2022 15.59

Forord til den danske udgave Af Jan Jaap Rothuizen, ph.d., docent ved VIA UC

Max van Manen (f. 1942) har i denne bog samlet en række grundlæggende indsigter i, hvad pædagogik er for en størrelse, og hvad det vil sige at være pædagogisk. Van Manen blev født i Nederlandene, hvor han også tog sin læreruddannelse. Dér stødte han på en forståelse af pædagogik og pædagogisk arbejde, som vi dag kan benævne ’pædagogik som humanistisk videnskab’, og som med datidens ord hed ’åndsvidenskabelig pædagogik’. Den åndsvidenskabelige pædagogik kom især frem i Tyskland og i Nederlandene og havde sin storhedstid fra først i 1900-tallet til omkring 1965. Van Manen viser i denne bog, at man kan bibeholde en kerne og gøre den tidssvarende igen.

Hvad var så kernen i denne humanistiske pædagogik (se også Rothuizen, 2019)?

Den opstod som en reaktion på to fremherskende tendenser i pædagogik, dengang først i 1900-tallet. Den ene var den normative pædagogik, som først og fremmest handler om at opdrage børn til at tilegne sig et bestemt normsæt og en bestemt levemåde, knyttet til kirke, parti eller stat. I dag er der spor af en sådan pædagogisk tænkning i de bekendtgørelser, hvori man forholdsvis detaljeret fastlægger læringsudbytte og læringsmål. Den anden var den videnskabelige pædagogik, der ikke i synderlig grad beskæftigede sig med, hvad børn skulle opdrages til, men hovedsageligt med udvikling af opdragelsesteknikker. I dag ser vi denne form for pædagogik i bestræbelserne på at evidensbasere pædagogiske teknikker. Hvor den første form for pædagogik kan siges at være normativ, er den anden faktuel. I den humanistiske pædagogik sagde man, at pædagogik var en særlig størrelse, idet den både måtte handle om fakta og om ønskede fremtidsmuligheder. Barnet er, som det er – dér har vi fakta. Men barnet har muligheder, og dem skal det selv realisere. Pædagogik udspiller sig i mellemfeltet, dvs. i processen fra, hvor barnet er nu, til hvordan det vil være som

F orord til den danske udgave

Pædagogisk takt.indd 11

11

01.06.2022 15.59

voksen. Der er en retning i opdragelsen – ikke en retning, som kirke, parti eller stat skal bestemme, men en retning, som er barnets egen vej til voksendom. Barnet ses på den måde som et menneske, der altid er mere og andet end det, vi faktuelt kan vide om det. Pædagogik skal derfor hverken kun være faktuel eller normativ: Man kan ikke på forhånd vide, hvordan barnets voksenliv skal forme sig. Man kan også sige det sådan: At blive menneske er en opgave, som kun barnet selv kan løfte, men barnet kan ikke løfte den alene. Pædagogik bliver – kort sagt – en slags ledsagelse på barnets rejse fra barndom til voksenliv, en ledsagelse, der kommer til udtryk i beskyttelse, guidning, omsorg, undervisning, vejledning, modstand, forståelse, understøttelse og så videre. For at pædagogen kan vide, hvad der er brug for i situationen, må pædagogen indgå i en relation og opbygge en form for gensidig forståelse med barnet i centrum. Det pædagogiske forhold, den pædagogiske relation, bliver derfor et omdrejningspunkt i den humanistiske pædagogik. Forholdet, som pædagogen er ansvarlig for, bæres af en forståelse af barnets livsverden og af pædagogisk takt.

I den humanistiske pædagogik, og især i den udformning, som en af van Manens forgængere, den nederlandske professor Martinus Langeveld (1905-1989), stod for, arbejdede man med at opbygge forståelse for barnets livsverden. Hvad er for eksempel betydningen af ’det hemmelige sted’ for barnet? Det hemmelige sted, hvor barnet kan se, men selv er uset, forbindes med en oplevelse af at være et selv, at have et eget perspektiv. Langeveld udarbejdede i 1953 en fænomenologisk beskrivelse af det hemmelige sted (Langeveld, 2020), og van Manen lavede i 1996 sammen med Bas Levering et nyt bidrag til det studie (van Manen & Levering, 1996). Den pædagogiske videnskab kan gennem sådanne studier af barnets livsverden bidrage med forståelse for fænomener, som er væsentlige i barndom, ungdom og opdragelse. Med den form for forståelse kan pædagogen arbejde mere taktfuldt, det vil sige med sans for, hvad der er det rigtige at gøre i den aktuelle situation. Sådanne fænomenologiske forståelser kan bidrage til, at man kan orientere sig i situationer, man har ikke været forberedt på – at man kan vide, hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre.

Den humanistiske pædagogik bygger således på hermeneutiske og fænomenologiske tilgange. Disse tilgange er karakteriseret af, at de ikke vil finde sig i de gængse modsætninger, hvor man forventes at vælge side. Det gælder modsætningen mellem fakticitet og normativitet, modsætningen mellem teori og praksis og mellem subjektivitet og objektivitet. I en artikel om pædagogisk takt har den norske professor i pædagogik Lars Løvlie beskrevet bindestregen i sammenstillingen teori-praksis som ”bånd og brudd, avgrunn og bro” (Løvlie, 2015). Der er ikke tale om en enkel modsætning – et brud eller en afgrund – og heller ikke om en enkel overgang – et bånd eller en bro – men om et forhold, der på en gang er modsætningsfuld og sammenhængende (Rothuizen, 2021; Togsverd & Rothuizen, 2021). Sammenhængen kan visualiseres på denne måde:

12

Pædagogisk takt.indd 12

PÆ DAG O G I S K TA K T

01.06.2022 15.59

Pædagogisk takt

↑↓

Teori −−

Praksis

Intersubjektiv forståelse Subjektiv

↑↓ −−

Objektiv

Livsverdensfænomenologi

↑↓

Fakticitet −−

Normativitet

Van Manen flyttede efter afsluttet læreruddannelse til Canada, hvor han blev professor i pædagogik og publicerede vidt og bredt om pædagogik, pædagogisk takt, fænomenologi og om at skrive fænomenologisk (se https://www.maxvanmanen.com/ for en oversigt; her kan man også downloade mange af hans artikler).

Allerede i 1991 skrev han bogen The tact of teaching, som i 1993 udkom i en norsk oversættelse (van Manen, 1993). I Danmark forblev han dog forholdsvis ubemærket.

Jeg stødte på den norske oversættelse omkring år 2000, hvor jeg havde lavet en undersøgelse af den faglighed, som hjemmevejledere i en mindre kommune udøvede, når de ydede social og pædagogisk støtte til børn og voksne (Rothuizen, 2001). Jeg fandt frem til, at deres faglighed ikke var præget af en bestemt metodisk tilgang – de lavede konstant om på deres planer. Spørgsmålet, jeg dengang undersøgte, var, om det skulle forstås som udtryk for en manglende faglighed. Hvis faglighed er, at man ved, hvad der skal gøres, så er man nok ikke særlig dygtig, hvis man hele tiden er ved at skyde ved siden af og må lave om på sin plan for alligevel at ramme. Men hvis det nu er sådan i pædagogik, at faktisk viden ikke er nok, og at stien trædes, mens man ledsager den anden, så må man jo leve med, at man ofte ikke ved, hvad der skal gøres – og at man så alligevel må gøre noget, som peger i den rigtige retning. Begrebet pædagogisk takt var velegnet og nyttigt, da jeg sammen med vejlederne skulle forstå fagligheden. Det samme var to andre begreber, der optrådte i van Manens bog: opmærksomhed og omtænksomhed. Opmærksomhed indebærer en forståelse for den andens livsverden, for hvor den anden er henne, og hvad der er vigtigt for ham/hende. Det er den form for opmærksomhed, som man også appellerer til i den danske dagtilbudslov, der peger på betydningen af børneperspektiver. Omtænksomhed indebærer, at man overvejer sin forståelse af den anden i lyset af det, man ved om den

F orord til den danske udgave

Pædagogisk takt.indd 13

13

01.06.2022 15.59

anden, i lyset af den forestilling, man har om, hvor den anden kunne være på vej hen, og i lyset af den relation, man har med den anden. I nærværende bog benævner van Manen også dette som child-sense – ’sans for børn’. Opmærksomhed og omtænksomhed næres af fortællinger. Fortællinger kan ligge tæt op ad den umiddelbare oplevelse – lived experience – og arbejdet med fortællingen kan bringe én tættere på en større forståelse af oplevelsen. Gennem fortællearbejde arbejder man i en hermeneutisk-fænomenologisk tradition (Jørgensen et al., 2019; se også Thorsted og Hansen, 2022). Også nærværende bog indeholder mange fortællinger – og indirekte også opfordringer til selv at skabe fortællinger og udvikle fagligheden derigennem.

At van Manens nye bog om pædagogisk takt nu også udkommer på dansk, vidner om, at der er en bred interesse for en vidensbasering af pædagogisk arbejde, som fordrer en fortrolighed med mere og andet end faktuel viden og viden om konkrete pædagogiske mål. Hans værk supplerer en anden nederlandsk pædagogs arbejde med at udlægge, hvad pædagogik handler om. Gert Biesta (f. 1957) er lidt yngre og var ansat ved forskellige nederlandske universiteter, før han tog springet til Storbritannien. Han blev kendt for sin kritik af læringsbegrebet og for de tre pædagogiske domæner: socialisering, kvalificering og subjektificering. Han er ligesom van Manen optaget af, at pædagogik har sit eget domæne, at pædagogik først og fremmest skal være ’god pædagogik’, fremfor at det skal tjene alle mulige andre formål. God pædagogik hentyder til ’det pædagogiske gode’, som for Biesta indebærer at vække et andet menneskes lyst til at eksistere i og med verden på en voksen måde, som subjekt (Biesta, 2011, 2014, 2018; Grandjean, 2017). Van Manen anskueliggør i denne bog, hvordan man kan arbejde med det.

Forfatteren af dette forord (f. 1958) er også selv en nederlandsk expat, der er optaget af pædagogik og pædagogisk arbejde. Fra jeg kom til Danmark, har jeg været optaget af den tilsyneladende uformelle måde, man her til lands ofte er pædagogisk på.

Jeg har set en stærk og i høj grad mundtligt formidlet pædagogisk praksis, som på mange måder passede til den humanistiske pædagogik. Og jeg har undret mig over, at man ikke i højere grad havde videnskabeliggjort denne humanistiske pædagogik og havde udviklet en skriftlig tradering. I det aktuelle årtusind er der sat mange spørgsmål ved denne pædagogiske praksis; man talte nedsættende om rundkredspædagogik og efterlyste en vidensbasering, der for en stor del skulle bestå af teknikker, der kunne opfylde forudbestemte (lærings)mål. Altså en kombination af de to typer pædagogik, som den humanistiske pædagogik havde gjort oprør mod. Og vel kom der kritik af denne vending, men i den akademiske verden havde man svært ved at pege på et positivt alternativ. Det var, som om man, når man skulle tænke pædagogik, var fanget i de begrebspar, der danner modsætninger, hvor man kun ser to muligheder, som kan bekrige hinanden. Sammen med min kollega Line Togsverd og andre har jeg forsøgt at pege på en tredje vej, en pædagogisk vej (Rothuizen & Togsverd, 2020), stærkt inspireret af den åndsvidenskabelige, humanistiske pædagogik

14

Pædagogisk takt.indd 14

PÆ DAG O G I S K TA K T

01.06.2022 15.59

og af Max van Manen og Gert Biesta, der altid peger på, at bindestregen mellem de to modsætninger peger mod noget, der på en gang er ”bånd og brudd, avgrunn og bro.” Jeg hylder derfor, at van Manens bog om pædagogisk takt nu foreligger på dansk, og ønsker god læselyst.

Referencer Biesta, G. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder. Aarhus: Klim.

Biesta, G. (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim.

Biesta, G. (2018). Undervisningens genopdagelse. Aarhus: Klim.

Grandjean, L. (2017). At vække til verden – et interview med Gert Biesta. I: L. Grandjean & O. Morsing (red.). Uddannelse for en menneskelig fremtid. Gerts Biestas pædagogiske tænkning. (pp. 157-184). Aarhus: Klim.

Jørgensen, H. H., Rothuizen, J. J., & Togsverd, L. (2019). Pædagogik og fortælling. At forstå, fortolke og forny pædagogisk praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Langeveld, M. J. (2020). The “secret place” in the life of the child. I: M. van Manen & M. van Manen (red.). Classic writings for a phenomenology of practice. Routledge.

Løvlie, L. (2015). Herbart om oppdragelse, formbarhet og takt. Nordisk Tidsskrift for Pedagogikk Og Kritikk, 1(1), 1–11.

Rothuizen, J. J. (2001). Pædagogisk arbejde på fremmed grund. På vej mod en ny forståelse af pædagogisk faglighed og praksis. København: Gyldendal Uddannelse.

Rothuizen, J. J. (2019). Om og for praksis. Pædagogik som handlingsvidenskab. Studier i Pædagogisk Filosofi, 8(2). https://doi.org/10.7146/spf.v8i2.110456 Rothuizen, J. J. (2021). Mellem viden og handling. I: H. H. Hjermitslev, B. M. Rasmussen, & L. Togsverd (red.). God og dårlig pædagoguddannelse. 18 skarpe tekster om landets største videregående uddannelse (pp. 71–82). Højbjerg: Forlaget DPP. Rothuizen, J. J., & Togsverd, L. (2020). Det pædagogiske projekt. Om at udøve, undersøge og udvikle pædagogisk praksis. København: Akademisk Forlag.

Thorsted, A.C., & Hansen F.T. (2022). At tænke med hjertet. En grundbog i eksistentiel praksisfænomenologi. Aarhus: Klim.

Togsverd, L., & Rothuizen, J. J. (2021). Hvordan vil du være pædagog? Et fagpersonligt dannelsesspørgsmål, som kalder på kvalificere(n)de faglige fællesskaber. Nordic Studies in Education, 41(4). van Manen, M. (1993). Pedagogisk takt: betydning af pedagogisk omtenksomhet. Bergen: Caspar Forlag. van Manen, M. & Levering, B. (1996). Childhood’s secrets. Intimacy, privacy and the self reconsidered. Teachers College Press.

F orord til den danske udgave

Pædagogisk takt.indd 15

15

01.06.2022 15.59

Pædagogisk takt.indd 16

01.06.2022 15.59

Forord

Kære læser. Kapitlerne i denne bog skal ikke nødvendigvis læses i rækkefølge. Jeg har tilstræbt tematiske kapitler om pædagogisk omtænksomhed og takt, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge, selv om de første kapitler lægger ud med at introducere nogle centrale temaer. Der er fem gennemgående pædagogiske grundelementer i de forskellige kapitler, som undersøger, hvordan pædagogisk omtænksomhed og takt kan blive en integreret del af vores personlige liv som lærere, forældre, professionelle omsorgsgivere og andre, der har et pædagogisk ansvar for børn.

Disse pædagogiske temaer er 1) børnekundskab: en aktiv og refleksiv sensitivitet over for, hvad der foregår i børn eller unges liv i en bestemt, konkret situation, 2) personlig pædagogik: en selvrefleksiv bevidsthed om ens egen personlige baggrund og følelsesmæssige sammensætning, der bidrager til en sensitiv, personlig pædagogik, 3) fortolkende refleksivitet: den intuitive eller fænomenologiske refleksivitet, der gør, at man bedre forstår betydningerne af bestemte fænomener eller erfaringer i et barns eller et ungt menneskes liv, 4) ontoteologi: den ontoteologiske bevidsthed om, hvad de moderne kulturelle kræfter, der synes ikke blot at forme barnets eller den unges karakter, men også den voksnes pædagogiske karakter i positive og negative modaliteter og retninger, består i, og 5) den personlige og faglige etik, der adskiller ’gode’ fra ’dårlige’ måder at støtte og håndtere børn og unge på i svære situationer.

Jeg vil vise, at begrebet pædagogik, i denne bogs nutidige optik, ikke er særligt udbredt i det nuværende engelsksprogede uddannelsessystem. Men fordelen ved manglen på et sprog om pædagogik er, at det giver mulighed for en nyfortolkende brug af begreberne ’pædagogik’ og ’pædagogisk takt’ samt en mere følsom tilpasning til ak-

F orord

Pædagogisk takt.indd 17

17

01.06.2022 15.59

tuelle voksen-barn-relationer. Den måde, jeg i denne bog bruger begrebet pædagogik på, ligger i forlængelse af den lange historiske pædagogiske tradition i kontinental pædagogisk tænkning. Pædagogik refererer således ikke primært til en videnskab om undervisning eller undervisningsteknikker, frembringelsen af læringsresultater eller til læreplaner og kompetencer. Pædagogik handler nærmere om de personlige, relationelle og etiske aspekter af undervisning og opdragelse af børn og unge: undervisningspædagogikken, forældrerollen, bedsteforældrerollen osv.

Pædagogik er således et mere flygtigt begreb, der alligevel peger på kernen i undervisning og alle andre praksisser med børn. Men selv om pædagogik er et ret vanskeligt fag at studere og praktisere, burde det være obligatorisk med et professionelt pædagogisk perspektiv på undervisning inden for al uddannelse. Det vil tvinge os til at se og forstå kompleksiteten af klasserums- og skoleoplevelser som en formativ virkelighed for børns og unges udvikling, læring og transformerende tilblivelse.

Vi er nødt til at genskabe den rette pædagogiske impuls og meningsfuldhed i undervisningen. Begreberne pædagogisk omtænksomhed, refleksion og takt har optaget mig gennem mange år. Pædagogik er kernen i den formative proces, det er at vokse op, samt i den uddannelsesmæssige udvikling af det menneskelige potentiale og hvert enkelt individs unikke karakter. Vi må stræbe efter dybde og righoldighed.

Men som forældre, lærere, politiske beslutningstagere og uddannelsesledere tjener vi hverken vores børns eller deres underviseres og skoleadministratorers bedste, når vi kun fokuserer på ’læringsudbytte’ og ’testbare resultater’, der ikke anerkender, at dybe og righoldige uddannelseserfaringer ikke kan beskrives ordentligt og tilstrækkeligt gennem læringsprogrammernes og skoleproduktivitetens termer. I vores stadigt mere teknologisk medierede verdener er de personlige og relationelle aspekter ved undervisning-læring og interaktion i fare.

Min skolegang foregik på en storbyskole. Ingen af os kom fra middelklassehjem eller nærede håb om videre uddannelse. Jeg var meget heldig at møde nogle lærere, der gav mig en chance, som mine skolekammerater desværre ikke fik. Disse tidlige livserfaringer afstedkom min fascination af romaner som Ciske de Rat (da. Frans) (se kapitel 2), som jeg læste flere gange som teenager. Jeg føler virkelig med de hundredtusindvis af børn, der bliver forældreløse på grund af krig, som lider under misbrug, sygdom eller sult, eller som bliver rekrutteret som børnesoldater i fjerne lande. Deres lidelser tynger vores kollektive samvittighed med en skyld, vi ikke kan vaske væk.

Men det er ikke min hensigt at hægte denne bog om pædagogik op på en bestemt social sag. Jeg har indsamlet historier fra børn og om børn fra en række skoler og fra forskellige baggrunde og sociale kontekster. Børn og unge får indblik i deres oplevelser ved at sætte ord på dem, og når de reflekterer over oplevelserne, bliver de bevidste om, hvad de betyder for dem.

18

Pædagogisk takt.indd 18

PÆ DAG O G I S K TA K T

01.06.2022 15.59

Jeg håber, at denne bogs læsere personligt vil genkende den impuls, der har motiveret mig gennem mange år til at bevare fokus på og blive guidet af det filosofiske perspektiv på livsmening, metoder til eksistentiel refleksion over erfaring samt den inspirerende motivation, der fører os til studiet af pædagogik i første omgang. Jeg tror, at det er den samme impuls, der gør, at unge mennesker vælger en karriere inden for pædagogik: undervisning, uddannelse, vejledning, socialt arbejde, psykologi, sundhedsvidenskab osv. Jeg føler virkelig, at pædagogik er det faglige kald, der går tilbage til menneskehedens oprindelse og ligger i hjertet af vores menneskelighed, og som er vores formål med at være menneske i en skrøbelig, men fascinerende verden.

Om billedet på omslaget Maleriet på denne bogs omslag, Into the Water! af Virginie Demont-Breton,1 viser en mor med sine to børn ved havet. For mange børn er det en spændende og dejlig aktivitet at lege i sandet og plaske rundt i det lave vand. Men denne mor har problemer med sit lille barn, der ikke vil med ud i vandet. Moren hiver hårdt i barnets arm for at tvinge ham til selv at gå derud. Men hele hans spændte krop viser tydeligt, at han kæmper ihærdigt imod. Samtidig griber han fat i hendes nederdel, som om han søger tryghed ved at holde fast i hende. Han begraver hovedet i sin mors tøj. Men moren virker viljefast og på ingen måde legende. Er den lille dreng bare genstridig?

Maleriet kan ses som en rammende metafor for pædagogisk takt (eller manglen på samme) i situationer, hvor man som den voksne skal vide, hvad man skal gøre, når man egentlig ikke ved, hvad man skal gøre. Selv om billedet viser et lille barn, kan billedets metaforik overføres på alle aldre og pædagogiske situationer og relationer.

Vi må forsøge at forstå, hvordan dette øjeblik føles for moren såvel som for barnet.

Måske ønsker moren at præsentere barnet for, hvor dejlig stranden kan være? Måske vil hun blot lade ham mærke vandet på sine fødder? Vi kan ikke se barnets ansigt.

Græder han? Bliver han skræmt ved synet af det store hav, der strækker sig ud foran dem? Er han bange for vandet? Er det for koldt? Kan han ikke lide at få våde fødder?

Eller vil han bare gerne hjem? Babyen på morens skulder ser ikke ud til at være berørt af al tumulten. Det er et klassisk maleri af et genkendeligt pædagogisk øjeblik, hvor en omsorgsfuld forælder forsøger at drage sit barn ind i verden.

Moren virker viljefast og føler måske, at hun gør det, der er bedst for sit barn.

Hvilke følelser motiverer hende? Og hvad oplever hendes barn i det øjeblik? Forstår 1 Virginie Demont-Breton: Into the Water! (1898), The Royal Museum of Fine Arts, Antwerpen, Belgien.

F orord

Pædagogisk takt.indd 19

19

01.06.2022 15.59

og anerkender moren meningen med og betydningen af sit barns ubehag? Hun holder barnets hånd i et fast greb og virker opsat på, at han skal opleve denne vidunderlige vandverden. Men barnet sætter ikke pris på hendes intention. Burde moren stoppe op og reflektere over sit forsøg på at tvinge et uvilligt barn ud i vandet? Eller er hun ved at tabe tålmodigheden? Om end det ikke virker taktfuldt, rejses helt sikkert spørgsmål om pædagogisk takt. Burde hun prøve at være lidt blidere og mere tålmodigt overtale ham til at vove sig et par skridt ud i vandet?

Hvor mange af os har ikke oplevet situationer, hvor vi blev tvunget eller manipuleret af en voksen (en forælder, lærer eller anden omsorgsperson) til at være eller gøre noget, vi ikke havde lyst til at være eller gøre? Eller situationer, hvor vi blev hindret i at gøre noget, vi gerne ville gøre? Måske var det bedst sådan? Måske ikke? En forælders eller lærers taktløse pædagogiske handlinger kan potentielt hjemsøge os resten af vores liv. Med en lang række stemningsskabende, erfaringsbaserede, praktiske eksempler stiller denne fænomenologiske bog spørgsmålet: Hvilken rolle spiller eller bør pædagogik spille i skoler, familier, samfund og i vores medieformidlede verdener, der i stigende grad rationaliseres og styres af instrumentelle ledelsesmæssige, teknokratiske og økonomiske politikker, kræfter og værdier? Denne bog om pædagogisk omtænksomhed og takt har til formål at supplere og berige undervisnings- og læringsorienterede tekster og litteratur om børn i uddannelsesmæssige, psykologiske, sundhedsvidenskabelige og børneorienterede sammenhænge.

Tak2 Tak til de mange skoleelever og deres lærere, der har delt deres erfaringer med mig på skrift og i forbindelse med forskningsprojekter finansieret af Social Sciences Research Council of Canada. Og tak til mine studerende, som har delt deres personlige oplevelser og fænomenologiske refleksioner over pædagogik og uddannelse med mig.

I årenes løb har jeg haft glæde af løbende diskussioner med mange venner og kolleger om pædagogiske spørgsmål og den skrøbelige fremtid for vores egne børn. I modsætning til andre former for fagligt eller politisk engagement er pædagogik altid et meget personligt anliggende. Lærere bekymrer sig ikke om abstrakte børn; de be-

2 Jeg takker Hal Leonard Corporation for tilladelse til at bruge tekster fra The Logical Song, tekst og musik af Rick Davies og Roger Hodgson, copyright © 1979 ALMO MUSIC CORP. og DELICATE MUSIC. Alle rettigheder er kontrolleret og administreret af ALMO MUSIC CORP. Alle rettigheder forbeholdes. Brugt med tilladelse. Genoptrykt med tilladelse af Hal Leonard Corporation.

20

Pædagogisk takt.indd 20

PÆ DAG O G I S K TA K T

01.06.2022 15.59

kymrer sig om de reelle børn, de omgås i dagligdagen, og som de personligt har et uddannelsesmæssigt og pædagogisk ansvar for her og nu.

En inderlig tak til mine venner og kolleger Catherine Adams, Geert Bors, Frank Crowther, Teresa Dobson, Bas Levering, Wilfried Lippitz, Tone Saevi og andre, der har bidraget med eller kommenteret aspekter eller emner i denne bog. Og til min forlægger, Mitch Allen, for at tro på vigtigheden af pædagogik i vores personlige og professionelle liv.

Jeg takker min kone, Judith van Manen, en dygtig lærer, for hendes pædagogiske indsigt og sensitivitet. Og jeg er taknemmelig for, at min søn Mark tænksomt ville genkalde sig barndomshistorier (også dem jeg helst ville glemme), og for, at min søn Michael og svigerdatter Miep over for vores børnebørn, Luka og Jude, eksemplarisk viser, hvordan man kan være omsorgsfulde forældre. Jeg takker dem alle for deres kærlighed og for deres særlige kvaliteter og for taktfuldt at vise mig nødvendigheden af ydmyghed over for det ikke at vide, hvad jeg skulle gøre, når jeg burde vide, hvad jeg skulle gøre som forælder eller bedsteforælder i livets svære situationer.

F orord

Pædagogisk takt.indd 21

21

01.06.2022 15.59

Pædagogisk takt giver sig primært til kende som en opmærksom orientering i forhold til den måde, vi er på og handler på, når vi er sammen med børn. Det er langt mindre en manifestation af bestemte tydelige adfærdsformer, end det er en måde at være aktivt til stede i relationer på.

Max van Manen

(Fra bogens kapitel 6) Pædagogiske programmer, undervisningsteorier og -metoder kan ikke fortælle, hvad vi skal gøre, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre. I den konkrete situation, med det konkrete barn, i det konkrete øjeblik. Vi kan sjældent forudse, hvordan mødet med barnet vil foregå – men hvordan er det så, man som pædagog og underviser arbejder i det uforudsete?

Pædagogisk takt beskriver, hvordan den pædagogiske relation mellem barnet og den voksne har en improvisatorisk og etisk karakter. Underviseres, pædagogers og forældres daglige virke er betinget af en sensitiv indsigtsfuldhed, aktiv tænksomhed og en kreativ evne til at agere omsorgsfuldt og passende i øjeblikkets umiddelbarhed.

Den internationalt anerkendte forsker og fænomenolog Max van Manen udfolder taktbegrebet som en intuitiv og sanseligt funderet fornemmelse for det pædagogiske øjeblik og en åbenhed for barnets perspektiv i den pædagogiske relation. Han viser gennem genkendelige eksempler, hvordan undervisning drives af en pædagogikkens fænomenologi, og beskriver, hvordan pædagogiske handlinger har latente effekter, som vil påvirke børn gennem livet.

”At van Manens nye bog om pædagogisk takt nu også udkommer på dansk, vidner om, at der er en bred interesse for en vidensbasering af pædagogisk arbejde, som fordrer en fortrolighed med mere og andet end faktuel viden og viden om konkrete pædagogiske mål.”

(Fra Jan Jaap Rothuizens forord)

Pædagogisk takt

Max van Manen er blevet tildelt titlen af æresdoktor og har modtaget Life-time Achievement Award af American Educational Research Associations Curriculum Division blandt mange andre priser og udmærkelser.

,,

Max van Manen

Max van Manen er professor emeritus ved Faculty of Education på University of Alberta samt adjungeret professor ved University of Victoria. Han er optaget af den fænomenologiske tilgang og dens betydning inden for pædagogik, psykologi, sundhedsvidenskab og humaniora. Han er forfatter til Phenomenology of Practice (2014), Childhood’s Secrets (med Bas Levering) (1996), The Tact of Teaching (1991), Researching Lived Experience (1990/1997) samt The Tone of Teaching (1986/2002), og han har bidraget til og redigeret Writing in the Dark (2002).

Han er desuden redaktør på Left Coasts Phenomenology of Practice-serie.

Pædagogisk takt At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG