Kunsten at studere til pædagog

­ ­

­

Kunsten at studere til pĂŚdagog

Kunsten at studere til pĂŚdagog.indd 1

05.08.2020 07.26

Kunsten at studere til pĂŚdagog.indd 2

05.08.2020 07.26

Mia Lund Andersen og Eva Thestrup Overvad

KUNSTEN AT STUDERE TIL PÆDAGOG Din guide til en god studietid

AKADEMISK FORLAG

Kunsten at studere til pædagog.indd 3

05.08.2020 07.26

Kunsten at studere til pædagog. Din guide til en god studietid Mia Lund Andersen og Eva Thestrup Overvad © 2020 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup Bogen er sat med: Gotham og Kepler Omslag: Berger Joa Grafisk Sats: Demuth Grafisk Tryk: Livonia Print

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner.

Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5387-3 www.akademisk.dk

Kunsten at studere til pædagog.indd 4

05.08.2020 07.26

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Bogens indhold og opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Kapitel 1 | Pædagog­uddannelsen . . . . . . . . . . . . . . 17 Uddannelsens udvikling siden 2000 . . . . . . . . . . . . . . . 19 Uddannelsens undervisere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Forholdet mellem teori og praktiske færdigheder . . . . . . 21 Nuværende pædagoger har forskellige pædagoguddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Du skriver historie! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Kapitel 2 | Dannelse og uddannelse til pædagog­ professionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Uddannelsens videns- og arbejdsformer . . . . . . . . . . . . 42 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Kapitel 3 | Studie­aktivitets­modellen . . . . . . . . . . . 53 Hvad er studieaktivitetsmodellen? . . . . . . . . . . . . . . . 53 Studieaktivitetsmodellens formål . . . . . . . . . . . . . . . . 58 De fire kategorier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Transfer mellem kategorierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Studieaktivitetsmodellen i praksis . . . . . . . . . . . . . . . 65 Studieaktivitetsmodellen som støttestruktur . . . . . . . . . 69 5

Kunsten at studere til pædagog.indd 5

05.08.2020 07.26

Studieaktivitetsmodellen som et redskab . . . . . . . . . . . 70 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Kapitel 4 | Fire centrale studiediscipliner . . . . . . . 75 At kunne redegøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 At kunne analysere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 At kunne diskutere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 At kunne reflektere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Uddannelsen er den ideelle øvebane . . . . . . . . . . . . . . 89 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Kapitel 5 | Undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Overkom det ubehagelige, og deltag i undervisningen . . . 93 Deltag med spørgsmål frem for svar . . . . . . . . . . . . . . 95 Normativt afsæt for deltagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Skab nye vaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

Kapitel 6 | Vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Når du søger, finder du . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Vejledere er forskellige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Gode spørgsmål og noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Brug din vejledningstid optimalt . . . . . . . . . . . . . . . . 113 De vigtige valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

Kapitel 7 | Praktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 At være studerende i et praktikforløb . . . . . . . . . . . . . 122 Undring og udvikling i din praktik . . . . . . . . . . . . . . . 126 Læringsrum og vidensformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 6

Kunsten at studere til pædagog.indd 6

05.08.2020 07.26

To forskellige læringsrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Ansvarsfordeling i praktikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Deltag i din praktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

Kapitel 8 | Prøver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Et vilkår for en uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Kompetencer og kompetencemål . . . . . . . . . . . . . . . 140 Kompetencemålsprøven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 7-trinsskalaen og anden bedømmelse . . . . . . . . . . . . . 146 At komme godt i gang med en prøve . . . . . . . . . . . . . 151 Det rigtige nedslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Prøveforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Råd fra de studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

Kapitel 9 | Studiegruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Pædagogisk arbejde er samarbejde . . . . . . . . . . . . . . 163 Godt i gang med gruppearbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . 165 At etablere en studiegruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Den vigtige forventningsafstemning . . . . . . . . . . . . . . 169 Konflikter i gruppearbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184

Kapitel 10 | Feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Forskellen på vejledning og feedback . . . . . . . . . . . . . 190 Formel og uformel feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Feedback på form eller indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Feedback på forskellige niveauer . . . . . . . . . . . . . . . . 194 Fokuser på den feedback, der virker . . . . . . . . . . . . . . 197 7

Kunsten at studere til pædagog.indd 7

05.08.2020 07.26

Bliv god til at modtage feedback . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Tag ansvar for din feedback – under og efter . . . . . . . . 202 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204

Kapitel 11 | Peer feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Faglig og personlig udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Skab rum for peer feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 Peer feedbackens faldgruber . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Forbered dig, og bliv god til at give peer feedback . . . . . 215 Objektivitet i peer feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Subjektivitet i peer feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Noter støtter hukommelsen og skaber overblik . . . . . . . 221 Evaluering af peer feedback . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Sig tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225

Kapitel 12 | Foretagsomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 Foretagsomhed og studieaktivitetsmodellen . . . . . . . . 233 Selvinitierede studieaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 234 Den foretagsomme studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Hvordan bliver jeg foretagsom? . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258

Kunsten at studere til pædagog.indd 8

05.08.2020 07.26

Indledning Som studerende på pædagoguddannelsen går du på den største videregående uddannelse i Danmark. Her bliver du uddannet til at varetage og udvikle pædagogisk arbejde inden for stort set alle de velfærdsinstitutioner, vi har i landet. Stort set alle borgere i Danmark er på et eller andet tidspunkt i berøring med en pædagoguddannet enten i dagtilbuddet, i SFO’en, i skolen, i specialtilbud, i sociale tilbud eller i ældreplejen, for blot at nævne nogle af de mange områder, som kræver pædagoger og pædagogisk professionalitet. Pædagoger har direkte og afgørende indflydelse på det enkelte menneskes livskvalitet, livs­ chancer og dannelse, og dermed er den pædagogiske profession betydningsfuld for samfundet som helhed.

Fordi pædagoger spiller en central rolle i samfundet, er der mange, som har en mening om det pædagogiske arbejde. Medierne bringer ofte historier fra den pædagogiske verden, og derudover har politikere, forskere, psykologer, forældre, pårørende m.fl. hver deres syn på den pædagogiske profession og dermed også pædagoguddannelsen.

Når du går på pædagoguddannelsen, har du valgt, at du på en professionel måde vil være med til at gøre en forskel for det enkelte menneske, du er i berøring med, og dermed også gøre en forskel i samfundet generelt. Det lyder umiddelbart som et stort ansvar, og det er det også.

9

Kunsten at studere til pædagog.indd 9

05.08.2020 07.26

Det er derfor, det kræver 3½ års fuldtidsstudie at blive uddannet til pædagog i dag.

Med bogens titel – Kunsten at studere til pædagog – betoner vi, at pædagoguddannelsen ikke blot er en boglig videnskab eller et praktisk håndværk, der skal læres, men også en kunstart, hvor det gælder om at finde sig eget unikke udtryk. Som bogens forside illustrerer, er det lidt af en balancekunst at jonglere med både teori, forskning og praktiske færdigheder og få alle dimensioner til at spille meningsfuldt sammen.

Bogen, du sidder med nu, giver dig de grundlæggende forudsætninger for at komme til at mestre det håndværk og den kunst, det er at studere til pædagog – og i et større perspektiv at blive et uddannet og dannet menneske.

Bogen indfører dig i de to sprog, du skal tilegne dig for at komme frem til dine egne selvstændige forståelser, formuleringer og handlinger. Det ene sprog er det generelle akademiske sprog, som bruges på videregående uddannelser. Det andet sprog er det specifikke pædagogiske fagsprog. Til hvert af de to sprog knytter der sig særlige begreber. Flere af begreberne i det akademiske sprog, som fx redegørelse, analyse, vurdering og diskussion, har du stiftet bekendtskab med tidligere i din skolegang eller på en ungdomsuddannelse. Og en del af begreberne i det pædagogiske fagsprog, som fx anerkendelse, inklusion, læring og dannelse, er du givetvis stødt på i medierne og dagligdags tale. De får dog en ny specifik betydning, når de anvendes i en pædagogisk faglig og teoretisk ramme.

Fælles for de to sprog er, at du på uddannelsen til pædagog skal forstå og anvende ord og begreber langt mere 10

Kunsten at studere til pædagog.indd 10

05.08.2020 07.26

præcist. Dvs. at du skal forholde dig undersøgende og afprøvende til de ord og begreber, du møder. Gennem hele studiet skal du øve dig i at forfine din forståelse og anvendelse af ord og begreber, i takt med at du bliver bedre og bedre til at studere og kommer dybere ned i det pædagogiske stof. Bogen indfører dig i samspillet mellem det akademiske sprog og det pædagogiske fagsprog, så du får trænet forskellige akademiske discipliner, samtidig med at du anvender og forholder dig til det pædagogiske fagsprog.

Og lad det være sagt med det samme: En uddannelse er ikke noget, du får – det er noget, du tager. At tage en god uddannelse er et stykke arbejde, der skal udføres, men det er også en gave, du har med dig resten af livet.

Det er vores ambition med denne bog at give dig de bedste forudsætninger for at studere til pædagog og vejlede dig i, hvordan du får mest muligt ud af dit studie.

Bogens indhold og opbygning Bogens kapitler refererer til hinanden og bygger også oven på hinanden. For at få det fulde udbytte af bogen, er det en god ide at læse den fra a til z, uanset om du lige er startet på uddannelsen eller har gået på studiet i længere tid. Du kan med fordel læse bogen, inden du starter med at studere, så du hurtigt får dannet dig et overordnet indblik i, hvad det indebærer at studere på pædagoguddannelsen.

Derefter vil det give mening, at du løbende i dit studie anvender bogen som en håndbog, du kan vende tilbage til og slå op i, efterhånden som bogens emner bliver særligt relevante for dig.

11

Kunsten at studere til pædagog.indd 11

05.08.2020 07.26

I kapitel 1 får du en kort introduktion til pædagoguddannelsens historie og baggrunden for, at pædagoguddannelsen er blevet en professionsbacheloruddannelse – samt hvad det indebærer for dig som studerende.

I kapitel 2 bliver du klogere på forholdet mellem uddannelse og dannelse – og hvordan du kan tage et aktivt ansvar for din dannelsesproces under studiet.

I kapitel 3 introduceres du for studieaktivitetsmodellen, som giver dig et overblik over studiets forskellige aktiviteter, og du får ideer til, hvordan du kan anvende modellen i dit studie.

I kapitel 4 bliver du introduceret til fire centrale discipliner – at redegøre, analysere, diskutere og reflektere – som sammen og hver for sig er afgørende at træne og på sigt komme til at mestre, så du kan indgå kvalificeret i en akademisk og faglig samtale om og med det pædagogiske stof.

I kapitel 5 får du en introduktion til undervisningsrummet, hvad det er, og hvordan du selv kan komme i gang med at deltage og spille en aktiv rolle i det.

I kapitel 6 får du indblik i, hvad vejledning går ud på, hvad du skal bruge vejledningen til, og hvordan du kan forberede dig godt til den.

I kapitel 7 får du et indblik i det særlige møde mellem teori og praksis i uddannelsens praktikforløb, samt de muligheder, der her åbner sig.

I kapitel 8 får du viden om prøverne på uddannelsen, hvordan og på hvilket grundlag du bliver vurderet, og hvordan du bedst forbereder dig til prøverne.

12

Kunsten at studere til pædagog.indd 12

05.08.2020 07.26

I kapitel 9 introduceres du til studiegruppen og gruppearbejdet, som er et helt centralt og bærende element på pædagoguddannelsen. Du bliver klogere på, hvilke faser et samarbejde typisk gennemløber, og du får ideer til, hvordan du bedst sikrer, at samarbejdet bliver konstruktivt og produktivt.

I kapitel 10 får du en introduktion til forskellige former for feedback, og hvordan du bedst arbejder med den feedback, du får.

I kapitel 11 får du viden om peer feedback, dvs. den feed­back, som du og dine medstuderende giver hinanden.

Det er en værdifuld form for feedback, som kræver etik og øvelse at mestre.

I kapitel 12 introduceres du til begrebet foretagsomhed som en overordnet indstilling til det at studere, der vil give dig en udbytterig og inspirerende studietid.

Hvert kapitel indledes med to rammesættende citater, som spejler kapitlets emne. Et fra en central tænker, der har haft indflydelse på udviklingen af pædagogikken, og et fra en pædagogstuderende, der deler refleksioner og erfaringer, som er med til at udvikle og danne professionen i fremtiden. Løbende i bogen inddrages også filosofiske, pædagogiske og didaktiske teoretikere, som er relevante kilder inden for det pædagogiske område. Vi opfordrer dig til selv at gå på opdagelse i disse tænkere og teoretikeres liv, baggrunde og vidensområder ved at søge viden og information om dem. Det vil bidrage til din forståelse for pædagogisk viden og dens historiske baggrund.

Bogen er udstyret med forskellige bokse:

13

Kunsten at studere til pædagog.indd 13

05.08.2020 07.26

Baggrund giver dig baggrundsviden og information, som er af historisk karakter eller stammer fra statslige og ministerielle institutioner, fx Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Statistik mv. samt forskningsinstitutioner, dvs. anerkendte nationale eller internationale universiteter og lignende.

Ordforklaring giver dig uddybende forklaringer på, hvordan et ord eller begreb kan forstås og anvendes i uddannelsessammenhæng og særligt i forhold til pædagogstudiet.

Tips og tricks giver dig konkrete anvisninger, forslag og ideer til, hvordan du helt praktisk kan handle med afsæt i den viden, du læser om i bogen.

Refleksion stiller spørgsmål, som træner dig i at anvende og reflektere over pædagogisk relevant viden, og hvordan dine egne personlige oplevelser og erfaringer påvirker din måde at være studerende på i forhold til at blive den studerende, du gerne vil være.

Anbefalet læsning giver dig henvisninger til relevant lovstof, bekendtgørelser og information.

Skabelon er hjælpeværktøjer, som du kan bruge direkte eller lade dig inspirere af, og som kan hjælpe dig og din studiegruppe videre i forskellige processer på studiet.

Skabelonerne kan downloades i en redigerbar version fra forlagets hjemmeside (www.akademisk.dk – søg på bogens titel).

God læse- og studielyst!

Mia og Eva 14

Kunsten at studere til pædagog.indd 14

05.08.2020 07.26

1

Kunsten at studere til pĂŚdagog.indd 15

05.08.2020 07.26

”Måske vil opdragelse blive stadig bedre, og hver ny generation træde et skridt nærmere menneskehedens fuldkommengørelse; thi bag opdragelsen gemmer sig hemmeligheden om den menneskelige naturs fuldkommenhed!”

(Immanuel Kant 2012/1923: 22)

“Jeg vidste slet ikke, at det var sådan, det var at gå på pædagoguddannelsen, med al det læsning og teori. Men jeg er glad for det nu, selvom det var hårdt og svært at vænne sig til i starten. Nu kan jeg ikke se nyheder i tv, høre radio eller være i institutionen, hvor jeg har studiejob, uden at tænke alle mulige tanker, som ikke var der, før jeg startede her. Jeg ser lige pludselig alting fra flere forskellige sider.

Jeg er ligesom blevet et andet menneske. Det er mærkeligt, men også fedt.”

(Kim, 22 år, pædagogstuderende på 3. semester)

Kunsten at studere til pædagog.indd 16

05.08.2020 07.26

Pædagog­ uddannelsen I dette kapitel får du en kort introduktion til pædagog­ uddannelsen, som den ser ud i dag, og hvad det betyder at studere til pædagog, samt hvilke forventninger uddannel­ sesinstitutionen har til dig som pædagog­studerende. Kapit­ let giver dig indblik i, hvordan du kan forholde dig til disse forventninger, så du får et godt og kvalificeret udbytte af din studietid, så du i sidste ende bliver en dygtig pædagog.

Pædagoguddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse og nærmere bestemt en professionsbachelor­ uddannelse. Det betyder, at uddannelsen tjener et dobbelt formål. Dels giver uddannelsen dig mulighed for at tage et professionelt arbejde inden for det pædagogiske område, hvor du både skal kunne varetage og udvikle eksisterende praksis. Dels giver uddannelsen dig mulighed for at bygge en master eller kandidatuddannelse ovenpå, så du opnår en lang videregående uddannelse. Uanset om du vil ud at arbejde i samt udvikle den pædagogiske profession, eller om du ønsker at læse videre med det samme eller på et senere tidspunkt, er det nødvendigt med et solidt grundlag af holdbar viden. Denne viden opnår du både gennem studiets boglige aktiviteter og gennem studiets praktikker, hvor du i pædagogisk praksis anvender den viden, du allerede har oparbejdet, og samtidig tilegner dig ny viden.

17

Kunsten at studere til pædagog.indd 17

05.08.2020 07.26

For dig betyder det, at den professionsfaglige viden, du møder gennem uddannelsen, er funderet i anerkendt teoretisk, videnskabelig og forskningsbaseret viden, som klæder dig på til såvel det professionelle pædagogiske arbejde som til videregående studier.

Ordforklaring Videnskab er en almen betegnelse for systematiske metoder til at frembringe, ordne og udbrede viden og kunnen samt resultaterne af denne aktivitet og de organisationsformer og administrative enheder (som fag og discipliner), hvorunder den foregår. Den viden og kunnen, der er videnskabelig, rækker ud over etableret lærdom, dvs. hvad der er almindeligt accepteret, og hvad der umiddelbart kan forstås eller iagttages (se også kundskab). Den fokuserer på ny erkendelse skabt gennem forskning, et ord, der ofte benyttes synonymt med videnskab. (Den Store Danske)

Teori er en nøje opbygget forklaring på noget (et fænomen) i verden, som er baseret på principper for, hvordan viden skabes. Der er forskellige måder at skabe viden på, afhængigt af hvilken videnskabelig eller videnskabsteoretisk retninger en forsker vælger. (Den Danske Ordbog)

18

Kunsten at studere til pædagog.indd 18

05.08.2020 07.26

Forskning er en systematisk videnskabelig undersøgelse af noget (et fænomen) i verden, hvor en bestemt metode anvendes stringent frem mod at kunne begrunde, bevise eller afvise fænomenet.

(Den Danske Ordbog)

Uddannelsens udvikling siden 2000 Pædagoguddannelsen er i dag internationalt anerkendt som en videregående uddannelse og fastsat til at være et fuldtidsstudium på mellem 40 og 48 timer om ugen (se også side 55). Sådan har det ikke altid været. Uddannelsesniveauet var frem til 2001 fastsat upræcist til blot at være over studentereksamen, men under et videregående uddannelsesniveau. Først i 2001 blev det vedtaget i Folketinget, at pædagoguddannelsen skulle indplaceres i det videregående uddannelsessystem. Det betyder, at den gennemførte uddannelse blev adgangsgivende til længere videregående uddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau. Med en reform af uddannelsen i 2006 til 2007 øgedes de akademiske krav yderligere, og uddannelsen gav nu ret til betegnelsen professionsbachelor som pæda­ gog samt den internationale og engelske betegnelse Ba­ chelor in Social Education. Det er også den betegnelse, du må bruge som færdiguddannet pædagog.

I 2014 reformeredes uddannelsen igen efter ønske fra Folketinget om yderligere at styrke fagligheden på uddannelsen. I formålsbeskrivelsen for uddannelsen indførtes det, at uddannelsen skal være udviklingsbaseret og udviklingsorienteret i forhold til pædagogisk praksis. Samtidig 19

Kunsten at studere til pædagog.indd 19

05.08.2020 07.26

opnåede pædagoguddannelsen at blive juridisk ligestillet med de øvrige professionsbacheloruddannelser.1 Det indebærer fx, at pædagoguddannelsens uddannelsesbekendtgørelse, som studiet er underlagt, udarbejdes og forvaltes i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelsens undervisere De undervisere, du møder på studiet i dag, kan både have meget, lidt eller nærmest ingen praktisk erfaring fra det pædagogiske område, men fælles for dine undervisere på uddannelsen er, at de er teoretisk og videnskabeligt uddannede på højt niveau, dvs. at de har en længere videregående uddannelse på master- eller kandidatniveau, og nogle af dem har også – eller er i gang med – en forskeruddannelse på ph.d.-niveau. Gennem en lang videregående uddannelse har dine undervisere specialiseret sig inden for nogle bestemte områder. Det betyder, at underviserne ikke er specialister i al den viden, du møder på uddannelsen. Til gengæld ved de meget inden for deres specialområde. Fælles for dine undervisere er også, at de er professionelle didaktikere på en videregående uddannelse. Dvs. at de har omfattende teoretisk og praktisk viden om uddannelse af professionsbachelorstuderende.

Vær gerne nysgerrig på dine underviseres faglighed – det vil de værdsætte, og det kan skabe afsæt for interessante dialoger om områder, du kan blive klogere på. Du 1 Fx kan nævnes: fysioterapeut, jordemoder, sygeplejerske, tandplejer, lærer, journalist, diplomingeniør, socialrådgiver, offentlig administration.

20

Kunsten at studere til pædagog.indd 20

05.08.2020 07.26

kan også opleve, at netop din undervisers specialiserede viden kan gøre et givent tema, I arbejder med på studiet, mere tydeligt og måske mere interessant for dig og dine medstuderende.

Forholdet mellem teori og praktiske færdigheder Nogle studerende spørger: ”Hvorfor skal vi læse så meget og lære al den teori? Hvorfor skal vi ikke lære at lave nogle flere aktiviteter – fx sange og lege med børnene?”

Svaret er (uddannelses-)politisk funderet i ønsket om at sidestille uddannelsen som pædagog med alle andre bacheloruddannelser og dermed give uddannelsen et fagligt vidensbaseret løft, så du som uddannet pædagog både kan indgå i og gå forrest i den løbende udvikling af pædagogisk praksis med et professionelt fagsprog. På den måde bliver faglig og teoretisk anerkendt viden grundstenene i pædagoguddannelsen. De praktiske erfaringer, som også er vigtige at få med igennem uddannelsen, opnår du primært gennem uddannelsens praktikker (se kapitel 7), men også løbende på studiet.

Pædagoguddannelsen har en stærk tradition for at vægte koblingen mellem teori og praksis, og studiets praktikker udgør sammenlagt over 1 år ud af studiets varighed på 3½ år. Her skal det pointeres, at dine praktikker, som er en del af uddannelsen, ligeledes er vidensbaserede. Det indebærer, at alle de praktiske handlinger, tiltag og aktiviteter, du foretager med børn, unge eller voksne, på studiet og i dine praktikker, skal være baseret på faglig og teoretisk viden. Det, du gennemgående – og i flere forskellige 21

Kunsten at studere til pædagog.indd 21

05.08.2020 07.26

kontekster – bliver øvet og erfaren i igennem uddannelsen, er at anvende faglig og teoretisk viden i dit pædagogiske arbejde. Det betyder, at du bliver i stand til at bedømme og begrunde dine beslutninger og handlinger og vurdere og reflektere over egne og andres handlinger både før, under og efter pædagogiske aktiviteter med børn, unge eller voksne. Studiet giver dig således kundskaber til at opbygger din professionelle dømmekraft, hvilket du kan læse mere om i kapitel 2.

Ordforklaring Kundskab er at kende og vide besked med, være fortrolig med noget. Kundskab hænger sammen med viden og ansvar. Kundskab er nødvendig for udvikling af opmærksomhed og dømmekraft.

(Den Store Danske)

Anbefalet læsning Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2019) Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2017) Begge bekendtgørelser kan findes på: retsinformation.dk

22

Kunsten at studere til pædagog.indd 22

05.08.2020 07.26

Nuværende pædagoger har forskellige pædagoguddannelser Med den udvikling, pædagoguddannelsen har været igennem og til stadighed er under, skal du være opmærksom på, at tidligere pædagogstuderende og nuværende pædagogers fortællinger og historier om uddannelsen kan stamme fra en fortid, hvor uddannelsen var markant anderledes og stillede helt andre krav til de studerende, end den gør i dag. Det betyder samtidig, at der ikke findes overleverede fortællinger, som er retvisende, i forhold til hvad det indebærer at studere til pædagog i dag, og hvordan det gøres godt.

Når du vælger at læse på professionsbacheloruddannelsen til pædagog, er det naturligvis svært at vide, hvad du går ind til – ikke alene fordi uddannelsen i et historisk perspektiv er ny, men også fordi du møder et uddannelsesniveau, som du sandsynligvis ikke har stiftet bekendtskab med tidligere. Du og dine medstuderende kan have helt forskellige forventninger til og forestillinger om, hvad uddannelsens indhold og krav er, og hvilket formål uddannelsen har.

Du skriver historie!

Eftersom uddannelsen har gennemgået så store forandringer, findes der endnu ikke en veletableret pædagogisk uddannelsestradition. Traditionen er du med til at skabe sammen med dine medstuderende over de kommende år og årtier.

Som pædagogstuderende skriver du dig ind i en uddannelseshistorie, hvor du spiller en central rolle i nuti23

Kunsten at studere til pædagog.indd 23

05.08.2020 07.26

dens og fremtidens fortællinger om pædagoguddannelsen og dens studiepraksis. Frem for at tale og handle på baggrund af en fortid, som er afviklet, vil vi hermed invitere dig til at være medskaber af et nyt og stærkt narrativ om pædagoguddannelsen med dine ord og handlinger.

Opsummering • Pædagoguddannelsen har de seneste to årtier udviklet sig til at blive en professionsbacheloruddannelse, som dels giver adgang til at bestride et professionelt job som pædagog, dels giver mulighed for at bygge en master eller kandidat ovenpå.

• Pædagogens kerneopgave er at kunne varetage, udvikle og forny aktuelle omsorgs-, udviklings- og myndighedsopgaver i samfundet.

• Pædagoguddannelsen er et fuldtidsstudie, hvilket betyder, du skal studere og være studieaktiv i 40-48 timer ugentligt.

• Som pædagogstuderende er du en vigtig medskaber af forståelsen af og fortællingen om pædagoguddannelsen og pædagogprofessionen.

24

Kunsten at studere til pædagog.indd 24

05.08.2020 07.26

2

Kunsten at studere til pĂŚdagog.indd 25

05.08.2020 07.26

”Grundkriterierne for dannende kundskab [er] den menneskelige aktivitet, den skabende fantasi og kundskabens personlige tilknytning”.

(Bernt Gustavsson 1998: 295)

”Mit verdensbillede er blevet ændret, efter jeg er startet på pædagoguddannelsen. Jeg ser anderledes og mere nuanceret på mange ting, fordi jeg har fået ny indsigt og mere viden.”

(Lise, 26 år, pædagogstuderende på 6. semester)

Kunsten at studere til pædagog.indd 26

05.08.2020 07.26

Dannelse og uddannelse til pædagog­ professionen I dette kapitel bliver du introduceret til forholdet mellem dannelse og uddannelse, og du møder blandt andet begre­ berne: professionsviden og professionel dømmekraft. Ud over at give dig en begyndende forståelse af begrebernes ind­ hold og sammenhæng giver kapitlet dig også en introduk­ tion til det tætte samspil mellem teoretisk og faglig viden på den ene side og handling i praksis på den anden side. Ende­ lig giver kapitlet dig indblik i, hvilken personlig dannelses­ rejse det er at studere til pædagog, og hvad det kan betyde for dig.

Gennem din uddannelse til pædagog skal du blive i stand til at fremme omsorg, læring og udvikling hos børn, unge og voksne inden for både sociale, psykiske, kognitive og fysiske områder. Du bliver, som vi skrev i kapitel 1, uddannet til at indgå med en fornyende og udviklende tilgang til de pædagogiske institutioners praksis, uanset om det er i dagtilbudsinstitutioner, skoler, fritidsordninger, klubber, social- og specialtilbud eller noget helt sjette. Når du skal indgå i de eksisterende praksisser med en udviklende til27

Kunsten at studere til pædagog.indd 27

05.08.2020 07.26

gang, skal du på et fagligt og teoretisk grundlag kunne tage selvstændige initiativer i dit eget pædagogiske arbejde og i dit samarbejde med kolleger og eksterne faggrupper.

I en pædagogisk praksis, hvor du arbejder med mennesker, er det primære og mest betydningsfulde redskab dig selv. På studiet skal du derfor arbejde med at skærpe, forfine og bruge dig selv. Igennem uddannelsen vil du løbende blive udfordret og øvet i at blive dit eget bedste redskab, og den udvikling skal du gerne fortsætte – også efter du er uddannet pædagog.

Ordforklaring Faglig betyder, at en viden eller udtalelse vedrører eller tilhører et bestemt fag, som pædagogik, eller et bestemt fagområde, som pædagogprofessionen.

At være faglig eller have en faglighed indebærer dermed, at en person har viden, forudsætninger og kompetencer inden for et bestemt fag, fagområde, håndværk eller erhverv.

Saglig betyder, at du forholder dig objektivt og nøgternt til kendsgerninger uden at inddrage uvedkommende personlige vurderinger, interesser eller lignende. (Den Danske Ordbog)

Dannelse Eftersom dit vigtigste redskab, når du har med andre mennesker at gøre, er dig selv, så er din faglige og person28

Kunsten at studere til pædagog.indd 28

05.08.2020 07.26

lige udvikling gennem studiet afgørende for, hvilken pædagog du engang bliver. Igennem din uddannelse skal du således gennemgå en dannelsesproces: en faglig og personlig udvikling, som er bred nok til at imødegå det, der kræves og forventes af mennesker, som arbejder med andre mennesker i en kendt nutid og i en ukendt fremtid.

Forståelsen af dannelse, som vi formidler her, er inspireret af fire store tænkere. Den første er Wolfgang Klafki med sin didaktiske dannelsesteori, som helt overordnet sigter mod, at den enkelte dannes til fornuftig selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Den anden er Immanuel Kant med sin filosofi om oplysning som vej til autonomi, frigørelse og fornuft. Den tredje er Knud Ejler Christian Løgstrup og hans filosofi om etik som ansvar og omsorg. Den fjerde og sidste er John Dewey med filosofien om livslang læring gennem en kontinuerlig proces med at tilegne sig ny viden og gøre sig nye erfaringer med den nye viden.

Inspireret af disse fire store tænkere bliver dannelse en livslang rejse, hvor du kontinuerligt udvikler et mere og mere nuanceret perspektiv på verden og samtidig ved, hvem du er i det udviklede perspektiv på verden, du har.

Dannelse opnås gennem en vedvarende og konstant igangværende proces, hvor du både lærer mere og mere om verden og om dig selv. Derigennem udvikler du dit syn på verden og dit forhold til verden. Det er imidlertid umuligt at lære alt, hvad der er at vide om verden og om dig selv, og derfor er dannelse en livslang proces, som kræver en bevidst aktiv livsindstilling, hvor du vedvarende opbyg29

Kunsten at studere til pædagog.indd 29

05.08.2020 07.26

Baggrund | Fire store tænkere Wolfgang Klafki (1927-2016) var didaktiker og tysk professor i pædagogik ved universitetet i Marburg.

Han anses som en af sin og vor tids mest betydningsfulde didaktikere, fordi han har haft og stadig har stor indflydelse på pædagogikkens didaktik og dannelsestænkning såvel i Tyskland som i de skandinaviske lande. Klafkis virke er kendetegnet ved både at være teoretisk, filosofisk og praktisk.

(Schou 2013)

Immanuel Kant (1724-1804) var en tysk filosof og professor i matematik ved Universitetet i Königsberg, men underviste i mange andre emner, fx praktisk filosofi, pædagogik og teologi. Han anses som en af de vigtigste og mest betydningsfulde tænkere i verden og er således en af de filosoffer fra oplysningstiden, der har haft størst betydning for filosofisk tænkning i eftertiden og frem til i dag. Hans filosofi omkring fx oplysning, pædagogik, moral og etik spiller stadig en betydningsfuld rolle i vores moderne verden. Kants filosofi har helt overordnet et demokratisk sigte for menneskeheden. (Lyhne 2012)

30

Kunsten at studere til pædagog.indd 30

05.08.2020 07.26

Knud Ejler Christian Løgstrup (1905-1981) var dansk teolog og filosof og har som en af ganske få danske filosoffer opnået international status og anerkendelse. Han gør op med etik som moralisme og argumenterer for etik som en fordring, mennesket må tage på sig og udøve i praktisk handling. Hans filosofi om etik centrerer sig om magt mellem mennesker samt det ansvar for omsorg, mennesker hver især har over for andre og samtidig over for sig selv.

(Fink 2010)

John Dewey (1859-1952) var amerikansk filosof, pædagog og samfundskritiker. Han var professor i pædagogik og filosofi i Chicago og professor i filosofi ved Colombia University. Han forbindes med den filosofiske retning, som kaldes pragmatismen, og betegnes som en af grundlæggerne af erfaringspædagogikken. Dewey har udviklet centrale teorier om læring og dannelse, som fortsat har stor indflydelse på den nuværende forståelser og udvikling af didaktik. Dewey anser læring som en livslang proces, hvor det enkelte menneske på baggrund af ny viden og nye erfaringer, som gøres med denne viden, kontinuerligt bliver dygtigere, klogere og bedre menneske. Hans filosofi har et demokratisk sigte, som sigter på at skabe en bedre verden for alle mennesker. (Elkjær & Wiberg 2013)

31

Kunsten at studere til pædagog.indd 31

05.08.2020 07.26

ger, sammensætter og tilføjer ny viden om verden og om dig selv. Denne dannelsesproces afgør og udgør dit grundlag for at danne et selvstændigt billede af verden omkring dig, og hvem du er i den verden, du ser. Dvs. at dit syn på dig selv og på verden er i konstant forandring og bevægelse, og gennem de erkendelser, du kommer frem til i denne livslange proces, formes du og dit syn på verden.

Dannelse indebærer kort sagt, at du kender dig selv i verden ved at lære dig selv at kende og lære verden at kende.

Lær dig selv at kende

De fire store tænkere, som vores dannelsestænkning udspringer fra, har hentet betydelig inspiration fra den græske oldtids filosofi. Dannelse er således ikke et nyt fænomen, men noget, det har været relevant at forholde sig til i snart 2500 år. ”Kend dig selv,” står der hugget ind i stenene på Apollontemplet i Delfi fra den græske oldtid, og det var ikke ment som en opfordring til individuel selvoptagethed eller et liv i selvransagelse. Det var og er en formaning om at tænke over, at du kun er et menneske med de begrænsninger, det sætter, fx at du en dag skal dø og derfor har en afgrænset tid at udfolde dit liv i (Lund, Pihl & Sløk 2003).

At du skal kende dig selv, er en markering af, at du både skal overveje, hvem du er, og hvordan du gerne vil være i det liv og den verden, du lever i. Din livfortælling om, hvem du er, og hvordan du er i verden, bliver skabt igennem dine handlinger. En af pointerne i Løgstrups filosofi er, at det, du gør igennem dine handlinger over for andre, gør du også mod dig selv. Dvs. at dine handlinger ikke 32

Kunsten at studere til pædagog.indd 32

05.08.2020 07.26

alene har indflydelse på, hvordan du bliver opfattet af andre mennesker, det har lige så stor indflydelse på, hvordan du opfatter dig selv.

Ordforklaring Fordring kan forstås som et krav eller noget, der forlanges. Det kan være et krav, som en person skal forsøge at leve op til, fx af etiske grunde – altså af hensyn til omsorg eller ansvar for et andet menneske. Det, som det forlanges, at en person skal leve op til, kan knytte sig til et ideal af etisk, faglig eller anden karakter. (Den Danske Ordbog) I arbejdet med andre mennesker ligger der en etisk fordring om at gøre det gode igennem sine handlinger (Løgstrup 2010/1956). Det gode er det, som knytter sig til tillid, oprigtighed, kærlighed, værdighed m.fl. Det modsatte, som i Løgstrups termer er det onde, er fx mistro, uærlighed, had, nedværdigelse m.fl. Samtidig er en anden af Løgstrups pointer, at det grundlæggende er svært altid at gøre det gode. De gode og fornuftige handlinger, du ved, du bør gøre for at være den, du gerne vil være, fordrer nemlig noget af dig – til forskel fra de nemme eller magelige vanlige handlinger.

I din hverdag hjemme, på studiet eller i fritidsjobbet har du sikkert som de fleste andre mennesker en række vanlige og magelige handlinger, som ikke kræver noget af dig, og det kan være vanskeligt at ændre på disse vanehandlinger. Det samme gælder for vaner i din måde at 33

Kunsten at studere til pædagog.indd 33

05.08.2020 07.26

tænke om dig selv eller andre på. Når studiet fx fordrer, at du tilegner dig nye måder at tænke på samt nye måder at handle på, så du kan nå frem til nye erkendelser og få større selvindsigt, kan det føles ubehageligt, hårdt og slidsomt.

Du kan i undervisningen blive introduceret til ny viden om fx køn og kønsroller, som betyder, at du må omstrukturere dit syn på verden og dig selv, og det kræver både fysiske og mentale kræfter. Ofte vil det kræve en tilbagevendende kraftanstrengelse at få din krop til fysisk at handle på de nye måder, som du i dine tanker er nået frem til er gode. Disse kræfter er godt anvendt, da det betyder, at du vil kunne føje nye dimensioner til din erkendelse – du bliver simpelthen klogere.

34

Kunsten at studere til pædagog.indd 34

05.08.2020 07.26

Refleksion | Om at ændre vaner 1. Tænk på dig selv og nogle vaner eller væremåder, du gerne vil ændre på …

2. Hvad tænker du?

3. Forestil dig, hvordan du kan ændre på disse vaner eller væremåder …

4. Hvad kan du forestille dig?

5. Overvej, hvor nemt eller svært det vil være for dig at få ændret på disse vaner og væremåder …

6. Hvad skal du helt konkret gøre i din hverdag?

7. I det pædagogiske arbejde er det nødvendigt, at du både tror på, at du selv og andre mennesker, som du har med at gøre, kan ændre på uhensigtsmæssige vaner og væremåder og skabe nye.

8. Hvorfor tror du, at begge dele er nødvendige?

35

Kunsten at studere til pædagog.indd 35

05.08.2020 07.26

Refleksion | Om at ændre tænkemåde 1. Tænk på en person eller type af person, som har nogle egenskaber eller væremåder, du ikke bryder dig særlig godt om …

2. Hvad tænker du?

3. Prøv nu at komme i tanken om en række gode egenskaber, som personen har eller kan have …

4. Hvad tænker du?

5. Forestil dig, at du kun ser personens gode egenskaber næste gang I ses, og at du behandler personen på en oprigtig god og venlig måde …

6. Hvad tænker du nu?

7. Hvad var nemt og hvad var svært i ovenstående?

8. Hvordan vil du gerne opfatte dig selv i forhold til din måde at tænke om andre mennesker på?

9. I det pædagogiske arbejde skal du altid være i stand til at få øje på de gode egenskaber hos andre.

10. Hvorfor tror du, man skal kunne det?

Ordforklaring Kanon stammer fra græsk og kan betyde regel eller rettesnor. Inden for tekster og litteratur dækker en kanon over et begrænset udvalg af tekster, som anses for at være særlig værdifulde, anerkendte og gyldige inden for et bestemt område.

(Den Danske Ordbog)

36

Kunsten at studere til pædagog.indd 36

05.08.2020 07.26

Der er anstrengelser forbundet med at tilegne sig ny viden og nå til nye erkendelser om verden og om sig selv, og der er ligeledes anstrengelser forbundet med at omsætte nye tanker og erkendelser til kropslige handlinger. Det er et menneskeligt grundvilkår, som er tematiseret helt tilbage i de første kanoniske skrifter: ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”, står der i Paulus’ brev til Romerne (Biblen, kapitel 7, vers 19: 1027). Det almene budskab i citatet er, at det, som du ved, er den rigtige og fornuftige handling, er den sværeste at gøre, men du har altid et valg.

Lær verden at kende

Dannelse handler ikke alene om at opnå viden, som du kan bruge til at opnå mere viden om dig selv. Dannelse handler heller ikke alene om at læse flest mulige bøger og forstå alle mulige begreber for at opnå omfattende viden om verden. De to dimensioner skal indgå i et samspil, som løbende opbygger dit grundlag for dannelse. Denne dannelsesproces fordrer, at du vedvarende er villig til at tilegne dig ny anerkendt viden om verden, samfundet og de mennesker, der omgiver dig, for derefter at se på dig selv, og hvem du er i forhold til den nye viden. Formålet med processen er, at du kender dig selv og dit perspektiv på verden, så du kan indtage en selvstændig position i verden, i samfundet og i forhold til andre mennesker. Dannelsen gør, at du kan træffe fornuftige og selvstændige beslutninger, som du kan handle ud fra i forskellige situationer, uden at andre skal fortælle dig, hvad du skal mene, og hvordan du skal handle. Om det skriver Kant: 37

Kunsten at studere til pædagog.indd 37

05.08.2020 07.26

Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er den umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!

(Kant 1987/1784: 82)

Der følger et demokratisk ansvar med at være et dannet og fornuftigt menneske. Ansvaret består i, at du medvirker til at oplyse verden omkring dig ved at deltage i og bidrage til den offentlige debat og dialog i samfundet om det, du ved. Ifølge Kant er det fornuftige menneske et lærd menneske, som har særlig viden og kunnen inden for et bestemt område. På uddannelsen gør din dannelsesproces dig potentielt til et fornuftigt og lærd menneske med særlig pædagogfaglig viden om det, du siger, det, du ser, og det, du gør.

38

Kunsten at studere til pædagog.indd 38

05.08.2020 07.26

Ordforklaring Lærd er et gammelt ord, som bruges om en person, som fx har fået en god uddannelse eller har dygtiggjort sig i et fag, som godt kan være praktisk, men kræver stor kyndighed, erfaring og dygtighed. Det er en person, som har stor viden og store kundskaber, som er opnået ved læsning og studier. Det er en belæst og meget vidende person, som har studeret ved en højere læreanstalt. Ordet står i modsætning til lægmand og lægmandsviden.

(Holberg-ordbog Oplysningstidens sprog 1700-1750)

Lægmand er en person, der ikke er fagmand eller ikke har specialviden inden for et bestemt fagområde. (Den Danske Ordbog) En central pointe i Deweys filosofi er, at du først skal have etableret en viden og et nærmere kendskab til noget, før du handler. Det er udtrykt i sætningen: ”Learn to do by knowing” (McLellan & Dewey 1914: 48). Igennem bearbejdningen af viden, hvor der opnås kendskab til noget, sker der en gentænkning, der får nye og nyskabende sammenhænge og ideer til at opstå (McLellan & Dewey 1914).

Det betyder, at du, når du arbejder med at tilegne dig den viden, du præsenteres for på uddannelsen, før du handler i en pædagogisk praksis, bliver i stand til at tænke og handle selvstændigt og klogt, så du ikke blot reproducerer og imiterer det, som andre inden for det pædagogiske område gør. Dewey formulerer det således:

39

Kunsten at studere til pædagog.indd 39

05.08.2020 07.26

Hvor mange erhvervede ikke specielle færdigheder gennem automatisk terpning, så deres dømmekraft og evne til at handle intelligent i nye situationer blev begrænset? (Dewey 1996/1938: 49)

Der ligger et kritisk-konstruktivt perspektiv i alle de fire store tænkeres filosofi, hvilket indebærer, at såvel uddannelse som den professionelle pædagogiske praksis vedvarende skal fremme en samfundsudvikling, som forbedrer menneskers levevilkår. Dewey skrev for 100 år siden, at det rette formål med uddannelse er ”the promotion of the best possible realization of humanity as humanity” (Dewey 2009/1916: 76), og som også Kant skrev om for mere end 200 år siden: Med henrykkelse kan man forestille sig, at den menneskelige natur vil kunne udvikles stadig bedre gennem opdragelse, og at man kan give det en form, der passer sig for menneskeheden. Dette åbner perspektivet om en kommende, lykkeligere menneskeslægt for os.

(Kant 2012/1923: 22)

Din unikke dannelse er det, du har med i mødet med de mennesker, du har ansvaret for i det pædagogiske udviklings- og omsorgsarbejde. Dannelse hænger tæt sammen med din evne til at reflektere over egne holdninger og handlinger. Refleksionerne er dem, der kontinuerligt skal skærpe og udvikle dig som et godt, fornuftigt og selvstændigt menneske. Du kan læse mere om, hvad refleksion er i kapitel 4.

De kundskaber og den personlige udvikling, som dannelsesprocesser fører med sig, har den sidegevinst, at du 40

Kunsten at studere til pædagog.indd 40

05.08.2020 07.26

bliver i stand til at imødekomme alle dele af uddannelsens formål (se kapitel 1). Gennem dannelsen opbygger du nemlig ikke alene din individuelle og selvstændige personlighed. Du opbygger også din unikke professionsfaglighed, som gør, at du dels kan praktisere det pædagogiske arbejde på en god, vidende og selvstændig måde, dels kan bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis, du indgår i. Og endelig bliver du også dannet til at kunne formidle de faglige perspektiver, du har, inden for det pædagogiske område, så du kan deltage i drøftelser og debatter på et kollegialt individniveau samt på et offentligt institutions- og samfundsniveau.

Uddannelse Uddannelsen til pædagog har overordnet set, og som det gør sig gældende for enhver videregående uddannelse, både et dannende og et uddannende formål. Hvor dannelse kan siges at udvikle livsduelighed, kan professionsuddannelse siges at udvikle arbejdsduelighed. Begrebet refleksion er centralt i både dannelses- og uddannelsesprocesser (se kapitel 4). I dannelsen er refleksionen primært rettet mod din personlige udvikling, mens den i uddannelsen primært er rettet mod din professionelle udvikling, fx i forhold til udvikling af den professionelle relation, det professionelle samvær og den professionelle viden, du har. I uddannelsen indebærer det, at du med brug af faglig og teoretisk viden fx kan reflektere over: • dine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer med medstuderende, børn, unge og voksne, kolleger, ledere og andre samarbejdspartnere 41

Kunsten at studere til pædagog.indd 41

05.08.2020 07.26

• din egen faglige og personlige viden og dine konkrete handlinger • din udvikling af pædagogisk faglighed og faglig identitet.

Uddannelsens videns- og arbejdsformer Den viden, du møder på uddannelsen, kan opdeles i tre forskellige former for viden – den første er teoretisk og videnskabelig viden, den anden er professionsviden, og den tredje er praktisk viden. Til hver af de tre former for viden knytter der sig også forskellige arbejdsformer.

For at give en nærmere forståelse af de tre videns- og arbejdsformer bruger vi begreber og forklaringer fra den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.), som, sammen med Platon (428-347 f.Kr.), anses for at være den, der har haft størst indflydelse på hele vores måde at tænke på i den vestlige verden (Porsborg 2004).

Aristoteles begreb epistéme knytter sig til teoretisk og videnskabelig viden, phrónesis knytter sig til professionsviden og herunder også professionel dømmekraft, téchne knytter sig til praktisk viden (se figur 2.1). Vær opmærksom på, at alle tre videns- og arbejdsformer kan informere og påvirke hinanden gensidigt.

42

Kunsten at studere til pædagog.indd 42

05.08.2020 07.26

Phronésis Professionsviden

Epistéme

Techné

Teoretisk og videnskabelig viden

Praktisk viden

Figur 2.1 Tre videns- og arbejdsformer på pædagoguddannelsen.

Dobbeltpilene illustrerer, at de tre former for videns- og arbejdsformer påvirker hinanden gensidigt.

Refleksion | Om vidensformers gensidige påvirkning Overvej og find et eksempel på følgende: • Hvordan kan pronésis påvirke techné?

• Hvordan kan teoretisk og videnskabelig viden og arbejdsformer påvirke professionsviden og arbejdsformer?

• Hvordan kan professionsviden og arbejdsformer påvirke teoretisk og videnskabelig viden?

• Hvordan kan professionsviden påvirke praktisk viden?

• Hvordan kan praktisk viden påvirke videnskabelig viden?

• Hvordan kan praktisk viden påvirke professionsviden?

43

Kunsten at studere til pædagog.indd 43

05.08.2020 07.26

Ordforklaring Epistéme kan forstås som teoretisk og videnskabelig viden, som vi kan læse om i skrifter og bøger.

Epistéme er fast og uforanderlig forstået på den måde, at det, der står nedskrevet i en bog, ikke forandrer sig. Det bliver ved med at stå med samme ord i bogen, selvom tiden går. Epistéme kan opnås gennem uddannelse og undervisning og beskæftiger sig i sin arbejdsform med at undersøge (teoretisk), forstå og komme frem til nye videnskabelige eller teoretiske forklaringer.

Phrónesis kan forstås som forstandighed, kritisk sans, livsvisdom og moralsk indsigt i forhold til praktiske handlinger. Phrónesis er ikke en fast størrelse forstået på den måde, at vi aldrig kan handle fuldstændig identisk flere gange. Derudover forandrer phrónesis sig over tid – fx i takt med at vi får mere boglig viden og nye praktiske erfaringer. Phrónesis beskæftiger sig i sin arbejdsform med mennesker og dermed det, der er uforudsigeligt. Phrónesis opnås gennem åbenhed over for nye erfaringer og det at have og at få viden i handling samt refleksion over erfaringen fra menneskelige relationer og si­ tua­tioner.

44

Kunsten at studere til pædagog.indd 44

05.08.2020 07.26

Téchne kan forstås som praktiske færdigheder eller håndværk oparbejdet gennem praktisk erfaring.

Téchne udvikler sig over tid, i takt med at du får en bedre fornemmelse af et håndværk eller en færdighed og forfiner den eller det. Téchne beskæftiger sig i sin arbejdsform med det materielle, målbare og forudsigelige og det at producere. (Aristoteles 2004/334330 f.Kr.)

Som vi skrev i kapitel 1, er uddannelsen vidensbaseret, og derfor udgør den epistemiske videns- og arbejdsform en relativt stor del af uddannelsen. Denne videns- og arbejdsform danner grundlaget for, at du kan reflektere over din egen praksis og den generelle pædagogiske praksis i den institution, du kommer til at arbejde i. Derudover forbereder denne videns- og arbejdsform dig til at kunne læse videre på en lang videregående uddannelse.

Fordi uddannelsen har et sigte mod den pædagogisk profession, hvor du skal arbejde med mennesker, har den phronetiske vidensform også en markant plads i uddannelsen. Denne videns- og arbejdsform gør, at du kan handle klogt i arbejdet med at udvikle din egen og den generelle pædagogiske praksis. Sammen med epistéme knytter phrónesis sig tæt til det mere nutidige begreb professionel dømmekraft, som vi anvender løbende i bogen.

Professionel dømmekraft er ligesom phrónesis en praktisk fornuft og samtidig en fornuftig praksis, hvor fornuft skal forstås som ”en særlig sans for det unikkes og uigenkaldeliges betydning” (Pahuus 2009: 32). Du oparbejder 45

Kunsten at studere til pædagog.indd 45

05.08.2020 07.26

professionel dømmekraft gennem hele uddannelsens tilrettelæggelse af undervisning, selvstændig studietid, gruppearbejde, som vi skriver om i kapitel 9, dine praktikker, som vi skriver om i kapitel 7, og når du går til prøver, som vi skriver om i kapitel 8.

Téchne knytter sig til viden om og arbejde med praktiske færdigheder, hvor du fx lærer et håndværk eller en metode, som kan repeteres og få noget til at virke på en bestemt måde, når du følger en fastlagt fremgangsmåde eller manual. Denne videns- og arbejdsform har en mindre, men ikke ubetydelig plads i uddannelsen. På dit studie møder du fx denne videns- og arbejdsform i form af modeller og metoder, som er udviklet til pædagogisk praksis. Fordi fastlagte fremgangsmåder og manualer egner sig bedst til arbejdet med materielle ting frem for mennesker, bliver disse modeller og metoder ofte gjort til genstand for udvikling af din kritiske sans, så du kan reflektere over og vurdere, hvorvidt eller hvordan bestemte metoder og modeller bidrager hensigtsmæssigt til den pædagogiske praksis. Dermed anvender du også epistemiske samt phronetiske videns- og arbejdsformer i mødet med vidensformen téchne. På samme vis møder du også delvist videns- og arbejdsformen téchne inden for den æstetiske og praktisk-musiske dimension af uddannelsen, men ikke uden samtidig at skulle arbejde med både den epistemiske videns- og arbejdsform samt den phronetiske videns- og arbejdsform.

Hver for sig er har de tre former for viden lige stor værdi, men på uddannelsen til pædagog kan hverken epistéme eller techne som videns- og arbejdsform finde 46

Kunsten at studere til pædagog.indd 46

05.08.2020 07.26

tilstrækkelig relevans i forhold til en pædagogisk praksis.

Samtidig er det nødvendigt at arbejde med både epistéme og téchne som videns- og arbejdsformer for at kunne udvikle professionsviden og professionel dømmekraft. Dvs. at phrónesis kan betragtes som den mest værdifulde videns- og arbejdsform inden for det pædagogiske område.

Der er flere grunde til, at din udvikling af phrónesis og professionel dømmekraft vægtes højt gennem studiet. En af grundene er, at der altid er handletvang til stede i de unikke, uforudsigelige, personafhængige og kontekstbestemte situationer, du kommer til at befinde dig i både på studiet og i det pædagogiske arbejde. Derudover er du en rollemodel både på studiet og i pædagogisk praksis. Dine medstuderende på studiet og de børn, unge og voksne samt kolleger, som du kommer i berøring med, skal gerne møde en vidende, dannet og praktisk fornuftig pædagog – eller kommende pædagog – som dig.

Ordforklaring Professionel dømmekraft er at kunne handle med viden og forstand. Professionel dømmekraft praktiseres ved at gøre brug af både den faglige fornuft udvundet af epistéme samt fornemmelse, erfaring og skøn udvundet af phrónesis (Pahuus 2009).

47

Kunsten at studere til pædagog.indd 47

05.08.2020 07.26

Refleksion | Om erkendelse • Tænk på en situation, hvor det gik op for dig, at den viden, du indtil da havde haft ( fx om et bestemt emne eller et ord), var forfejlet eller utilstrækkelig? Hvordan føltes det? Og hvorfor tror du, det føltes sådan?

• Tænk på en situation, hvor det gik op for dig, at en handling, du hidtil har gjort (en vane eller en måde at bruge kroppen eller redskaber på), enten er forkert, eller at der findes en bedre måde at udføre handlingen på? Hvordan føltes det? Og hvorfor tror du, det føles sådan?

• Føltes det ens? Hvorfor tror du, det føltes, som det gjorde?

Opsummering • Dannelsesdelen i uddannelsen har til formål at udvikle din evne til fornuftig selv- og medbestemmelse, og her bliver modet til at fejle et vigtigt element i din udvikling af at kunne deltage, formidle og handle klogt og fornuftigt i forhold til dig selv og andre mennesker.

• Du opnår kundskaber og erkendelser igennem uddannelsens faglige og teoretiske indhold og dit samspil med dine medstuderende.

• For at blive den personlige og professionelle udgave af dig selv, som du gerne vil være, skal du være klar til igen og igen at sætte din viden og dine handlemønstre på spil – og måske aflære en del for at lære noget nyt. Det 48

Kunsten at studere til pædagog.indd 48

05.08.2020 07.26

kan føles dejligt eller ubehagelig – eller begge dele på samme tid.

• Hvor omfattende en dannelse og professionel dømmekraft du oparbejder igennem studiet, afhænger af, hvor meget du er villig til at brydes med at ville se, forstå, tænke og handle på nye måder.

• Din uddannelse har en slutdato, mens dannelse er en proces, der ideelt set aldrig slutter. Dannelsesprocessen, som er startet under studiet, skal gerne fortsætte i en livslang kontinuerlig udveksling mellem dig og dine omgivelser. På den måde kan du blive ved med at forholde dig kritisk og udviklende til dine egne og andres handlinger i din kommende pædagogiske praksis.

Kunsten at studere til pædagog.indd 49

05.08.2020 07.26

Kunsten at studere til pĂŚdagog.indd 50

05.08.2020 07.26

3

Kunsten at studere til pĂŚdagog.indd 51

05.08.2020 07.26

”Modeller er dumme og tomme for andet end det, vi sætter/tolker ind i dem.”

(Frode Boye Andersen 2013: 8)

”Jeg kan huske, at jeg synes, der var rigtig mange ting, man skulle forholde sig til i starten af uddannelsen. Jeg tænkte: Alt det der, det får jeg aldrig styr på! Men jeg er blevet ret glad for mange af de redskaber, vi har. Jeg kan godt lide at planlægge en uge ad gangen, så ser jeg på, hvor meget tid der skal bruges til undervisning og gruppearbejde og forberedelse – og så kan jeg se, hvad jeg har af tid til andre aktiviteter. Jeg synes, jeg får meget ud af fx at høre podcast.”

(Carsten, 27 år, pædagogstuderende på 2. semester)

Kunsten at studere til pædagog.indd 52

05.08.2020 07.26

Studie­aktivitets­ modellen I dette kapitel bliver du introduceret til studieaktivitetsmo­ dellen. Modellen er et slags ”røntgenbillede” af din uddan­ nelse og kan bruges til at blive klogere på de forskellige ele­ menter, dit studie indeholder. Ud over at give dig et overblik over, hvordan uddannelsen er tænkt og tilrettelagt, fungerer modellen også som en forventningsafstemning mellem dig og studiet. Med kendskab til modellen får du nemlig indsigt i, hvad du kan forvente af dine undervisere på uddannelsen – og hvad de forventer af dig.

Hvad er studieaktivitetsmodellen?

Professionshøjskolernes rektorkollegium udviklede i 2012 Studieaktivitetsmodellen (Eistrup & Christensen 2018), som du kan se i figur 3. 1. Den blev indført på landets ­pæda­gog­uddannelser i 2012, og på landets øvrige professions­ uddannelser i løbet af 2013 (Danske professions­høj­skoler 2019). Studieaktivitetsmodellen findes i lidt ­for­skel­lige udformninger på alle landets videregående uddannelser.

Studieaktivitetsmodellen skal synliggøre de mange forskellige studieaktiviteter, som findes i et uddannelsesforløb, og bidrage til en klarere forventningsafstemning mellem uddannelsessted og studerende (Klok & Mølgaard 2015).

53

Kunsten at studere til pædagog.indd 53

05.08.2020 07.26

­ ­

­