Skrivevejen 4, Lærervejledning/Web

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Skrivevejen

4

Lærervejledning

Dansk · 4. klasse · Lærervejledning · Web

9788723549891_indhold.indd 1

22.02.2022 15.16

Skrivevejen 4 lærervejledning En titel i serien Skrivevejen © Alinea Forfattere: Mogens og Marianne Brandt Jensen Redaktion: Dorte Sofie Mørk Emus Design: Jytte West/Westdesign Illustrationer: Jan Solheim Trykt hos Livonia Print 2. udgave, 1. oplag 2022 ISBN 9788723549891

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Webressourcer: skrivevejen.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan tekst & Node Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

9788723549891_indhold.indd 2

22.02.2022 15.16

Indhold Skrivevejen 4

4

Om Skrivevejen

4

Fremstillingsformer og genrer

6

Grammatik og sprogligt arbejde

7

Ordforråd

8

Skrivningens funktioner

9

Lærerens undervisning og vejledning

10

Evaluering og skrivemål

12

Skriverutiner og arbejdsvaner

16

Håndskrift

19

Side for side-vejledning

20

Litteraturhenvisninger

82

Oversigt over kopiark

83

Kopiark

84

9788723549891_indhold.indd 3

22.02.2022 15.16

Skrivevejen 4 Skrivevejen 4 er et materiale til den skriftlige del af danskundervisningen. Det henvender sig til elever i 4. klasse og opfylder de færdigheds- og vidensmål, som er angivet for klassetrinnet i Fælles Mål under kompetenceområdet Fremstilling.

Skrivevejen 4 består af følgende elementer: • • •

•

Et elevhæfte, der indeholder oplæg til skrivning, sprogligt arbejde og øvelser i ordforråd.

En lærervejledning, der gør rede for tankerne bag materialet, giver arbejdsforslag, ideer og kommentarer til de enkelte opgaver i elevhæftet.

Websitet skrivevejen.alinea.dk med tavlebøger, supplerende ressourcer og træningsøvelser.

Ikonet markerer, at der findes ressourcer eller øvelser på sitet.

Håndskrift 3, et hæfte til at øve skrivning af de små og store bogstaver i grundskrift.

Formålet med Skrivevejen 4 er: • • • • • •

at udvikle elevernes skrivekompetencer at give eleverne skrivelyst at inspirere og støtte eleverne i deres skriveudvikling at give eleverne gode skrivevaner og lære dem relevante skrivestrategier at udvide elevernes ordforråd at udvikle elevernes sprogforståelse.

Skrivevejen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og støtter elevens skrivning ud fra de forudsætninger, eleven har. Der lægges vægt på, at eleven skriver for at kommunikere og udtrykke følelser, oplevelser og tanker.

Vejledning er et nøgleord i Skrivevejen. Lærervejledningen anviser, hvordan læreren kan vejlede og modellere for eleverne. Eleverne skal vejledes i, hvordan de kan gribe de forskellige skriveopgaver an, og de skal lære strategier og skabeloner, som de kan bruge i deres skrivning. Sprogforståelse, arbejde med ordforråd og grammatisk indsigt har høj prioritet.

Skrivevejen 4 dækker den del af danskundervisningen, som arbejder med den frie skrivning og det sproglige arbejde.

Om Skrivevejen Skrivevejen bygger på forskningsresultater omkring børns læse- og skriveudvikling.

Resultater, der blandt andet peger på, at et samspil mellem skrivning og læsning er værdifuldt for skriftsprogsindlæringen, da læsning og skrivning støtter og supplerer hinanden og derved danner det bedste fundament for, at eleverne får det ønskede udbytte af undervisningen.

4

9788723549891_indhold.indd 4

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

Andre forskningsresultater og undersøgelser peger på, at genrekendskab er en stor hjælp for eleverne, når de skal læse og selv skrive tekster. Derfor er der i Skrivevejen fokus på genrekendskab, og elevernes kendskab til genrer er en vigtig del af arbejdet i Skrivevejen.

Ordforrådets størrelse og forståelsen af de enkelte ords betydning er væsentlige faktorer for elevernes læse- og skrivekompetence. En grundig forståelse af et ord betyder, at man både kender ordets stavemåde og udtale men også kender til synonymer, antonymer, over- og underbegreber og associationer, som kan forbindes med ordet. Med et stort ordforråd har man lettere ved at udtrykke sig i tale og skrift, og man har lettere ved at læse og forstå tekster. Arbejdet med ordforråd udgør derfor en væsentlig del af arbejdet med Skrivevejen.

Elever, der befinder sig på folkeskolens mellemste klassetrin, er godt i gang med deres skriveudvikling, men der kan være store individuelle forskelle på, hvor langt de er kommet, og hvad de kan præstere. Derfor bør den daglige undervisning tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Læreren skal vide, hvor langt eleven er i skriveprocessen og skal have kendskab til, hvordan skriveprocessen forløber for at kunne støtte eleven bedst muligt. Eleverne skal opmuntres til at skrive med de forudsætninger, de har, og de skal have anerkendelse for det, de skriver. Det er gennem skriveforsøg og kompetent vejledning, at eleven udvikler sine skrivekompetencer, og derfor er det nødvendigt, at alle elever oplever at få anerkendt det, de skriver, for det giver eleverne mod på og lyst til at gå i gang med at skrive. Og når eleverne har mod på at skrive, har læreren mulighed for at vejlede og hjælpe dem videre i skriveudviklingen.

For at lære at skrive skal man skrive meget og med forskellige skriveformål. Det betyder, at læreren skal udnytte enhver mulighed for at få eleverne i gang med at skrive. I Skrivevejen er der et stort og varieret udvalg af oplæg, der sætter eleverne i gang med at skrive.

Lærerens vejledning af eleverne før, under og efter skrivningen er meget vigtig.

I lærervejledningen opfordres læreren til, at hver skriveopgave indledes med en samtale, for at eleverne bliver bevidste om, hvad de skal skrive og får klargjort deres tanker, så alle har de fornødne ideer. Nye skriveområder og læringsstrategier skal modelleres for eleverne, før de selv skal forsøge sig. Elevernes skriveforsøg bør opmuntres og anerkendes, så eleverne oplever, at det, de skriver, er betydningsfuldt og bliver læst af andre eller læst op for andre.

Læreren skal følge nøje med i den enkelte elevs skrivning og tale med eleven om, hvad eleven skal arbejde med for at komme videre i sin udvikling.

Arbejdet i Skrivevejen 4 er organiseret omkring følgende tre hovedområder: genrer, ordforråd og grammatik og sprogligt arbejde.

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 5

5

22.02.2022 15.16

Fremstillingsformer og genrer En tekst er altid skrevet med et bestemt formål – en hensigt, teksten skal opfylde.

Tekstens struktur, og det sprog, den er skrevet i, bestemmes af tekstens formål.

Der er fx forskel på, hvordan vi skriver en personlig beretning, og hvordan vi skriver en instruktion.

De forskellige tekster benytter sig af forskellige fremstillingsformer, hvor de sproglige træk er med til at vise, hvilken tekst der er tale om, og hvilket formål teksten har. Et eventyr vil ofte starte med Der var engang ..., og så er læseren klar over, at teksten sandsynligvis er et eventyr. I en personlig beretning vil man ofte møde ord som da, nu, så, først, om lidt, derefter, senere, til sidst, altså ord, som angiver et tidsforløb.

Eleverne skal lære de forskellige fremstillingsformer og genrer, så de kan genkende dem og overholde de forskellige kendetegn, når de selv skal skrive tekster. I Skrivevejen arbejder eleverne med fremstillingsformerne ved at analysere sproget og se på, hvordan sproget skal anvendes i en bestemt tekst for at opfylde tekstens formål.

Ofte vil der i en tekst blive anvendt én primær fremstillingsform, men lige så ofte vil der være anvendt flere forskellige fremstillingsformer i samme tekst.

I undervisningsministeriets læseplan for faget dansk inddeler man fremstillingsformerne i 7 hovedgrupper, som er fortælle, berette, beskrive, forklare, instruere, argumentere og reflektere.

Genre er et udtryk for de former, tekster kan optræde i, fx novelle, opskrift, brev. De forskellige genrer har nogenlunde faste former, som gør det muligt at genkende og bestemme dem. Genrernes form er dog ikke mere fast, end den påvirkes og tilpasses det medie, teksten bringes i, fx har et brev i et digitalt medie ikke helt samme form som et brev skrevet på papir.

Følgende oversigt viser eksempler på, hvordan fremstillingsformer og genrer hører sammen:

6

9788723549891_indhold.indd 6

Fortælle:

historier, noveller, eventyr, tegneserier

Berette:

personlige beretninger, dagbog, nyhedsartikler, reportage, breve

Beskrive:

leksikon, fagtekster, oversigtsartikler

Forklare:

pjecer, rapporter, redegørelser

Instruere:

instruktioner, opskrifter, ordensregler

Argumentere:

debatter, læserbreve, reklamer

Reflektere:

essay, erindring, blog Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

De fremstillingsformer og genrer, der er relevante på 1.-6. klassetrin, vil blive gennemgået over flere årgange af Skrivevejen.

I Skrivevejen 4 arbejdes der med følgende fremstillingsformer og genrer: Den berettende (dagbog, personlig beretning, brev, reportage) Den fortællende (tegneserie, historie) Den beskrivende (fagtekst) Den argumenterende (boganmeldelse)

Grammatik og sprogligt arbejde Grammatik handler kort fortalt om sproglige regler og strukturer. Det er læren om ordenes bøjning, og hvordan ord sættes sammen til sætninger. Elevernes kendskab til grammatik er forudsætningen for et godt sprog og en præcis kommunikation i både tale og skrift. Derfor indgår grammatikken som en vigtig og naturlig del af Skrivevejen.

I Skrivevejen arbejder eleverne med grammatik på flere måder og i flere sammenhænge.

Arbejdet med grammatik inddrages i de fleste afsnit, men der er særligt fokus på det grammatiske arbejde i afsnittene om ord og betydning, sætninger og ordklasser. Eleverne arbejder og eksperimenterer bl.a. med, hvordan ord føjes sammen til sætninger med henblik på at variere og præcisere sproget.

Når eleverne får kendskab til grammatiske regler, bliver de mere sikre i at kommunikere. De får flere redskaber i den værktøjskasse af ord og udtryk, som de benytter, når de formulerer sig mundtligt og skriftligt. Det giver eleverne en sikkerhed og en tryghed, som gerne skal resultere i, at eleverne udtrykker sig og deltager frit i kommunikative sammenhænge. Fortrolighed med ord, ordenes betydning og optræden i diverse sammenhænge kan altså give eleverne mod til at deltage og udtrykke sig både mundtligt og skriftligt.

Det grammatiske arbejde sker i sproglige sammenhænge og er draget ind i undervisningen, når det er naturligt og funktionelt. Der vil fx være fokus på det, når eleverne skal vurdere og rette egne og andres tekster. Hensigten er at skærpe elevernes forståelse af og opmærksomhed på sproget og lade dem eksperimentere frit med ord og udtryk. Grammatikken bliver således en del af elevernes skrivning.

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 7

7

22.02.2022 15.16

Ordforråd For at kunne udtrykke sig præcist og varieret i skrift og tale er det nødvendigt at have et stort ordforråd. Når vi taler om ordforråd i Skrivevejen, taler vi om mængden af ord, som den enkelte elev behersker. Der er meget store individuelle forskelle på, hvor stort et ordforråd børn på samme alder har og dermed også stor forskel på ordforrådets størrelse blandt børn i den samme klasse.

Ordforrådet deles normalt i to grupper. Det aktive ordforråd, som består af de ord, hvis betydning eleven har en dybere forståelse af, og som eleven anvender. Det passive ordforråd, som består af de ord, eleven kender og har et vist kendskab til betydningen af. Fordelingen mellem aktivt og passivt ordforråd varierer fra barn til barn.

Et ordforråd opbygges ved mødet med nye ord i tale og i skrift. Børn, der gennem opvæksten er blevet hyppigt stimuleret sprogligt og har mødt mange nye ord, vil have et større ordforråd end børn, der har manglet sproglig stimulation.

Ordforrådets størrelse og forståelsen af de enkelte ords betydning er væsentlige faktorer for elevernes læse- og skrivekompetence. Med et stort ordforråd har man lettere ved at udtrykke sig i tale og skrift, og man har lettere ved at læse og forstå tekster. Generelt gælder, at med et stort ordforråd bliver man i stand til at udtrykke sig præcist og nuanceret og at udtrykke følelser og meninger på en kvalitativ og tilfredsstillende måde.

I skolesammenhæng er det vigtigt, at eleverne ud over et ”almindeligt” ordforråd også opbygger et ordforråd af fagord. Fagord og faglige begreber er vigtige og en forudsætning for, at eleverne kan forstå det faglige indhold i de forskellige fags tekster og i lærerens tale om fagenes emner. Indlæring af nye ord er altså ikke kun en opgave for dansklæreren men for alle lærere, som i undervisningssituationer bør sikre sig, at eleverne kender de ord, som er specifikke for de forskellige fag.

Mange elever i indskolingen og på mellemtrinnet har i almindelighed for lille et ordforråd, og de har derfor svært ved at udtrykke sig fyldestgørende og ved at læse og skrive tekster i de forskellige fag. Det betyder, at der er stor risiko for, at de får problemer med at klare sig i skolen og i deres videre uddannelsesforløb.

Derfor er det vigtigt at arbejde bevidst på at forøge elevernes ordforråd, og derfor er der i Skrivevejen 4 også fokus på at lære eleverne nye ord.

Når elever møder nye ord, er det en forudsætning for, at de kan huske og anvende ordene i deres passive og aktive ordforråd, at de forstår ordenes betydning.

Ord lagres i hjernen i forskellige betydningsnet. I et betydningsnet lagres et ord fx sammen med dets synonymer og antonymer og ordets over- og underbegreber.

Derfor arbejdes der i Skrivevejen 4 med øvelser, hvor disse elementer indgår.

Eleverne lærer fx, hvordan de kan arbejde med at danne betydningsnet i hjernen ved at bruge ordkort.

8

9788723549891_indhold.indd 8

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

Elever tilegner sig nye ord på flere måder – ved at lytte, læse, samtale og skrive.

Mange forskere anser læsning for at være den væsentligste kilde til nye ord, og dermed er omfanget af elevernes læsning afgørende for udviklingen af ordforrådet. Det gælder ikke kun elevernes egen læsning, men også den højtlæsning, eleverne lytter til i hjemmet og i skolen. Elever har nemmere ved at læse og forstå en tekst, hvis de i forvejen kender de ord, som teksten består af, ligesom det er en hjælp, at eleverne kender det emne, der læses om. På den ene side letter kendskab til ord og emne altså elevernes læsning, men på den anden side er det mødet med nye og ukendte ord i teksten, som udvider elevens ordforråd. Der er altså en stærk sammenhæng mellem ordkendskab og tekstforståelse. Et stort ordforråd er nødvendigt for en god læseforståelse. Samtidig er en god læseforståelse den vigtigste kilde til at lære sig nye ord.

Skrivningens funktioner Evnen til at udtrykke sig skriftligt er i dag vigtigere, end den nogensinde har været.

Overalt i samfundet er der et stigende behov for, at vi kan kommunikere ved hjælp af det skrevne ord, så det er vigtigt, at undervisningen er målrettet mod at give eleverne mulighed for at klare sig så godt som muligt i denne kommunikation.

Vi skriver for at kommunikere, for at påvirke, for at fastholde tanker, for at fortælle eller for at lære. Vi skriver på forskellige måder afhængigt af, hvilket formål vores skrivning har. På dette trin kan elevernes skrivning deles i følgende hovedgrupper: •

Eleven skriver for at udtrykke tanker, meninger og følelser. Hensigten kan være at skabe klarhed for at få en større forståelse for verden. Eleven skriver til sig selv og tænker ikke på, om der er andre, som skal læse det skrevne. Teksten har ikke andre modtagere end eleven selv.

•

Eleven skriver for at lære. Hensigten er at fastholde fakta og gennem skrivningen skabe klarhed over indholdet af det skrevne. Eleven skriver for at fremme sin egen læring, og modtageren er også her eleven selv.

•

Eleven skriver for at kommunikere med omgivelserne. Hensigten er at viderebringe information eller at fastholde kontakt til andre personer. Her skriver eleven til en modtager og vil derfor tilpasse sin tekst efter modtageren. Det kan være beskeder, breve, brevkort, e-mail, sms-beskeder, chat, personlige beretninger m.m.

•

Eleven skriver for at påvirke, overtale, for at få indflydelse, for at vurdere, argumentere og drøfte med andre. Eleven kan skrive i forskellige genrer for at opnå sit mål over for modtageren. Det kan være beskeder, breve, brevkort, e-mails, sms’er, chat, læserbreve, anmeldelser, blogindlæg, likes, annoncer, plakater m.m.

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 9

9

22.02.2022 15.16

Lærerens undervisning og vejledning I lærervejledningen er det flere gange nævnt, at vejledning er et nøgleord i arbejdet med Skrivevejen. At læreren vejleder er en nødvendig forudsætning for, at eleverne kan få succes med de enkelte opgaver og dermed få et udbytte af arbejdet, der støt og roligt forbedrer deres skrivekompetence.

Før den frie skrivning Før eleverne på egen hånd skal besvare en opgave i elevhæftet, er det vigtigt, at læreren vejleder om, hvilke muligheder og krav opgaven rummer. Det kan ske gennem samtaler, hvor eleverne og læreren kan komme med forskellige forslag til opgavens løsning. Elever, der har vanskeligt ved selv at finde på, kan få inspiration ved at lytte til kammeraternes og lærerens ideer.

I en tekstsamtale udforsker eleverne en modeltekst sammen med læreren for at undersøge de forskellige elementer, en bestemt tekst består af. Det kan være at undersøge genretræk eller diskutere sprogbrug. I samtalen sættes der fokus på et eller flere områder, som eleverne efterfølgende skal lære at bruge i deres egen skrivning.

Når en ny opgavetype introduceres Hver gang en ny type skriveopgave introduceres, bør opgaven modelleres for eleverne. At modellere betyder her, at eleverne får vist, hvordan de kan besvare den nye opgavetype.

Modellering, hvor lærer og elever i fællesskab skriver en tekst, giver eleverne en model, de kan arbejde ud fra. Næste gang, eleverne skal skrive opgaver af den type, kan der henvises til opgaven og samtales om, hvordan man kan gøre, før eleverne starter på egen hånd. Erfaringer viser, at flere elever, end man skulle forvente, har behov for en sådan modellering. Det er nødvendigt, for at alle oplever at skrive gode besvarelser og hele tiden udvikler deres skrivekompetence.

I elevhæftet er der til skrivegenrerne en gennemgang af en modeltekst, der i punktform undersøger teksten for de forhold, der er karakteristiske for den særlige genre. Når eleverne efterfølgende selv skal skrive en tekst inden for den aktuelle genre, kan de udfylde et planlægningsskema. Planlægningsskemaet virker som en stilladsering af opgaven, fordi eleven hjælpes gennem de forskellige trin, teksten skal bestå af.

Under skrivning Mens eleverne skriver, kan de også have behov for vejledning. Elever, der er gået i stå under skrivningen, kan hjælpes i gang igen ved, at læreren stiller dem gode spørgsmål – spørgsmål der opstår i øjeblikket, og som kan motivere dem til at gøre en yderligere indsats. Spørgsmål, der går interesseret og nysgerrigt ind i teksten og tager udgangspunkt i den: Hvad sker der så? Hvad nu hvis…? Hvad er årsagen til det? Hvad er der sket før? Hvad mener du med det her? Det er spørgsmål, som kan inspirere eleven til at skrive noget mere eller til at skrive på en anden måde.

10

9788723549891_indhold.indd 10

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

Nogle elever kan have behov for at blive puffet lidt til for at gøre deres arbejde helt færdigt, og hertil er spørgsmålene også velegnede. Selvfølgelig skal læreren hele tiden have for øje, hvilke krav der med rimelighed kan stilles til den enkelte elev, og hvornår læreren og eleven skal være tilfreds.

Når læreren løbende følger med i elevernes skrivning, ved læreren som regel også, hvad den enkelte elev kan og er ved at lære sig og skal udfordres med.

Når et nyt område eller en genre er introduceret og modelleret for eleverne, skal de enkeltvis øve sig i at bruge det. Individuel skrivning er vigtig, for at eleverne får mulighed for at øve sig i at bruge det, de er ved at lære. Der bør være tid til, at eleverne styrker deres skrivning, om ikke hver dag så i hvert fald hyppigt.

Individuel skrivning Når eleven skriver individuelt, er det lærerens opgave at vejlede og opmuntre under skrivningen og hjælpe elever, som er gået i stå. Der skal også være tid og rum til, at læreren kan sætte sig med en enkelt elev for at se på elevens skrivning og derved følge med i elevens skriveudvikling og sammen med eleven sætte nye skrivemål. Det kan i praksis gøres ved at holde skrivesamtaler med eleverne. Det er i disse samtaler, at læreren ser på, hvordan den enkelte elevs skrivning udvikler sig og taler med eleven om det, der er skrevet. Men det er også her, der evalueres og sættes nye skrivemål.

Gruppeskrivning Gruppeskrivning kan være en god løsning for de elever, som har brug for at få ekstra hjælp under skrivningen. Gruppeskrivning kan følge lige efter tekstsamtalen og lærerens modellering. Sammen med læreren kan gruppen ”repetere” det, der skal læres, og læreren kan hjælpe de enkelte elever i gruppen i gang med skrivningen, ligesom eleverne kan hjælpe hinanden. Det kan være med til at skabe skrivero i klassen.

I Skrivevejen er der flere store skriveopgaver, hvor eleverne skal lære at skrive med forskellige skriveformål og i bestemte genrer. Her er der faste procedurer og strategier, som eleverne skal lære, og det er læreren, der bestemmer, hvad og hvordan der skal skrives. Men det er vigtigt at understrege, at der også skal være tid til fri skrivning, hvor eleverne skriver deres egne tekster uden lærerens indblanding.

Efter skrivning Når elever har skrevet et svar på en skriveopgave, har de krav på at få en reaktion på deres tekst. Det kan fx være, at teksten læses højt for nogen eller kommenteres af læreren.

Når eleverne skal udvikle deres skrivekompetencer, skal de have at vide, hvad de har gjort godt, og hvorfor det er godt, så de kan anvende det i andre tekster.

På alle trin og ikke mindst på dette trin er det vigtigt, at det især er de gode ting i teksterne, der fremhæves, så eleverne får skrivelyst og mod til at skrive.

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 11

11

22.02.2022 15.16

Individuel vejledning af eleverne kræver tid og rum, og det kan læreren fx skaffe sig ved at vænne eleverne til at arbejde med skrivemakkere. Hvis eleverne vænnes til først at prøve selv og derefter søge hjælp hos skrivemakkeren, før læreren spørges, giver det læreren mulighed for at fordybe sig med en enkelt elev ad gangen.

Evaluering og skrivemål Læreren, der underviser og følger eleverne, vil gennem den daglige undervisning få et billede af, hvordan den enkelte elevs skriveudvikling forløber. Læreren vil derfor have en fornemmelse for, hvor hver elev er kommet i skriveudviklingen.

Det er vigtig viden, for den er forudsætningen for, at læreren kan undervise eleven på det niveau, eleven aktuelt befinder sig på.

Det, eleven skriver på egen hånd uden støtte fra lærer eller makker, afspejler den viden, eleven har om skrivning på det aktuelle tidspunkt.

Der er derfor god grund til at følge med i elevens skrivning. Ud fra det, eleven skriver, kan læreren se, hvad eleven kan på et givet tidspunkt og hjælpe eleven videre i skriveprocessen ved at tage udgangspunkt i elevens forudsætninger. Én eller et par gange i løbet af et skoleår kan man lave en mere grundig og bredere favnende evaluering af elevernes skrivefærdigheder på baggrund af de tekster, som eleverne skriver i Skrivevejen. For at få et billede af, hvad eleverne kan i forhold til de opstillede mål, kan man undersøge teksterne ud fra fokuspunkter, som er relevante i 4. klasse.

Fokuspunkterne er udtryk for, hvad eleverne skal kunne, men også udtryk for hvad eleverne skal i gang med at lære. Man kan altså ikke forvente, at elever i 4. klasse kan honorere alle kravene i de syv fokuspunkter, som er opstillet i skemaet på side 14, men det er områder, eleverne skal arbejde med på dette trin.

Fokuspunkterne er overskrifter, der dækker over flere detaljer. Detaljer, som læreren er nødt til at kende til og vurdere, før der skal tales om elevens tekst.

Når teksten er rettet, taler læreren med eleven om resultatet, og det er vigtigt altid først at sige noget om det, der er godt ved teksten – hvad eleven er god til.

Eleven skal have at vide, hvorfor det er godt, så eleven kan bruge det igen.

Hvis der er noget i elevens tekst, som ikke er så godt, skal eleven have det at vide sammen med en forklaring på, hvorfor det ikke er godt, og hvordan det kan gøres bedre. Sammen med eleven opstiller læreren nogle få mål for det, eleven skal til at lære og til at gøre bedre i sin skrivning.

Læreren skal være omhyggelig med at fortælle, hvad eleven særligt skal have sin opmærksomhed rettet mod, når eleven skriver, så skrivekravene er helt klare.

12

9788723549891_indhold.indd 12

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

Det er vigtigt at sætte klare skrivekrav for eleverne, så de ved, hvad der forventes af dem. Hvis man ikke ved, hvilke krav der stilles til en, er det umuligt at opfylde dem. Derfor er det vigtigt, at læreren tydeligt fortæller eleverne, hvad de skal være opmærksomme på, når de skriver. På samme måde er det afgørende, når der stilles skriveopgaver, at eleverne har forstået opgaven og ved, hvad den går ud på. Læreren skal altid sikre sig, at opgaven er forstået af alle elever, så de ved, hvilke krav de skal opfylde.

Følgende er et konkret eksempel på, hvordan en lærer har evalueret og sat skrivemål for en elev på baggrund af elevens besvarelse af opgaven: Skriv om en personlig oplevelse, du har haft.

Eleven har skrevet teksten i januar i 4. klasse: Faldet Vraa vraa skreg jeg, jeg stak hånden op til munden, den var fuld af blod!!!.

Men det var slet ikke der det hele startede, det startede med at det var min 3-års fødselsdag og min familie kom og vækkede mig.

– God morgen skat, tillykke med fødselsdagen, sagde min mor – God morgen nu vil jeg have gaver, sagde jeg.

– ja skat, men først skal vi have morgenmad.

(En time efter) Nu vil jeg have gaver, her Trine sagde min far og gav mig en stor gave.

Det var ... en gynge. Jeg vil ud og gynge nu, sagde jeg.

Ja så rydder jeg væk i mens sagde min mor.

Nu sad jeg på gyngen og gyngede.

Da der var gået lidt tid gik min far ind igen Og da jeg ikke gad gynge mere ville jeg hoppe af. Uheldigvis havde jeg åben mund. Jeg hoppede højt op og landede hårdt på jorden, jeg græd og græd og græd. Min mor og far kom løbene ud.

– Hvad er der galt Trine råbte min mor og spænede ud af huset.

Jeg åbnede munden, og den var fuld af blod!!!

Min mor og far var bange for at jeg have mistede alle mine tænder eller noget der var være.

Min mor og far skyndte at køre til skadestuen. Der var blod over alt på alles tøj i hele bilen over alt! Så var vi der. Først fik jeg en indsprøjtning så jeg ikke blødte så meget så kunne lægen nemlig se hvad der var galt og det viste sig at jeg have bidt hul i tungen! Lægen sagde at det var der ikke noget at gøre ved. Men efter to dage ville det gro sammen igen. Det var to smertefulde dage for, for det første gjorde det så ondt i min mund så jeg spiste næsten ingen ting og for det andet kunne jeg ikke sutte på min sut :-(

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 13

13

22.02.2022 15.16

Læreren evaluerede teksten ud fra de syv fokuspunkter i skemaet: Fokuspunkter

Detaljer

Skriver med tydelig begyndelse, midte og slutning.

Bruger eleven det, der er arbejdet med om den aktuelle skrivegenre?

Personlige beretninger: Er der en god startsætning?

Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad?

Er der brugt ord, som viser rækkefølgen?

Er der en passende slutning?

Fortællende tekster: Er der en god startsætning?

Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad?

Er der et problem, som skal løses?

Er der fortalt i en god rækkefølge?

Er der brugt ord, som viser rækkefølgen?

Er der en passende slutning?

Fagtekster: Fortæller begyndelsesafsnittet, hvad emnet er?

Vækker begyndelsesafsnittet interesse for emnet?

Består hvert midterafsnit af en emnesætning og uddybende detaljer?

Indeholder slutningen en gentagelse af, hvad emnet er eller et superkort resume?

Skriver i et sprog, der giver mening.

Rummer hver sætning en mening?

Er ordene i sætningerne anbragt i rigtig rækkefølge?

Er der variation i sætningsopbygningen – rækkefølgen af led?

Er der brugt ord, der danner overgang – bindeord?

Skriver med detaljer, der gør teksten interessant at læse.

Er der interessante oplysninger?

Er der detaljer, der beskriver eller uddyber personer, steder eller handling?

Sætter de rigtige tegn.

Anvender punktum og spørgsmålstegn korrekt?

Deler tekster i afsnit?

Anvender repliktegn ved direkte tale?

Skriver med stort bogstav i første ord af en sætning og i egennavne.

Er der skrevet med stort bogstav i første ord i sætningerne?

Skriver med et passende ordforråd.

Skriver med ensformigt ordvalg?

Er egennavnene skrevet med stort?

Skriver med et varieret ordvalg?

Er der anvendt præcise og beskrivende ord?

Er der brugt ord og vendinger, der skaber billeder hos læseren?

Følger lydregler i egen stavning.

Anvender lydfølgeregler, fx dobbeltkonsonant, stumt d og drilske vokaler?

Bruger navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt form?

Staver almindelige ord korrekt?

14

9788723549891_indhold.indd 14

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

Læreren talte med eleven om teksten og sagde følgende:

Du har skrevet en rigtig god personlig beretning: Din startsætning er rigtig god. Den gør mig nysgerrig, så jeg får lyst til at læse din beretning. Fint med lydordene Vraa vraa.

Du fortæller med en begyndelse, en midte og en slutning, og det gør det nemt at følge med i din fortælling, for begivenhederne fortæller du i en god rækkefølge. Du har også ord, der viser rækkefølge – morgen, en time efter, nu, da der var gået lidt tid, men, så, først, efter 2 dage.

I begyndelsen fortæller du, hvornår det foregår, hvor og hvem der er med.

Du lægger godt op til det, der skal ske i beretningen.

Det er også en god ide, at du har brugt samtale, hvor man hører, hvad I siger til hinanden.

Det gør din beretning mere virkelig. Du har også flere steder brugt repliktegn og ny linje for at vise, hvem der taler.

Du har gode og sjove detaljer med, der vil interessere dine læsere, fx lydordene vraa vraa, ord som spænede, uheldigvis, smertefulde dage. Sætninger som „Jeg åbnede munden, og den var fuld af blod“, og beskrivelsen af blod i bilen. Så har du også en sjov detalje med sutten til sidst.

Du fortæller rigtig godt om turen til skadestuen og opholdet der.

Din slutning runder fint historien af. Dine læsere vil ikke synes, at der mangler oplysninger. Du har fortalt det, der skal fortælles.

Du skriver både korte og lange sætninger. Det virker godt, at du laver en kort sætning, da I kommer til skadestuen „Så var vi der“. Og du bruger også en kort sætning tidligere til at fortælle, at nu sker der noget „Uheldigvis havde jeg åben mund“. Det giver liv til din fortælling.

Der er rigtig mange gode ting i din beretning, men der er også noget, du kan gøre for at gøre teksten endnu bedre og lettere at læse.

Din tekst kan nemlig være lidt vanskelig at læse på grund af den måde, du har sat teksten op. Det meste af teksten har du skrevet med korte linjer, hvor du begynder på ny linje.

Det er rigtigt at skifte linje, når du viser, at en ny person siger noget. Men når du fortæller, hvad der sker, skal du kun skifte til ny linje, når du vil vise, at der kommer noget nyt.

Det skal du til at lære. Du skal lære at dele dine tekster ind i afsnit. Vi kan sammen se på din tekst, så jeg kan vise dig, hvordan du kan gøre. ➞

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 15

15

22.02.2022 15.16

Som jeg har sagt, er det fint, at du bruger replikker, men du skal passe på, at du ikke bruger for mange. I samtalen om morgenen kunne du have fortalt, hvad der skete i stedet for at bruge replikker i den del af teksten, som kommer efter „En time efter“. Du kunne i stedet have sagt. „En time efter fik jeg endelig mine gaver. Min far gav mig en stor gave. Det var … en gynge. Den ville jeg prøve lige med det samme …“ Du skal også bruge de rigtige tegn ved alle replikker. Du skal sætte replikstreg og rykke ned på en ny linje, hver gang en ny person siger noget.

Lad være med at sætte komma i dine tekster, vent med det, til du er helt sikker i at sætte punktum. Sæt punktum i stedet.

Dine skrivemål: • •

Sæt kun punktum i dine tekster. Du skal altså sætte punktum i stedet for at sætte komma.

Del din tekst i afsnit. Ryk ned på ny linje, når et nyt afsnit starter.

Som afslutning noteres elevens nye skrivemål, så eleven ved, hvad der skal arbejdes særligt med.

Man kan se, at læreren ud fra elevens tekst kan fortælle om meget, eleven er god til, og samtidig kan læreren trække nogle punkter frem, som eleven skal arbejde særligt med i de næste tekster, eleven skal skrive. Læreren har altså opstillet nogle skrivemål, som eleven skal arbejde med.

Skrivemålene skal skrives ned og sættes i elevens logbog, hvis eleven har sådan en.

Der er kun få skrivemål, og dermed bliver det overkommeligt for eleven at huske dem og øve sig på dem. Det bliver også overkommeligt for læreren at følge med i, hvordan eleven udvikler sig i forhold til de opstillede mål. Senere kan læreren igen evaluere og på den baggrund opstille nye skrivemål. Skrivemålene er et meget effektivt redskab i det daglige arbejde for både elev og lærer. Et redskab som gør det muligt hele tiden at følge elevens skriveudvikling og påvirke den i den ønskede retning.

Skriverutiner og arbejdsvaner Uanset hvad eleverne arbejder med i skolen, er det vigtigt, at de lærer nogle gode arbejdsvaner. Uden gode arbejdsvaner er det vanskeligt at overskue og strukturere arbejdet, og resultatet vil sjældent blive særlig godt. Gode arbejdsvaner læres ikke på én gang, men gennem længerevarende forløb, hvor det er en bevidst del af undervisningens mål at lære eleverne gode arbejdsvaner.

16

9788723549891_indhold.indd 16

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

Skrivevejen hjælper eleverne til at få gode arbejdsvaner, når de selv skal skrive.

Gode arbejdsvaner indebærer blandt andet, at eleverne kan dele skrivearbejdet op i faser, som de kan overskue.

I Skrivevejen 4 arbejder eleverne med en strategi, der består af tre faser: Planlæg – Skriv – Ret. Det er en strategi, som eleverne med fordel kan benytte sig af i resten af skoleforløbet, når de skal skrive på egen hånd. Den form, eleverne møder strategien i her i 4. klasse, vil gradvist blive udbygget, efterhånden som eleverne magter mere og mere, jo længere de kommer op i skoleforløbet.

Planlæg er den første del af strategien og den første del af skriveprocessen.

I Skrivevejen begynder de fleste skriveopgaver med, at eleverne sammen med læreren undersøger en modeltekst og udfylder et skema, der er tilpasset den aktuelle skrivegenre. Undersøgelsen består af en samtale i klassen mellem elever og lærer om teksten, opgaven og det udfyldte skema, så eleverne bliver bevidste om de elementer, teksten består af og de elementer, der er særlige for den aktuelle skrivegenre. Gennem samtalen bliver opgavens muligheder og krav tydeliggjort for eleverne. Samtalen sikrer også, at alle har noget at skrive om, når de selv skal i gang. En sådan samtale kan betragtes som den første del af planlægningsfasen, hvor eleverne på et tidspunkt fortsætter på egen hånd.

På baggrund af samtalen er eleverne godt rustet til at planlægge deres egen tekst.

Eleverne planlægger ved at udfylde et planlægningsskema, som stort set er lig det skema, de udfyldte, da de undersøgte teksten.

Der er et planlægningsskema til de skrivegenrer, som eleverne skal arbejde med i Skrivevejen 4. Skemaerne giver eleverne struktur på deres planlægning, uanset hvilken skriveopgave de skal skrive.

Planlægningsskemaerne findes som kopiark her i lærervejledning og på skrivevejen.alinea.dk.

Skriv er næste del af strategien, hvor eleven skriver sin tekst på baggrund af de overvejelser, der er foretaget under planlægningen og med støtte af det udfyldte planlægningsskema, som styrer eleven gennem skrivefasen.

Skrivefasen er karakteriseret ved, at eleven skriver løs. Under skrivningen vil eleverne have behov for hjælp og støtte i form af lærerens stilladsering, fx ved at stille spørgsmål til teksten – en metode der er omtalt nedenfor.

Ret er den sidste del af strategien, hvor eleven er færdig med at skrive sin tekst og nu skal til at undersøge og tilpasse den, så den bliver så god, at eleven kan være glad og tilfreds med sit resultat.

Det er vanskeligt at rette en tekst. Eleven har jo som regel gjort sig umage under skrivningen og synes derfor også, at resultatet er godt og vil have vanskeligt ved at finde noget, der kan forbedres. Men det skal der som regel altid.

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 17

17

22.02.2022 15.16

Til skriveopgaverne i Skrivevejen er der nogle tjeklister, som kan lede eleven gennem retteprocessen. Tjeklisterne vil blive omtalt under de enkelte opgaver gennem Skrivevejen, men fælles for dem er, at de er arbejdsmetoder, som eleverne skal lære at bruge og med tiden anvende på egen hånd.

En af arbejdsmetoderne er at stille spørgsmål til teksten. I den daglige undervisning oplever vi gang på gang, at elevernes tekster er for korte, for lidt oplysende om det emne, eleven skal skrive om og indeholder for få detaljer. Eleverne siger ofte, at de ikke ”kan finde på mere at skrive”, og her er vi nødt til at hjælpe dem.

For når eleverne skriver for lidt, skyldes det som regel, at eleverne glemmer at skrive oplysninger, som de synes er indlysende. De glemmer, at læseren ikke kender til oplysningerne, for læseren har jo ikke den samme oplevelse eller viden om det emne, som eleven skriver om. En god måde til at få de glemte oplysninger frem er at stille spørgsmål til teksten – spørgsmål om forhold, som læseren kunne være interesseret i at vide noget om. Det kan være spørgsmål, som giver svar på: hvor, hvem, hvornår, hvad, hvorfor, hvordan osv. Læreren kan hjælpe eleven de første gange ved, at de sammen læser elevens tekst og taler om, hvor det vil være interessant eller nødvendigt at få mere at vide.

Det er vigtigt at give eleverne gode arbejdsvaner også i rettefasen. Og en god arbejdsvane er i denne som alle andre sammenhænge at gøre arbejdet grundigt.

Det betyder i denne forbindelse at læse sin egen eller makkerens tekst omhyggeligt, kontrollere teksten i forhold til tjeklisterne og tale med makkeren om dem. Til sidst retter eleven ud fra den samtale, der har været under rettefasen.

18

9788723549891_indhold.indd 18

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

22.02.2022 15.16

Håndskrift

Marianne og Mogens Brandt Jensen

Håndskrift 32

Sammen med Skrivevejen er der udgivet et materiale til træning af håndskrift.

GR UN DSKR IF T

Hæfterne kan benyttes sammen med Skrivevejen eller sammen med et hvilket som helst andet system. Hæfterne hedder Håndskrift 1, Håndskrift 2 og Håndskrift 3.

I Håndskrift 1 lærer eleverne at skrive de små og store trykbogstaver. Håndskrift 1 henvender sig til elever i 1.-2. klasse.

www. ali nea. dk

ALINEA SKRIVEVEJEN

I Håndskrift 2 lærer eleverne at skrive de små bogstaver i sammenhængende skrift. Skriften er baseret på Clemens’ grundskrift.

9788723024879_omslag-yder.indd 1

29/03/16 08.08

1 2

I Håndskrift 3 repeteres de små bogstaver i sammenhængende skrift, og de store bogstaver i sammenhængende skrift introduceres. Skriften er baseret på Clemens’ grundskrift.

Håndskrift 3 henvender sig til elever i 3.-4. klasse.

Til hvert bogstav vises det store og det tilhørende lille bogstav i grundskrift. Skriveretningen vises med pile i de store bogstaver. Derefter trænes skrivning af stort og lille bogstav og kædeskrift og sammenbinding.

36

På højresiderne i hæftet vises og øves sammenbunden skrift af småord. Håndskrift 3 er bygget op sådan, at man kan vælge kun at øve skrivning af det enkelte bogstav, sammenbinding og kædeskrift af bogstavet ved udelukkende at arbejde med venstresiderne i hæftet.

9788723024879_indhold.indd 36

1

1

2

2

29/03/16 14.18

1

1

Når alle bogstaver er introduceret og øvet, kan man starte forfra i hæftet og på højresiderne træne skrivning af sammenbunden skrift af enkeltord. Skriveretning og rytme er demonstreret for enkelte ord øverst på siden. På de sidste sider i hæftet øves skrivning af tekst.

For at eleverne skal opnå en flydende og ubesværet grundskrift, er det vigtigt, at eleverne tilegner sig den forskrevne skriveretning og skriverytme. Den rigtige hældning på bogstaverne opnås ved at tippe hæftet ca. 10 grader mod venstre.

36

9788723024879_indhold.indd 36

Lærervejledning Skrivevejen 4 · Alinea

9788723549891_indhold.indd 19

37

29/03/16 14.18

9788723024879_indhold.indd 37

29/03/16 14.18

19

22.02.2022 15.16