Lærerens undervisning og vejledning

I lærervejledningen er det flere gange nævnt, at vejledning er et nøgleord i arbejdet med Skrivevejen. At læreren vejleder er en nødvendig forudsætning for, at eleverne kan få succes med de enkelte opgaver og dermed få et udbytte af arbejdet, der støt og roligt forbedrer deres skrivekompetence.

Før den frie skrivning Før eleverne på egen hånd skal besvare en opgave i elevhæftet, er det vigtigt, at læreren vejleder om, hvilke muligheder og krav opgaven rummer. Det kan ske gennem samtaler, hvor eleverne og læreren kan komme med forskellige forslag til opgavens løsning. Elever, der har vanskeligt ved selv at finde på, kan få inspiration ved at lytte til kammeraternes og lærerens ideer.

I en tekstsamtale udforsker eleverne en modeltekst sammen med læreren for at undersøge de forskellige elementer, en bestemt tekst består af. Det kan være at undersøge genretræk eller diskutere sprogbrug. I samtalen sættes der fokus på et eller flere områder, som eleverne efterfølgende skal lære at bruge i deres egen skrivning.

Når en ny opgavetype introduceres Hver gang en ny type skriveopgave introduceres, bør opgaven modelleres for eleverne. At modellere betyder her, at eleverne får vist, hvordan de kan besvare den nye opgavetype.

Modellering, hvor lærer og elever i fællesskab skriver en tekst, giver eleverne en model, de kan arbejde ud fra. Næste gang, eleverne skal skrive opgaver af den type, kan der henvises til opgaven og samtales om, hvordan man kan gøre, før eleverne starter på egen hånd. Erfaringer viser, at flere elever, end man skulle forvente, har behov for en sådan modellering. Det er nødvendigt, for at alle oplever at skrive gode besvarelser og hele tiden udvikler deres skrivekompetence.

I elevhæftet er der til skrivegenrerne en gennemgang af en modeltekst, der i punktform undersøger teksten for de forhold, der er karakteristiske for den særlige genre. Når eleverne efterfølgende selv skal skrive en tekst inden for den aktuelle genre, kan de udfylde et planlægningsskema. Planlægningsskemaet virker som en stilladsering af opgaven, fordi eleven hjælpes gennem de forskellige trin, teksten skal bestå af.

Under skrivning Mens eleverne skriver, kan de også have behov for vejledning. Elever, der er gået i stå under skrivningen, kan hjælpes i gang igen ved, at læreren stiller dem gode spørgsmål – spørgsmål der opstår i øjeblikket, og som kan motivere dem til at gøre en yderligere indsats. Spørgsmål, der går interesseret og nysgerrigt ind i teksten og tager udgangspunkt i den: Hvad sker der så? Hvad nu hvis…? Hvad er årsagen til det? Hvad er der sket før? Hvad mener du med det her? Det er spørgsmål, som kan inspirere eleven til at skrive noget mere eller til at skrive på en anden måde.

Nogle elever kan have behov for at blive puffet lidt til for at gøre deres arbejde helt færdigt, og hertil er spørgsmålene også velegnede. Selvfølgelig skal læreren hele tiden have for øje, hvilke krav der med rimelighed kan stilles til den enkelte elev, og hvornår læreren og eleven skal være tilfreds.

Når læreren løbende følger med i elevernes skrivning, ved læreren som regel også, hvad den enkelte elev kan og er ved at lære sig og skal udfordres med.

Når et nyt område eller en genre er introduceret og modelleret for eleverne, skal de enkeltvis øve sig i at bruge det. Individuel skrivning er vigtig, for at eleverne får mulighed for at øve sig i at bruge det, de er ved at lære. Der bør være tid til, at eleverne styrker deres skrivning, om ikke hver dag så i hvert fald hyppigt.

Individuel skrivning Når eleven skriver individuelt, er det lærerens opgave at vejlede og opmuntre under skrivningen og hjælpe elever, som er gået i stå. Der skal også være tid og rum til, at læreren kan sætte sig med en enkelt elev for at se på elevens skrivning og derved følge med i elevens skriveudvikling og sammen med eleven sætte nye skrivemål. Det kan i praksis gøres ved at holde skrivesamtaler med eleverne. Det er i disse samtaler, at læreren ser på, hvordan den enkelte elevs skrivning udvikler sig og taler med eleven om det, der er skrevet. Men det er også her, der evalueres og sættes nye skrivemål.

Gruppeskrivning Gruppeskrivning kan være en god løsning for de elever, som har brug for at få ekstra hjælp under skrivningen. Gruppeskrivning kan følge lige efter tekstsamtalen og lærerens modellering. Sammen med læreren kan gruppen ”repetere” det, der skal læres, og læreren kan hjælpe de enkelte elever i gruppen i gang med skrivningen, ligesom eleverne kan hjælpe hinanden. Det kan være med til at skabe skrivero i klassen.

I Skrivevejen er der flere store skriveopgaver, hvor eleverne skal lære at skrive med forskellige skriveformål og i bestemte genrer. Her er der faste procedurer og strategier, som eleverne skal lære, og det er læreren, der bestemmer, hvad og hvordan der skal skrives. Men det er vigtigt at understrege, at der også skal være tid til fri skrivning, hvor eleverne skriver deres egne tekster uden lærerens indblanding.

Efter skrivning Når elever har skrevet et svar på en skriveopgave, har de krav på at få en reaktion på deres tekst. Det kan fx være, at teksten læses højt for nogen eller kommenteres af læreren.

Når eleverne skal udvikle deres skrivekompetencer, skal de have at vide, hvad de har gjort godt, og hvorfor det er godt, så de kan anvende det i andre tekster. På alle trin og ikke mindst på dette trin er det vigtigt, at det især er de gode ting i teksterne, der fremhæves, så eleverne får skrivelyst og mod til at skrive.