være nysgerrige overfor deres personlige interesse i arbejdet med kapitlets tekster. I Side for side-vejledningerne er der eksempler på sådanne spørgsmål, hvis eleverne har svært ved at finde egne. Når eleverne skal i gang med projekterne, skal de igen vende tilbage til deres spørgsmål og se, om de har fået svar på disse. Hvis ikke kan de bruge dem som udgangspunkt for at udtænke egne projekter. I løbet af kapitlet er det også en fordel hele tiden at samle spørgsmål. Disse kan I med fordel samle på en fysisk plakat eller på en side på den interaktive tavle. Her kan I i fællesskab i slutningen af timen samle op og spørge: Hvilke spørgsmål kunne man stille til det, vi har arbejdet med i dag? Det kunne fx være Wie ist dein Verhältnis zu deinen Eltern?, Was machst du gerne online? eller Magst du lieber Mannschaftssport oder individuelle Sportarten? Warum?
3.3 Musik og bevægelse Musik I Momo 8 er sangene udvalgt, så de tematisk passer til kapitlerne, og de er alle nyere pop- eller rocksange. Eleverne kan lytte til sangene og se de tilhørende videoer på hjemmesiden momo.alinea.dk ved det pågældende kapitel. Musikvideoen hjælper eleverne til at forstå, hvad sangen handler om, dvs. hvilket hovedindhold sangen har. Det er vigtigt at gøre eleverne klart, at de ikke ved første lyt skal kunne forstå alle ord i sangen. Nogle af opgaverne her i bogen arbejder med omkvædet og lægger op til, at de synger med på det. Det er en god ide at snakke om sangens indhold i fællesskab. I kapitel 6 er der i Side for side-vejledningen foreslået andre sange, som man til dette tema med stor fornøjelse kan lytte til. Her er der lejlighed til
at sætte fokus på musik, for det er sjovt at arbejde med musik og helt klart en motivationsfaktor. Elevernes viden om og interesse for musik er stor, og det kan man benytte sig af. Lad eleverne vælge et tysksproget musiknummer, de kan lide og præsentere det for andre i klassen. Dertil kan de også finde informationer om gruppen eller kunstneren og fortælle om bandet, musikstilen og instrumenterne. I øjeblikket er der mange tysktalende bands, som hitter, og I kan finde de populæreste ved at tjekke de tyske hitlister. I finder dem ved at skrive deutsche charts i søgefeltet. Her er der også mulighed for at sammenligne mellem danske og tyske charts.
Leg og bevægelse Ligeså sjovt og motiverende som musik er leg og bevægelse. Derfor er der i alle kapitler bevægelseslege, som er markerede med – Beweg dich! Disse øvelser giver et tiltrængt break i den stillesiddende undervisning og træner det sproglige indhold i kapitlet. Det er vigtigt ikke at glemme eller udelade dette element, selvom eleverne bliver ældre og mindre ”legesyge”. Vi har derfor også integreret mange CL-strukturer med indlagt bevægelse, fx ”Flipover-Stafet”. Disse lege kræver ofte lidt mere plads end et almindeligt klasseværelse kan tilbyde, så her er det en god ide at gå en tur ud i skolegården. Så kan bevægelseslegene også blive et naturligt afbræk i løbet af timen. Bevægelseslegene tager udgangspunkt i kapitlets tekster, kapitlets faste vendinger eller de grammatiske fænomener, der er i fokus. I Beweg dich!-øvelserne trænes, gentages og genbruges indholdet, ordforrådet eller grammatiske elementer, og der trænes udtale og intonation på en legende måde. Lege kan og skal også leges i 8. klasse. Lege kan varieres med hensyn til ordforråd, så de passer til kapitlerne i Momo 8.
13 9788723543783_indhold_01-44.indd 13
21/04/2020 14.50