Luftballonen 3

ft

n one l ba

l

lu

?

LUFTBALLONEN

Hvornår føler du dig fri?

Ytringsfrihed, valgfrihed, pressefrihed, religionsfrihed, gæstfrihed, friskoler, frihandel, fri sex, fri bar, frihedskæmper, fridag, frivillig - hvad er frihed egentlig? Vi finder frihed overalt. Selv på sociale medier og i tv-reklamer loves der frihed til at være den, vi drømmer om at være. Frihed er en tilstand, et ord, en tanke og en følelse. Men hvornår føler vi os egentlig frie?

I dette nummer af Luftballonen flyver vi op i nye højder og ser på begrebet frihed og dets mange definitioner. I horoskoperne guider vi dig til, hvordan du bruger din frihed bedst. Vi fortæller historien om at have friheden til at storme Brøndby Stadion i en strøm af andre friløbere. Vi hører historien om Lau, der på grund af knæskade nu jagter friheden til at spille fodbold igen, og så fortæller Sigrid om friheden til at slutdroppe lige præcis, når hun har lyst. Johanne tager sig friheden til at forklare, hvorfor Jon Snow er en genial mand, ligesom Silas fortæller om genialiteten i at tage sig friheden til en Lars-Lars-dag hist og her. Vi håber, at alle oplever en smule mere frihed efter endte optagelsesprøver og krydser fingre for alle dem, der fortsat mangler svar fra prøver og samtaler.

God læselyst!

Redaktionen

2

Redaktør og Korrektur: Nikoline Jakobsen

Korrektur og skribent: Sofie Sandberg

Grafisk Designer: Christian Cunningham

Illustrator: Charlotte Westphal Ter-Borch

Skribent og Fotograf: Ebbe Skov Lawaetz

Skribent: Emil Borup RokkjĂŚr

Skribent: Thilde Hurup

Skribent: Charlotte Stentebjerg

Skribent: Alina Yasmin Manniche Jensen

Skribent: Lisa Bilgrav

Skribent: Ida Rathje Ravnborg

Skribent: Johanne Holm Jensen

3

Vallekilde skri Af Sofie Sandberg Madsen

I sidste uge har jeg nok været lidt af et irriterende bekendtskab på højskolen. Jeg er sprunget ind i folks samtaler, har viftet dem for næsen med min notesbog, spammet dem på Facebook. Spurgt dem: »Hvordan vil du færdiggøre sætningerne, ”jeg føler mig fri, når…” og ”frihed er…”« De fleste af mine højskolevenner har kigget underligt på mig, når de har fået det spørgsmål.

Givet mig ”hvad-fuck-snakker-du-om”-forfatter-weirdo-blikket. Efter lidt forklaring fra min side af har en del dog givet sig i kast med at skrive. Resultatet: En to-delt tekst sat sammen af et udpluk af lækre, sjove, eftertænksomme og spændende sætninger. ··· Jeg føler mig fri, når byen sover, og jeg cykler gennem Københavns gader i morgendisen Jeg føler mig fri, når jeg går en tur i naturen med musik i ørerne. Når jeg føler mig som en del af noget større og ikke skal forholde mig til andre Jeg føler mig fri, når jeg er alene Jeg føler mig fri, når jeg sidder her på terrassen på Vallekilde og nyder solskinnet Jeg føler mig fri, når jeg danser i strømpesokker på floor :) Jeg føler mig fri, når jeg får lov til at drikke bajere på en fredag efter en meget, meget lang uge Jeg føler mig fri, når jeg kigger på min studenterhue og tænker, at jeg er fucking færdig med gym Jeg føler mig fri når, jeg selv kan bestemme Jeg føler mig fri, når jeg bevidst tager den forkerte beslutning Jeg føler mig fri, når jeg selv er herre over, om jeg tager to eller ti sabbatår. Når jeg ikke er bundet til nogen eller noget og virkelig kan mærke, at jeg kun begrænses af mig selv Jeg føler mig fri, når jeg ikke frygter noget Jeg føler mig fri, når jeg rejser, møder nye mennesker Jeg føler mig fri, når jeg ser flade marker vajende med valmuer og rapsgult i en lun brise Jeg føler mig fri kl. tre om natten. Det er langsomheden. Det er kroppe varme af søvn Jeg føler mig fri, når jeg er nøgen Jeg føler mig fri, når jeg kører bil. Selvom jeg er på vej hen et sted, kunne jeg i princippet bare tage den næste afkørsel, hvis jeg havde lyst

4

iver om frihed ··· Frihed er at elske dem man vil, knytte bånd og tilbringe sin tid i deres selskab Frihed er at føle sig tilpas i sin egen krop Frihed er at kunne være sig selv, sige hvad man mener og udtrykke sine følelser Frihed er Rasmus Paludans lukkede mund – paradoksalt nok Frihed er rettigheder Frihed er noget man får, hvis man er født det rigtige sted på det rigtige tidspunkt Frihed er det samme som ”Freedom” på engelsk. Jeg kan ikke undgå at tænke på Martin Luther King Frihed er en luksus ikke alle mennesker er forundt Frihed er ikke noget, man kan købe for penge (?)

Frihed er vinterbadning, grå himmelhvælv, marts, diset lys Frihed er mit højskoleliv <3 Frihed er at skrive Frihed er lyden af fyraftensbajer, der bliver knappet Frihed er at stå ved sin lokale kaffepusher og vælge, hvor ens bønner skal komme fra - “Hmm, skal det være Kenyanske, Etiopiske eller Columbianske i dag?” Det er for mig en udsøgt frihed og et privilegie.

Frihed er at slå hovedet fra og nyde det, man står og er i Frihed er aktivt at tilvælge livet hver dag.

Frihed er det modsatte af fangenskab, tvang Frihed er der meget af i Danmark nu til dags. Det kan faktisk være lidt svært med alt den frihed; at finde sig selv og sin egen vej #firstworldproblems Frihed er at frigøre sig fra frygten for, hvad der sker, når man gør det, man har lyst til Frihed er at have muligheder. Det handler om at kunne vælge og fravælge ting i sit liv, så man har det bedst muligt

5

LARS-LARS-DAGE: Konsekvenserne Eleverne tager ‘Lars-Larsaf selvterapi dage’, og det skaber en konfAf Lisa Bilgrav

Flere og flere af eleverne er begyndt at tage en ‘Lars-Lars-dag’, hvilket skaber pres for Vallekildes forstander, Torben Schmidt Hansen, da to-tredjedele af elevernes højskoleophold bliver finansieret af staten. Eleverne mener dog, at det er vigtigt at tage en ‘Lars-Lars-dag’ i ny og næ, så man er bedre oplagt både socialt og fagligt.

Udtrykket ‘Lars-Lars-dag’ kom til live i tv-serien ‘Klovn’, da Lars Hjortshøj valgte at tage en ‘Lars-Lars-dag’. På sin ‘Lars-Lars-dag’ valgte han blandt andet at lave en omgang spaghetti carbonara, så han kunne hygge sig lidt. Selve konceptet om at tage en ‘Lars-Lars-dag’ betyder i alt sin enkelthed, at man tager en fridag, hvor man laver ingenting. Man tager den altså ikke for at tage en tur i biografen, læse op på optagelsesprøver eller tage hjem til sine forældre.

Man skal bruge dagen på at lave ingenting og dermed blive mere oplagt til de efterfølgende dage, der kan være presset med praktiske og sociale opgaver.

‘Lars-Lars-dag’ eller ‘Silas-Silas-dag’?

Siden starten af højskoleopholdet er et stigende antal af elever begyndt at tage en ‘Lars-Larsdag’. En af de mere hardcore forbrugere af en ‘Lars-Lars-dag’, er journalistik-elev Silas Moody.

Han tillader at kalde sig for ‘opfinderen’ af en ‘Lars-Lars-dag’ - eller rettere en ‘Silas-Silas-dag’.

Han tror på, at det er vigtigt at tage en ‘LarsLars-dag’, så man kan være bedre oplagt socialt og fagligt: “Jeg har en filosofi om, at det er en lineær regression mellem, hvor meget man ikke er social, og hvor god man er til at være social. Så hvis jeg har været meget social i en periode, så har jeg lige brug for en dag eller to alene. Efterfølgende har jeg mere lyst til at være social igen. Det er også bedre for indlæringen og det faglige i undervisningen, så man er mere på og klar i hovedet.”

6

likt mellem forstanderen og eleverne, der både handler om økonomi samt fagligt og socialt overskud.

Silas Moody har tidligere taget en ‘Lars-Lars-dag’ tre dage i træk, hvor han lavede absolut ingenting. Han mener, at det er godt at kede sig, så man kan være socialt klar igen: “Min mor sagde engang, at det er sundt at kede sig. Og det er det virkelig. Jeg holdt for eksempel en tre dage lang ‘Lars-Lars-dag’. Der gik tre dage, før jeg begyndte at kede mig, hvorefter jeg var klar til at være sammen med mennesker igen.”

Det er dyrt at droppe undervisningen Den store konflikt ved at eleverne tager en ‘LarsLars-dag’ er, at eleverne får finansieret to-tredjedele af deres højskoleophold af staten, hvilket svarer til cirka 2000 kr. om ugen. Forstander på Vallekilde Højskole, Torben Schmidt Hansen, udtaler, at han ikke mener, at det er en god idé, at eleverne tager en ‘Lars-Lars-dag’: “Jeg synes ikke, at det er fedt, at eleverne dropper undervisningen. Selvfølgelig dør ingen af at være fraværende en enkelt dag. Men registrerer vi, at en elev bliver væk længe, så kan eleven godt risikere, at man bliver sendt hjem. Jeg skal stå på mål for de penge, der bliver givet fra kulturministeriet, at de bliver brugt til noget.”

På nuværende tidspunkt ser Silas Moody ingen grund til at stoppe med at tage ‘Lars-Lars-dage’, hvor han hygger og får noget selvterapi. Han mener, at lærerne burde have forståelse for, hvorfor det er en god idé med en ‘Lars-Lars-dag’: “Jeg tror på, at lærerne ville kunne se, at jeg har ret, når de kender til mit argument for at tage en ‘Lars-Lars-dag’.”

KLUMME: Jon Snow forstår mig bedre end min mor Af Johanne Holm Jensen

Jeg elsker Game of Thrones. Jeg elsker, når Daenerys’ drager forvandler en Lannister-hær til aske. Jeg elsker nærbilledet af The Mountains blodige kæmpehænder, der knuser Prins Oberyns hoved. Jeg elsker de store slag, hvor lyden af galoperende hove overdøves af dyriske krigsbrøl. Rå bjerglandskaber, store muskler og masser af sex.

Men det er ikke derfor, jeg hypnotiseret kan sidde foran min computerskærm og sluge ti afsnit på en dag. Det er fordi, at jeg midt i alle krigshylene føler mig forstået.

Det er fordi, jeg er klimadeprimeret. Og derfor er det som at stå foran et spejl, hver gang Jon Snow kommer på skærmen. Den heroiske ’lord’, der med sine egne øjne har set hæren af white walkers, der nærmer sig med en altudslettende kulde. Levende døde, der brutalt går efter alt med en puls og er ligeglade med, hvilken alliance man tilhører. De vil bare slå ihjel.

Ligesom Jon, er jeg bange. Bange for den lavine af temperaturstigninger, hungersnød og artsudryddelse, der buldrer imod os. Folk flygter fra krige, der startede fordi høsten slog fejl på grund af varmen. Polerne smelter med rekordfart. Alle tal siger, at det er begyndelsen. Men alt vi gør, er at bygge små, halvhjertede læhegn af genbrugsplastik og hybridbiler, men vi gør ikke noget reelt. Måske hvis vi alle sammen hjalp hinanden med at bygge en massiv mur, kunne vi standse lavinen og redde vores fremtid.

Det ved Jon Snow. Det kræver en fælles indsats, én fælles hær og hele rigets samlede viden, hvis man skal have en jordisk chance for at besejre de døde.

Men de færreste har nogensinde set en white walker, så ingen tror på ham. Klanerne har travlt med deres interne krige og alliancer, så de gider ikke høre på Jon Snows desperate prædiken om sammenhold og dommedag. Deres iver efter magt og erobring

skygger for den barske sandhed, der raser imod dem.

Her har folk også for travlt med deres egen velvære til at gøre noget. Vi forbruger mere end vi nogensinde har gjort. Vi flyver i øst og vest, og overalt er der konflikter, der er fuldstændig ubetydelige sammenlignet med den gigantiske udfordring, der ånder os varmt i nakken.

Det føles som om, at der ikke bliver gjort andet end at benægte problemet. Jeg gør heller ikke selv noget drastisk, for det virker uhåndgribeligt, når alle andre opfører sig som om, at de er ligeglade. Min mor vil ikke engang affaldssortere, for ”det er så bøvlet at gøre mayonnaiseglas helt rene.” Jeg har lyst til at råbe folk i hovedet og samtidig lægge mig opgivende på ryggen. For hvad nytter det.

Jeg er hverken heltemodig eller magtfuld ligesom Jon Snow. Men hans frustrerede råb er nærmest ”ordret” de tanker, der er ved at sprænge mit hvidglødende hoved, når min mor insisterer på at pakke alt ind i sølvpapir, fordi ”det er bare nemmere.” Eller når mine veninder begrunder deres to ugers ferie i Thailand med ”flyet flyver jo alligevel.”

Man føler sig alene, når ingen hører ens råb om hjælp. Derfor er Game of Thrones ikke kun underholdning for mig. Det er terapi.

7

FIVE FIT FOR FLOOR: Slutdroppets renæssance Slutdrop er et dansetrin, som længe har været på listen over dirty dancing trin og er som oftest set udført på natklubbernes dansegulv som optakt til nattesjov. Noget tyder dog på, at den sexede bevægelse er ved at blive genopfundet som et sjovt dansetrin, der hverken behøver dansepartner eller lumre bagtanker.

Af Alina Yasmin Manniche Jensen

Ifølge Urban Dictionary er slut drops, når man bøjer i knæene indtil numsen næsten rører gulvet. Den bevægelse efterfølges af et body roll. Alt dette sker i en samlet, hurtig bevægelse og kan udføres op ad en dansepartner.

Dansetrinnet kan også beskrives som realitystjernen Fie Lauersen gør det: ”Et slut drop er, når man går ned som en hoe og bare gnider sig op af en fyr.” Kært barn har mange navne og efterhånden en del forskellige holdninger tilknyttet.

Den erfarne Vallekilde-slutdropper Sigrid Nissen mener dog hverken, at slutdroppet behøver at involvere en dansepartner eller have sexede toner. ”Det sjove ved slut drops er, at det går hurtigt, og man får en sjov følelse i maven,” siger pigen, som mandag d. 29 vandt en bajer på at lave fem perfekte slut drops til sangen ’Hvad nu Hvis,’ af Alex Ambrose.

For Sigrid er det nærmest blevet en sport at finde de gode slutdrop-steder i sange, og hende og hendes veninder betragter det sexede som en humoristisk del af trinnet.

8

Fra sexet til sjovt

Sigrid har ikke selv oplevet at blive set skævt til, når hun slutdropper, men hun indrømmer, at der godt kan blive set lidt skævt til de piger, som slutdropper med en sexet hensigt. ”Som udgangspunkt synes jeg jo, at folk skal gøre, hvad de vil, men samtidig er det en situation, hvor man godt kan tage det for seriøst. Så ser det lidt komisk ud,” forklarer hun.

Morgensamlingsholder og feminist med en kandidat i statskundskab Asbjørn Hæstrup er enig i, at det ikke altid er lige vellidt at slutdroppe: ”Jeg tror, at nogle piger synes, at det er noget pjat, når andre piger slut dropper.

For eksempel Fie Laursen, hun synes det er noget pjat, når andre piger slut dropper op ad hendes mand.”

Kandidaten uddyber, at synet på slutdrops har haft sin historiske kontroverser. ”I antikken var man ret liberal i forhold til slutdrops, men så kom middelalderen, og der ændredes synet på slutdrops radikalt: Det var pludselig ikke længere sømmeligt for en kvinde at danse på den måde, så derfor opfandt Søren Kierkegaard og Hans Christian Andersen i fælleskab dansen Lancier, så kvinder kunne danse uden at være nødt til også at slutdroppe,” forklarer Asbjørn.

Den mandlige feminist har også et bud på, hvorfor man mest snakker om piger, når emnet dukker op. ”Drenge slutdropper ikke, fordi det er skadeligt for knæene, og vi skal bruge vores knæ til at score fodboldmål,” vurderer Asbjørn, men forklarer at han synes, at folk skal have lov til at slutdroppe som de vil: ”Jeg synes personligt, at det er helt kanon. Bare de passer på deres knæ.”

Men det er ikke kun knæene, som man skal passe på. Emilie Bilbo nævner også nogle andre vigtige faktorer: ”Når man laver et slutdrop, aktiveres især de store muskelgrupper i lårene, det er derfor virkelig vigtigt at få trænet dem! Også coren aktiveres i droppet, da man skal have en flot holdning, selvom det giver et stød op gennem kroppen.”

Den trænede pige udpeger især en del af kroppen, som skal være på plads, så ikke man ender i en pinlig situation. Hun foreslår: ”Især lårene skal trænes, da det er vigtigt at man kan komme op fra sit slutdrop, når man først er nede, ellers bliver det pludselig en akavet affære!”

Bilbo har udarbejdet en lille træningsplan for alle dem, som holder af et slutdrop eller fem: 1. Det en god ide at lave jumpsquats

Five fit for floor: Slutdroppets fysik

Slutdrops er en bevægelse, som kan være skadeligt for kroppen. Vallekildes fitnessinstruktør Emile Bilbo har gode råd til, hvordan man træner kroppen til at slutdroppe med så lidt skade på kroppen som muligt. ”Det er super vigtigt, at dine knæ peger samme vej som dine tæer, når du går ned i et slutdrop, ellers kan det resultere i en knæskade, hvilket vil sige, at du ikke kan fortsætte med at imponere på floor,” opfordrer fitnessinstruktøren, som ikke selv er bleg for at droppe på floor, hvis sangen er rigtig.

2. Masser af lunges!

3. For at styrke coren laves planken i mindst 30 sek.

4. Sumosquats kan forberede dit enestående moment på floor, da det giver dig den perfekte booty 5. Som slutøvelse er det vigtigt også at træne skuldrene, da man selvfølgelig skal huske at toppe slutdroppet af med et knips over hovedet.

9

Debut som baneløber til Derby Søndag d. 5. maj tog FCK imod Brøndby IF i Parken. Det var fjerde og sidste gang, at de to hold mødtes i årets sæson. Luftballonen takker af for sæsonens Derbys ved at kigge tilbage på et af tidens mest gakkede.

Af Charlotte Stentebjerg

Husker du Fisse-Mikes afskedskamp?

Det gør Rasmus Thorlacius. Han var nemlig selv at finde på de blå sæder på Brøndby stadion den selvsamme, kolde onsdag aften.

- “Det var det vildeste,” siger han.

Med et drømmende blik i de blå øjne husker Rasmus Thorlacius tilbage på den 28. november 2012.

10

- “Det er vores store helts sidste kamp. Vi er på hjemmebane.”

Mike Jensen, bedre kendt som Fisse-Mike, har sidste kamp i den gule trøje. En trøje, han har båret i 10 år op til dagens dato. Det er kvartfinale i pokalturneringen mod FCK, der i mange år har ageret som Brøndbys ærkerivaler. Alt er på spil.

Fisse-Mike fiser af med en fest Mike Jensen har længe været en nøglespiller for Brøndby. Hans loyalitet på banen og i omklædningsrummet pointeres ofte af både træner og holdkammerater. På tribunen synger de slagsange for ham med en passion, der ikke er til at tage fejl af.

I Brøndby er der på daværende tidspunkt ingen over, ingen ved siden af. Der er kun én, og det er

Derby Derby betegner et rivalopgør mellem to hold fra samme by eller område. Ordet stammer oprindeligt fra den engelske by Derby, hvor den vestlige og østlige halvdel udkæmpede drabelige slag i en sport, der senere udviklede sig til det fodbold, vi kender i dag. I Danmark bruges derby oftest om rivalopgøret mellem københavnerklubberne FCK og Brøndby IF. Det plejer ofte at gå vildt for sig både udenfor og inde på banen med ekstra bemanding på security-fronten og storslåede tifoer.

FCK-fansene, der er ved at sprænges. Det var så vanvittigt.”

Rasmus Thorlacius overvejer selvfølgelig også, om han skal følge med.

- “Jeg når lige at tænke, at det er en dum idé, men fællesskabet trækker i mig, og hjertet pumper bare.”

Før han ved af det, er han hoppet over hegnet og banderne.

CITAT: “Jeg tror måske, jeg får sagt til ham, at jeg elsker ham” Fisse-Mike.

Da uret viser 90. minut, står måltavlen urørt.

Kampen må ud i forlænget spilletid. To minutter før kampen fløjtes af, scorer Mike Jensen til 1-0.

Et brøl rejser sig over stadionet på Vestegnen.

- “Allerede dér går vi helt amok. Mike Jensen smider trøjen, og det eskalerer fuldstændig.”

Det er et stort smil, der breder sig på Rasmus Thorlacius’ læber, da han fortæller om episoden.

Glæden løber løbsk

Brøndby holder sejren til dommerens sidste fløjt, og sikrer sig dermed en plads i pokalsemifinalen.

Fansene er i ekstase. Pludselig bryder en gruppe Brøndby-fans gennem sikkerhedsvagterne. Først er de ti, så er de pludselig 200.

-“Jeg ser bare hundredvis af fans løbe over banen. Sydsiden der stadig er i jubel ekstase og

De 11 FCK-spillere bliver hurtigt eskorteret ned i omklædningsrummene af vagterne. Tilbage på banen er Rasmus, hundredvis af andre Brøndby-fans og Brøndbyspillerne.

Da Rasmus Thorlacius løber over banen, støder han på både Daniel Wass, Simon Makienok og selvfølgelig også Mike Jensen.

- “Jeg tror måske, jeg får sagt til ham, at jeg elsker ham.”

Politiet tilkaldes for at få styr på tropperne, og med hård hånd får de jagtet fansene af banen.

Normalt får man en bøde på 10.000 kr, hvis man løber ind på det grønne græs. Thorlacius har dog aldrig hørt noget fra hverken Brøndby eller politiet.

I stedet er han sluppet med et kram fra Mike Jensen og en oplevelse for livet, de færreste fodboldfans kan prale af.

- “Det var det vildeste,” siger han endnu engang, mens han ryster på hovedet.

11

”For alle andre lyder det virkelig wack kun at løbe i fire minutter. For mig er det bare fedt at kunne løbe uden, at det gør ondt” Af Johanne Holm Jensen

En tackling under en fodboldkamp i august sidste år vendte Lau Lynge Stubsgaards liv på hovedet. Med et højt smæld blev fodboldspillerens højre korsbånd revet midt over og menisken slog revner fire steder - og lige siden har den ellers aktive Lau måttet lægge fodbolden og alt andet sport på hylden.

Særligt efter en operation i december, har aktivitetsniveauet været meget begrænset.

Men med simple, daglige øvelser bliver knæet langsomt stærkere for hver dag, der går. For selvom fodboldstøvlerne står og samler støv, er Laus drøm at vende tilbage til plænen en dag: ”Min far har sagt til mig, at jeg nok aldrig kommer til at spille fodbold igen. Men det vil jeg bare! Det er mit mål.”

For fodbold har altid haft en stor rolle i Laus liv, der har spillet siden han var fire år. I de sidste år af folkeskolen var det endda på et så højt niveau, at han spillede mod AGF, FC Midtjylland og AC Horsens i ungdomsrækkerne, og drømmen om en professionel karriere blomstrede.

På efterskolen blev karrieredrømmen dog erstattet af fester, venner og alkohol, men glæden ved spillet og den holdånd, der hersker i fodboldverdenen, havde stadig stor betydning for Lau: ”Jeg har virkelig mistet meget socialt, efter jeg pludselig ikke træner med mine venner to gange om ugen mere. Jeg gider ikke bare sidde og kigge på, for man er bare ikke en del af det, når man ikke kan spille med.”

12

På Vallekilde Højskole, hvor han har gået siden januar, oplever han noget tilsvarende, når hans venner trækker i fodboldtøjet og dribler mod skolens egen fodboldbane, Vallepark.

Men iveren efter at vende tilbage til fællesskabet, og få græs mellem knopperne igen, er også en styrke for Lau, der bruger det som motivation for sin daglige træning.

De første måneder efter operationen skulle Lau, efter anvisning af en fysioterapeut, lave simple øvelser hver dag som at gå op ad et trappetrin og stå på et ben.

De sidste par måneder er han i stedet begyndt at lave hoppeøvelser tre gange om ugen og er tilknyttet en fysioterapeut i Fårevejle, som han besøger med jævne mellemrum. Men det hele er en lang proces, der ofte fører til en del frustrationer: ”Jeg havde faktisk håbet, at jeg kunne begynde at spille tennis på højskolen, men det har jeg fået at vide, at jeg ikke må.”

I stedet for at spille tennis er Lau forsigtigt begyndt at løbetræne for at holde sig i form. ”For alle andre lyder det virkelig wack kun at løbe i fire minutter. For mig er det bare fedt at kunne løbe uden, at det gør ondt,” fortæller Lau smilende.

For Lau, der ellers altid har hadet at løbe, er det blevet et frirum at stikke i løbeskoene og mærke at skaden langsomt er ved at forsvinde. Selvom hans knæ aldrig vil blive godt igen, har Lau håb for sin fremtid – især den på fodboldbanen. ”Jeg gider ikke tænke på, hvor træls det er. Jeg vil bare spille fodbold igen. Mit mål er at komme i gang senest et år efter operationen.”

Cavlingvinderens guideline til graverjournalistik Af Ida Rathje Ravnborg

De tre Berlingske-journalister, Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund, vandt Cavlingprisen i 2018 for en lang række afsløringer af Danske Banks milliard-hvidvask gennem en lokalafdeling i Estland. Her giver den ene af vinderne, Eva Jung, sine bud på god graverjournalistik.

hvad man går ind til, og om man finder guldet; om arbejdet ender i mediestrømmen og fælder skurkene, vil kun tiden vise.

Ved du hvad graverjournalistik er? Tvivl ej — mange unge på din alder har heller ikke hørt om genren, men når du har læst artiklen her, er din viden allerede større.

Forestil dig et skatkammer af uopdaget dokumenter og materialer, hvor muligheden for at grave et spadestik dybere og finde guld, er der.

Hvor langt du skal grave, før du støder på noget, ved du ikke; som graverjournalist, ved man ikke,

Hvordan startede din interesse for graverjournalistik?

Jeg mødte Eva Jung til et kort interview om graverjournalistik i Bruxelles.

Hun sad i Berlingskes gravergruppe for undersøgende journalistik fra 2011-2017, og startede samme år som Bruxelles-korrespondent for Berlingske, hvor hun dækker alt EU-relateret stof.

“Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle være graverjournalist. Jeg tænkte, at jeg skulle være politisk journalist eller korrespondent, som jeg også er i dag. Det hele startede, fordi der var et rigtig godt miljø på Berlingske med mennesker, som var ambitiøse og gerne ville nå længere med deres

13

nyhedshistorier. Berlingske har i mange år haft en gravergruppe, som de har investeret i og har ladet blive på avisen trods nedskæringer.”

Hvorfor foretrækker du graverjournalistikken fremfor den almene journalistik?

“Jeg kan godt lide, at man laver noget, som kan være en gyldig historie i mange dage i stedet for en dag. At man arbejder på noget, der ender med at have en vigtighed. For eksempel er Danske Bank-sagen endt med at sætte et større aftryk på historien, end vi nogensinde har kunne have nogen idé om. Jeg kan godt lide at være med til at sætte en dagsorden i stedet for at følge den.”

Hvilke tre nøgleord, synes du beskriver graverjournalistikken?

“Ordentlighed, systematik og ihærdighed.”

Hvad motiverer dig til dit arbejde?

“Det motiverer mig at afdække ting og finde systematik i det, som magthavere prøver at holde skjult for offentligheden. Det kan være i forskellige sammenhænge, såsom Danske Bank-sagen, hvor ledelsen af Danske Bank jo kendte til mange af de ting, der er foregået i Estland. Vi snakker om verdens største hvidvasksag, som er rullet under den her ledelse, der burde have reageret.

Så det er klart, at det motiverer mig at få afdækket, når der er magtmisbrug.”

Oplevede du et tidspunkt, hvor du følte at sagen var for stor en mundfuld?

“Jeg tror heldigvis ikke, at vi havde forstået hvor omfattende en sag det var. Det var først noget, der gik op for os hen ad vejen — hvor enorm meget tid, det ville tage at afdække den, men også hvor stor en sag det var. Vi tog den i bidder, hvor vi hele tiden gik efter den næste gode historie. Selvfølgelig har det været nogle store mundfulde, hvor man nogle gange har skulle tænke med begejstret glæde før det næste store læk, fordi man vidste, hvor meget arbejde der lå foran.

Men hver historie, vi kastede os over, var vildere end den næste, så det motiverede os til at blive ved.”

Havde I begyndt på det, hvis I vidste, hvor stort det var?

14

“Ja, jeg havde gjort det hele én gang til. Det er helt sikkert.”

Dit råd til en ung, uerfaren Vallekilling, der finder graverjournalistikken spændende.

“Jeg har haft så meget gavn af at lære af mine kolleger i Danmark og i udlandet — især igennem de journalistiske netværker, hvor folk er villige til at dele rigtig mange informationer. Jeg ville helt klart søge viden og praktiske færdigheder i fx.

Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) eller i nyhedsbrevet fra Kaas & Mulvad, som har masser af gode tips. En anden mulighed, kunne være at deltage i Global Investigative Journalism Networks konferencer, som finder sted hvert andet år. I år finder konferencen sted i Hamborg til september. Her kan man som ung studerende få en billig studiebillet.”

Luftballonens slangordbog Af Thilde Hurup

Miv: Et udtryk der stille og roligt er gået hen

og har erstattet ordene “træls” eller “øv.” Det er bare rigtig “miv” at have overspist til aftensmad eller at gå glip af det nye afsnit af GOT. Et udtryk der især bliver brugt af Asbjørn Hæstrup.

At lure den: Et udtryk der kommer af “at tage

en lur” og bruges i sammenhængen “vil du spille backgammon?” “nej, jeg skal lige op og lure den.”

En handling der oftest finder sted i tidsrummet 15.30 til 18.00 af samtlige af skolens elever.

VALLEKILDE MATRIX Af Nikoline Jakobsen

15

Luftballonens horoskoper Af Lisa Bilgrav

Frihed - hvad er det? Frihed kan opleves i mange stadier.

Du kan opleve tilstanden af frihed, når du kan sige, tænke og gøre som du vil. Om du gerne vil spise fire flæskestegssandwich eller høre ‘Shallow’ på repeat, så skal du have friheden til at gøre det. Du har specielt meget frihed på højskolen - men hvordan skal du bruge din frihed, og føler du dig overhovedet fri? Astrologen på Luftballonen guider dig igennem, hvad du skal gøre for at føle dig fri – I want to break free. Om du er tyren, løven eller krebsen, så hjælper vi dig!

Vædderen (21. marts – 19. april): Free your mind! Du er lidt træt i hovedet, og du gør ikke nok for dig selv. Tøm dit hoved for tanker og dårlig energi. Du skal føle dig fri, så du kan ordne en masse små og sjove projekter, så gå i gang med alt det, du holder af at gøre. Om det er at male, spille rundbold eller lave armbånd, så skal du bare gør det.

Ugens råd: En masse kaffe, så du har energi til projekterne.

Tyren (20. april – 21. maj): Prøv at hør her: du skal bare føle dig fri til at spise, hvad du vil. Tænk ikke for meget over kalorier, kulhydrater og fedt. Mad er så godt, og du fortjener at spise det hele. Så tag en ekstra tallerken mad, lidt mere smør på brødet og en god klump humus. Mad gør dig glad.

Ugens råd: Bukser med elastik i, så maven kan blive godt oppustet.

Tvillingen (22. maj – 21. juni): Tja… At give til dig er svært. Du er god til at føle dig fri, og du får udnyttet din tid til at gøre de ting, som passer dig. Nu hvor du har så meget overskud til at være fri, så vis de andre vallekillinger, hvordan man skal gøre det. Du vil være en stor inspiration for de andre, og du vil opnå stor respekt på grund af det.

Ugens råd: Strøm på din telefon, så de inspirerede kan få fat på dig.

16

Krebsen (22. juni – 22. juli): Du føler dig meget fri for tiden. Så meget fri, at du vælger at droppe undervisningen og være ude i det gode vejr. Dog vil en ting gå galt i dit overforbrug af frisk luft og natur; du vil blive solbrændt, og det er dumt.

Du må lige huske, at solen også har frihed til at brænde deruad. Den brændte kulør vil dog bringe smil og grin på andres læber.

Ugens råd: Solcreme, gerne faktor 30.

Løven (23. juli – 22. august): Frihed kan være mange ting. Og det ved du godt. Du frygter dog, at de andre vil dømme dig på den ene ting, som du gerne vil få fuldført. Men ved du hvad…

Du skal bare føle dig fri tilat nedlægge byttet på rød gang. Intet skal stoppe dig, din sexkilling. Du er young, wild and free, og alle skal bare vide det!

Ugen råd: Vand til kroppen. Det kan være hårdt at nedlægge et bytte.

Jomfruen (23. august – 22. september): Frihed kommer i mange størrelser og former. Og vi skal ikke gå hen og blive for filosofiske her, men det er godt at have i baghovedet. Du er dog gået hen og begyndt at føle dig en tand for fri, hvilket kommer til udtryk i alle de morgensamlinger, som du ikke dukker op til. Tænk måske lige en ekstra gang på den person, som skal holde morgensamling. Ellers er du egentlig meget sød - husk det.

Ugens råd: Ti alarmer, så du kommer til morgensamling.

Vægten (23. september – 22. oktober): Guuuuuuurl, det rykker for dig! Du får hygget dig og gjort dine ting. Du har masser af frihed, så udnyt den gode natur og drik en kop kaffe i solen. Du må dog ikke glemme at ordne de ting, som får din hverdag til at fungerer. Du skal føle dig fri, men ikke så fri, at du glemmer alt det praktiske.

Ugens råd: En lille skriveblok, så du kan skrive alt det du skal ordne ned.

17

Skorpionen (23. oktober – 22. november): Du føler dig ikke særlig fri. Du er stresset og føler dig presset, og det kan mærkes på dig. Du skal huske at tage tid til dig selv, så du kan slappe af og føle dig fri. Gå en tur og sæt din ynglingspodcast på. Det vil gøre underværker for dig og dit humør, og alle omkring dig vil blive glade for din nyfunden energi.

Ugens råd: Gode høretelefoner til dine mange gåture.

Skytten (23. november – 21. december): Hvad er frihed egentlig? Du synes, at det er noget abstrakt, for hvem føler sig egentlig fri i nutidens samfund med boliglån, global opvarmning og moralske tømmermænd? Du må huske, at frihed kan være mange ting, og du skal finde den ting, der gør, at du føler dig fri. Udforsk dig selv og dine omgivelser.

Ugens råd: Tag tid til dig selv. Du fortjener det.

Stenbukken (22 december – 19 januar): Ven… Alle kan lide dig, og det er fucking nice. Du er indbegrebet af frihed, og du ved, hvordan du skal gøre. Du får gjort gode ting for dig selv og alle omkring dig. Frihed er noget, du altid har med dig, og det er noget, du vil give videre til andre. Det lyder underligt, men det kan lade sig gøre.

Ugens råd: Ingen råd… du er jo frihed.

Vandmanden (20. januar – 18. februar): Det er tid til at blive volapyk-fri. Du skal droppe alt det lort, som bare gør din hverdag træt og kedelig.

Du tænker for meget over tingene, og det skal du stoppe med. Du skal være fri. Så fri, at du kan bade nøgen i søen, drikke en ekstra øl og sove ekstra længe. Du er vigtig, og frihed er vigtigt.

Ugens råd: Rent sengetøj til den ekstra nattetøj.

Fisken (19. februar – 20. marts): Du skal slappe af og føle dig fri til at være dig selv.

Det kan være svært, når alle andre går i genbrugstøj, med glimmer-hårklemmer og sneakers. Ingen dømmer dig for den, du er, og du er kun sej for at skille dig ud. Om du så enten vælger at gå i røvstramt tøj eller joggingtøj. Du skal bare være dig selv.

Ugens råd: Vaskesæbe til alt det tøj du skal vaske.

18

19

ba

nen o l

l

l

t uf

?

Det kaâ&#x20AC;&#x2122; noget!

Vallekilde Højskole