Litt's Talk Media

LITT’S TALK MEDIA

Vallekilde Højskole

3

Litt Talk bringer vand til en ørken

4 8 12 15 19 22

Litt Talk får elevdrevet nyhedsmedie

Flora og Fauna: “Vil bidrage med humor og poesi”

Lørdag: Oplev Line Knutzons brevkasseunivers

3 hurtige med: Sarah Engell

3 hurtige til: Stine Pilgaard

3 hurtige med Line Knutzon

Forfatterelevernes foretrukne forestillinger

En opslagstavle af god energi

Ræs blandt kaffen

Elever arrangerer litteraturfestival på Vallekilde Højskole

Engell vil flyve med fuglene

Den musikalske evolution sætter hofterne i sving

6 10 14 18

Flora og Fauna: Litt Talks første fernisering

Debutant overvældet af succes: “Det må være en fejl”

2

5 9 13 16 21

Mindre kød og mere grønt. Årets Litt Talk-menu bliver grøn, økologisk og overraskende.

Litt Talk bringer vand til en ørken Weekenden d. 2-3 februar løber Litt Talk 2019 af stablen på Vallekilde Højskole. Lærere og elever har arbejdet hårdt for at bringe forfattere til litteraturfestivalen i Odsherred.

Af Jacob Becker Buhl D. 2 februar starter Vallekilde Højskoles litteraturfestival Litt Talk 2019. Festivallen faciliterer talks, ferniseringer og koncerter af danske kunstnere og forfattere. Litt Talk har eksisteret siden 2011 og bliver afviklet årligt af eleverne på højskolens Event og Lederskab linje. Ifølge event-elev Jonas Tvede spiller han og de andre en markant rolle for festivalen: “Vi faciliterer sådan set det hele. Det er lige fra hvornår maden skal være klar, til hvornår de (forfatterne, red.) går på.”

Lærerne på Event og Lederskab har også lavet deres del af forarbejdet i forbindelse, mener lærer Jan Samuelsen: “Det er klart, at når man har med de etablerede forfattere at gøre, som Litt Talk

præsenterer, så ligger hele bookingen op til et halvt år i forvejen. Formen og analyse står eleverne for.”

Om litteraturfestivalens placering på Danmarkskortet siger Event-læreren: “Vi er et af de få arrangementer, som bringer vand til en ørken. Vi er litteraturarrangementét i Odsherred. Selvom biblioteket gør en rigtig god indsats, så er det hos os, at isen er tykkest og niveauet er højest år efter år.”

Litt Talk 2019 bringer både etablerede navne og helt nye talenter til bordet heriblandt navne som Hannah Lutz, Morten Pape, Line Knutzon, Shosha Raymond, Tina Månsson og mange flere.

3

Mindre kød og mere grønt. Årets Litt Talkmenu bliver grøn, økologisk og overraskende.

Når køkkenet på Vallekilde Højskole lørdag den 2. februar åbner dørene for over 200 gæster til årets Litt Talk, bliver det med økologi, magert kød og vegetariske ”wauw”-oplevelser på menuen.

Af Nikoline Jakobsen I år har køkkenet på Vallekilde Højskole særligt fokus på at mindske kødforbruget samt sætte mere fokus på lækre vegetarretter og delikate overraskelser til smagsløgene.

Køkkenchef på højskolen, Carina Pedersen, fortæller, at selvom årets Litt Talk-menu skal gøre mange forskellige mennesker tilfredse, skal den også vise, hvilket slags køkken Vallekilde Højskole har. ”Dem, der kommer og spiser, skal kunne se og smage, at vi er et køkken, der går op i, at maden er økologisk og lavet fra bunden,” forklarer hun.

I foråret 2018 begyndte køkkenholdet at arbejde målrettet med økologi og nedskæring på kød, og på bare et år er økologiniveauet gået fra 25% - 80%. ”Ved årets Litt Talk har vi særligt kigget på, hvor meget kød vi køber, og hvilket slags kød vi serverer,” siger Carina Pedersen.

Køkkenchefen forklarer, at der ved sammensætningen af årets menu i høj grad er lagt vægt på, at gæsterne skal gå fra festivalen og tænke ”wauw hvor var det spændende at smage noget vegetarisk”, men uden at gå fra bordet med en følelse af, at de har manglet noget. ”Vi kan ikke opdrage på gæsterne på én weekend, men vi vil gerne have, at det skal falde folk naturligt at spise mere vegetarisk,” forklarer Carina Pedersen.

4

Litt Talk får elevdrevet nyhedsmedie De journaliststuderende på Vallekilde Højskole har lanceret deres eget medie, Litt’s Talk Media, som skal dække litteratur-festivalen Litt Talk.

Af Emil Rokkjær

Eleverne har rollefordelt sig som skribenter, layouter og redaktører. Foto: Ebbe

Vallekilde Højskoles journalistelever skal den første weekend i februar dække litteratur-festivalen Litt Talk, som foregår på Højskolen.

Thilde Hurup er redaktør på det nystartede medie Litt’s Talk Media. Hun mener det er vigtigt at holde litteratur-festivalens deltagere opdaterede, omkring de forskellige arrangementer på Højskolen.

“Det er fedt, at vi kan oplyse folk og så er det samtidigt en god mulighed for os journaliststuderende, til at få noget reel erfaring med at rapportere, interviewe og skrive artikler.”

Eleverne på Vallekilde Højskoles linjefag, bidrager alle til arrangementet. Litt Talk´s medarrangør og baransvarlige, Niels Kromann, beskriver arbejdsfordelingen og hvordan linjefagene bidrager med deres fags ekspertiseområder:

“Event og Lederskab står for planlægning, koordinering og afvikling af arrangementet.

Tilrettelægger livestreamer til sociale platforme, forfatterne er hyret til at oplæse deres egne værker i Pejsestuen, Design og Maker er scenografiske rådgivere og Journalisterne har en åben redaktion, samt live-reportager fra de forskellige events.”

Den smilende redaktør på Litt’s Talk Media, har en klar holdning til de journaliststuderendes opgave: “Vores opgave er at åbne op for viden og indsigt om de forskellige kunstnere og artister, til dem der ikke selv får mulighed for at tale med dem”

5

F

lora og Fauna: “Vil bidrage med humor og poesi”

Når Kamilla Jørgensen slår dørene op for sin udstilling, “Flora og Fauna i danske digte” håber hun at bringe forbavselse og humor til poesien.

Af Rasmus Ahl Thorlacius-Ussing Baglæns træder hun med nænsomme skridt tilbage i døråbningen. Hun betragter nøje placeringen af to borde midt i rummet. Målrettet går hun tilbage mod de to borde igen.

Hun har set noget. Hun rykker med stor akkuratesse det ene bordben en millimeter til højre.

Aldrig har to grå bordplader og deres tilhørende bordben, fået så meget opmærksomhed og kærlighed.

Perfektionen er i højsædet.

Kamilla Jørgensen er i gang med at stille op til sin udstilling “Flora og Fauna i danske digte” til Litt Talk på Vallekilde Højskole.

Udstillingen er baseret på en undersøgelse, Kamilla Jørgensen har lavet, hvor hun nøje har talt flora og fauna i omtrent 3.000 danske digte. Det har hun gjort med udgangspunkt i den afdøde biolog, Christen Raunkiærs metoder.

Hvilke reaktioner håber du, at vække i publikum når de ser din udstilling?

6

“Der var selv nogle ting, jeg var forbavset over i undersøgelsen.

Jeg synes, det var sjovt at se, at man taler mere om flora og fauna, end jeg troede. Det har jo altid fyldt meget, men at der ligefrem var flere digte, hvor der fremgår flora og fauna i, end digte hvor det ikke optræder, det overrasker mig. For eksempel er det helt vildt, hvor hyppigt et ord som ‘rose’ figurere i poesien.

For eksempel er det helt vildt, hvor hyppigt et ord som ‘rose’ figurere i poesien. Det bliver jo også brugt på en meta-agtig måde i dag.”

undersøgelser i poesien.

Men man kan virkelig finde nogle morsomme ting, som man kun kan smile af.”

Hvordan bidrager din kunst til litteraturen?

Hvorfor er Litt Talk et interessant forum for dig som kunstner?

“Det jeg er ude efter, er humor og poesi. Jeg synes, det er interessant med den viden, man kan få ud af at lave de her

“Det er fordi, jeg selv betragter mig som et bogligt menneske, mere end som billedkunstner.

Jeg laver billedkunst nu, og det

er også det, folk ser mig som, men jeg kommer fra litteraturen, og jeg lever også af at være oversætter, så det er det primære.”

Kamilla Jørgensen stiller op til sin udstilling Flora og Fauna i danske digte. Foto: Ebbe Skov

7

Dramatiker og forfatter Line Knutzon gæster Litt Talk i weekenden

Lørdag: Oplev Line Knutzons brevkasseunivers Line Knutzon gæster denne weekend litteraturfewstivalen, Litt Talk, på Vallekilde højskole og går på scenen lørdag kl 16:00, hvor der er rig mulighed for at blive trukket med ind i brevkasseuniverset fra hendes seneste roman.

Af Ida Rathje og Johanne Holm Jensen

Den prisbelønnede dramatiker har med sin fiktionsroman “Camille Clouds Brevkasse” skrevet satire over tidens selvhjælpslitteratur, hvor alting 100 procent er din egen skyld.

Romanen er bygget op som en brevkasse, hvor den hårde 8

og kontante Camille svarer på breve fra unge og gamle, sure og frustrerede, som alle kæmper med de problemer, der måtte opstå i det 21. århundrede. Vi har i den sammenhæng skrevet et brev til ”Camille Clouds Brevkasse”: “Hej Camille Jeg er SÅ frustreret! Jeg er 21 år og er lige startet på Vallekilde højskole, og synes slet ikke at folk lægger nok mærke til mig.

Altså, jeg er jo ret anderledes end de 131 andre elever, der går her. Jeg går med farverigt genbrugstøj, tør godt synge højere end de andre til morgensang og lige fået tatoveret: ’self love’ på mit håndled, fordi jeg synes det er vigtigt at elske sig selv.

Jeg går her fordi, at jeg ved at jeg vil noget med medier, og er rigtig god til det, er der rigtig mange der siger, især mine forældre. Jeg googlede ’medier’ og fandt skolen, som mine forældre gerne ville betale, fordi jeg har stort talent for det.

Og det med bare at være lærer, det er for nemt - det er jeg for kreativ til.

Hvad skal jeg gøre - har du nogle gode råd til hvordan jeg finder mig selv og får mere opmærksomhed fra de andre højskolevenner? Jeg har virkelig brug for det.

Kram Anne-Sophie” “Hej med dig du.

Du skal forlade Vallekilde højskole hurtigst muligt. Det er en kæmpe fejltagelse at du er endt der, og du bør i samme moment slå hånden af dine forældre som har lånt dig pengene til opholdet. Du er en ener og hører ikke til blandt de mange! Lad vær med at angle efter dine såkaldte ”højskolevenners” opmærksomhed.

Tag til København, start en blog så vil du inden årets udgang have en stor stilling i en større dansk mediekoncern og kende Uffe Buchard privat.

CC.”

3 hurtige med: Sarah Engell Sarah Engell (f. 1979) har siden sin debut i 2009 udgivet talrige roste bøger henvendt til børn og unge. “21 måder at dø” fra 2014 er bl.a. blevet kaldt årtiets bedste ungdomsroman.

Af Sigrid Nilsson & Sarah Persson

Hvis du skulle starte på højskole, hvilke tre ting ville du så tage med?

“Jeg skulle have noget musik med. Jeg hører ret meget forskelligt, men jeg kan bedst lide rock. Det er det, jeg hører mest af og bliver ved med at vende tilbage til. Jeg ville også have min computer med, så jeg kunne skrive lidt. Nu lyder jeg meget gammel, men til sidst ville jeg tage mit varmetæppe med. Jeg fryser altid, så hvis jeg skulle bo her om vinteren, ville jeg have brug for det.”

Hvad er dit skjulte talent?

“Jeg har arbejdet som danser, før jeg blev forfatter. Jeg ved ikke om det stadig er et talent, for nu er det lang tid siden. Min krop er nok blevet lidt for stiv, men det var mit arbejde i nogle år.”

Hvad er den mest mindeværdige drøm, du nogensinde har haft?

“Den, jeg nævnte i min Litt Talk, havde jeg, da jeg var meget lille. Jeg er i en have, og så kommer der en kæmpe måge, der lander lige foran mig. Den er højere end mig og hakker ud efter mig med sit store næb.

Jeg er nødt til at tage en spade og begynde at slå. Vi ender altså i en slåskamp. Jeg kan ikke huske, hvem der vinder.

Det står dog meget tydeligt for mig, at jeg var vildt bange i den

drøm. Jeg er i forvejen bange for måger, så at se sådan en stor en var. For at man virkelig skal forstå drømme, skal man tolke dem i den kontekst, man drømmer dem i. Men der er helt sikkert et eller andet, der var for stort for mig, som jeg har været oppe at slås med på det tidspunkt. Tit bruger man det, man er bange for i virkeligheden. Fordi jeg er bange for måger, er det selvfølgelig sådan en, jeg møder i drømmen.”

9

3 hurtige til: Stine Pilgaard Stine Pilgaard (f. 1984) udgav i 2012 den anmelderroste debutroman, “min mor siger”. I 2015 udgav hun bogen “lejlighedssange”. Hun er Cand.mag i dansk og har en bachelor i medievidenskab, og er uddannet fra Forfatterskolen i 2010.

Af Sigrid Nilsson & Clara Persson

Hvad er dit skjulte talent?

Hvis du skulle starte på højskole, hvilke tre ting ville du så tage med?

“Jamen altså, jeg er meget ufølsom overfor varmegrader. Så det vil sige, at jeg kan drikke kogende vand uden at puste på det, altså typisk kaffe eller te. Det er tit noget, der kan imponere folk. Hvis vi to tog en kop kaffe, så ville du puste på den, men jeg kan drikke den på under et minut. Jeg har sådan en særlig teknik, hvor jeg sådan tager tungen lidt væk, og finder det sted på tungen, der ikke er så følsomt. Tungespidsen er jo mega følsom, så den undgår jeg. I forhold til kulde, så er jeg også typen, der kan bide i is og tygge isterninger. Det er en underlig ting at kunne, og det er jo ikke et egentligt talent, men jeg praler meget af det. Min kæreste er sådan: ‘skru lidt ned for det’, men det kan vi altså ikke.”

“Jeg ville nok blive nødt til at tage min søn med, han er kun to år. Så ville jeg tage en rimordbog med, fordi jeg er inde i sådan en fase, hvor jeg rimer meget. Og så ville jeg nok tage en flaske gin med, tror jeg faktisk - der er lige kommet sådan en ny lyserød gin, jeg smagte på Bornholm, som jeg på en måde ikke har kunnet få tankerne væk fra siden. Hvis jeg skulle på højskole, tænker jeg, at jeg nok kunne finde nogen at drikke en flaske gin med. Jeg havde faktisk en ginjulekalender, så jeg er lidt ved at blive en ‘gin lady’, det må jeg sige.”

10

Hvis du skulle på en lang og farlig ekspedition, hvem ville du, levende eller død, tage med?

“Det skulle nok være Tove Ditlevsen. Det, tror jeg, ville være hyggeligt. Jeg tror ikke, vi ville overleve ret længe, men jeg tror, vi kunne have det megasjovt. Jeg tænker bare, at man ikke rigtigt ved, om man bliver syg, og jorden går under i morgen, så det handler vel bare om at gøre noget, der føles godt. Nej, men så tror jeg ellers bare vi ville sidde og ryge en masse smøger og snakke om alle mulige ting, og så ville jeg spørge hende om hendes forfatterskab og hendes opvækst - og så tror jeg bare hun er ret sjov.

Som sagt ville vi nok ikke klare den så længe, men det ville være skidesjovt. Man gad jo heller ikke afsted med B.S. Christiansen, vel?”

11

3 hurtige med Line Knutzon Line Knutzon (f.1965) er prisbelønnet dramatiker og har bl.a. skrevet ”Snart kommer tiden”, ”Først bli’r man jo født” og serien om Måvens og Peder. Senest har hun udgivet romanen ”Camille Clouds brevkasse”, som i 2019 opføres som teaterstykke.

Af Sigrid Nilsson & Clara Persson

Hvis du skulle starte på højskole igen, hvilke tre ting ville du så tage med?

Tiderne har jo ændret sig så meget. Da jeg gik på højskole, var der kun telefonboks og skrivemaskine. Skulle det være noget moderne?

Hvis jeg skulle starte i dag, ville jeg tage Basse (hendes puddelhund), min computer, ej, det er så uoriginalt, det jeg siger. Og min telefon. Jeg er ret ligeglad med ting.

Hvad er dit skjulte talent?

Jo, jeg har ét talent. Det er et farvetalent. Jeg har, vil jeg selv mene, det kan godt være andre ikke tænker det samme. Kender I ikke det, når folk taler om ‘deres berømte spaghetti’? Og så er der ingen, der kan lide den. Men jeg synes selv, jeg har en god farvesans. Jeg har sans for gode farver. Det udmønter sig i, at jeg er god til at finde malerier og tekstiler. Jeg interesserer mig for tekstil, tekstilkunst og malerkunst. Der er der meget noget med farver. Det er en lille

12

hobby, jeg har. Jeg er 53 år, og jeg havde aldrig syet i andet end en vaskeklud. Men jeg har lige fået min mormors symaskine, altså sådan en gammeldags Singer, og så har jeg syet lige ud i luften. Jeg har dog faktisk syet nogle gardiner.

Jeg kan godt lidt.

Hvis du skulle ud på en lang og farlig ekspedition, hvem ville du så tage med?

Peter Frödin. Fordi det er min ven, og fordi jeg ved, at han ville kunne holde humøret oppe fra morgen til aften. Vi ville klare os via snusfornuft, vitser og humor. Masser af jokes, som ville få os igennem det. Der er også en spejder inden i Peter.

Ja, det var egentlig det, tak.

Var det bare det? Og det var til den lidt lette journalistik? Det var altså Vallekildes Her & Nu. Vallekildes Side 9-pige.

Forfatterelevernes foretrukne forestillinger Marie Louise Ralberg og Malthe Husum fra forfatterlinjen på Vallekilde Højskole fortæller om, hvad de ser mest frem til når Litt Talk 2019 går i gang.

Af Ebbe Skov Lawaetz og Niclas Ranthe Lyndrup

Marie Louise

Malthe Husum

“Jeg glæder mig mest til at se de lidt mere eta- “Generelt ved LITT TALK ser jeg nok mest frem til blerede forfattere, forbillederne. For et eksempel at læse op. Jeg har aldrig prøvet at læse op for så Morten Pape. Han er helt vildt nice. Jeg kender mange mennesker før, det bliver vildt. ham godt fra gymnasiet, hvor vi læste hans tekster i Samfundsfag. Det siger jo også lidt om hans tekster, at de fungere i et fag som Samfundsfag. Steven Zultanski er en af deltagerne til Litt Talk, Jeg ser også virkelig frem til de forfattere der og han har skrevet en megasyret bog. Det er en ligger lidt tættere på mig, debutanterne, som af de forfatter jeg glæder mig mest til at høre.

Sofie Jama. Hun er også helt vildt nice. Hun er jo Bogen hedder ”Bribery”. Det minder overhovedet lidt speciel fordi hun ligger på bestsellerlisterne, ikke om det jeg skriver. Det er i en helt anden men ingen rigtig kender hende. Det er jo meget boldgade. Hvor jeg skriver fantasy og horror, er spændende. Jeg læste om hende på Vallekildes hans nærmest en lang prosatekst, hvor han tilhjemmeside, der er nogle rigtig gode beskrivelser står en masse uopklarede sager i New York. Han derinde, og der syntes jeg det lød meget interes- skriver blandt andet om, hvordan Obama kidnapsant. Derinde kunne jeg godt genkende hendes per et lille barn i metroen. Der er også passager, bog, og senere så jeg den også anmeldt i avisen. hvor forfatteren tilstår, at han har røvet en masse Lige pludseligt er det bare som om hun er over- forskellige banker. alt.”

13

En opslagstavle af god energi Inspirationstræerne i mellemstuen skaber fællesskab under Litt Talk festivalen.

Skrevet af Rose Daugaard Knudsen

I anledning af Litt Talk festivalen på Vallekilde Højskole, har scenografigruppen fra Event og Lederskab opstillet nogle inspirationstræer, der skal give de besøgende muligheden for at dele inspiration med hinanden. På manillamærkerne (små sedler), kan gæsterne på eget initiativ give deres personlige inspiration tilkende.

Silja Scherfig, der er en del af scenografigruppen, inviterer de besøgende til at gå på opdagelse i de personlige inspirationssedler. Hun siger: ”Idéen er, at man kan bevæge sig ind i en skoven af inspiration.”

Tanken er, at de boginteresserede festivalgængere skal kunne bruge det som en smutvej til inspiration de ellers ikke ville have fået på egen hånd.

Flere har allerede været henne og dele deres inspiration med de andre deltagende. En af dem er Lisa Bilgrav som har hængt citatet ”the earth without art is just eh” op. ”Jeg fandt det på Tumblr engang for syv år siden, og det minder mig at om at man skal huske at fokusere på det kreative frem for det mere monotome,” siger Lisa.

Ideen til inspirationstræet kommer fra den japanske kunstner Yoko Ono, der ofte benyttede sig af Ønsketræer under sine udstillinger. Her kunne de besøgende komme med deres ønsker for verdensfreden.

Festivalgængere deler inspiration med hinanden.

(Foto: Ebbe Skov Lawaetz)

14

Ræs blandt kaffen Litt Talk på Vallekilde Højskole bliver pakket med forfattere, elever og gæster.

Deres hoveder skal fyldes med musik, rim og kunst. Nye sanser og tanker skal sættes i gang, men tørsten skal stilles og maverne skal fyldes i caféen.

Caféen, eleverne gør klar til Litt Talk.

Af Lisa Bilgrav

”This place looks amazing,” griner Nicolai Grymer, elev på Højskolens Event & Lederskab-linje, mens han glider hænderne gennem det lyse hår.

En dreng i sort og en pige i farver griner let med og arbejder videre på caféen. Elever og undervisere trasker igennem det mørke lokale, der bliver lyst op af høje stearinlys, som står på de fem caféborde, der fylder rummet. De trætte øjne flakker rundt i lokalet, mens folk stiller undrende spørgsmål til hinanden: ”Har du styr på musikken?” siger en spørgende Niels Kromann til Nina Cecilie Kruse, der ser forvirret rundt i lokalet.

Kaffe, te, chips, chokolade Stærkt, mildt, salt og sødt bliver placeret på den L-formede bar, der er bygget ud af borde i mørkt træ. Baren fyldes med flere drikkevare og snacks, mens minutterne går. Musikken sættes i gang på den sorte Soundboks, der gemmer sig i hjørnet. Ud kommer lyden af “The Bird” af Anderson .Paak: ”A bird with the word came to me. The sweetness of a honeycomb tree.”

De små patinaprægede caféborde, der er omringet af sorte Arne Jacobsen stole, bliver pyntet med små tulipaner. Tulipaner i hvid, rød og lyserød. En af hver farve i de

små vaser. Der hældes kartoffelmel i vaserne af en pige med langt lysebrunt hår. Hun kigger søgende rundt for at finde alle vaserne. Ikke en må undlades.

Bordene rykkes rundt i det farverige lokale. Stolene med.

Der vurderes og overvejes af to elever. Bøger i store og små størrelser bliver placeret på et bord mellem tre store dannebrogsvinduer. 10 forskellige bøger rykkes rundt på bordet.

Line Bøgen ser på bøgerne, mens hun rykker dem hurtigt rundt over det lyse bord. ”Er I klar? De første gæster kommer nu,” udbryder Line, da hun ser folk komme gående mod den store grønne dør.

15

På billede ses Stine Holbech, som er projektleder til Litt Talk. Foto: Ebbe Skov Lawaetz

Elever arrangerer litteraturfestival på Vallekilde Højskole: “Jeg håber, at vi kan være stolte af os selv” På Vallekilde højskole bliver der holdt Litt Talk d. 2-3. februar. Litteratur festivalen er arrangeret af eleverne. De har arbejdet effektivt siden de startede på højskolen for at møde de høje forventninger fra de betalte gæster og anerkendte artister.

16

Af Isabella Canto Nielsen

Elever på Vallekilde Højskole suser forbi hinanden, mens de sætter borde, stole, potteplanter, tavler og bøger frem til weekendens litteraturfestival ‘Litt Talk’. Event og lederskab-elev, Clara Marie Auken, er en del af aktivitets- og udviklingsgruppen, gør klar til bingo i festsalen.

Hun fortæller: “Først og fremmest har det været vildt sjovt at være med til at planlægge Litt Talk, men det har også været meget udfordrende, fordi er vores første projekt. Vi er lige startet på højskole, og vi starter ud med at planlægge en to-dages festival. Det er alligevel ret hardcore, men man kan mærke, at i de her dage op til festivalen begynder tingene at flaske sig” Bordene i festsalen, der plejer at stå nøgne og blanke, er blevet pyntet med lyserøde duge, så de er klar til bingo lørdag aften. Der går en hektisk summen igennem højskolen. Det er eleverne, der planlægger, hvordan scenografien bedst giver mening for de forskellige artister.

Clara Marie Auken fortsætter smilende: “Jeg tror, at det bedste ved at være en del af Litt Talk kommer til at være, når vi er færdige og vi ved, at vi har gjort et godt stykke arbejde. Det bliver nok den fedeste følelse.”

I mellemstuen bliver der lavet et lille redaktionslokale til journalist eleverne og i midten af det hele står Stine Holbech med tatoveringer på armene, kort blond hår under en grå tophue og hjemmelavede øreringe med hver sin dåsering.

Hun kan ikke stå stille, og vipper frem og tilbage

på fødderne som om jorden er brændende varm.

Holbech snakker højt for at overdøve lyden af folk, der planlægger og diskuterer venskabeligt, “Det har været pisse fedt, men meget stressende. Jeg er projektleder, så jeg har skulle holde torvene sammen og sørger for at have en fod i alle lejre. Jeg har stået for lidt af det hele, men jeg har egentlig bare drukket lakrids te med grupperne, og blevet informeret om, hvad de laver. “ I hendes højre hånd er der, da også en hvid kaffe kop med en tepose i. Teen damper dovent, uforstyrret af den febrilske atmosfære. Lyden af journalisterne, der sidder ved de aflange træborde og taster afsted på deres macbook computer fylder rummet. Inde ved siden af i billedsalen sættes der op til café og bar. Niels Kromann, som går på event og lederskab, får rykket de sidste borde på plads. Han siger, “Det har været spændende, sjovt og en god første øvelse at arrangere Litt Talk for alle i Event og lederskab. Jeg tror også, at der er rigtig mange som vil se tilbage på det som en god oplevelse. Selv er jeg med til at stable caféen på benene, hvor vi vil holde vinudsalg og sælge kaffe og snacks i løbet af dagen. Om aftenen laver caféen om til en bar, så sælger vi øl og vin i billedsalen, festsalen og i kælderen. Jeg forventer, at det hele forløber som det skal, at det spiller og vi står tilfredse tilbage. At vi kan se hinanden i øjnene og være meget stolte af os selv”

17

Flora og Fauna: Litt Talks første fernisering Førstedagen på Vallekilde Højskoles årlige Litt Talk bød på fernisering af Kamilla Jørgensens udstilling “Flora og fauna i danske digte”.

Af Anna de Crook

“Swips”, siger det. Saksens blade slipper det røde silkebånd, der langsomt falder ned på gulvet foran den store brune dør, der skjuler udstillingen, som menneskemængden så spændt venter på at se. Der lyder et kor af klappende hænder og Vallekilde Højskoles forfatterlærer, Simon Fruelund, hopper ned fra stolen. For et øjeblik siden introducerede han udstillingen “Flora og Fauna i danske digte”, som han kaldte smuk, begavet og humoristisk.

Vil bringe humor til litteraturen Det er netop det sidste, humoren, som Kamilla Jørgensen forsøger at bringe til litteraturen gennem hendes værker.

Med baggrund i litteraturvidenskaben og billedkunsten, nyfortolker og transformerer Kamilla Jørgensen værker til nye materielle og visuelle udtryk på sit værksted i kunstnerfællesskabet KH7 Artspace på Sydhavn i Århus.

18

Det ses også i hendes nye udstilling “Flora og fauna i danske digte”, der med støtte fra Statens Kunstfond og Århus Kommune, i dag ferniseres på Vallekilde Højskoles helt egen litteraturfestival: Litt Talk 2019.

Koncentrerede besøgende i Hjørnestuen Nu strømmer det ind med mennesker i hjørnestuen, der danner ramme om udstillingen.

Man skal være hurtig, hvis man vil nå først hen til den trekant af boblende champagne, der er opstillet i rummets ene hjørne.

Her stiller kunstneren sig med krydsede arme og betragter roligt de besøgende på udstillingen, der tager for sig af champagnen og fortsætter rundt om glasmontren i midten af lokalet. De besøgende bøjer sig koncentreret ind over de lave borde, der er opstillet på begge sider af glasmontren, og studerer nøje Kamilla Jørgensens værker.

En af højskolens egne elever, Silja Scherfig, tager en slurk af den kolde champagne og

betragter et værk bestående af tørrede blade i grønne, gule og brune farver, der ligger samhørighed med udvalgte digte og placeret på et af de lave borde.

“Det er en fed måde at lave kunst på, synes du ikke?” spørger Silja sin kammerat ved siden sig, som nikker anerkendende og konstaterer, at udstillingen også kræver en tillid til de besøgende. De fleste af værkerne er ikke beskyttet, men står til gengæld frit fremme.

Selvom, at lokalet er fyldt med besøgende, emmer rummet af en ro og en stilhed. Folk står i mindre grupper og par og diskuterer lavmælt de forskellige værker. Flere trækker en telefon op af lommen, for at fotografere værkerne.

Som tiden skrider frem, tynger det ud i menneskemængden i højskolens hjørnestue. Folk bevæger sig med rolige skridt ud af den store brune dør, med flakkende blikke, der stadig betragter Kamilla Jørgensens værker i udstillingen “Flora og fauna i danske digte”.

Engell vil flyve med fuglene Sarah Engell gæstede Litt Talk i 2019 og snakkede for første gang om hendes drømmetyderuddannelse.

Skrevet af Rose Daugaard Knudsen

Sarah Engell er en prisvindende ungdomsroman-forfatter og er især kendt for hendes ungdomsromaner ”21 måder at dø på” og ”valget”. I 2018 udkom hendes grafiske roman ”Fuglemanden”, der handler om den 17-årige Barbara der lider af skizofreni. Den 2. februar 2019 gæstede hun Litt Talk festivalen på Vallekilde Højskole, hvor hun for første gang talte om hendes uddannelse som drømmetyder. Vi mødte hende til en snak om drømmetydning og onde fugle.

Hvorfor er et medie som Litt Talk interessant for dig?

“Altså jeg har jo set nogle af de Litt Talks der ligger på nettet, og synes det var rigtig spændende, så da jeg blev inviteret selv, tænkte jeg at det ville jeg da gerne være med til. Jeg syn-

es det er en super fed ide at samle en masse forskellige forfattere på tværs af genre.”

Hvad kan du som forfatter bruge Litt Talk til?

“Altså for mig var det jo en anledning til at tale om noget jeg aldrig har talt om før. Jeg har aldrig talt om, at jeg har læst drømmetydning.

Som regel når jeg bliver booket til noget, taler jeg om mine bøger og læser op af dem. Så for mig var det en anledning til at hive noget gammel viden frem og tale lidt om det.”

Hvad betyder drømme for dig?

“Det har altid været en del af mit liv. Jeg har drømt virkeligt, virkeligt meget, siden jeg var helt lille, og derfor har jeg altid været nysgerrig 19

på at forstå dem. Mange af mine drømme som jeg har gået med i årevis, har jeg kunnet huske og de har også påvirket mit humør nogle gange.

Så jeg har altid været optaget af at prøve at forstå dem. Som jeg også sagde til Litt Talk, så gik det op for mig at det der med at drømme, minder lidt om det at skrive - at man får adgang til det ubevidste. Der ligger så meget ressource i det ubevidste. Det er et eller andet med, at vi kun bruger ti procent af vores hjerne, når vi er vågne. Men hvad med de sidste 90 procent – det er jo det, vi ikke helt ved. Men jeg tænker, at det er det, man får adgang til, når man for eksempel arbejder kreativt.”

Finder du inspiration fra dine drømme når du skriver?

“Både og. I Fuglemanden er der jo også nogle ret uhyggelige fugle og sådan noget. Så jo, nogle af de der billeder kan godt være igangsættende for en scene eller for et eller andet. Altså drømme kan jo tit virkelig ramme en på de ømme punkter, med noget der er så uhyggeligt at man tænker, at det kunne man ikke have fundet på i ens vågne liv, så der kan godt komme noget inspiration.”

Du har tidligere nævnt fugle i dit oplæg til Litt Talk, og din nyeste ungdomsroman hedder Fuglemanden. Hvad er dit forhold til fugle?

“Der er rigtig tit fugle i mine bøger. Jeg har altid været meget optaget af fugle. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor. Det der med at de kan flyve. Jeg har altid tænkt, at det kunne være fedt at kunne flyve. Mennesket er bundet til jorden. Der er så meget, der er så besværligt, fordi man skal bevæge sig rundt på sine fødder. Alting tager lang tid, for eksempel bare at komme fra a til b.

Jeg har tit tænkt på det der med fugle. De har den der ultimative frihed. Men samtidig er der også et eller andet uhyggeligt over dem, så de

20

har den der dobbelthed som jeg synes er meget spændende at bruge. I mine bøger er fuglene også meget dobbeltsidige, at de både er sådan nogle uhyggelige figurer, men de er også et billede på friheden.”

Hvordan formår du at skrive i øjenhøjde med de unge?

“Det gør jeg først og fremmest ved ikke at være så bevidst om, at jeg skriver til unge, fordi jeg tror, at hvis jeg skulle prøve at sidde og lade som om, at jeg skal lyde som en 15-årig, så ville jeg ramme helt forkert, og det ville blive uægte.

Det jeg synes der kendetegner ungdomsårene, det er det med, at følelserne på en eller anden måde står så rene og er så stærke. Når man bliver ked af det, er man virkelig ked af det, og når man er forelsket, så er det det der fylder alting. Følelserne er på en eller anden måde så koncentrerede. Selvom jeg nu er næsten 40 år, så kan jeg jo stadig godt mærke ensomheden, sorg og forelskelse. Og så prøver jeg, når jeg skriver, virkelig at gå ind og dyrke den følelse jeg beskriver, som jeg husker den fra ungdommen.

Som voksen kan man ikke rigtig dvæle ved de følelser, der skal man ligesom kunne lægge det til side. I ungdommen holder følelsen ved.”

Hvorfor har du valgt at skrive en grafisk roman?

“Det havde jeg egentligt heller ikke tænkt mig, at jeg skulle. Altså det er ikke noget, jeg har gået og haft sådanne ambitioner om. Hovedpersonen får jo skizofreni, og jeg lagde mærke til, at hver gang jeg prøvede at skrive om skizofreni, så var der enormt mange billeder i mit sprog, fordi hun hallucinere og ser ting der ikke er der. Så der var enormt meget visuelt i min tekst, og så fik jeg den idé, at det ville give rigtig god mening, hvis alle de her billeder blev manifesteret i en egentlig billedside. Skizofreni er sådan en kompleks sygdom, at det på en måde ville virke stærkere.”

Den musikalske evolution sætter hofterne i sving Efter en vellykket lørdag på Litt Talk festival på Vallekilde Højskole, blev der klokken 22:00 skudt gang i en dansefest, hvor alkoholen flød og hofterne svunget.

Af Nanna Smith Iversen og Mikkel Willumsen Bassen dunker, alkoholen flyder og flasker med grøn Tuborg bliver klinget mod hinanden. Det er lørdag aften og klokken har lige slået 22:00.

Floor er fyldt og energiniveauet højt. De dansende kroppe bevæger sig i takt med musikken.

Ved lyden af Aquas “Barbie Girl,” springer de festende ud på dansegulvet og skråler med på René Difs dybe røst. En sød lugt af parfume, sved og øl svæver i luften, og dørene åbnes med ti minutters mellemrum. Ikke for at lukke frisk luft ind i det tætpakkede lokale, men for at rygerne kan få et skud nikotin.

En duft af ristet brød og grillet ost spreder sig i baren, da salget af nylavede toasts starter. De efterhånden sultne festdeltagere strømmer til for at stille sulten, og flere lokkes til af duften.

Bartenderne må efter 28 minutter melde, at der er udsolgt af toast, hvilket højner lydniveauet i køen.

“TOAST!” bliver der råbt fra højre og venstre, og flere i køen bestiller toasts på trods af at

der er udsolgt. Bartenderne forsøger at få ro på masserne og informere de festende om, at de desværre ikke længere udbyder varme nylavede toasts i baren.

Prøv lykken I baren findes et lykkehjul, hvor man kan være heldig og vinde drikkevarer eller trække nitten, og gå derfra tomhændet. Nikoline Jakobsen prøver lykken, og drejer hjulet. “Træls,” “2 øl” og “3 shots” kan der for eksempel vindes på lykkehjulet. Nikoline sætter lykkehjulet i gang, og hele køen til baren hujer og råber og er spændte på udfaldet. Hjulet sagtner farten. Tik-tik-tik.

Stemningen bygges op i køen. Tik-tik-tik. Lykkehjulet tikker afsted, og er ved at lande på “Træls”. Et sidste tik lyder. “JAAA” udbryder Nikoline. Lykkehjulet tikker hen og lander på “Klippekort”. Dette udfald er der mindst chance for at ramme, så Nikoline har i sandhed fundet lykken.

21

Debutant overvældet af succes: “Det må være en fejl” Shosha Raymond læser højt fra hendes debutroman “Stillezone” på Vallekilde Højskole.

Shosha Raymonds debutbog ”Stillezone” har været længe undervejs. Hele fem år gik der, siden de første ord blev skrevet til bogen var færdig. Selvom processen har været hård og lang, er hun i dag glad for, at bogen blev udgivet.

Af Marie Bebe

25-årige Shosha Raymond udgav sin debutbog ”Stillezone” i 2018. Månederne op til udgivelsen var præget af glæde, men også en smule nervøsitet. For selvom hun har arbejdet med bogen i over 5 år, kan hun stadig tvivle på, om hun har gjort det godt nok.

Selv nu, hvor hun som den eneste dansker, er inviteret til Den Europæiske Debutfestival i Tyskland, kan hun tvivle på sig selv. ”Det første, jeg sagde til min redaktør var: Det kan ikke passe, det må være en fejl. Hele vejen igennem har jeg haft det sådan; det må være en fejl” griner Shosha let.

På trods af tvivlen er Shosha Raymond i dag meget glad for, at bogen blev udgivet. Det er fem år siden, hun først begyndte at forme hovedpersonen Lila. I starten var hun sammensat af karaktertræk af Shosha selv, som enten blev skruet op for eller nedtonet. I løbet af de mange års arbejde udviklede hovedpersonen Lila sig til sin egen person, og historien tog langsomt form.

22

For Shosha var netop historien vigtig at dele.

Litteratur har altid været en stor del af hendes liv, særligt fordi det giver en muligheden for, at

opleve verden igennem et andet menneske og prøve at forstå hinanden derigennem. ”Der er nogle vigtige fortællinger i den som var svære at skrive, men som er meget meningsfulde for mig, og som jeg gerne ville have skulle være i verden.”

At skrive historien med udgangspunkt i sig selv og egen historie, har hjulpet Shosha til, at ikke føle sig tynget af den. Nu lever den selv i ”Stillezone”.

Selvom udgivelsen har været omkranset af tvivl og usikkerhed for Shosha, er hun i dag lettet over modtagelsen. Mange af de store dagblade har givet ”Stillezone” gode anmeldelser, og siden udgivelsen har Shosha deltaget i utallige interviews, debatter og oplæsninger. Det har betydet, at hun ikke som tidligere har det dårligt med at tale foran store forsamlinger og dele ud af sig selv. ”På nogle måder er jeg stadig nervøs, men nu kender jeg følelsen, så jeg er ikke så bange for den, som tidligere.”

23

Vallekilde Højskole