OmSLAget 1 - 2013

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Herning år 1913 I dette lille hus, Vestergade nummer 21, var der livlig aktivitet i den nye købstad. A. Jørgensen havde det lille strikkeri med mange forskellige uldne varer, der ses i vinduet. Foruden strikvarer havde han kontor for Den Danske Bondestands Sygekasse, og kvinderne i vinduet er måske dem, der sørgede for at reparere (forfødde) strømperne for 85 øre pr. par.

Byen Herning samlede mange initiativrige mennesker som Jørgensen, der gerne arbejdede på flere fronter.

Foto: Atelier Moderne Udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Herning

Årgang 2013 nr. 1

Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4

ODA – Organisationen Danske Arkiver Af Anette Eriksen

Side 6

Geodata frie Af Peter Korsgaard

Side 8

Historisk Atlas – et skatkammer af lokalhistoriske fortællinger Af Katrine Jørgensen

Side 10

Menneske og natur … og identitet Af Jens Åge S. Petersen

Side 12

Arkivuddannelsens regler og spilleregler fra A til Z Af Hanne Hauge

Side 22

2013 strategi- & arbejdsplan SLA og Arkibas ApS

Side 14

Herning holder 100 års købstadsjubilæum Af Doris Frederiksen

Side 24

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

Side 26

Tre himmerlandske sogne i ét arkiv Af Rasmus Willaing Lock

SLA medlemskontingent 2013 og indsamlingsområder Af Hanne Hauge

Side 26

Årsmøde 2013

Side 19

SLA udvalg pr. 1. januar 2013

Side 27

Kredsmøde 2013

Side 20

Arkivernes Dag i Danmark 2012 Af Leon Jespersen

Side 28

Uddannelse 1. halvår 2013

Side 16

SLA mødekalender 2013 20. april

Kredsmøde

5. og 6. oktober

Nærmere orientering om modulkurser - se side 28 (bagsiden)

Uddannelseskalender 1. halvår 2013 8. og 15. april

SLA årsmøde og generalforsamling

Modul 4, Kibæk

16. og 23. april

Modul 4, Aarhus

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 2. marts

Modul 4 dag 2, Nr. Broby

2. marts

Modul 3 dag 1, Nr. Broby

6. og 13. marts

Modul 1, Kalundborg

Arkibas-kurser og billedscanningskurser -

9. og 19. april

Modul 2, Skørping

13. og 14. april

Modul 3, Aabenraa

se bagsiden og hold øje med www.arkibaskurser.dk

Nye medlemmer siden sidst. Velkommen i SLA til: 575-16 Hjerting Lokalhistorisk Arkiv, Vejen Kommune

727-05 Hou Lokalhistoriske Arkiv, Odder Kommune

621-01 Kolding Stadsarkiv

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 535 arkiver i Danmark: 491 ordinære og 44 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk og www. lokalarkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Kontorassistent: Kirsten Dalsgaard Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.)

Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail: eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

2

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Den 11. december modtog vi i SLA svar på ansøgningen om støtte til udvikling af næste generation af Arkibas med Arkibas5 (med moduler til lydfiler og levende billeder) og Arkibas.dk. Svaret kom fire måneder efter indsendelsen af ansøgningen, og svaret var desværre et blankt afslag – med følgende begrundelse: ”Kulturministeriet har forståelse for, at IT-systemer løbende skal opdateres og anerkender det vigtige arbejde, SLA yder til bevarelse af den lokale kulturarv. Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at opgaven i forhold til Arkibas bør kunne indrettes på en sådan måde, at det er muligt at afsætte midler til kommende, uundgåelige softwareopdateringer, og så den tilgodeser den principielle ansvarsfordeling på arkivområdet mellem statslige og ikke-statslige arkiver”.

Vores skuffelse er selvfølgelig enorm. Vi synes for det første, at ministeriet helt overhører argumentationen i ansøgningen om, at arkiverne netop ikke kan klare det beskrevne projekt selv ved en ekstra påligning, fordi mange arkiver fra deres kommuner simpelt hen ikke får et tilskud, der tillader at udskrive et beløb på mere end 2½ million kroner hos arkiverne under ét.

Det ville svare til ca. tre års ekstra Arkibas-licens! Dernæst er det ret trist, at det forhold, at vi vil udvide vort registreringssystem med muligheden for at registrere, gemme og publicere lydfiler og levende billeder samt at gøre resultatet af tusindvis af frivillige og ansattes arbejde tilgængelige på nettet reduceres til ”uundgåelige softwareopdateringer”. Vi synes også, det er urime-

Firmaet Elias B. Muus spillede fra sin grundlæggelse i 1829 en central rolle i det fynske handelsliv. I mange år havde det hovedsæde i Sukkergården i Odense, og det var på en eng tæt ved Sukkergården, at man i 1923 skilte sig af med store mængder gammelt arkivmateriale. På andre billeder - taget ved samme lejlighed ser man endda en brandmand deltage i ugerningen. Uhyggeligt!

(Billede fra Odense Stadsarkiv).

ligt, at ministeriet i august afslog en invitation til kulturministeren om at komme ud at se et lokalarkiv med den begrundelse, at ministeren ikke kunne besøge et lokalarkiv, når der var en ansøgning til behandling i ministeriet – man må jo spørge sig selv, om det er en generel attitude fra ministeriets side? Og endelig er det ikke mindst slemt, at ministeriet øjensynlig ikke synes at føle noget som helst ansvar for materiale på ikke-statslige arkiver.

Omvendt er vi også nødt til at finde en vej ud af det morads, som Kulturministeriet med sit afslag har placeret Arkibas i. Det skylder vi arkiverne, de mange ansatte og frivillige, det skylder vi brugerne, og det skylder vi ikke mindst kulturarven – for uden en tidssvarende og sikker vej til registrering, digitalisering og publicering på nettet vil indsamling, bevaring og brug på sigt lide stor skade.

Både i styrelsen for SLA og i bestyrelsen for Arkibas ApS er vi vort ansvar bevidst og er derfor i 3

gang med at finde alternative veje til målet. Det kunne være i kraft af tilskud fra fonde, og det kunne være en kombination af tilskud fra fonde og éngangsbidrag efter et solidarisk princip fra arkiverne. Men vi er også bevidste om begrænsningerne på dette område. Det vil ikke være muligt at gennemføre hele det foreliggende projekt alene gennem midler fra arkiverne – dertil er rigtig mange arkivers økonomi alt for sårbar. Og en samtale med den nye kulturminister vil vi naturligvis også søge etableret inden for den nærmeste fremtid.

Vi har allerede modtaget forslag fra medlemsarkiver til, hvordan vi kan tackle situationen. Det er vi glade for. Alle sten vil blive vendt, og vi vil sætte al kraft ind på, at der kommer en afklaring inden sommerferien i år, så arkiverne kan se frem til, at det store arbejde med indtastning i Arkibas, billedscanning osv. også for alvor kan komme ud på nettet. Alt andet vil være fuldkommen urimeligt.

ODA – Organisationen Danske Arkiver Af Anette Eriksen, formand for ODA

I september 2006 blev der holdt et møde med deltagelse af 13 arkiver fra hele landet med det formål at stifte en ny organisation pr.

1.1.2007. Den nye organisation fik navnet ODA, Organisationen Danske Arkiver.

Hovedformålet var at skabe en professionel organisation, der kunne stille krav til sine medlemmer og orientere sig mod centrale emner og organisationer. ODA tæller i dag 52 medlemmer, heraf er 32 §7-arkiver.

ODA har som udgangspunkt en flad struktur. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for den daglige drift og har ansvaret for samordning og gennemførelse af organisationens strategier og politikker.

Arbejdet uden for bestyrelsen er organiseret i en række faglige netværk. Ideen med de faglige netværk er, at det er her, det faglige idé- og udviklingsarbejde foregår.

Det giver medlemmerne størst mulig indflydelse og mulighed for at engagere sig inden for det/de områder, som har netop deres interesse. Det står medlemmerne frit for at vælge, hvor mange netværk de vil deltage i. Hvert netværk vælger en netværkskoordinator, som er bindeleddet til bestyrelsen.

Derudover er der mulighed for at nedsætte ad hoc arbejdsgrupper/udvalg, som arbejder med en konkret opgave som f.eks. tilrettelæggelse af årsmøde, seminarer/workshops/ kurser, faglige udtalelser i forbindelse med det politiske arbejde osv.

I kraft af den faglige kompetence, som medlemsarkiverne besidder, samt strukturreformen, som trådte i kraft samtidig med ODA’s stiftelse, blev det hurtigt klart, at et af de væsentligste områder, hvor ODA kunne bidrage og fortsat bidrager væsentligt, var i forhold til arkivfaglig viden for kommuner, som stod enten med et nyetableret §7-arkiv eller med overvejelserne 4

om, hvorledes man skulle håndtere sine arkivmæssige hensyn.

ODA har arbejdet meget med, hvorledes vi fik styrket arkivernes position og kompetencer til at håndtere den store opgave, strukturreformen blev for arkiverne.

Det danske arkivlandskab er under stadig forandring, og de danske kommuner er ikke alle kommet på plads efter strukturreformen med hensyn til varetagelsen af arkivopgaven. Derfor vægter opgaven med vejledning til kommunerne og deres §7-arkiver stadig meget i ODA’s arbejde. Der er bl.a. etableret en mentorordning, hvor kommuner, som er interesserede i at oprette et §7- arkiv, kan hente inspiration, råd og vejledning fra et eller flere af medlemsarkiverne.

I forlængelse af ODA’s hovedformål har det været væsentligt at arbejde for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering. Derfor har der været lagt mange ressourcer i

Bornholms Ø-arkiv.

Bygningen, der er fra 2009, rummer den lokalhistoriske afdeling og administrationen af Bornholms Ø-arkiv.

Tekst til side 4: Forsiden af den sidste lokalhistoriske kalender, Bornholmske Billeder. Kalenderen blev udgivet i årene 2000-2012.

Modtagelse på havnen i Allinge.

Foto af amatørfotografen Anton Pedersen (1868-1909), der selv var bornholmer og uddannet jurist. Fotografiet var en fritidsinteresse, som han modtog medaljer for på forskellige udstillinger. Bornholms Ø-arkiv har hans, mens hans fotos findes på Bornholms Museum.

arbejdet med de politiske niveauer og samarbejdspartnerne inden for området, primært Kommunernes Landsforening og Statens Arkiver.

I erkendelsen af, at flere og flere af de kommunale arkiver også får eller hele tiden har haft en mere lokalhistorisk opgave bl.a. i forhold til formidling af den lokale historie, er bestyrelsen i ODA blevet mere opmærksom på de opgaver, som ligger for enhedsarkiverne, som vi har valgt at kalde dem.

Også her ligger der en opgave i forhold det kulturpolitiske niveau.

Det er en opgave, som er svær at få på dagsordenen hos de samarbejdspartnere, som, vi mener, er relevante. Men det fremtidige samarbejde med SLA og KL vil forhåbentlig betyde, at vi vil kunne trænge mere igennem også på dette område.

En stor del af det arbejde, som foregår i ODA, sker i kraft af vore aktive medlemmer i netværkene.

Den uformelle struktur med netværk lægger op til, at tingene kan udvikle sig og sjældent forbliver statiske. Der har været mange netværk i løbet af ODA’s levetid, som er opstået, da der var et behov blandt medlemmerne, og som er nedlagt igen efterfølgende.

To netværk har eksisteret siden ODA’s stiftelse: E-arkiveringsnetværket og Formidlingsnetværket.

Disse har vist sig levedygtige og har på hver sin måde været givtige for ODA’s medlemmer, men også langt uden for grænserne af organisationen.

To gange om året forsøger vi at samle medlemmerne dels til den årlige generalforsamling og dels til årsmødet. Bestyrelsen valgte for et par år siden at skille de to arrangementer ad for at kunne give årsmødet et større fagligt indhold, som flere ansatte fra medlemsarkiverne kunne deltage i. Der har gennem alle årene været afholdt nogle fagligt interessante årsmøder med 5

relevante oplægsholdere. Den anden del af årsmødet er også en væsentlig faktor, den sociale sammenkomst, hvor man får mødt sine kolleger fra rundt omkring i landet med den udveksling af erfaring og ideer, som opstår under sådanne arrangementer. Dette at møde hinanden vægter ofte lige så højt som det faglige indhold for dem, som vælger at deltage.

Der har gennem en årrække været et uformelt samarbejde mellem ODA og SLA’s medlemmer i K-udvalget. Det var ODA’s bestyrelses ønske at få dette samarbejde formaliseret, da vi mente, at dette vil give os en stærkere position i forhold til Statens Arkiver og KL. Efter en række møder indgik vi en samarbejdsaftale i november 2012. En aftale, som vi forventer os meget af, og som forhåbentlig vil kunne sætte de danske arkiver endnu mere på den kulturpolitiske dagsorden.

Geodata frie

Af Peter Korsgaard, arkivar Kort og Matrikelstyrelsen

Det skulle gå hurtigt, så vi har benyttet et indkøbsprogram, selv om varerne er gratis. Hvis man vælger at downloade alt på én gang, bryder systemet også sammen. Her ved 4-cm kortene, kan man vælge nogle områder ved at klikke på dem, så bliver de markeret med grønt. Herefter kan de lægges i kurven til download.

”I forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har et enigt Folketing besluttet, at geodata er frie fra den 1. januar. Det betyder bl.a., at landkortdata, topografiske data, Danmarks Højdemodel og matrikelkortet stilles frit til rådighed for alle.”

Sådan står der så flot på Geodatastyrelsens (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen) hjemmeside.

Det er også en stor gevinst, som samfundet har fået, men hvad betyder det dog for OmSLAgets læsere?

Den første konsekvens er nem nok at se. For fremtiden skal der ikke længere søges om tilladelse til at bruge KMS’s kort i publikationer eller på nettet. Det er gratis. Det vil spare tid og penge (for dem, som var lovlydige) – og mig vil det spare et kvarter, hver gang jeg er ude at holde foredrag.

Den næste er lidt sværere at se.

Men hvis offentligheden skal bruge data, skal de være tilgængelige. Det vil sige, at de skal kunne

findes og downloades nemt. Der skal være metadata knyttet til dem, så man ved, hvad man får. Det skal være overskueligt, så man har et overblik og kan finde det, man er interesseret i. Det lyder som noget, en arkivar godt kunne tænke sig at få gjort.

Hvad er så omfattet? Det er næsten det hele. Undtaget er matrikulære oplysninger, nogle flyfotos, søkort og lidt andet. Men den historiske del er helt fri.

I arkivet regner vi med at kunne lægge alle vores kort (som vi har haft, eller som vi har lånt/købt og skannet) ud på nettet. Alle er skannede, men vi mangler at få færdigbearbejdet metadata og udarbejdet programmer til at lægge dem 6

ind i databasen. I år håber vi at få lagt de store landkortserier Videnskabernes Selskab, målebordsbladene og centimeterkortene ud. Når vi er færdige om nogle år, skulle næsten alle de kort, som er omtalt i “Kort som kilde” (findes i ethvert velassorteret lokalarkiv) være lagt ud på nettet, samt en masse andre små grupper.

Vi er i gang med at forbedre arkivsiden, og den skulle gerne komme i ny udgave her i februar.

Måske ikke uden muligheder for forbedringer, men det vil spare ressourcer at få nogle forbedringer igennem.

Mulighederne for download er blevet udvidet. Vi har endnu ikke fundet den endelige løsning, men

Et udkast til den nye side med kort. Den er ikke færdig, for vi skal have flere informationsknapper, måske andre farver osv.

Men den kan rumme de næste mange kort. Vi vil satse på, at man overalt vil kunne søge et sted ved at klikke i kortet, men det er ikke helt på plads endnu, så f.eks. ved købstadskortene vil der være en scroll-down menu, hvor man kan finde den ønskede købstad. Både ved rytterdistriktskortene og grundtakstkortene er vi gået ud over institutionens grænser og har suppleret med nogle få kort fra Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet.

der vil om kort tid være tre muligheder.

•

•

kan ses i VisIT, et gratis program (der kan hentes via vores hjemmeside). Det er dem, som ligger på historiskatlas.dk.

Man skal oprette brugernavn og password, men det er gratis at benytte. Jeg vil regne med, at det også bliver stedet, når vi skal lægge rasterfiler ud i bundter. Vi skal dog lige først have fundet ud af, hvordan bundterne skal se ud.

Den allerede eksisterende via ftp-server. Her har kommunen (normalt teknisk forvaltning) en adgang med password. Men rasterfiler kan indtil videre kun hentes som thumbnails. Så skal de stadig bestilles eller hentes ned enkeltvis.

En netop oprettet adgang, http://download.kortforsyningen.dk/. Her kan man indtil videre kun hente de specielle filer, som er georeferede, og som

•

Download af det enkelte kort kan allerede ske nu fra den i dag eksisterende indgang via hjemmesiden. Foroven i vin-

7

duet er en menu med ”Kopi”, her kan man vælge 254 dpi jpg.

Meget er endnu i støbeskeen. Jeg har fået at vide, at udrulningen også skal ske efter en nøje fastlagt plan, for der var de første dage så mange downloads, at det var ved at lægge serveren ned. Og desværre fylder vores filer ret meget.

Men tingene er på vej, og der vil være grund til at holde øje med, hvad der kommer af nye tiltag.

Historisk Atlas – et skatkammer af lokalhistoriske fortællinger Af Katrine Jørgensen, projektansat ved Historisk Atlas

I takt med samfundets generelle digitalisering er der stigende forventninger til kulturarvsinstitutionerne om at tilbyde indsigt og oplevelser i kulturarven i digital form. Den interaktive informationsplatform og mobil-applikation Historisk Atlas er en del af denne udvikling. Her kan arkiver, biblioteker og museer nemt og enkelt få deres kulturhistoriske skatte frem i lyset. Brugerne får adgang til den store viden, som institutionerne ligger inde med, i form af gode fortællinger om den lokale kulturhistorie præsenteret på kort.

Hvad er www.historiskatlas.dk?

Historisk Atlas er et website, der præsenterer lokal kulturhistorie og kulturarv via omtrent 50 elektroniske landkort. Den enkelte bruger har her mulighed for selv at gå på opdagelse i den lokale kulturarv og finde frem til tusindvis af historiske lokaliteter, der vises som prikker på kortene. Brugeren kan finde frem til lokaliteterne enten ved hjælp af en søgetekst, emne- eller periodesøgning eller en cirkelsøgning, hvor man klikker med musen på kortet og lokaliteter inden for cirklens radius dukker frem. Hver lokalitet rummer viden i form af tekst, billeder, film og litteraturhenvisninger.

Historisk Atlas er et interaktivt website. Derfor er det nødvendigt, og for at få den fulde oplevelse, at in-

stallere Microsoft Silverlight. Programmet er gratis og er med til at sikre, at indholdet på Historisk Atlas vises korrekt og i høj kvalitet.

Foreningen Historisk Atlas Historisk Atlas blev søsat i 2006 med Fyn som udgangspunkt af en lille gruppe arkiver, biblioteker og museer (ABM-institutioner). Siden er ABMinstitutioner fra hele det sydlige Danmark også kommet med og tallet er støt stigende. Senest er Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek blevet medlemmer. Foreningen Historisk Atlas består i skrivende stund af 179 institutioner. Institutionerne leverer selv indhold til websitet, mens den tekniske drift og udvikling af Historisk Atlas varetages af Odense Bys Museer. Websitet er godt besøgt med ca. 600-800 besøgende hver dag fra hele Danmark.

8

Et digitalt historisk atlas Udgangspunktet for Historisk Atlas er geografisk, da den grundlæggende tanke bag websitet er, at historien ikke bare har fundet sted på bestemte tidspunkter, men også på bestemte steder. Ved hjælp af moderne og historiske kort er det muligt at udforske omgivelsernes forandring og følge landskabets udvikling og kontinuitet over flere hundrede år.

Blandt de mest populære kortfunktioner på Historisk Atlas er Tidsluppen, der gør det muligt at lægge udsnit af gamle kort oven på nye. Muligheden for at bevæge sig mellem nutidens kort og kort helt tilbage til 1585 er med til at tydeliggøre forbindelsen mellem fortidens og nutidens fælles rum.

Hentet på www.historiskatlas.dk

På rejse i landskabet Historisk Atlas er ikke kun til stillesiddende kulturoplevelser. Med atlasset kan brugeren få nye oplevelser i sit lokalområde. Funktionen Mit udvalg gør det muligt at bevæge sig rundt i det virtuelle landskab på websitet. Brugeren kan udvælge de lokaliteter, som har vakt nysgerrigheden og tilføje dem til indkøbskurven. Lokaliteterne kan printes ud som de er eller overføres til Google Maps og printes ud som rute med kørselsvejledninger og GPS-koordinater. Brugeren kan nu tage på tur i kulturarven og opleve de fysiske kulturlevn og -landskaber med egne øjne.

Spændende kulturformidling i øjenhøjde Historisk Atlas har fokus på brugeroplevelsen. De besøgende på websitet skal oplyses, underholdes og motiveres til at komme igen. Det betyder, at der lægges vægt på, at præsentationen af lokaliteterne er kort, interessant og billedrig. Især den gode fortælling er i centrum, og websitets lokaliteter skal fortælle den centrale kulturhistorie. Brugervenlighed og den helt enkle tilgang i Historisk Atlas er prioriteret. Derved rettes fokus mod viden om et lokalområde, eventuelt knyttet sammen med større fortællinger som f.eks.

Industrialiseringen, Besættelsestiden eller andet.

Skjulte skatte Ligger man som ABM-institution inde med gode lokale kulturhistoriske fortællinger og steder, som man gerne vil dele med brugerne, så er det ligetil at lægge indhold på

Historisk Atlas. Institutionerne har selv mulighed for at sætte prikker på kortet og tilføje beskrivelser, som afspejler præcis den lokale egns særlige historie. På den måde bliver brugeren af Historisk Atlas guidet hen til mere ukendte steder, som ikke normalt får så meget omtale, og institutionerne kan formidle de skjulte skatte, som ligger gemt ude på institutionerne.

ABM-institutioner arbejder med den lokale kulturhistorie, men ikke alle har ressourcer til at videreformidle deres indsamlede viden. Historisk Atlas betyder, at man ikke først skal bruge kræfter på at opfinde en platform til at gøre viden tilgængelig i digital form. Ligeledes fungerer Historisk Atlas som en stærk platform for ABM-samarbejde.

Kulturhistorien rykker ind på mobilen I 2012 blev Historisk Atlas lanceret som mobil-applikation til smartphones. Dermed er det nu blevet muligt at tage Historisk Atlas med i lommen, når man skal på tur. Brugeren kan også dele sin yndlingslokalitet på sociale platforme og få adgang til Kulturstyrelsens 1001 fortællinger. Historisk Atlas App’en er godt besøgt med ca. 150300 besøg om dagen. Medlemmer af foreningen Historisk Atlas har 9

mulighed for at anvende Historisk Atlas’ API, som giver adgang til indhold og kort. På den måde bliver det nemt og billigt at udvikle egne digitale formidlingstiltag, der viser indhold fra Historisk Atlas.

Historisk Atlas videre frem Målet er, at hele Danmark skal være repræsenteret med stedsangivelser og beskrivelser på Historisk Atlas. Forarbejdet er allerede gjort med en særdeles funktionsdygtig og brugervenlig formidlingsplatform med et unikt kortmateriale, som man ikke finder andre steder.

Derudover er websitets bagland formaliseret i en forening med en bestyrelse. For at fastholde momentum og udbrede Historisk Atlas er det udslagsgivende, at så mange ABM-institutioner som muligt støtter op om Historisk Atlas og melder sig ind. Med et medlemskab af foreningen får institutionen ret til at formidle indhold på Historisk Atlas og Historisk Atlas API. Kontingentsatserne for medlemsskab er afhængig af deltagerinstitutionens organisation samt størrelse på antal fastansatte årsværk. Indmeldelse i foreningen Historisk Atlas kan ske via: http://blog.historiskatlas.dk/indmeldelsesblanket/

Menneske og natur … og identitet Italieneren Luca Bertis fotoprojekt i “Udkantsdanmark” Af Jens Åge S. Petersen Historiens Hus, Odense Stadsarkiv Kilde: www.lucaberti.com

Billederne stammer fra udstillingen Menneske og natur ...

I 2011 fik lederen af Ærø Museum, Karen Margrethe Fabricius, en opringning fra en italiensk fotograf.

Han ville gerne lave et fotoprojekt om Ærø. Det lød alt sammen meget spændende, men også en smule diffust, og da det ikke ligefrem var flere arbejdsopgaver, der manglede på museet, blev Luca Berti, som fotografen hed, anbefalet at kontakte det lokale turistkontor. Det måtte lige være noget for dem. Om fotografen fulgte anbefalingen, vides ikke, men nogle uger efter ringede han igen til museet. Og da han vedholdende talte begejstret for sin idé, blev den københavnsk bosiddende italiener inviteret over til øen, så han kunne få et begreb om, hvad det var, han var i færd med. Han havde faktisk aldrig været på Ærø før.

Men han indtog øen, hvor han i de følgende måneder tog rundt i alle afkroge, og hvor han lærte både øen og dens mennesker at kende til bunds – altid med sit rolleiflex kamera lige ved hånden.

Da han ankom til Ærø, havde han en temmelig klar idé om, hvad han

ville med sit projekt. Det var ikke - som mange måske havde forventet – at lave endnu et idyllisk portræt af øen i det sydfynske ø-hav, lige til at klistre ind i en turistfolder.

Besøget på Ærø var tænkt som en del af et større arbejdsprojekt, som med hans egne ord skulle være et ”… fotoarbejde, der skulle foregå i de dele af Danmark, der spænder fra Bornholm til Sønderjylland og fra samfundene ved Vesterhavet til Sydsjællands landsbyer, og som ofte i medierne omtales som ”Udkantsdanmark”. Hans kamera skulle være rettet mod landskabet, husene, gamle kirker, gårde, markerne med focus på menneskene, når de arbejder eller hviler en stund, venter eller er undervejs. De steder, hvor de lever deres hverdagsliv, optaget af deres tanker og gøremål”.

Men hvorfor har en italiener fået interesse i at fotografere i Danmark, og hvorfor skal det foregå steder, som indfødte danskere har rubriceret som ”Udkantsdanmark”? For at tage det første spørgsmål først: Luca Bertis interesse for Norden og Danmark går tilbage til ungdom10

men i Firenze. Han har aldrig følt sig helt hjemme i det solbeskinnede Italien, men har altid været tiltrukket af den nordiske stemning, sådan som han f.eks. så den udtrykt i film af Ingmar Bergman og andre nordiske filmmagere. Derfor besluttede han sig som voksen for at bosætte sig i Norden, og det blev altså i Danmark.

Hans i danske øjne noget eksotiske interesse for ”Udkantsdanmark” har sit udspring i hans optagethed af ”det gamle” og det ”historiske”.

Herfra er vejen ikke lang til ”gammel, dansk bondekultur” - og til Frilandsmuseet. Luca Berti søgte som en selvfølge også kontakt med Frilandsmuseet, da han gik i gang med projektet. Her tog overinspektør Peter Henningsen imod ham.

Om henvendelsen skriver han: ”I begyndelsen stod det lidt uklart for mig, men så dæmrede det langsomt: Luca havde opsøgt mig, fordi jeg som leder af Frilandsmuseet i Sorgenfri måtte formodes at have interesse i hans billeder. Det var billeder af mennesker, der lever på landet, billeder af bondeland og plovfurer,

og Frilandsmuseet er jo et museum for dansk bondeliv og den danske bondes bygningskultur. Således ræsonnerede Luca, og han havde mere ret, end han selv anede. Desuden betonede Luca Berti over for Peter Henningsen, at han var melankolsk anlagt, og mens melankoli havde trange kår i Italien, så det anderledes ud i Danmark.

Luca Berti er altså en melankolsk italiener, der fotograferer i Danmark.

Fotoprojektet på Ærø mundede ud i udstillingen ”Menneske og natur på Ærø i det 21. århundrede” og siden i en billedbog. Den har Peter Henningsen, som i øvrigt selv kommer fra Ærø, skrevet et forord til. Her lyder det: ”Det hele er med. Ærø præcis, som jeg selv husker det, som det hele også så ud, da jeg boede der. Det er underligt tidsløst.

Som om tiden har stået stille mellem

1984, hvor jeg som tyveårig forlod Ærø og til nu. Dette er tydeligt nok min egen erindring om en ungdom på Ærø og handler mere om mig end om stedet i sig selv. Men det er dette, Luca’s billeder får mig til at tænke på, og det er alle disse for længst glemte følelser, der nu vælder op i mig, når jeg betragter hans billeder. Det er et gensyn med min barndoms og min tidlige ungdoms tabte land. Det er et glimt af det land, hvorfra mine fædre og mødre stammer, og hvor jeg har min rod. På godt og ondt”.

Der hersker ingen tvivl om, at Luca Berti er en fremragende fotograf og arbejder med et spændende projekt. Men hvad har hans billeder og fotoprojekt at gøre med de danske lokalarkiver? Ja, måske ingenting i sig selv, men konkret har han rettet en henvendelse til SLA, fordi han 11

gerne vil finde kulturelle institutioner, der kunne have interesse i at indgå i et samarbejde med ham om hans projekt. Og med lokalarkivernes forankring i det lokale og med deres opsparede viden om omegnens særlige identitet, særlige kendetegn og ikke mindst lokale netværk, kunne der måske her være basis for et samarbejde og nogle resultater, der både gav udbytte til Berti og til lokalarkivet.

Luca Berti har i begyndelsen af 2013 indledt et samarbejde med Læsø Kunsthal om et fotoprojekt, som skal resultere i en bogudgivelse og en udstilling i sommeren 2013. Men han er meget åben for at tage en snak om samarbejde og kan kontaktes via www.lucaberti. com, hvor man desuden kan se eksempler fra hans udstilling på Ærø og andre steder.

Arkivuddannelsens regler og spilleregler fra A til Z Af Hanne Hauge, uddannelsesudvalget

Åby Skole. Skoleklasse undervises, og eleverne ser meget koncentrerede ud.

På opfordring er tiden igen moden til at opsummere gældende muligheder, regler og krav omkring SLA’s arkivuddannelse.

Arkivuddannelsen er en grundlæggende uddannelse, som giver medarbejdere og ledere indsigt i, hvordan arbejdet kan gøres i praksis. Uddannelsen består af fem moduler à to dage. Modul et til fire er arkivfaglige og modul fem er ledelse af arkivet. Modulerne skal ikke tages i rækkefølge og kan splittes op i enkeltdage. Indholdet af de enkelte moduler er publiceret i en lille folder, som tidligere er udsendt til medlemmerne, og som ligger på SLA’s hjemmeside: www. danskearkiver.dk. Ekstra eksemplarer kan rekvireres i sekretariatet på e-mail: kd@lokalarkiver.dk.

I 2006 blev der i SLA’s vedtægter tilføjet en beslutning om, at arkivledere, tiltrådt efter 1. januar 2007, skal gennemgå SLA’s arkivuddan-

nelse i løbet af en fireårig periode fra tiltrædelsen eller fra arkivets medlemskab af SLA. Begrundelsen var at give medlemmerne af SLA et kvalitetsstempel og signalere, at SLA prioriterer uddannelse i arkivdrift og –ledelse meget højt.

Samtidig iler vi også med at fastslå, at SLA er tilfreds, når uddannelsesforløbet er inde i en god gænge, og/ eller der foreligger en plan for gennemførelsen.

En arkivleders uddannelse og erfaring kan selvfølgelig give merit for arkivuddannelsen eller dele heraf, hvorfor det er muligt at søge dispensation ved uddannelsesudvalget.

Dispensationsanmodninger med anførsel af, hvilke dele af uddannelsen der søges dispensation for og med hvilken begrundelse bedes sendt til sekretariatet, e-mail: sla@ lokalarkiver.dk, med henblik på drøftelse og beslutning i udvalget.

På baggrund af beslutningen fra 12

2006 kan vi med stor glæde konstatere, at deltagelsen er steget fra 166 kursusdage i 2008 til 763 i 2011 for at falde til 678 kursusdage i 2012. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det flotte uddannelsesniveau kun tæller arkivuddannelsen. Deltagelse i Arkibas- og billedscanningskurser er ikke medregnet i denne statistik!

SLA’s krav til uddannelse gælder arkivledere, men SLA anbefaler på det kraftigste, at arkivmedarbejdere også tager uddannelsen.

Modulkurserne udbydes over hele landet dels af SLA dels af de tidligere amtskredse, arkivsamvirker og af kommuner. Når kurserne udbydes decentralt, yder SLA et tilskud på 1.000 kr. pr. kursusdag, når kurserne er åbne for alle interesserede, og når annonceringen ikke kun sker decentralt i de enkelte områder, men også centralt af SLA i OmSLAget og på SLA’s hjemme-

Åby Skole fra 1908. I 1901 byggede man en ny skole, men den var allerede for lille i 1907. I stedet byggede man en ny, og den “gamle” skole blev overladt til den første præst, der blev knyttet til sognet i 1908.

Madlavning på Åby Skole. På tavlen står der “pandekager”, som må formodes at være dagens ret.

Også drengene havde husgerning, selv om de ikke er med på billedet.

Billedet er fra ca. 1941.

side. Sekretariatet mailer tidsfrist for annoncering i medlemsbladet i god tid.

De annoncerede kurser er, som det fremgår af ovenstående, åbne for alle. Dog skal kursisterne være opmærksomme på, at priserne er forskellige, når modulerne arrangeres decentralt. De decentrale områder har tit selv en pengekasse, som tilgodeser egne lokale medlemmer, og som bl.a. bruges på uddannelse.

Kursister bosiddende uden for området opkræves SLA’s normale kursuspris.

Tilmelding skal ske til kursusudbyderen, der står opført i annonceringen. Bemærk venligst, at kurserne er incl. frokost m.m., hvis ikke andet står anført.

Efter hvert gennemført modulkursus udsteder SLA et kursusbevis til kursisterne, som udleveres på dag to af den stedlige kursusle-

der. Udstedelsen sker på baggrund af deltagerlister, der fremsendes til SLA inden kursusstart. Samtidig fører SLA et uddannelseskartotek på hver enkelt kursist, således at diplomer kan udstedes, når alle fem moduler er gennemført.

Indholdet af de enkelte modulkurser drøftes løbende dels på baggrund af kursisternes evalueringer efter hvert kursus dels i forbindelse med en årlig erfaringsudvekslingsdag (ERFA-dag) for underviserne.

Status på indholdet af arkivuddannelsen er, at den vil blive revideret inden for en overskuelig tid. Enkelte emner overlapper hinanden, enkelte emner bør udvides (f.eks. tilgang til de sociale medier), og andre indskrænkes. Endvidere overvejes et nyt modul om registrering af lyd og levende billeder. Alt det – og mere til – kommer uddannelsesudvalget tilbage til, når det er aktuelt.

13

SLA’s uddannelsesudvalg består af repræsentanter fra arkivverdenen med speciel interesse for uddannelse. Arbejdsopgaverne er mange og tidskrævende, og det er en stor glæde, at udvalget startede styrket op pr. 1. januar i år. Udvalgets kommissorium og medlemmer i 2013 kan ses på side 19 her i bladet.

Uddannelsesudvalget håber, at ovenstående har klarlagt åbne spørgsmål i forbindelse med arkivuddannelsen. Skulle opsummeringen fortsat give anledning til kommentarer og/eller ønske om yderligere oplysninger, er sekretariatet klar ved både e-mailen på sla@lokalarkiver.dk og ved telefon 7584 0898.

Billeder fra Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv.

Herning holder 100

års købstadsjubilæum

Af Doris Frederiksen, Lokalhistorisk Arkiv i Herning Grisetorvet på udstillingen

Foran gæstgivergården, Vestjylland, blev der i en lang årrække holdt grisetorv hver tirsdag.

Fotografiet fra omkring 1910 viser, hvordan smågrisene stod i tremmekasser på fortovet ud for Bredgade 45. Gaden blev brolagt i 1903 som Hernings hovedgade og er i dag en del af gågaden, som nu er fyldt med sko til salg.

Herning blev købstad den 1. april 1913 og kan derfor i år fejre købstadens jubilæum. Lokalarkivets arbejde i forbindelse med jubilæet forsøges hermed beskrevet set fra arkivarens skrivebord lige nu.

Trin 1: forberedelse, forberedelse er det halve arbejde. Den gamle sætning er stadig gældende, men hvordan får man tid til at forberede noget, der ikke er så presserende lige nu? Det var i en stille time på arkivet, at der blev grundlagt en lille samling ideer og oplysninger til evt. brug ved en fejring af købstaden.

– Her var en beretning fra en ung mand – her var en opfordring til at stemme på en kvinde til det første byråd. Her er menuen fra festmiddagen og her et foto af borgmester Yde i sin uniform. Sådan voksede samlingen fra et læg til en skuffe til en arkivæske, ja flere. Arkivaren sagde offentligt i flere år på relevante steder – ”Så er der jo også snart et købstadjubilæum” – reaktionen herpå var meget forskellig.

Lige fra dyb undren til hovedrysten.

Historisk Forening begyndte så at planlægge en byhistorie i flere bind.

Fik tilsagn af sponsorer og kommune om penge til udgivelsen – af flere grunde blev arbejdet hermed stoppet ved formandens flytning fra byen, og så var der stilstand!

Trin 2: Den lokale avis, Herning Folkeblad, har i en lang årrække haft en side med avisnotitser med nyheder fra for 100, 75, 50 og 25 år siden. Disse sider bliver virkelig læst og kommenteret af avisens abonnenter, hertil har Lokalhistorisk Arkiv gennem mange år leveret illustrationer fra arkivets store fotosamling. Vi ser denne formidling af arkivets materiale som meget vigtig, idet vi dermed får mulighed for at indsamle flere fotos og få oplysninger om de bragte.

Journalisten bag denne side og arkivaren holdt ideen om en byhistorie i gang, måske var der grundlag for at lade avisen beskrive byen og dens udvikling? Lade de 100 år passere forbi med små og større beskrivelser af begivenhederne og det daglige liv. Illustrationerne til bogen skulle være fra arkivets og pressefotografernes samlinger. Herning Folkeblads Fond og Herning Kom14

mune valgte at støtte ideen økonomisk i 2011.

Konceptet for årstalssiderne blev efterhånden til, at hvert år fik en dobbeltside i lørdagens avis. Fast rubrik med præsentation af årets navn = en person. Kan være omtale af personen i forbindelse med jubilæum, hæder eller død. Journalisten lader kilden = avisen beskrive udvalgte begivenheder. I nogle tilfælde beskrives planlægning og grundsten frem for indvielse (ikke begge dele). Særlige begivenheder i Herning – som den første textilmesse – var på forhånd udpeget, sådan at året 1947 var reserveret hertil. Ligeså med året 1986, hvor det nuværende kongrescenter blev indviet. Siderne bliver derefter bragt løbende i avisen om lørdagen, uden nogen form for kronologisk orden. Serien slutter lige inden jubilæumsdagen, når den samlede publikation: Herning 100 år som købstad udkommer den 6. marts.

Bogen indeholder foruden de 200 sider med årstal afsnit om byens forudsætninger, det ældste Herning og udtalelser om byen i dag.

I alt 320 sider til en pris af 299 kr.

Til julen var der trykt et gavekort, sådan at det var muligt at forære bogen, inden den var udkommet.

Avisens tilbud lød på: ”Køb friske lokale nyheder og Hernings historie på én gang” – et fire måneders abonnement + jubilæumsbogen til en samlet pris af 799 kr. Sådan kan lokalhistorien altså også sælges!

For at vende tilbage til arkivets opga-ver: hver uge et redaktionsmøde på et par timer. Forinden havde forfatteren valgt et år, mailet det ønskede årstal og de valgte begivenheder og nyheder. Måske var det nødvendigt med ekstra oplysninger for at finde sammenhænge og forklaringer. Dertil brugte vi arki-vets registratur over avisens indhold samt alle andre materialeformer, der er på arkivet. Omkring fire relevante illustrationer til det valgte år blev fundet frem fra den eksisterende samling eller fra negativerne. Efter at de var godkendt af forfatteren, blev fotografierne ind-

scannet – eller udlånt i positiv til en betroet medarbejder på avisen.

Tilsendt med billedoplysninger, fotograf, datering og personer på billedet. Knap var et årstal færdigt, før det næste var udvalgt og lå i arkivarens mailboks – næste problem! Sådan har vi befundet os i en strøm af årstal og emner i over to år ved siden af de tre åbningsdage om ugen og sammen med arkivets andre opgaver. Arkivet har udvalgt og bidraget med over 500 af bogens fotos, idet Herning Folkeblad ikke havde fast ansat pressefotograf inden 1971. Da Hernings udvikling kan illustreres over de 100 år med byens øvrige fotografers samlinger, så er det heldigt, at disse er samlet på et sted – lokalarkivet, der for øvrigt i år har eksisteret i 50 år!

Trin 3: Omkring årsskiftet 2012 gik det op for resten af byen, at der var et jubilæum at fejre inden længe.

Forvaltningen, der i Herning hedder By, Erhverv og Kultur, indkaldte byens kulturinstitutioner til en workshop for at indsamle og generere gode ideer til arrangementer og tiltag. Kunne man finde en partner eller to til et godt arrangement, var der mulighed for at søge penge dertil fra en pulje fra Herning Kommune.

Arkivet og Danmarks Fotomuseum fandt hurtigt sammen om en fotoudstilling om Herning gennem de 100 år. Vi bestemte os til at holde motivvalget til fotos med bevægelse og mennesker. Fotografierne viser begivenheder og udvikling i byens rum, sådan at også tilflytteren har et eller andet genkendeligt i billedet.

Vi fik desuden rigtig god støtte i dagens aktive fotografer i Herning, der gerne ville yde et bidrag med et foto eller flere fra det nye Herning.

Udstillingen åbnede på Fotomuseet den 8. februar med nøjagtig 100 fotos fra nøjagtig 100 år – uden at vi havde forsøgt at holde en linje med et foto hvert år. Titlen for udstillingen blev En By i Bevægelse, og fra april flytter udstillingen til biblioteket og lokalarkivet.

En gruppe seniorlandmænd meldte sig, fordi de også ønskede at sætte deres præg på byens jubilæum.

Budskabet var, at de mener, at byen også er præget af landbruget gennem skiftende tider. Dels har der været den store afgang fra land til by i forskellige tider. Dels er der

store arbejdspladser som Herning Svineslagteri, et par mejerier, mølle med korn- og foderstof.

Desuden er byens villakvarterer opført på landbrugsarealer fra de gårde, der udgjorde landsbyen Herning. Arkivets opgave blev her at finde fotos af gårdene og arbejdspladserne til en udstilling, der skal vises under jubilæumsdagene. Festen skal nemlig strække sig over 100 dage ifølge en beslutning, som den jubilæumskomité, der blev nedsat af Herning Kommune, tog i foråret 2012. Landmændene har nu planlagt at udvide udstillingen med et par byvandringer, hvor man vil forsøge at finde resterne af landbruget i Hernings bymidte.

En hestestald i en baggård, et besøg på slagteriet og en fortælling om det ugentlige grisetorv er nogle af elementerne i byvandringen. Et bykort skal tilpasses og påføres de steder, der bliver besøgt, sådan at oplysningerne kan gives videre.

Skoleforvaltningen samlede skolebibliotekarer til et orienteringsmøde, hvor arkivet også fik plads til et lille indlæg om de materialer, arkivet kan tilbyde skoler til et emnearbejde med købstaden Herning. Vores fotos, film og kort vakte interesse, mens andre allerede var i gang med at samle emner til et længere forløb.

Efter mødet blev vi kontaktet af en skole, hvor centerklasserne skulle arbejde i grupper med hvert deres årti af de 100 år. Hvilke begivenheder og bygninger kunne knyttes til de enkelte perioder? Vi havde kort sagt brug for den tidslinje, som vi allerede havde fremstillet til Kulturelt Samråd, da det ønskede et overblik over kulturens udvikling i Herning. Lærerne fik tidslinjen, og vi hjalp med fotos fra de enkelte årtier, så de kunne blive inspireret heraf. Desuden henviste vi til de forskellige bøger med lokalhistorisk indhold, hvor der også var emner at hente. Resultatet efter tre ugers arbejde med disse børn, der har mange forskellige handicaps, var en fin fredag formiddag, hvor de viste deres arbejde frem på mange forskellige måder. En gruppe havde optaget deres egen film om arbejdet i brunkulslejerne. En anden havde lavet plancher om familiens liv i 50’ernes Herning, fordelt på far, mor og de enkelte børn. En tredje gav den hele armen som grisehand15

lere på grisetorvet med stråhat, cigar og halm i træskoene. ”Will do kyev gris i daw? Will do´ed?” Sådan får man børn givet fornemmelse for tid og vilkår, når der er lærerkræfter til stede til et godt emneforløb.

På biblioteket arbejder man for tiden på at inddrage brugerne i forskellige arrangementer, f. eks. bogcafé om et enkelt emne. Det er derfor oplagt, at der sidst i april bliver holdt en times tid om litteraturen om Herning og om de forfattere, der har tilknytning hertil. Bibliotekarerne får hver fem–syv minutter til at fortælle om en enkelt titel eller forfatter, og der bliver kopieret en samlet liste over de omtalte titler.

På lokalarkiverne er der ofte en blandet samling af forskellige hyldestsange til byen. Vi har over 20 af slagsen og har valgt sammen med bibliotekets musikafdeling at invitere til en eftermiddag, hvor vi hylder Herning i sang. Et af kommunens blandede sangkor, bestående af voksne mennesker, har lovet at bistå og synge for. Der er sange fra indvielser og jubilæer, kongresser og revyer. Nu står vi så overfor at skulle vælge de enkelte sange ud sammen med korlederen og få teksten trykt og kopieret til de mange, der forhåbentlig dukker op til eftermiddagen.

Arkivet har desuden planlagt sammen med biblioteket at genoplive ”Den Gamle Biograf” sådan at forstå, at vi viser ældre og nyere film fra Herning og omegn en lørdag eftermiddag, så flere generationer kan se filmene sammen. ”Den Gamle Biograf” kører normalt med en forestilling om året som et indslag i Historisk Forenings program.

Her har der de seneste år været over 300 deltagere hver gang.

Hvad program angår, så er der for nylig udsendt et trykt program for de 100 dages arrangementer sammen med den gratis udgave af Herning Folkeblad, som alle husstande får om onsdagen. Desuden er der mulighed for at se nærmere på en elektronisk kalender på www.herning.dk - søg under HERNING100.

Eller endnu bedre kom selv til Herning og se - ”en by i udvikling i fortid og fremtid”.

Arkivportræt nr. 14

Tre himmerlandske sogne i ét arkiv Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne Af Rasmus Willaing Lock, Odense Stadsarkiv

Besøg hos Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne, der begyndte som en arkæologigruppe, men endte som lokalhistorisk arkiv. Nu er drømmen dog at få arkæologien med igen.

I 2010 udgav arkivet og dets daværende leder, Peter Jørgensen, dette værk, hvori Peter Jørgensen på bedste vis skildrer arkivets tre sognes historie fra stenalderen og frem til i dag.

Bogen kan købes via arkivets hjemmeside.

Tre sogne sydvest for Aalborg Omkring 9 km sydvest for Aalborg finder man de tre himmerlandske sogne, Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab. Af de tre sogne/landsbyer er Ellidshøj den ældste, da man regner med, at der har boet folk på stedet i omkring 3.000 år. Landsbyen har fået sit navn fra den stendysse, der ligger midt i byen. Da jernbanestrækningen mellem Randers og Aalborg blev anlagt i 1869, fik Ellidshøj kort tid efter sin egen station. Med jernbanen blev det i højere grad muligt at udnytte områdets store kridt- og grusforekomster. Som den største af de tre landsbyer ligger Svenstrup mellem de to øvrige. Svenstrup var oprindeligt en udpræget bondelandsby, men udviklede sig i løbet af 1800-tallet til en landsby med flere virksomheder, andelsmejeri og egen brugsforening. Landsbyen blev ligesom Ellidshøj også stationsby sidst i det 19. århundrede. Svenstrups og Godthaabs placering omkring Guldbækken har haft stor betydning for de to

landsbyers udvikling. Virksomheder som Godthaab Hammerværk, også kendt som Zincks Fabrikker, der producerede redskaber og værktøj til landbrug og håndværk, var placeret her, og derudover har der været og er stadig mange kridt- og grusgrave.

De tre sogne har siden den store kommunesammenlægning i 1970 været forenet i et lokalhistorisk arkiv for egnen. Oprindeligt bestod arkivets interesseområde kun af Ellidshøj og Svenstrup sogne, da de var ét pastorat og én sognekommune, men da kommunesammenlægningen i 1970 blev en realitet, blev Godthaab Sogn en del af arkivets dækningsområde.

Arkivet så sin spæde start i oktober 1965, da en gruppe på fire personer begyndte at indsamle materiale fra området. I begyndelsen var det primært gamle billeder, der havde interessen, men hurtigt blev indsamlingen også udvidet til 16

at omfatte andre arkivalier. De fire personer var egentlig startet som en arkæologigruppe med interesse i lokalområdet, men begyndte efter flere opfordringer at indsamle arkivmateriale. I løbet af de første år fik man tildelt et kælderlokale, og man fik defineret arkivets virkeområde til de tre sogne. I 1969 fik arkivet efter drøje forhandlinger tildelt et symbolsk tilskud på 500 kr. af Ellidshøj–Svenstrup Sognekommune, og efter kommunesammenlægningen, hvor området blev en del af Aalborg Kommune, blev beløbet hævet til 3.000 kr. årligt. Det var dog ikke uden problemer, da Aalborg Kommune i begyndelsen af 1970’erne gik med tanker om at oprette et stadsarkiv, og man frygtede i kommunen, at det ville give en interessekonflikt med lokalarkiverne i kommunen.

Det lykkedes dog lokalarkiverne at overbevise kommunen om deres berettigelse.

I 1975 besluttede Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne at oprette en lokalhistorisk forening. Oprettelsen af foreningen var i første omgang primært af økonomiske grunde, men også for at hente mere opbakning i lokalområdet.

Arkivet i dag Arkivet er i dag et velfungerende arkiv med en trofast skare af frivillige, der lægger en stor arbejdsindsats i arkivets arbejde. Arkivet har otte frivillige, der fast kommer både i åbningstiden, men også uden for åbningstiden, hvor de arbejder med registreringen af arkivets samling.

Efter et mindre antal flytninger rundt i lokalområdet grundet pladsmangel fik arkivet for år tilbage af Aalborg Kommunes Kulturforvaltning tildelt lokaler på den nedlagte Godthaab Skole. Her har man plads til alle arkivalierne samt god plads til arkivets frivillige arbejdskraft.

Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sognes store arbejdsrum og læsesal.

Lokalet ligger på førstesalen i den nedlagte Godthaab Skole. I rummet ved siden af har arkivet sit magasin.

Gammel protokol fra Zincks Fabrikker. Protokollen omfatter fabrikkens produktion og salg i årene fra 1888 til 1973. Protokollen er blevet restaureret hos en konservator i København for 18.000 kr. Til højre ses protokollens tidligere indbinding.

I november 2011 valgte arkivets leder gennem alle årene, Peter Jørgensen, at stoppe som arkivleder og overlade posten til Kurt Dahl.

Peter Jørgensen fortsætter dog sit virke som formand for lokalhistorisk forening. Foreningen, der gennem årene er vokset, har nu ca. 230 medlemmer, der bliver tilgodeset med foredrag, byvandringer og andre arrangementer.

Arkivet i Godthaab er, som så mange andre lokalarkiver rundt om i Danmark, en del af et arkivsamvirke – her er det for de 20 arkiver i Aalborg Kommune. Hvert arkiv får 10.000 kr. i årlig støtte, der skal dække arkivets driftsomkostninger.

Arkivsamvirket har rådmanden for Aalborg Kommunes Kulturforvaltning som formand, men derudover er der ligeledes en formand valgt af arkiverne, en formandspost, som den daværende arkivleder Peter Jørgensen tidligere har besat.

Som et af de sidste arkiver i Aalborg Kommune tog Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne registreringsprogrammet Arkibas i brug. Selve indtastningen i Arkibas blev i starten

varetaget af en langtidsledig, der i en periode var tilknyttet arkivet, hvilket har betydet, at man hurtigt fik registreret store dele af samlingen i programmet. I dag kan man blandt andet prale af, at hele arkivets billedsamling på over 3.300 fotografier er scannet og registreret i Arkibas. Ud over registreringsarbejdet har arkivets frivillige travlt med at udarbejde foreningens og arkivets medlemsblad, der udkommer en gang om året og indeholder lokalhistoriske artikler og relevante artikler fra nutiden samt en årsberetning fra arkivet. Men det er ikke kun det skriftlige arbejde, der optager arkivets tid. Man arrangerer ligeledes en række foredrag, udflugter, udstillinger – ofte i samarbejde med Svenstrup Bibliotek.

Senest har man haft stor succes med byvandringer i arkivets tre byer, hvor man inddrog deltagerne til at fortælle historier fra egnen. Ved den seneste byvandring deltog der 60 mennesker, hvilket må siges at være ganske flot for et lokalområde med godt 9.000 indbyggere.

Arkivet har også ved flere lejligheder gjort sig bemærket med medvirken til bogprojekter, f.eks. i 17

forbindelse med at den lokale brugsforening fyldte 100 år, hvor Brugsen finansierede en bog om Svenstrup, nemlig Svenstrupbogen.

Ligeledes udgav arkivet i 2010 Peter Jørgensens værk “Tre himmerlandske sogne”, der er en skildring af sognenes historie fra stenalderen og frem til i dag.

Arkivets skatte og historier fra arkivet Gennem arkivets mere end 40-årige historie har det modtaget mange skatte fra lokalområdets befolkning, men også områdets virksomheder er godt repræsenteret i arkivets samling. Der er især én virksomhed, som har fyldt meget i lokalområdets historie, nemlig Godthaab Hammerværk, der nok mere er kendt som Zincks Fabrikker. Firmaet begyndte helt tilbage i 1858 og fungerede frem til slutningen af 1980’erne, hvor virksomheden blev overtaget af finske Fiskars.

De landskendte Zincks Fabrikker producerede redskaber og værktøj til landbruget og til håndværkere. Det er netop en protokol fra Zincks Fabrikker, der udgør én af Godthaabarkivets mest værdifulde skatte. Protokollen indeholder en

Svenstrups gamle station, fotograferet i 1933. Stationen ligger på hovedfærdselsåren gennem Svenstrup. I dag fungerer den som dyrlægeklinik.

registrering af hele produktionen og salget af redskaber fra 1888 og helt frem til 1973, hvilket har været en værdifuld kilde for arkivet og dets brugere. Her kan man få et ind-blik i fabrikkens omfang og drift tilbage i tiden. Men inden man rigtig kunne gøre brug af den gamle protokol, stod man over for en udfordring med at få den restaureret, da protokollen var i meget dårlig stand og ikke tålte for megen brug. Godthaabarkivet søgte hjælp hos en privat konservator i København, der restaurerede protokollen for 18.000 kr., hvilket dog var meget billigt i forhold til det første tilbud, arkivet havde indhentet - det lød på hele 76.000 kr. I dag kan man ved besøg i arkivets åbningstid få lov til at grave ned i protokollens produktions- og salgstal.

Ud over Zincks Fabrikkers arkiv har Godthaabarkivet også andre store virksomheders arkiver, blandt andet en af de mange lokale kridtgraves arkiv helt tilbage fra dets start i 1872 og frem til kridtgravens nedlæggelse i 1974-75. Arkivet omfatter alle virksomhedens protokoller, regnskabsbøger med mere.

Fremtiden og drømmene Arkivet i Godthaab er et arkiv, der med mange gode initiativer gør en indsats for at bevare sit lokalområdes historie og gøre den nærværende.

F.eks. kæmpede arkivet, med den daværende leder Peter Jørgensen i spidsen, for at de gamle bygninger i Godthaab Hammerværk blev fredet, da produktionen på stedet ophørte. Dette har resulteret i, at man i Godthaab nu kan besøge Museet Godthaab Hammerværk, hvor man kan se Danmarks eneste intakte

Mjels Brovej midt i Ellidshøj by, fotograferet i år 1900.

I baggrunden ses bommene ved jernbanen.

Hovedbygningen til Ridemandsmølle fotograferet i år 1910.

Hovedfærdselsåren i Godthåb går umiddelbart til højre for den bagerste bygning. På den modsatte side af vejen ligger de gamle avlsbygninger.

hammerværk, der er et enestående eksempel på den tidligste danske industri, der som mange andre af landets ældste industrivirksomheder var baseret på vandkraft.

Museet er i dag en selvejende institution, hvor Godthaabarkivet er repræsenteret med tre medlemmer af bestyrelsen.

Et andet godt initiativ, arkivet har taget, er en ny, tidssvarende hjemmeside samt en facebookside, hvor man regelmæssigt lægger billeder og udsnit af arkivets materiale ud, så folk på den måde også kan følge med og give indspark til arkivets arbejde. Dette er efterhånden en nødvendighed, for at et arkiv – lille som stort – kan synliggøre sig for de mennesker, der ikke kommer et smut forbi i åbningstiden.

Folkene omkring arkivet og foreningen i Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab har flere ønsker. Et af de store ønsker for fremtiden er, at man i foreningen får oprettet en underafdeling for arkæologi, da arkæologien er et stort interesseområde for mange af arkivets frivillige og foreningens medlemmer. Arkivet begyndte jo netop som en arkæologigruppe!

18

Fakta om arkivet Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne, Godthåb Gl. Skole Tostrupvej 13, Godthåb, 9230 Svenstrup Åbningstider: Arkivet har åbent onsdage i februar, marts, oktober og november samt den første lørdag i hver måned på nær i januar, juli, august og december.

På alle åbningsdage er der åbent kl. 13-17.

Telefon: 98 38 26 29 Arkivleder: Kurt Dahl Lokalhistorisk Forenings formand: Peter Jørgensen Email: arkiv@godthaabarkivet.dk Arkivets hjemmeside: www.godthaabarkivet.dk Facebook: Lokalhistorisk Forening for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne.

Billeder: Rasmus Willaing Lock og Lokalhistorisk Arkiv for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne

SLA udvalg pr.2013 1. januar 2013 SLA udvalg pr. 1. januar Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder.

Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. udvalg kan styrelsenognedsætte behandling af særlige sagsområder.

Udvalgene beskikkes normalt for 1etom kalenderår ad gangen, nedenforudvalg følger til oversigt over SLA’s udvalg pr. 1.

Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. janujanuar 2013. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig ar 2013. I udvalgsarbejdet er der altid brug for ekstra hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig til setil sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. kretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet.

SLA udvalg

SLA udvalg

SLA styrelse: • understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse.

• arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence.

• arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand.

• arbejder for, at der i hver kommune med mere end ét arkiv findes et arkivsamvirke.

Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv samt konsulent i Sydøstdanmark Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Udvalg for medlemsoptagelser: • rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål • behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag • forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen.

Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Redaktionsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Uddannelses- & kursusudvalg: • forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser dog undtagen Arkibas4 og billedscanningskurser • vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling • vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen • leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside Eva Schmidt, formand, Odder Lokalhistoriske Arkiv Doris Frederiksen fra 1.8.2013, Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning

19

Uddannelses- & kursusudvalg fortsat: Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Henning Sørensen, Dragør Lokalarkiv Dorthe Søborg Skriver, Galten Lokalarkiv Birgitte Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Materialeudvalg: • følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed tilbydes de bedst egnede materialer • varetager kontakten til Museumstjenesten.

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Arkivernes Dag: • at vække generel interesse for arkiver • at øge kendskabet til samlingernes indhold • at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner • at sætte fokus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource.

Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper.

Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Den gule håndbog og ny SLA hjemmeside: Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv Skriftlige bidrag til den gule håndbog/råd og vejledning: Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Dorthe Søborg Skriver, Galten Lokalarkiv Bisidder ved ny SLA hjemmeside: Hanne Hauge, SLA’s sekretariat Indsamlingsgruppe: • kommissorium under udarbejdelse.

Jens Åge S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Lokalarkiv Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Kontakt: se www.danskearkiver.dk

Arkivernes Dag i Danmark 2012 Arkivernes Dag - fælles eller frit tema?

Af Leon Jespersen, hovedredaktør af Nordisk Arkivnyt

Kolonihaven “bien”

Skolebørn på udflugt til København

ARKIVERNES DAG 10. NOVEMBER 2012

For 12. gang løb Arkivernes Dag af stabelen den anden lørdag i november. Temaet var frit, men netop temavalget har været til debat, så længe man har afholdt Arkivernes Dag: Skal man have et fælles eller et frit tema? Et kort tilbageblik over Arkivernes Dags historie kan sætte spørgsmålet i relief. (Om Arkivernes Dags historie, se Maria Larsson Östergren, Arkivens Dag fyller 15 år i Sverige. Nordisk Arkivnyt 2012:4).

Idéen om Arkivernes Dag så dagens lys i Sverige i 1998. Herfra bredte idéen sig til Danmark (1999), til Island og Norge (2001), Finland (2002) og Færøerne (2003).

Arkivernes Dag blev et nordisk arrangement, og med et fælles nordisk

tema hvert 3. år. Fra svensk side var formålet med Arkivernes Dag at vække interesse for arkivernes virksomhed og rolle som kulturinstitutioner og for det frie ord.

Arkivernes Dag skulle både vise fortiden og arbejdet med sikring af nutidens information. Året efter dagens introduktion valgte man i Sverige et fælles tema, og et fælles nordisk kom i 2001 og herefter hvert 3. år. Man kan diskutere nødvendigheden af et fælles tema.

Et fælles tema kan være lettere af markedsføre, men udfordrende at implementere for det enkelte arkiv.

De fælles-nordiske emner, man valgte hvert 3. år, var brede og ukontroversielle, så det enkelte arkiv skulle problematisere dem.

20

Samlinger hos rigs- og lokalarkiver supplerer hinanden. På nationalt plan er der en tendens til at bevare, hvad der er landsdækkende repræsentativt, mens lokalarkiver omvendt skal vise lokalsamfundenes særpræg. Et bredt og ukontroversielt fællestema for Arkivernes Dag appellerer til, at arkiverne på lokalt niveau finder den vinkel – den problemstilling – der passer til og afspejler lokalsamfundets særpræg.

Om man skal vælge et fælles tema eller ikke, er andres sag, men man kan fokusere på, at Arkivernes Dag er en oplagt chance til at vise lokalarkivernes rolle og vigtighed for nærsamfundet. Et sted, hvor man kan få detaljeret viden – på skrift eller fotografier – om det samfund, man er en del af.

Lokalarkivernes samlinger giver tilknytning, rodfæstethed og identitet, netop ved bevaring af materiale, der skaber forbindelse mellem fortid og nutid. Man imponeres også af den idérigdom, der præger Arkivernes Dag, når lokalarkiverne vil vise, hvilket righoldigt materiale de ligger inde med, hvis man vil vide mere om det nærsamfund, man lever i.

Fra håndværkeroptoget i Præstø 1924. Den lille pige i overflødighedshornet blev identificeret på Arkivernes Dag. Foto: Præstø Lokalhistoriske Arkiv.

Arkivernes Dag 2012 Arkivbrugere tilhører ofte generation 50+- eller 60+, der har tid til arkivbesøg; men tilbuddene henvender sig også til yngre, til tilflyttere, husejere m.m., der kan have interesse i at kende den historie, der hører til det sted eller til det hus, man er knyttet til. Hvis man har købt et ældre hus eller bor i et område med ældre frugttræer, eller hvor der ligger en bondegård mellem moderne parcelhusvillaer, ja, så opstår spørgsmålet, hvordan har området set ud for 50 år siden?

Hvad har der været på min grund for et par generationer siden?

Mange arkiver reklamerede på Arkivernes Dag ganske vist blot med ”åbent hus”, men ofte med en invitation til at høre, hvad man laver på et arkiv. Slægtsforskning og skoletiden er klassiske emner, der appellerer til mange. Ved det lokalhistoriske arkiv i Vamdrup havde man skriftens historie som tema. I år havde flere arkiver udstillinger om lokalområdet ”set fra oven”, hvor man kunne vise egne luftfotos og dem fra Det Kongelige Biblioteks luftfotodatabase ”Danmark set fra luften – før Google”. Nogle

arkiver viste fotos fra bilismens barndom - dengang lokalområdet ”kom på hjul”. Andre arkiver viste forskellen mellem ”før og nu”, hvor man så et område med års mellemrum.

I Støvring viste man en udstilling om en nedstyrtet bombemaskine under 2. verdenskrig, Vissenbjerg Lokalarkiv berettede om stedets ”Røverfester”, Jelling lokalhistoriske Arkiv om udvandringen til Amerika, men der var også emner, hvor materiale kan findes i alle arkiver: vielser, brudepar, møller, skoletiden, livet på landet osv. I Tommerup udstillede man høstbilleder, kombineret med et foredrag om høst i gamle dage og præsentation af kornsorter. Arkivernes Dag viste også mere utraditionelle emner såsom fakturaer fra århundredskiftet, gækkebreve og husmoderens rolle gennem tiderne. I Sindbjergs Sogns Lokalarkiv lavede man en virtuel kirkegårdsvandring.

På Odder Lokalhistoriske Arkiv formulerede man en af lokalarkivernes kerneopgaver, at de besøgende kunne få hjælp til at finde historien om familie, hus, by m.m.

21

Og prægnant spurgte man i Vallø med en formulering, der minder om en kendt reklame: ”Hvad kan Vallø Lokalhistoriske Arkiv gøre for dig?”

Tilsammen afspejler denne brede vifte af temaer, hvilken righoldig kulturarv, arkiverne rummer og deres anvendelsesmuligheder, men også den idérigdom der præger Arkivernes Dag. Arkiverne trækker samtidig på de besøgendes viden.

Arkivernes Dag er en oplagt mulighed for at få identificeret personer og motiver, lige som de besøgende opfordres til at aflevere arkivalier.

På Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv eftersøgte man materiale om 1. verdenskrig, der efterfølgende kunne formidles via Europeana, portalen til den europæiske kulturarv. I Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke var man gået sammen om en ”billedstorm”, hvor publikum blev opfordret til at aflevere billeder eller til at få dem scannet. Det er interessant, at man især efterlyste fotos fra omkring 1950 og fremefter. En bevidst indsats for at bevare den nyere kulturarv.

Det kan være svært at udvælge ét

arkiv i dette overflødighedshorn af tilbud, men apropos overflødighedshorn skal her nævnes Præstø Lokalhistoriske Arkiv, der havde håndværkeroptog som tema.

Arkivet ligger inde med en række spændende fotos af håndværkeroptog. Det første fra 1887 og efterfølgende fra 1924, 1936 og 1946 samt fra et børneoptog i 1960. På det gengivne billede fra 1924 ses bagernes indslag i optoget: et overdimensioneret overflødighedshorn med en lille, betuttet pige indeni.

Billedet blev bragt i den lokale presse, så på Arkivernes Dag mødte pigens søn og barnebarn op og kunne fortælle om slægtskabet. I 1924 var pigen to år, og på et andet billede trøster hun sig med sin dukke. Et i forvejen spændende billede fik således kød og blod. Som så ofte før afspejlede Arkivernes Dag den vigtige to-vejs-kommunikation, som åbent-hus-arrangementerne giver anledning til.

Man kan diskutere, om Arkivernes Dag skal have frit eller fælles tema,

om udstillinger og åbent-hus-arrangementerne skal begrænses til én dag, eller om arbejdsindsatsen begrunder længerevarende udstillinger. Diskussionen er sund, og det forekommer Arkivernes Dag også, for der er i 2012 indberettet om flere besøgende end i 2011.

Over 3.500 vides at have besøgt Arkivernes Dag, og det reelle tal er større. Med arrangementerne lever arkiverne smukt op til det formål, der oprindelig blev formuleret i Sverige.



2013 strategi- & arbejdsplan  Sammenslutningen af Lokalarkiver SLA skal arbejde for: • en lovgivning, der kan sikre, at arbejdet med den lokale, arkivalske del af kulturarven får sin berettigede plads i det samlede nationale arkivlandskab og på længere sigt i en bred lov om kulturarven, • en økonomisk anerkendelse af lokal- og stadsarkivernes arbejde i form af en permanent plads på finansloven, • oprettelse af et kommune- eller stadsarkiv inden for hver af de nye kommuner, • at sikre det bredest mulige samarbejde mellem lokalog stadsarkiver - blandt andet lokalt gennem arkivsamvirker og regionalt gennem kredse (til dels i de gamle amtsområder, til dels i større geografiske områder), • at sikre det bredest mulige samarbejde med Organisationen Danske Arkiver (ODA), • at styrke den brede rekruttering af både ansatte og frivillige til arbejdet på lokal- og stadsarkiverne, • en struktureret indsamlingspolitik for alle typer af materiale, herunder også IT-arkivalier, • bedst mulig sikring af det indsamlede materiale, blandt andet gennem forbedrede lokale- og magasinforhold, bedre kendskab til konservering og øget digitalisering af samlinger, • en fortsat udbredelse og udvikling af registreringssystemet Arkibas, der er skræddersyet til lokal- og stadsarkivers behov, herunder en udvikling af den webbaserede adgang til lokal- og stadsarkivernes registreringer (Arkibas.dk),

22

• en styrket indsats for tilgængeliggørelse, forskning og formidling af materiale i lokal- og stadsarkivernes samlinger, • en fortsat indsats for at styrke arkivlederes og arkivmedarbejderes uddannelse og derigennem af arkivernes faglige kompetence, • en fortsat kvalitetssikring af arkiverne, bl.a. gennem fastsatte minimumskrav, • at der i størst muligt omfang hentes inspiration gennem samarbejde med andre institutioner og organisationer inden for kulturarvsområdet, herunder også med Statens Arkiver og med andre af de kulturbevarende institutioner i Privatarkivudvalget, gennem ABM-samarbejde generelt og gennem samarbejde på internationalt (nordisk) plan.

Endelig skal SLA som medlemsorganisation fremme disse mål gennem kurser, seminarer, medlemsinformation, publikationer, fælles indkøbsordninger, (deltagelse i) fælleskampagner og projekter samt informationsvirksomhed, rettet mod Kulturministeriet, de politiske partier, Kommunernes Landsforening, beslægtede organisationer og over for offentligheden bredt.

Arbejdsplan 2013 SLA skal i indeværende foreningsår inden for de foreliggende økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer arbejde for virkeliggørelsen af ovennævnte målsætninger, blandt andet ved: • synliggørelse af SLA som den brede arkivorganisation og i samarbejde med ODA af lokal- og stadsar-

samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant),

kiverne generelt ved kontakt til Folketingets kulturordførere, Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening,

• udbud af scanningskurser med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant),

• mindst to besøg på medlemsarkiver af kulturordførere eller kulturminister pr. år, • særskilt arbejde for at øge det årlige tilskud til SLA’s virksomhed i almindelighed og herunder også at søge en sikring af de midler til arkivformål, som tidligere har været afholdt af amterne (som tilskud til kredsenes og konsulenternes arbejde),

• i samarbejde med Statens Arkiver at udbrede kendskabet til værktøjer til brug ved indsamling af private elektroniske arkivalier, herunder også at uddanne egne instruktører til arbejdet, • årlig opgørelse af det antal kursusdeltagerdage, som SLA forestår, både inden for arkivuddannelsen og inden for Arkibas-området, og som SLA yder tilskud til i kredse og arkivsamvirker,

• udsendelse af nyhedsbreve til medlemmerne pr. mail efter behov (og pr. post til de få arkiver, der ikke har en mailadresse), • udgivelse af OmSLAget med mindst fire numre pr. årgang evt. i samarbejde med ODA,

• udarbejdelse af årlig kulturstatistik til Kulturministeriet med vægt på en høj svarprocent,

• udsendelse af ét nummer af OmSLAget hvert år til medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg, til medlemmerne af de kommunale kulturudvalg og til relevante personer i kommunernes kulturadministration,

• deltagelse i nordisk samarbejde om Arkivernes Dag og udarbejdelse af materialer til brug for medlemsarkivernes deltagelse i markeringen af dagen samt koordination i samme forbindelse,

• udgivelse af Journalen i samarbejde med Dansk Lokalhistorisk Forening med mindst tre numre pr. årgang også i evt. samarbejde med ODA,

• udvikling af sekretariatet som rådgivnings- og serviceplatform for medlemsarkiverne bl.a. gennem videreuddannelse af medarbejderne,

• udsendelse af mindst fire pressemeddelelser pr. år med relevante emner fra lokal- og stadsarkivernes verden (herunder nyt fra Arkibas og evt. eksempler på "den gode historie" fra enkelte arkiver – andre eksempler: Arkivernes Dag, kulturstatistik, årsmøde),

• udbredelse af kendskabet til gode forsikringsforhold for arkiverne, • udvikling af SLA's hjemmeside med håndbogsindhold, elektronisk arkivvejviser, tilmeldingsmodul til kurser og bestillingsmodul for varer fra SLA's Forlag,

• rådgivning til arkiver i kommuner, hvor der lokalt ønskes oprettet arkivsamvirker,

• udarbejdelse af en let tilgængelig vejledning om ophavsret til billeder og film, ikke mindst i forbindelse med tilgængeliggørelsen af disse materialetyper på internettet,

• deltagelse i relevante udvalg og arbejdsgrupper, f.eks. omkring udnyttelse af lokalarkivernes samlinger af film og billeder og omkring samarbejdsprojekter som Arkivernes Dag,

• formidling af tilbud om konservatorbesøg i medlemsarkiverne,

• afholdelse af et til to seminarer med emner inden for indsamlingsområdet,

• udbredelse af kendskabet til kommunelicensordningen for Arkibas og dermed af mulighederne for at blive tilsluttet ordningen,

• forberedelse og afholdelse af årsmøde, • forberedelse og afholdelse af kredsmøde,

• videreudvikling af Arkibas4 til Arkibas5 og Arkibas.dk,

• forberedelse af en fællesnordisk konference om formidling af materiale fra arkivernes samlinger, • gennem uddannelsesudvalget til stadighed at sørge for ajourføring af arkivuddannelsens enkelte elementer,

• sikring af finansiering af udviklingsarbejdet med Arkibas5 og Arkibas.dk og efterfølgende igangsættelse af dette arbejde, • fortsat udbredelse af mini-arkibas.dk,

• udbud af arkivuddannelsen med mindst to modultilbud pr. halvår og med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i samarbejde med kredse, arkivsamvirker og kommuner, der ønsker noget sådant),

• tilbud om CMS-system specielt til medlemsarkiver uden hjemmeside.

• udbud af Arkibaskurser både centralt og decentralt med en tilstræbt geografisk spredning i udbuddet (i

Revideret februar 2013

23

Statens Arkiver Kilde: www.sa.dk

– forkortede pressemeddelelser

29. november 2012 Flere kirkebøger på Arkivalieronline Arkivalieronline bliver hele tiden udvidet med flere kirkebøger. Frem til og med 1960 for fødsler, konfirmationer og vielser. Til og med 1969 for dødsfald.

Status er, at vi har uploadet kirkebøger til 1960/1969 for Sjælland, Lolland-Falster m.m. og for de sogne i Nørrejylland, der ligger i de tidligere Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg, Randers og Aarhus amter. Nogle bøger, især fra de nævnte nørrejyske amter, mangler dog stadig på nettet - enten fordi vi ikke er helt færdige med at klargøre bøgerne, eller fordi bøgerne ikke er afleveret til Statens Arkiver.

Vi scanner på livet løs. For tiden bøger fra de tidligere Skanderborg og Vejle amter, hvorefter de tidligere Ringkøbing og Ribe amter står for tur. Planen er at gå videre med kirkebøgerne fra Sønderjylland og endelig til sidst Fyn. 7. december 2012 Øget sikkerhed på Rigsarkivet I kølvandet på den aktuelle sag om tyveri af arkivalier fra Statens Arkivers læsesale har vi iværksat en række tiltag for at øge sikkerheden.

Vi reviderer løbende sikkerhedssituationen og arbejder på at finde en fornuftig balance mellem sikkerhed og åbenhed.

For at højne sikkerheden har vi blandt andet indført en øget overvågning på læsesalen og et midlertidigt stop for fjernlån til læsesale uden for Statens Arkiver, mens sikkerhedssituationen analyseres. Af hensyn til politiets efterforskning af tyverisagen har vi desuden været nødt til midlertidigt at lukke for udlån af en række arkivalier.

Arbejdet med at analysere og øge sikkerheden vil fortsætte fremover.

Blandt de områder, vi vil tage fat på, er de fysiske rammer på læsesalene, brugerkontrol og mulighed for visitation.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum understreger, at de nye tiltag sker i en afvejning mellem åbenhed og sikkerhed: “Vi er hele nationens hukommelse og skal ikke kun bevare de historiske kilder fra Danmarkshistorien, men også stille dem til rådighed for offentligheden. Vores fælles adgang til kulturarven og de historiske kilder er afgørende for debatten i et demokratisk samfund og for forskningen. Så vi gør vores bedste for at finde en fornuftig balance med høj sikkerhed og åbenhed - og det vil vi blive ved med at gøre.”

12. december 2012 H.C. Andersens første eventyr fundet i Odense “Tællelyset” hedder et nyopdaget H.C. Andersen-eventyr, der vurderes til at være det første eventyr fra digterens hånd. Fundet er gjort på Landsarkivet for Fyn. På Landsarkivet for Fyn er begejstringen stor. Spørger man Danmarks førende H.C. Andersen ekspert, Ejnar Stig Askgård, er han ikke i tvivl - det er et sensationelt fund, der er gjort: “Det er min vurdering, at det er en afskrift af et af H.C. Andersens tidligste eventyr. Der er tale om et ungdomsarbejde, der ligger før Andersens egentlige debut som forfatter og digter. Så manuskriptet Tællelyset må henregnes til at være det første eventyr fra H.C. Andersens hånd.”

21. december 2012 Erhvervshistorisk Årbog 2012, 2 2. bind af Erhvervshistorisk Årbog 2012 er netop publiceret. Der er tale om et temanummer om værftshistorie, og som et nyt indslag er der foruden artikler en oversigt over værfts- og rederiarkiver i hele Statens Arkiver.

3. januar 2013 Nu er historien om det danske sundhedsvæsen klar til at blive skrevet På landets sygehuse findes der cirka 130 kilometer patientjournaler på papir og et utal af it-systemer. Det fremgår af det tilsyn med regionerne og deres institutioner, som Statens Arkiver netop har afsluttet. Men hvordan sikrer man, at arkivalierne bliver bevaret og de mange spændende historier, som arkivalierne rummer, kommer frem i lyset?

For at sikre, at vigtige arkivalier gemmes til forskningen, har Statens Arkiver netop gennemført et tilsyn med regionerne og deres institutioner. Det har omfattet 160 regionsmyndigheder.

Tilsynet med regionerne afdækker dog ikke kun de digitale udfordringer i forhold til bevaringen af arkivalier. Der findes også store mængder papirarkivalier, der ligger på de enkelte steder. Det gælder f.eks. på sygehusene, hvor patientjournalerne fylder en del. Selv om alle sygehuse i dag anvender en elektronisk patientjournal, så findes der stadigvæk intet mindre end 130 kilometer patientjournaler på papir, der opbevares nede i sygehusenes kældre. De ældste stammer fra 1850’erne.

“Og det gælder for patientjournaler, som er ældre end 75 år, at de er frit tilgængelige for alle”, fortæller

24

projektleder Lars Martin Petersen.

“Så de venter sådan set bare på at blive brugt af f.eks. historikere, slægtsforskere og andre interesserede. Derfor er det også vigtigt, at vi sørger for, at patientjournaler og andre papirarkivalier bliver bevaret på en ordentlig måde, så de er i god stand, når de gives til Statens Arkiver. For det får stor indflydelse på eftertidens muligheder for forskning og historieskrivning.”

10. januar 2013 Danmark giver historien tilbage til Dansk Vestindien Et storstilet digitaliseringsprojekt under Statens Arkiver giver i 2017 adgang til Danmarks og Dansk Vestindiens fælles historie via internettet.

I 2017 er det 100 år siden, at Danmark, under Første Verdenskrig, solgte de dansk-vestindiske øer til USA for 25 mio. dollars. Det markeres med et stort digitaliseringsprojekt af de dansk-vestindiske arkivalier, som gennemføres af Statens Arkiver med støtte fra A.P. Møller og Hustrus Fond og Kulturministeriet.

Det enestående materiale fra 16711917 beskriver mennesker, begivenheder og forhold på de gamle danske kolonier. I dag er det næsten umuligt for den lokale befolkning at komme til de originale kilder til deres historie. Det vil Rigsarkivet nu ændre radikalt på ved at digitalisere alle væsentlige kilder fra de gamle kolonier, så de kan stilles til rådighed for alle.

10. januar 2013 Politikernes eftermæle gemmes med ét klik Statens Arkiver har i samarbejde med Folketinget skabt mulighed

for, at politikerne fremover med et enkelt klik kan gemme deres elektroniske korrespondance til glæde og gavn for eftertidens historieskrivning.

vor eftertid og derved blive en del af kulturarven. Så det er en glædelig ting og et vigtigt tiltag inden for bevaring af privatarkiver.”

Statens Arkiver bevarer private arkiver fra blandt andet folketingspolitikere og ledende embedsmænd. Det er personer, der har øvet stor indflydelse på det danske samfunds udvikling, og derfor er papirer bevaringsværdige af hensyn til deres eftertidens forskning og historieskrivning.

16. januar 2013 Rigsarkivet udstiller “Tællelyset” Nu har alle interesserede mulighed for at se “Tællelyset”, der vurderes at være det første eventyr fra H.C. Andersens hånd.

Med ét tryk på en knap overføres en kopi af den eller de valgte mails til en mappe i Outlook, der er navngivet “Statens Arkiver”.

“Denne mappe forbliver dog i politikernes egne Outlook-arkiver i Folketinget frem til den dag, politikeren forlader Folketinget. Først på det tidspunkt skal vedkommende sammen med en medarbejder fra Statens Arkiver tage stilling til, om indholdet i mappen skal indlemmes i Statens Arkivers samling.

Og hvert folketingsmedlems digitale korrespondance bliver generelt først tilgængelig for offentligheden efter 75 år”, fortæller projektleder mag. art. Peter Edelholt fra Statens Arkiver.

Ifølge forskningsprofessor, dr. phil.

Birgitte Possing betyder den nye udvikling af de teknologiske muligheder, at det bliver nemmere at indsamle materialet: “Det er et teknologisk spring i en lang tradition af bevaring af privatarkiver i Statens Arkiver, at politikerne nu med et tryk på en knap kan gemme deres digitale korrespondance. Det giver mulighed for, at nutidens politiske processer, kringlede forhandlingsforløb og komplicerede politiske udvikling bag kulisserne, bevares og kan dokumenteres for 25

Rigsarkivet udstiller “Tællelyset” og en række andre sjældne H.C. Andersen-dokumenter i udstillingen Tællelyset - H.C. Andersens første eventyr?

Udstillingen varer fra den 14. januar til den 1. marts 2013, og der er gratis entré.

28. januar 2013 Hjemmesiden digitalbevaring.dk udvider Siden har de sidste par år fortalt stort og småt om digital bevaring i form af artikler, men også i form af nyheder, begivenheder, forslag til andre relevante hjemmesider, publikationer, projekter, værktøjer, m.m.

Nu har siden udvidet sit område til også at omfatte digitalisering.

Der er således tilføjet både links, værktøj, FAQ, nye artikler og ordbogsopslag om digitalisering.

Hjemmesiden digitalbevaring.dk er udarbejdet af Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Statens Arkiver.

Læs pressemeddelelserne i fuld længde på www.sa.dk/presse.

SLA medlemskontingent 2013 og indsamlingsområder Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

I skrivende stund udsendes fakturaer på SLA’s medlemskontingent for 2013. Beregningen af et arkivs kontingent til SLA er baseret på indbyggertallet i medlemsarkivets indsamlingsområde, hvor indbyggertallet hentes på Danmarks Statistik, og hvor hvert medlemsarkiv indplaceres i én af tolv kontingentklasser.

Indbyggerantal er på Danmarks Statistik opdelt i kommuner og sogne, hvorfor det er vigtigt, at det enkelte arkiv underretter SLA om, hvilke sogne arkivet dækker.

I vores nuværende materiale har mange lokalarkiver registeret sig som ”gammel” eller ”tidligere” … kommune, hvorved vi i sekretariatet først skal identificere, hvilke sogne det drejer sig om, inden vi kan hente indbyggerantal på Danmarks Statistik. Endvidere kan vi konstatere, at nye lokalarkiver er blevet medlem af SLA i områder med ”lokalarkiver i en tidligere kommune” (før 2007)! Det er således nødvendigt, at mange lokalarkiver ajourfører oplysningerne om deres indsamlingsområde til SLA.

Den udsendte kontingentfakturering er dog godt gennemarbejdet i overensstemmelse med de faktiske forhold, men dels skal lokalarkivernes vedtægter være aktuelle, dels vil en korrekt indberetning til SLA lette arbejdet i sekretariatet. Vi beder derfor arkiverne om at få ajourføringen på plads og fremsende reviderede vedtægter til SLA’s sekretariat.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Kontingentsatserne for 2013 er steget med 2% i forhold til sidste år og ser således ud:

Op til 5.000 indbyggere

1.075 kr.

40-50.000 indbyggere

6.441 kr.

5-10.000 indbyggere

1.758 kr.

50-60.000 indbyggere

7.612 kr.

10-15.000 indbyggere

2.344 kr.

60-70.000 indbyggere

8.794 kr.

15-20.000 indbyggere

2.930 kr.

70-80.000 indbyggere

9.954 kr.

20-30.000 indbyggere

4.100 kr.

80-90.000 indbyggere

11.125 kr.

30-40.000 indbyggere

5.271 kr.

Over 90.000 indbyggere

11.710 kr.

Ekstraordinære medlemmer betaler mindste kontingentsats.

Oversigten kan også ses på www.danskearkiver.dk.

 Årsmøde 2013 afholdes weekenden den 5. og 6. oktober på Park Hotel i Middelfart som de to seneste år.

Slå allerede nu et stort  i kalenderen!

Indkaldelse til generalforsamling 2013 og indbydelse til årsmødet udsendes i midten af august.

26

 Kredsmøde 2013 afholdes lørdag, den 20. april kl. 1015 - 16 i SLA’s lokaler, Andkærvej 19, Vejle.

Tilmelding bedes foretaget til sekretariatet på sla@lokalarkiver.dk eller på telefon 7584 0898.

Tilmeldingsfrist: 11. april 2013

Program: 10:00 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød 10:15 Status på Arkibas – CopyDan forhandlingerne – samarbejde med ODA – CMS-hjemmesidesystemet – kulturstatistikken – Arkivernes Dag m.m.

Jørgen Thomsen, formand for SLA og Arkibas ApS og Dorthe Søborg Skriver, direktør i Arkibas ApS

Tekst og billede hentet på www.DigDag.dk

11:15 DigDag.dk, som er en foreløbig udgave af den webportal, som skal demonstrere, hvad DigDagdatabasen er og kan. Den fungerer således som et ”proof of concept” for, hvad man kan få ud af data, men viser ikke alle muligheder.

Se i øvrigt artikel i OmSLAget nr. 4, 2012.

Arkivar Peter Korsgaard Kort og Matrikelstyrelsen

12:00 Frokost 13:00 Nyt fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele oplevelser og initiativer med deltagerne. Ønske om indlæg bedes meddelt sekretariatet sammen med tilmeldingen og et kort notat om indholdet afleveret ved kredsmødet til brug for den efterfølgende reportage i OmSLAget.

14:00 Kaffe/te og kage 14:30 Verdenskrigens Danske Billeder, 1914 - 1918 Af de mange millioner, der deltog i 1. verdenskrig var adskillige tusinde danske. De kom fra det danske mindretal i Slesvig og gjorde tjeneste i den preussiske hær og marine. Denne bog rummer godt 100 fotografier optaget eller samlet af danske deltagere i krigen, og de stammer fra arkiver og privatsamlinger i Sønderjylland.

Bogen var blandt de fem nominerede som årets historiske bog 2012.

Claus Bundgård Christensen, forfatter og lektor i historie ved RUC 15:15 Kort strække-ben pause Tekst og billede hentet på historie-online.dk, nyhedsbrev uge 2.

16:00 Afslutning Ret til ændringer i programmet forbeholdes.

27

 



 LASS, Sønderjylland Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 13. og 14. april kl. 09:00 – 15:00 (lørdag/søndag) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes.

Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Afregning: Kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS e-mail: jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 29. marts

SLA Fyn Modulkursus 4, dag 2: Formidling af arkivets viden Tid: 9. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) – ændret Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesterågade 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com Tlf.: 2536 3129 Seneste tilmelding: 21. februar SLA Fyn Modulkursus 3, dag 1: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 9. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) – ændret Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

Paraplyen Lokalsamvirket i Kalundborg Kommune Modulkursus 1: Arkivadministration Tid: 6. og 13. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Raklev Sognegård Elledevej 57, Kalundborg Pris: Gratis for medlemmer af Paraplyen 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Anne Christensen e-mail: anvil@mail.dk tlf.: 5885 5173 Seneste tilmelding: 26. februar

LANA, Nordjylland Modulkursus 2: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 9. og 19. april kl. 10:00 – 16:00 (tirsdag og fredag) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv.

Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 2. april

 Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling Tid: 16. og 23. april kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Sognegården ved Sankt Lukas Kirken Sankt Lukas Kirkeplads 1, Aarhus Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA sekretariatet e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 9. april

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling Tid: 8. og 15. april kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Alhuset Kibæk Kastanie Allé 27, Kibæk Pris: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA sekretariatet e-mail: kd@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 2. april

 Vedr. centrale Arkibas kurser i SLA sekretariatet, Andkærhus, Vejle – se www.arkibaskurser.dk.

Vedr.decentrale Arkibas kurser – kontakt Dorthe Søborg Skriver, tlf.: 7640 1380, e-mail: dss@arkibas.dk.

Vedr. billedscanningskurser – se www.arkibaskurser.dk I øjeblikket er der kun få ledige pladser på planlagte Arkibas- og billedscanningskurser.

De planlægges dog løbende.

Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner.

28