Issuu on Google+

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Foto: Boye Sørensen

Arkivernes Dag Lokalarkivet i Dianalund for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse sogne – gl. Dianalund Kommune (se beretning side 10-11)

Årgang 2010 nr. 4 -

udvidet udgave


Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 12 Diskussionssiden - digitalisering

Side 5

Arkibas og Regin Af Jørgen Thomsen

Side 13 Side 14

Side 6

Julekort fra Arkibas Af Morten Nielsen

Side 8

Det nordiske samarbejde omkring Arkivernes Dag Af Niels Løgager Nielsen

Side 10 Arkivernes Dag i Dianalund Af Jørgen Mogensen

Side 16

Side 18

Side 20

Side 22

Statens Arkiver - pressemeddelelser

Digital bevaring

Side 24

Reddet på målstregen Af Eva Schmidt

Et stadsarkiv på vej i Århus Af Svend-Erik Christiansen

Side 25

Efterlysning og bogholderiorientering

Side 26

SLA udvalg pr. 1. januar 2011

Side 27

Modulkurser 1. halvår 2011 Kredse, samvirker og områder

Side 28

Uddannelse og SLA modulkurser 1. halvår 2011

Hvidebæk findes egentlig ikke – arkivportræt Af Kasper Hovgaard Freelanceres pressefotografier i lokal- og stadsarkiver Af Jørgen Thomsen Hvor er arkiverne på vej hen? Af Else Gade Gyldenkærne

Nærmere orientering om kurserne - se side 27 og 28 (bagsiden).

Kalender 1. halvår 2011

SLA

Kredse, samvirker og områder

Tid

Aktivitet

Tid

Aktivitet

15. og 22. marts

Modul 4, Skørping

9. og 23. februar

Modul 1, Skørping

4. og 11. april

Modul 1, Ringsted

10. marts

Modul 2 dag 2, Auning

9. april

Kredsmøde

8. og 22. marts

Modul 1, Årre

8. og 15. marts

Modul 3, Aabenraa

5. marts

Modul 1 dag 1, Nr. Broby

5. marts

Modul 2 dag 1, Nr. Broby

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen i SLA til: 400-03 Klemensker Sogns Lokalhistorie, Bornholm

766-02 Juelsminde-Klakring Lokalarkiv, Hedensted

400-10 Nexø og Omegns Museumsforen., Bornholm

766-09 Bjerre Lokalarkiv, Hedensted

400-12 Hasle-Egnens Lokalarkiv, Bornholm

766-10 Lokalark. for Glud, Hjarnø og Skjold Sogne, Hedensted

430-11 Lokalhist. Foren. for Lyø, Faaborg-Midtfyn

766-11 Nebsager Lokalarkiv, Hedensted

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire-fem gange årligt. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 526 arkiver i Danmark: 483 ordinære og 47 ekstraordinære medlemmer. SLA Sekretariatet Andkærvej 19d 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Margit Nielsen Direktør i Arkibas ApS: Morten Nielsen Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk

2

Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Else Gade Gyldenkærne Vordingborg, tlf. 55 37 25 54 e-mail eg@museerne.dk Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk


Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Der er bud efter og interesse for lokalarkiverne. Hvis nogen skulle være i tvivl, kan det være godt at se tilbage på et hektisk efterår, hvor aktiviteterne på SLA-fronten har været mange. Og heldigvis er der stadig flere arkiver, der bakker op om SLA som deres organisation – i skrivende stund har SLA 483 medlemmer – så mange som aldrig før, og flere er på vej ind. De skal være hjerteligt velkomne, og vi vil gøre alt det, vi formår, for at yde den service, de efterspørger – inden for de økonomiske rammer, som statstilskud og kontingenter hele tiden giver os. Arbejdet med at formulere kravene til en ny Arkibas5 og til internetpræsentationen Arkibas.dk er nu inde i sin sidste fase. Der vil snart blive indhentet tilbud fra en række firmaer, og hurtigt efter det vil ansøgningen til Kulturministeriet om udviklingspenge til de nye tiltag gå af sted. Det vil kræve et stort arbejde at få pudset de sidste ting af, men i mellemtiden vil de arkiver, der har lyst til og mulighed for det kunne få præsenteret deres egne data på deres egen hjemmeside i kraft af det såkaldte mini-arkibas.dk (se nærmere herom inde i bladet). For få uger siden kom en række lokalarkivers data (dem, der havde sørget for at indsende deres Arkibas-data) ud på en ny udgave af DAnmarks Nationale PrivatArkivdatabase, kort DANPA – så her kan man også finde lokalarkiverne i fremtiden sammen med materiale fra Statens Arkiver, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv o.m.m. – se selv på www.danpa.dk

SLA’s uddannelsesaktiviteter går ligeledes videre. Det sker regionalt, i nogle af kredsene og i nogle særligt aktive arkivsamvirker, og vi forventer mindst samme søgning til de mange kurser i 2011. 2010 blev iøvrigt et nyt rekordår med 753 kursusdeltagerdage på arkivuddannelsens modeler, se bagsiden. Arkivmedarbejderuddannelsen blev i efteråret 2010 suppleret med et seminar om indsamlingspolitik. Et emne, som arkiverne givetvis vil høre meget mere til i de kommende år, da det selvfølgelig er vigtigt, at arkivernes samlinger afspejler noget af det, der har været centralt for lokalsamfundenes udvikling, og noget af det, som man erfaringsmæssigt ved, at folk vil komme og spørge om – ikke altid helt sammenlignelige størrelser. Statens Arkiver har gennem en årrække gjort meget ud af at digitalisere først og fremmest kirkebøger og folketællingslister – og har da også mange daglige besøg på hjemmesiden www.arkivalieronline.dk – men ser man til andre lande, er de der endnu længere fremme på digitaliseringsområdet, så det kan vi givetvis også vente os her. Og da besøgstallene på arkivlæsesalene kan have en tydelig sammenhæng 3

med, hvad vi lægger ud på nettet, kan der være god grund til at overveje vore digitaliseringsstrategier grundigt, så vi også i fremtiden får en personlig kontakt til vore kunder, når det er nødvendigt for at hjælpe dem på vej. DR har i efteråret sendt en serie udsendelser under navnet Ved du, hvem du er?, hvor kendte danskere – bl.a. Peter Mygind og Anne Marie Helger – har kigget tilbage i deres egen slægt på jagt efter spændende historier. Seertallene for disse udsendelser har ligget på omkring 700.000, og mere end 25.000 valgte at oprette deres eget stamtræ på programmets hjemmeside. Unægtelig et solidt vidnesbyrd om interessen for slægtshistorien – noget, der peger i præcis samme retning som den undersøgelse af anvendelsen af frivillig arbejdskraft, som vi kunne offentliggøre i sidste nummer af OmSLAget, og som viste, at det står rigtig godt til med folks lyst til at give en hånd med i det store kulturbevarende arbejde, som arkiverne udfører. Derfor kan jeg da heller ikke genkende det billede, som blev tegnet på et nyligt seminar, og hvor der blev talt om et faldende folkeligt engagement i lokalhistorien og om, at lokalhistorien var en


nationalromantisk konstruktion fra begyndelsen af sidste århundrede. Til det er der vist kun at sige, at det er vigtigt engang imellem også at kigge ud ad vinduerne. På Odense Stadsarkiv, hvor jeg selv er ansat, kommer her omkring 20 frivillige i løbet af en uge – og de lægger tilsammen et antal arbejdstimer, der svarer til mere end seks fuldtidsstillinger. Mange af disse frivillige udfører et arbejde, som vi ansatte ellers selv skulle have lavet for at sikre, at arkivet ikke brød sammen. Og det ville vi med garanti alligevel ikke få kommunale bevillinger til, så også i min dagligdag får jeg masser af solide vidnesbyrd om den store nytteværdi af samarbejdet mellem ansatte og frivillige. Vi kan bestemt lære noget af hinanden, og egentlig er det nok ikke så mærkeligt, for som min gamle far sagde: Omtanke er

jo det vigtigste fag i skolen – selv om det ikke står på skemaet! Flere lokalarkiver har været truet af kommunale spareskyer, og vores del af kultursektoren er da heller ikke sluppet helt for besparelser. Men da bevillingerne mange steder i forvejen er lave, er en af forklaringerne på, at det ikke er gået værre, nok den enkle, at man ikke kan klippe hår af en skaldet. Lad os håbe, at noget af det tabte hurtigt vindes ind igen gennem nye aktiviteter! SLA’s styrelse lægger stor vægt på de skriftlige publikationer, vi udsender til medlemmerne – først og fremmest tidsskrifterne Journalen (sammen med Dansk Lokalhistorisk Forening) og OmSLAget, og vi håber, at de giver information og inspiration til arkivarbejdet. Vi ved, at arkivarbejdet kan have en tendens til at virke uden ende og til 4

at gribe sine folk for alvor – somme tider, så man står i opgaver til halsen. Men lad os her op mod jul koncentrere os om de positive sider af hele det engagement, der lægges for dagen – og gemme frustrationerne til bedre tider. Som Piet Hein har udtrykt det i sit lille gruk Om at nå: Alt det meget ingen når gråner mange menskers hår. Glæd dig alt hvad du formår over alt det lidt du når. På styrelsens vegne vil jeg gerne ønske alle arkivvenner en rigtig glædelig og fredelig jul og et godt arkivnytår. Jørgen Thomsen


Arkibas og Regin Af Jørgen Thomsen, formand for bestyrelsen for Arkibas ApS

Navnet Regin stammer fra den nordiske mytologi. Men i den aktuelle sammenhæng står navnet også for registrator interface. Det er den tekniske betegnelse for de skærmbilleder i en web-browser, som benyttes af en registrator. Ill.: fra www.regin.kulturarv.dk

Igennem de senere år har vi i SLA flere gange hørt snak om brugen af museumsregistreringssystemet Regin til registrering af arkivalier, ofte i den form, at lokalhistoriske arkiver, der var eller blev knyttet til et statsanerkendt museum, blev tvunget til at skifte deres Arkibasregistreringer ud med registrering i Regin.

- at museer tilsvarende skal ind samle genstande mv. og registrere dem i museumssager i samlings-registreringssystemer, som er beregnet til det (fx Regin).

--Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsenvil vil--i idet detomom fang styrelsen får kendskab fang kendskab til til det, det , kræve, at at arkivsamlingen arkivsamlingen og og dens dens kræve, registrering har har en en kvalitet, kvalitet, der der er er registrering på niveau niveau med med standard standard for for en en mu på museumssamling.” seumssamling.”

Dertil kommer, at museer og arkiver er omfattet af forskellig lovgivning. Det indebærer bl.a.

På den baggrund syntes vi i Arkibasbestyrelsen, at det var nødvendigt at finde ud af, hvad der var op og ned i snakken om registreringssystemerne, og jeg opsøgte derfor midt i oktober Eske Wohlfahrt, der arbejder i Kulturarvsstyrelsen og har været ankermand bag registrering af museumsgenstande fra de kulturhistoriske museer i den oversigt over Museernes Samlinger, som man kan finde ind til via Kulturarvsstyrelsens hjemmeside, og som i vidt omfang bygger på registreringer i Regin.

- at museer er forpligtet til at indberette oplysninger om deres genstande og dokumentation til det centrale kulturarvsregister, Museernes Samlinger. - at arkiver ikke er underlagt denne pligt - heller ikke selv om arkivet indgår som en administrativ del af et museum.

Kulturarvsstyrelsens anbefalinger går med andre ord på ingen måde ud på at kapre kunder fra Arkibas til Regin – nærmest tværtimod. Det ovenfor nævnte betyder selvfølgelig, at lokalhistoriske arkiver, der på den ene eller anden måde bliver en del af et statsanerkendt museum, skal overveje meget nøje, om det overhovedet er klogt at skifte registreringssystem for arkivmaterialet: For det første vil arkivmaterialet så ikke umiddelbart komme med i en fremtidig fælles arkivportal som arkibas.dk. For det andet vil museumslovens bestemmelser gøre, at det fremover vil blive uhyre vanskeligt at kassere i det registrerede materiale. Og for det tredje er et genstandsregistreringssystem ikke umiddelbart velegnet til at håndtere en ordning efter proveniens eller oprindelse, som er det, Arkibas er bygget op på.

Eske Wohlfahrt, der også er medlem af Privatarkivudvalget, havde heldigvis svar på rede hånd, og da svaret tilmed lyder rigtigt fornuftigt i afgrænsningen mellem registrering af lokalhistorisk arkivmateriale og genstande i lokale, statsanerkendte kulturhistoriske museer, vil jeg gerne citere fra svaret: ”Kulturarvsstyrelsen har det principielle synspunkt, at arkiver og museer som udgangspunkt skal følge hver deres faglige tradition for indsamling og registrering. Det betyder bl.a. - at arkiver skal indsamle arkivalier og registrere dem i samlingsregistreringssystemer, som er beregnet til registrering af arkivalier (fx Arkibas).

En bestyrelse for en samlet museums/arkivinstitution kan beslutte at fravige ovenstående principielle udgangspunkt og aktivt træffe beslutning om, at arkivets samlinger skal integreres i museets samlinger. En sådan beslutning kunne f.eks. være begrundet i ønsket om, at den samlede institution skal samle sine kræfter på et enkelt registreringssystem. Bag beslutningen kunne også ligge en betragtning om, at publikum ikke bør belemres med at vælge, om kulturhistoriske oplysninger skal søges inden for den ene eller den anden institutionsmæsssige ramme. Men en eventuel beslutning om integration har konsekvenser, bl.a. følgende: - den tidligere separate arkivsamling vil blive underlagt museumslovens krav til registrering og indberetning til det centrale kulturarvsregister, Museernes Samlinger. 5

Vi håber, at denne klargøring af synspunkterne i Kulturarvsstyrelsen kan bidrage til at hindre mytedannelser. At nogen i tidens løb kan have misforstået styrelsens krav, er en anden sag – men nu er de i hvert fald klarlagt. Og mon ikke også det er sådan, at museumsfolkene, når det kommer til stykket, nødig vil have ”dumpet” lokalarkiver med store materialesamlinger i deres statsanerkendte museum uden medfølgende penge? Det kunne man godt forestille sig.


Julekort fra Arkibas Af Morten Nielsen, Arkibas ApS

Andkærhus, den 25. november 2010

Kære Arkibas-brugere Mens jeg skriver disse ord er der mindre end en måned til jul, men når du læser dette, så er 2010 godt på vej til at være godt brugt, så derfor vil jeg allerede nu forsøge at gøre Arkibas-status på året, der gik. 2010 har været det måske vigtigste år i Arkibas-historien. Vi har i løbet af året konsolideret vores position som Danmarks mest udbredte arkiveringsprogram med i skrivende stund næsten 470 arkiver, et resultat og en nærmest monopollignende situation, som vi er meget stolte af, men som i sandhed også forpligter.

Den lange rejse tog sin begyndelse, da den tværorganisatoriske brugergruppe i efteråret 2009 voksede frem fra græsrødderne ved en række møder, der lagde fundamentet til de overordnede tanker og ideer, vi har med projektet. Efterfølgende holdt vi tre velbesøgte informationsmøder rundt i landet i foråret 2010; her fik vi lejlighed til at lufte vore visioner, og de mange brugere, som var mødt op, kom med en perlerække af gode brugerinput, vi siden hen har taget til os som værdifulde byggesten til projektet. Kort før sommerferien lagde de to arbejdsgrupper bag projekterne så sidste hånd på de rapporter, der i tiden efter sommerferien har dannet grundlag for det arbejde, som projektgruppen primo december forventer at kunne afslutte, nemlig udfærdigelsen af de kravspecifikationer, der skal danne grundlag for, at de fire firmaer, som vi har indbudt, kan afgive et tilbud. Samtidig gør vi klar til at stykke den ansøgning sammen til Kulturministeriet, som skal danne det økonomiske fundament for at kunne realisere projekterne. Der vil løbende ske en information om status på projekterne via Arkibas-forsiden, så snart der er nyt at fortælle. Formidling er et nøgleord blandt arkiver, især lokalhistoriske arkiver, og derfor har der selvfølgelig i takt med, at flere og flere arkiver bruger Arkibas, og det enkelte arkiv 6

i det ganske land...

registrerer mere og mere, i mange år været en sukkende længsel efter www.arkibas.dk, fordi arkiverne – forståeligt nok – gerne vil vise, hvad de har af spændende arkivalier. For at imødekomme dette behov tog vi efter sommerferien i år initiativ til at levere en løsning, som vi har valgt at kalde mini-arkibas.dk. Det drejer sig om at give et arkiv offentlig adgang til sine data fra arkivets egen hjemmeside. Projektet er her ultimo november gennem sin fjerde (og sidste) fejlretningsrunde, og næste skridt er, når vi har endelig godkendt leverancen fra leverandøren, at lancere en demoside, hvor de p.t. 58 arkiver, som har forhåndstilmeldt sig mini-arkibas.dk, og andre interesserede arkiver vil få lejlighed til at prøve systemet; demosidens adresse er: www.arkibas.dk/ miniarkibasdk/. Vi forventer primo januar 2011 at kunne åbne op for den endelige tilmelding, men der foreligger endnu en del praktisk arbejde omkring udfærdigelse af kontrakt/aftale med det enkelte arkiv og en mere detaljeret beskrivelse af mini-arkibas. dk. Men alt dette vil blive annonceret via Arkibas-forsiden. En anden vigtig opgave i forbindelse med mini-arkibas.dk (og www. arkibas.dk) er klargøring af data. Det vil føre for vidt hér at komme ind på de opgaver, der skal løses i den for-

mini-arkibas.dk: Sådan ser mini-arkibas.dk ud på en hjemmeside

Og vores forpligtelse er først og fremmest at levere et program, som brugerne er glade for og kan bruge i deres arbejde på landets arkiver. Arkibas 4, den nuværende version, er ikke optimal (men hvilket edb-program er dét?), så derfor tog vi i foråret hul på processen med at forbedre Arkibas samtidig med et sideløbende projekt, der allerede ved starten af Arkibas 4 for mange år siden var et mål i den daværende personkreds bag programmet, nemlig den internetbaserede nationale søgeportal www.arkibas.dk.

Arkibas brugere


Fra informationsmødet i Aalborg den 22. marts og fra ERFA-mødet i Århus den 8. oktober

bindelse, men også hvad dette angår forventer vi i løbet af januar at kunne tilbyde arkiverne en vejledning i, hvordan data skal kontrolleres og klargøres samt at kunne levere de nødvendige værktøjer. Mini-arkibas.dk vil som tidligere nævnt kunne give publikumsadgang til et arkivs data fra dets egen hjemmeside. Vi er klar over, at mange arkiver endnu ikke har en hjemmeside eller også ønsker at få en anden end den, de allerede har. Derfor er Arkibas ApS med SLA som kunde i gang med at udvikle et såkaldt CMS-system til hjemmesider, der via SLA skal tilbydes foreningens medlemmer. Også dette projekt er i skrivende stund langt fremme og et forsigtig skøn vil være, at vi også i dette tilfælde forventer at kunne komme med nyt i løbet af januar måned: hold øje med OmSLAget, nyhedsbreve fra SLA, Arkibashjemmesiden og sidst (men ikke mindst) den specielle hjemmeside til dette projekt: www.slacms.dk. Efter en længere pause på grund af tekniske problemer kunne vi fra forårssæsonen igen tilbyde en lang række Arkibas-kurser her i Andkærhus. Men både kurserne i foråret og den tilsvarende række i efteråret har ikke haft den søgning, vi havde forventet: samlet har vi måttet aflyse mere end halvdelen af kurserne på grund af manglende tilslutning. Hvad årsagen til dette kan være, ved vi ikke: måske er priserne for høje, måske er der for langt til Vejle, eller også er der ikke behov for så mange kurser i takt med, at tilgangen af nye Arkibas-arkiver er stilnet af. Til gengæld har der så været stor interesse for vore decentrale kurser, dvs. de kurser, som afholdes i kommune-/arkivsamvirke-regi eller direkte på arkivet med enten Niels

Winther eller Dorthe Skriver (vore to kompetente instruktører, der underviser på de SLA arrangerede Arkibas-kurser) som lærere. Derudover har der også været afholdt lokale kurser, bl.a. de steder, hvor der endnu er amtskonsulenter. Så trods tilbagegangen af kursusdeltagere i Vejle, så har der trods alt (med et forsigtigt skøn) været mellem 200 og 300 arkivmedarbejdere på Arkibas-kursus ét eller andet sted i 2010. Året bød også på et par spændende it-opgaver, hvor den første var for Politihistorisk Museum, som skulle have data fra et hjemmestrikket program over i Arkibas. Det var en tung proces, der strakte sig over flere måneder, men det lykkedes at få data proppet ind, og siden har medarbejderne på samlingen, der holder til på den tidligere københavnske station 6 på Fælledvej, haft travlt med at lære det nye system at kende. Og i Rødding valgte man at splitte data op; her havde en række arkiver for år tilbage valgt at registre i én Arkibas med alle de ulemper, som det nu har givet, men med kommunelicensens indførelse blev man fristet til at splitte data op i de enkelte arkiver. Fire arkiver ønskede at få data fra den fælles datamængde trukket ud til deres eget Arkibas-arkiv, og dermed blev ét Arkibas-arkiv pludselig til mange! Nævnes skal også, at vi i foråret fik en forespørgsel om at komme til Biblioteksskolen og fortælle kursisterne på diplomuddannelsen om arbejdet på et lokalarkiv og give en demonstration af Arkibas. Der er allerede nu lavet aftale om, at arrangementet skal gentages i foråret 2011. 7

Jo, der er sket mangt og meget i Arkibas-regi, og ikke alt kan nå at komme med i dette lille julebrev. Ingen kan vist heller være i tvivl om, at 2011 også vil blive et stort Arkibas-år – jeg glæder mig i alle tilfælde til at kunne sætte en masse skibe i søen og puste til dem, så de kommer ud på en god rejse. Som direktør og projektleder med ansvar både for den daglige drift og de store fremtidige linier vil jeg gerne takke de mange, som i 2010 har været gode medspillere: bestyrelsen i Arkibas ApS; ”mine” to knaldhamrende dygtige undervisere Niels Winther og Dorthe Skriver; mine kolleger i projektgruppen, Jens Erik Starup og Kasper Hovgaard, for en humørfyldt og kreativ ping-pong; de rare mennesker i brugergruppen, som det har været en fornøjelse at være sammen med og i fællesskab skubbe Arkibas et stort skridt fremad. Men den største tak skal lyde til de mange Arkibas-brugere, jeg har talt med i telefon, mailet sammen med eller mødt på min vej rundt i Danmark i 2010. I er nogle pragtfulde, tålmodige, taknemmelige og inspirerende mennesker, som det er en fornøjelse at servicere og hjælpe fremad. Jeg glæder mig til at kunne give jer en masse gode Arkibas-oplevelser i 2011. Med ønsket om en Glædelig Jul og et Godt Nytår til alle arkivmedarbejdere og deres familier.


Det nordiske samarbejde omkring Arkivernes Dag Af Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Arkivernes Dag i Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening, Jammerbugt Kommune.

Arkivet havde åbent i to dage og havde i alt omkring 175 besøgende. Arkivers Dag 2010 er overstået. Emnet var i år som bekendt ’Vejr og Klima’, og godt 100 danske lokalarkiver havde valgt at følge emnet. Det var ganske flot, og der har udfoldet sig stor kreativitet i udfyldelsen af emnet. Omkring 25 % af SLA’s medlemmer har foreløbig meldt tilbage, at de har haft omkring 3.500 besøgende. Jeg har været i kontakt med de øvrige nordiske lande for at følge deres brug af emnet. Navnlig i Sverige og Norge har aktiviteten været stor, større end jeg kan komme ind på her. Men der er henvisninger til deres hjemmesider for den, der måtte være interesseret. Det er værd at notere sig, at det i de andre nordiske lande er de større arkiver med de fleste ressourcer, der har ført an i Arkivernes Dag. Herhjemme har Statens Arkiver jo desværre valgt helt at trække sig ud. Her følger en kort gennemgang af aktiviterne i de øvrige nordiske lande.

Island: Nationalarkivet holdt åbent hus i samarbejde med meteorologisk institut, som blandt andet udstillede gammelt måleudstyr og holdt foredrag. Hvis man kan islandsk, er der mulighed for at læse om deres arrangementer på mailadressen: www.skjaladagur.is. Sverige: Sverige har en national hjemmeside, www.arkivensdag.nu, hvor arrangementer bliver lagt ind fortløbende. Især skal fremhæves Uppsala, hvor der blev holdt foredrag af en af Sveriges mest kendte meteorologer, Pär Holmgren, der fortalte om vejret før og nu. I Skåne afholdt Stadsarkivet i Helsingborg en lang række arrangementer, der inkluderede de fleste af Helsingborgs arkiver og museer, for eksempel spejdermuseet med udstillingen: ”Klimat och miljö – en scoutsak”. På Gotland havde man valgt at fokusere på vejr og turisme.

8

Finland: I Finland er arkiverne mange steder drevet af organisationer af forskellig art, lige fra fagforeninger til brancheorganisationer. Rigsarkivet deltog ikke i år, men det gjorde en lang række af de organisationsdrevne landsarkiver. Blandt andet havde Näringslivets centralarkiv i S:t Michel en dokumentudstilling om apparater, som anvendes til vejrobservationer og en fotoudstilling om ekstreme vejrobservationer. Dagen blev også brugt til at hædre en særlig indsats for arkivarbejdet i Finland. I år gik prisen til grundlæggeren af Finlands Jazz & Pop Arkiv. Norge: I Norge var der en mængde arrangementer, flere end der kan omtales nærmere her. Oslo Byarkiv havde foredrag om ”Ver og klima gjennom tidene med særlig vekt på Noreg og Oslo” ved Øyvind Nordli, Meteorologisk Institut samt flere andre foredrag.


Maria Manuela Rodrigues om isskulpturen foran Riksarkivet i Oslo: Isblokken har en dimensjon som egner seg til å bygge/forme en søyle. Tanken er å hakke bort massen midt på blokken i spirallinjer, i form av lag på lag. En form som visualiserer vårt forbruk og holdning til det naturen har å tilby oss. Ved å ”tære” på det midterste laget vil den øverste delen stå ganske sårbar. Forestillingen av at menneskene forsyner seg av fossil energi får meg til å tenke på hvordan jordas overflate vil reagere når deler av massene den støtter seg på blir borte. Fossil energi gir oss informasjon om jordas eget arkiv. Ved å oppdage lagene under oss, finner vi mye informasjon om menneskenes og jordas utvikling. Spirallinjene er et bilde på at jorda er i bevegelse, at naturen forandrer seg. Noe blir borte for å gi plass til noe annet. Stormer og vanndrag beveger seg i spiralretning. Vi studerer jordas arkiv samtidig som den jobber med å registrere vår livstid, som blir et arkiv til fremtidens generasjoner. Min performance illustrerer menneskenes holdning til planeten Jorda. Vi forsyner oss av det vi trenger og legger igjen avfall. Dette kommer fram ved at all isen som blir hakket vekk av isblokken blir liggende tilbake på bakken. Hva skal man med det? Kan vi stoppe den negative utviklingen rett før et kollaps, eller blir planeten Jorda nødt til å reparer seg selv og gjenbruke det avfallet vi skaper? Hva skjer hvis isblokkene fra Nordpolen løsner og starter sin tur inn andre havområder?

Riksarkivet i Oslo havde omvisning i fjeldmagasinerne med dokumenter, der fortalte om katastrofer udløst af ekstremvejr. Foran hovedindgangen arbejdede en kunstner på en 3 tons stor isskulptur. Desuden var der arrangementer i Statsarkivet i Hamar, Fylkesarkivet i Oppland, Norsk Vegmuseum, samt deres afdeling i Maihaugen. Listen er meget lang, så jeg vil indskrænke mig til at henvise til hjemmesiden www.arkivdagen.no. Hjemmesiden tjener i øvrigt som central for de andre nordiske lande, der lægger deres link ind her. Færøerne: Der er ikke modtaget nogen oplysninger, men de har en hjemmeside, som man kan få adgang til gennem den norske.

Det er lidt forskelligt, hvordan Arkivernes Dag afholdes i de forskellige lande. Meget afhænger også af, om det er store institutioner, der står bag. Navnlig i Sverige og Norge er det alt for omfattende at omtale alle arrangementer. Her henvises til hjemmesiderne for yderligere information. I det hele taget synes Arkivernes Dag i særlig grad at have slået igennem i Norge og Sverige. I Danmark har det været diskuteret, hvor stor effekt Arkivernes Dag har haft. Diskussionen har især drejet sig om, hvorvidt der er gået inflation i begrebet xx.dag, og man må sige, at hvis pressen skal forholde sig til alle de ’dage’ der afholdes, lige fra ’Minerydningens Dag’ til ’Kagens Dag’, så får den meget at se til, og derfor falder mange af disse ’dage’ 9

også igennem maskerne. Men med mere end 100 deltagende lokalarkiver den 13. november 2010, så ser jeg lidt mere optimistisk på sagen. Men det havde været godt også at få Statens Arkiver med. Næste år er emnet frit, men det ville være rigtig godt, hvis arkiverne ligesom i år melder ind til SLA’s sekretariat, hvad de har tænkt sig at byde på. I vil høre nærmere herom. Om tre år er der igen et bundet emne, og det skal formentlig bestemmes på et møde i Stockholm til næste år. Det ville være dejligt, hvis der var nogen, der havde gode ideer til det nye emne. Dem vil jeg så tage med til mødet i Stockholm, så vi kan få optimal indflydelse.


Arkivernes Dag i Dianalund Af Jørgen Mogensen, arkivleder gl. Dianalund Kommune. Foto: Boye Sørensen

Lokalarkivet i Dianalund, der dækker de fire sogne i Sorø Kommunes nordvestkvarter, har en årelang tradition for at holde en stort anlagt udstilling på Arkivernes Dag.

Lokalarkivet i Dianalund for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne

Arkivernes Dag i Dianalund Lokalarkivet i Dianalund, der dækker de fire sogne i Sorø kommunes nordvestkvarter, har en årelang tradition for at holde en stort anlagt udstilling på Arkivernes Dag.

Vinter, Efterår, Sommer, Genbrug, Ekstrem vejr og Opvarmning. I det følgende vil jeg gennemgå de enkelte temaer. Men først lidt om rammerne og omtalen forud for udstillingen.

Vi har en udfordring, som mange arkiver ikke har: vi ligger ikke et sted, hvor folk kommer forbi. Strøgkunder får vi ingen af, så folk skal hjemmefra have besluttet sig for at ville se vores udstilling. Måske derfor gør vi ekstra meget ud af den. Det er simpelt hen nødvendigt for at få gæster. I år var udfordringen ekstra stor: temaet Vejr og klima ligger ikke lige til højrebenet, for vi har kun lidt materiale om det, og samtidig er det ikke et emne, der fænger. Endelig er emnet på mange måder ved at være fortærsket efter klimatopmøder, debat om global opvarmning etc. Hertil kom, at de to andre arkiver i kommunen besluttede ikke at udstille. Vi stod altså helt alene.

Rammer og forhåndsomtale Lokalarkivet har til huse i lokaler på Dianalund Bibliotek, og biblioteket har lukket om lørdagen, hvor Arkivernes Dag ligger. Udviklingen i byen har endvidere gjort, at hvor institutionen for 40 år siden lå i centrum, ligger den nu i en udkant af byen, en udkant, hvor ingen kommer, når biblioteket er lukket. Endelig ligger vi på 1. sal uden elevator, så mange ældre og mange gangbesværede kan slet ikke besøge os. Vi havde lånt to mødelokaler (på første sal forstås) af biblioteket til udstillingen, og selv havde vi vores eget publikumsrum. Vi holdt åbent to dage: fredag og lørdag, begge dage fra kl. 10 til 16 (så kunne vi gøre os håb om at få nogle af bibliotekets kunder om fredagen). Udstillingen var endvidere arrangeret af både Lokalarkivet og af Lokalhistorisk Forening. Omtalen forud for udstillingen var både digitalt, i de trykte medier og via opslag. Vi omtalte således i

Men udfordringer er jo til for at løses. Vi havde som skrevet ikke meget materiale om årets emne. Men når vi kiggede efter, havde vi faktisk mere, end vi troede. Således fik vi nok til følgende temaer:

10

god tid arrangementet på tre hjemmesider, som tilhørte henholdsvis Lokalarkivet, Lokalhistorisk Forening og Dianalund Borgerforening. Desuden var det omtalt i fire facebook-grupper og på kultunaut. To pressemeddelelser blev kun sporadisk gengivet i aviserne, mens regionalradioen gav os en fyldig omtale på selve dagen for arkivernes dag. TV2 ville ikke komme, fordi vi også skulle være med i vejrudsigten på DR1. Og så kom vi slet ikke med her, fordi en morder på Amager tog så meget plads op, at vejrudsigten måtte indskrænkes! Vi ofrede en stor annonce i det lokale ugeblad, mens en omtale i ”Sorø Kommune informerer” i et andet ugeblad af en eller anden grund ikke blev optaget. Endelig har vi opsat plakater på vores sædvanlige steder: Biblioteket, lægecenteret, vores opslagstavle i Butikscenteret og i vores udstillingsskab i idrætshallen.


Udstilling Undervisning

Kontor

De enkelte temaer ”Vinter” fyldte mest. Vi havde her lånt effekter fra ”Kunstnergården”, fra Stenmagle Bylaug og fra en enkeltperson. Her blev vist en enmedet slæde, en issav, en snecykel i børnestørrelse foruden mange fotos. Fotografierne var næsten alle i udprint, og alle var i enten A4format eller A3. Dette gjorde, at vi kunne lave nogle meget regelmæssige og dermed pæne plancher. Sådanne plancher havde vi naturligvis også lavet til de andre temaer. På plancherne og som forklaring ved de enkelte effekter var også forstørrede sider fra bøger om lokalhistorie, der omtaler vinter.

Desuden viste vi avisartikler med varmerekorder. ”Efterår” viste en planche med fotos og et spirella-korset (for damer begyndte at gå med strømper 1. oktober). Korsettet var opsat på en gine. Og naturligvis henviste vi til Musse fra Tv-serien Matador. ”Ekstremt vejr” bestod af 2 plancher og avisartikler med omtaler af de kulde- og varmerekorder, der har været gennem årene i vort område samt om de kraftige storme og regnbyger, der har været her. En julestorm i 1894, der væltede et hus, var omtalt i en lokalhistorisk bog, så den var naturligvis udstillet. ”Opvarmning” viste forskellige varmedunke, en tørv og sider af bøger om lokale forhold.

”Sommer” fyldte underligt nok kun to plancher. På forhånd havde jeg troet, det tema ville fylde mest. Af ting her var der 4 gamle badedragter fra den lokale dame-lingeriforretning. Herfra havde vi også lånt 3 giner.

”Genbrug” viste et billede af en lokal kunstner, Karen Hansen, lavet af reklametryksager, ting lavet på den lokale skole af sodavandsdåser og computerskrot, samt udprint fra nettet. Vi viste også et luftfoto af en lokal gård, hvor ejeren havde 7 biler stående bag laden til reservedele. 11

Udstillingen rummede også På udstillingen var også en mindre præsentation af kunstfotografen Heino Harkonens billeder med lokale vejrmotiver, og 6 plancher lavet af 4.c på den lokale skole i anledning af ”Nordens klimadag”, torsdagen før vores udstilling åbnede om fredagen. Om lørdagen var der to gange foredrag, hvor to gamle mænd fortalte om vejret i deres barndom og ungdom. Endelig havde vi opsat to computere, der viste sider om klima og klimaforandringer igennem tiderne. Og foran bygningen var der rejst 5 flag, så man kunne se, der foregik noget her. I alt fik vi besøg af 82 besøgende. Det kan umiddelbart synes af lidt, anstrengelserne taget i betragtning. Sidste år havde vi imidlertid 56 besøgende, og da var vi det arkiv i kommunen, der havde flest. Så 82 må siges at være flot, også fordi vi som skrevet ikke har ”strøgkunder”, og i tallet er ikke medtalt 8 frivillige eller deres kærester, ægtefæller og børn. www.dianalundshistorie.webbyen.dk


Diskussionssiden Digitalisering Fra Jørgen Mogensen, Lokalarkivet i Dianalund for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse sogne (gl. Dianalund Kommune) har vi modtaget nedenstående oplæg om digitalisering. Tanker og status pr. d.d. i sekretariatet (SLA og Arkibas) følger ved siden af, og vi opfordrer hermed medlemmerne til at deltage i debatten og sende os en mail på sla@lokalarkiver.dk desangående.

Opfølgning, sekretariatet

Lokalhistorisk Forening for Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne

Den 25.11.10

                     

Det er ikke første gang, at vi har fået en henvendelse med en sådan opfordring, og vi har da også i både SLA- og i Arkibas-regi haft et sådant projekt oppe at vende. Med de stigende krav til og ønsker om digitalisering vil det så absolut være fornuftigt at tilbyde en central opbevaring. Man kunne måske forestille sig etablering af et dansk digitaliseringscenter, der kunne stille serverplads til rådighed for digital opbevaring og tilbyde rådgivning og uddannelse i digitalisering samt tilbyde at løse digitaliseringsopgaven for de arkiver, der af den ene eller anden grund ikke vil have mulighed for at løfte opgaven. Men som Jørgen Mogensen også selv er inde på, så er det altså ikke kun et spørgsmål om at sætte én eller flere servere op. Nøgleordene i et sådant projekt vil være økonomi og sikkerhed. Vi vil komme til at tale om, at en stor del af Danmarks arkivalier vil skulle sikres for eftertiden. Alene dette stiller krav om, at opgaven løses af professionelle folk. Samtidig spiller økonomien også en væsentlig rolle; alle er nok klar over, at et sådant projekt ikke vil være helt billigt, men samtidigt skal det også være i et sådant økonomisk leje, at selv de mindste arkiver vil have råd til at være med. Vi er i både SLA og Arkibas åbne over for evt. at give os i kast med et sådant projekt, men inden da er vi nødt til at høre fra andre arkiver.

Mvh

Biblioteket 1. sal Dr. Sells Vej 20 B 4293 Dianalund. Formand: Birthe Marie Kildsig Tlf. 58 26 33 99

12

Send os derfor en mail på: sla@lokalarkiver.dk, så vi kan få en fornemmelse af, hvad arkivernes indstilling er til central digital opbevaring af arkivalier.


Digital bevaring Fire store kulturinstitutioner viser vej gennem den digitale jungle Ill.: fra digitalbevaring.dk

Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Statens Arkiver og Det Danske Filminstitut – fire af de allerstørste danske kulturinstitutioner – har nu med støtte fra Kulturministeriet lanceret en hjemmeside om digital bevaring. Og da emnet jo er af stor relevans for arkiverne både nu og i fremtiden, bringer vi her lidt fra den pressemeddelelse, der blev udsendt i forbindelse med offentliggørelsen for få uger siden:

”Både i offentligt og privat regi vokser mængden af digitale billeder, lyd, film, tekst og andre data eksplosivt. En del af datastrømmen tikker ind hos kulturbevaringsinstitutionerne, som skal holde styr på nutidens kulturarv for fremtidige generationer. Fire store kulturinstitutioner vil nu dele ud af deres viden – også private kan få ideer til at bevare deres digitale minder. Bevaring af digital kulturarv bygger på andre metoder end dem, der anvendes til bevaring af fysisk kulturarv. Bjarne Andersen, sektionsleder for Digitale Ressourcer på Statsbiblioteket, forklarer: ”Bevaring af digitale materialer kræver først og fremmest, at de rå bit sikres. Men den hastige udvikling af nye it-systemer og programmer betyder, at vi løbende skal tilpasse vores bevaringsstrategier og metoder, så vi undgår, at der med tiden opstår problemer med at bruge materialerne. Fx skal vi sikre, at dagens radio- og tv-programmer kan afvikles på fremtidens teknologi”.” De fire kulturbevaringsinstitutioner har lang erfaring med digital bevaring. Statens Arkiver har modtaget data og dokumenter fra offentlige myndigheders it-systemer siden starten af 1970’erne og sikret, at data

trods den teknologiske udvikling stadig kan forstås, Nationalbibliotekerne har modtaget data siden midten af 1980’erne, da forlagene begyndte at indsætte fx cd-rom skiver i trykte publikationer. Det Danske Filminstitut har restaureret film digitalt siden 2001 og har ligeledes modtaget digitale billeder og dokumentarfilm. ”De seneste år er der sket en rivende udvikling inden for digital bevaring, som de nationale arkiver og biblioteker har været en aktiv del af. Og den ekspertise vil vi nu gerne stille til rådighed”, siger Kirsten Villadsen Kristmar, arkivchef for Bevarings- og Kassationsafdelingen på Rigsarkivet. Birgit Nordsmark Henriksen, leder af afdelingen Digital Bevaring på Det

Kongelige Bibliotek, supplerer: ”Selv om vi stadig er et godt stykke fra at se bevaringssystemer som hyldevarer, tegner der sig nu et billede af en række mulige tekniske delløsninger. Og vi har nu også en langt bedre forståelse af, hvad digital bevaring kræver”. Digitale spillefilm er lige om hjørnet, og det skaber nye store udfordringer med hensyn til langtidsbevaring. Dan Nissen, områdedirektør for Det Danske Filminstitut, udtaler: ”Når de digitale spillefilm er en realitet, vil også de blive pligtafleveret i digital form. Og det vil betyde en anderledes kostbar bevaring end den, vi kender for den analoge film og vil kræve ud13

vikling af nye tankesæt og rutiner for håndtering og langsigtet bevaring”. De fire institutioner er derfor gået sammen om at skabe hjemmesiden digitalbevaring.dk, som formidler den viden og de erfaringer, institutionerne har opnået gennem deres arbejde med bevaring af den digitale kulturarv. Hjemmesidens målgruppe er arkiver, biblioteker og museer, der allerede arbejder med eller planlægger at arbejde med digital bevaring. Men almindelige borgere kan også få gode ideer til, hvad man skal tænke over, og hvad man kan gøre for at bevare sine digitale minder.

I første omgang vil hjemmesiden præsentere artikler om digital bevaring, skrevet af eksperter på området. Den vil også bringe nyheder inden for digital bevaring og bl.a. annoncere møder og konferencer. Siden vil løbende blive udbygget i forhold til de emner, målgruppen efterspørger, og med links til bevaringsværktøj. Der kan således være god grund for lokal- og stadsarkiverne til at følge med på digitalbevaring.dk J. Th.


Reddet på målstregen … Af Eva Schmidt, arkivleder i Odder Lokalhistoriske Arkiv

Det har været et forfærdeligt halvt år for Odder Lokalhistoriske Arkiv – for at sige det rent ud. Villa Carina. Her har arkivet til huse og skal selv betale for varme, vand og el samt indvendig vedligehold

Halvdelen af dette hus bliver arkivets fremtidige domicil. Huset var oprindelig stuehus for møllerfamilien, der ejede Odder Vand- og Dampmølle, i dag en del af Odder Museum

Byrådet i Odder Kommune besluttede i foråret 2010 at genåbne budgettet med henblik på at finde besparelser for de næste fire år. Kommunekassen var mildest talt slunken, hvilket skyldtes flere forskellige forhold: en uretfærdig udligning efter kommunalreformen, måske en laden stå til i de foregående års budgetter og svigtende grundsalg, som kommunen ellers havde baseret sine indtægter på, og meget mere. Kommunens forslag var, at der skulle spares ca. 42 mill. kr., desuden skulle der spares på anlægsudgifter, og endelig skulle skatten sættes op, alt i alt for at finde ca. 90 mill. kr. til kommunekassen - hård kost for en lille kommune som Odder med godt 21.000 indbyggere. Ét af forslagene, udarbejdet af forvaltningen, var bortfald af tilskud til arkivet – ca. 250.000 kr. - Det svarer til ca. 13 kr. pr. indbygger pr. år. Vi på arkivet var chokerede, og den første indskydelse var: Det kan ikke passe, det kan de da ikke gøre! For konsekvensen heraf var, at arkivet måtte lukke. Odder Lokalhistoriske Arkiv kan ikke eksistere uden et kommunalt tilskud. Arkivet har kun få og små indtægtsmuligheder og slet ikke

nok til at finansiere driften, bl.a. har kommunen i en overenskomst med arkivet i 1990 forlangt, at der skulle være en faguddannet leder af arkivet. Uden penge til drift vil den ekspertise, som arkivleder og medarbejdere har, og som bruges i forbindelse med de stadigt stigende forespørgsler fra personer, institutioner og foreninger, ikke længere være til stede, ligesom den ansvarlige og arkivfaglige behandling af arkivalierne fjernes. Ved en lukning af arkivet vil Odder Kommune skulle overtage ansvaret og forpligtelserne for arkivalierne de skal forblive offentlig ejendom og være offentligt tilgængelige. Et halvt og et helt fallitbo På byrådsmødet i maj måned, hvor det store sparekatalog blev fremlagt, besluttede politikerne så at spare arkivets tilskud væk. Samtidig lagde de også meget store besparelser på Odder Museum; men da de ikke var klar over, at det havde indflydelse på museets statstilskud, blev besparelsen dog mindre end først foreslået. Museet skulle endvidere søge fusion med et andet museum, museet skulle sælge nogle af dets bygninger, og der skulle arbejdes på en sammenlægning af arkiv og museum. Altså: Løsningen, syntes politikerne, var at sammenlægge et halvt og et helt fallitbo! 14

Odder Lokalhistoriske Arkiv er en selvejende institution med overenskomst med kommunen om at varetage de forpligtelser, der følger med et arkiv, bl.a. registrering og bevaring af arkivalierne. Ifølge overenskomsten fastlægger kommunen et årligt tilskud. I kraft af dette tilskud har det været muligt for arkivet at have ansat mig som halvtids arkivleder ��� i 2010 på 20. år. Desuden er der ca. 25 frivillige på arkivet og i perioder arbejdssøgende, som kommunens jobcenter har haft i arbejdsprøvning på arkivet. Med bortfald af kommunens tilskud var arkivets styrelse nødt til at opsige lederen til fratrædelse den 30.11. 2010. Museums- og arkivløsning Efter det første chok efter byrådsmødet havde lagt sig, gik vi i gang med at overveje, hvad vi kunne gøre ved denne katastrofale situation. Gennem de næste måneder blev der arbejdet intenst med protester, løsningsmodeller, snakken med andre arkivfolk og med SLA, ligesom vi var i forhandlinger med kommunen. Det var ikke nemt, og det værste af det hele var næsten, at de fleste politikere var fuldstændig usynlige i denne proces. Kun tre-fire politikere blandede sig i debatten i aviserne og på kommunens


En af arkivets frivillige, Shahroz Nazery, i arkivets læsestue

Nogle af de frivillige på arkivet er ved at gøre sig klar til en Arkibas-gennemgang De frivillige på arkivet bliver udsat for mange ting! Her er det arbejdsdag i haven

Medarbejdermøde i maj måned 2010

hjemmesides debatforum – og ikke flere fandt det nødvendigt at svare på breve, mails m.v. – Temmelig frustrerende! Museet og arkivet forsøgte at lave en slagplan for, hvordan arkivet kunne integreres i museet, vi lavede forslag til bygningsløsning m.v. Samtidig havde museet gang i forhandlinger med forskellige museer om fusion, og det ser ud til, at enden på den del bliver en sammenlægning af Odder Museum og Moesgård Museum ved Århus. Det stod jo hurtigt klart, at museet ikke havde midler, der kunne anvendes til arkivdrift; og hvis museet skulle sælge bygninger, var der heller ikke plads til arkivet. Museet havde ikke penge til drift af endnu en bygning – vores arkiv, så den eneste mulighed for sammenlægning var, at der ikke skulle sælges bygninger, og at arkivet flyttede op på museet med et minimum af drift, åbningstid m.v. Fortryder politikerne deres hovedkulds beslutning? I løbet af efteråret – da budgetmøderne for politikerne nærmede sig – skete der en ændring i nogle af de folkevalgtes holdninger til problemet med kulturhistorien i Odder Kommune. Tilsyneladende havde man fået øje på, at det var sværere end som så med den beslutning, byrådet havde taget i maj måned. Mellem 1. og 2.

behandling af budgettet fremkom flere partier med ændringsforslag, der indebar, at der alligevel blev tilført midler til arkivdriften. Det forslag, der blev stemt igennem i midten af oktober, betød, at Odder Museum fik kappet 200.000 kr. af dets besparelse, og at de penge skulle gå til en ansat, der også skulle have ansvaret for arkivdelen på museet. - Og vi åndede lettede op her på arkivet! Dels ser det nu ud til, at jeg som leder af Odder Lokalhistoriske Arkiv kan fortsætte i en stilling på museet, dels at det så ikke bliver et arkiv, der fremover kører på vågeblus, men som kan fungere både i forhold til indsamling og registrering samt betjene publikum. De mange frivillige på arkivet har gennem det sidste halve år været meget usikre på, om de ville fortsætte med arkivarbejde på et arkiv, der nærmest ikke fungerer, og hvor der ikke er én, der har det overordnede ansvar og kan samle trådene. Med den nye løsning ser det jo så meget lysere ud for de frivillige, og mon ikke mange af dem nu vil fortsætte deres store arbejde på arkivet? Det håber jeg. En lykkelig afslutning I løbet af efteråret forsvandt kravet om, at museet skulle sælge bygninger; og vi må nu sige, at hvis vores model for flytning af arkivet til museet lykkes – og at 15

kommunen betaler de udgifter, der er forbundet hermed, så kan det blive rigtig godt. Arkivet får tilsvarende plads til læsesal og frivillig-arbejdspladser som nu, og arkivets magasinforhold bliver faktisk bedre. Jeg tror også, at hvis man på sigt skal lave en reel og god sammenlægning mellem arkiv og museum, kan det være en stor fordel at befinde sig fysisk på samme sted og være en del af den samme kultur. Mine fremtidige arbejdsopgaver er endnu ikke helt på plads, men jeg ser også frem til de nye perspektiver, der ligger for fremtiden! En ny ting er dukket op i forbindelse med budget 2011, nemlig at arkivet i Saxild-Nølev har fået skåret deres tilskud væk (7.300 kr. om året), og det skal ligesom arkivet i Odder under museets vinger. De forbliver dog i deres nuværende lokaler og med samme leder som nu, men museet skal finansiere driften. Det, der nu forestår i Odder, er flytningen af ca. 1,5 km. arkivalier, masser af inventar, stålskabe med mapper, reoler fyldt med kirkebøger og aviser, edb-udstyr og meget, meget mere. Det kan godt få en arkivar til at ligge søvnløs om natten – men det er bestemt en bedre form for søvnløshed end den, hun har været igennem det sidste halve år!


Arkivportræt

“Hvidebæk findes egentlig ikke” Tekst: Kasper Hovgaard Fotos: Kurt Johansen

Hvidebæk Lokalhistoriske Arkiv residerer i moderne lokaler, som er bygget til arkivformål i et arkitekttegnet kulturhus, som også benyttes af biblioteket - og af byrådet, hos hvem arkiverne altid har nydt respekt. På tirsdage, hvor arkivet har åbningstid, er de fleste medarbejdere i fuld sving fra om formiddagen, som indledes med fælles morgenbord. Lokalet er behageligt, og de enkelte arbejdspladser har både computer og god bordplads.

Ubby Forsamlingshus er meget iøjnefaldende. I sin tid blev politikerne straffet af vælgerne for det dyre projekt. Men i dag benyttes kulturhuset flittigt af borgerne - og af kommunalpolitikerne.

Overskriften er ikke helt løgn. Der eksisterer nemlig ikke nogen by ved navn Hvidebæk på Kalundborgegnen. I stedet holder arkivet til i den lille by, Ubby, nær hovedvej 22 mellem Kalundborg og Slagelse. Navnet Hvidebæk, som også blev benyttet af den gamle kommune, stammer fra det nu overdækkede vandløb, Hvidebækken. Vandløbet havde ca. 15 år tidligere givet navnet til en centralskole, der var blevet opført netop, hvor bækken løb. Navnet stammer altså fra topografien, hvor Hvidebækken var skel imellem to sogne. At navnet blev anerkendt i 1970 på trods af det næsten tilsvarende kommunenavn i Vestjylland, var faktisk en overraskelse her på egnen. Arkivets bomærke består af to arkæologiske genstande, nemlig det krogede Rørbysværd og det fornemme guldsmykke, Tissøringen, som blev fundet i Tissø - fem år før lokalarkivet og den lokalhistoriske forening blev stiftet 10. februar 1982. Da Hvidebæk Kommune blev nedlagt i 2007, fik arkivet overdraget den nu nedlagte kommunes byvåben og eneret til at benytte våbenskjoldet, hvor hovedmotivet netop var Tissøringen.

Født til formålet Efter at have haft til huse i 11 år i et lokale på en gammel skole kunne lokalarkivet i 1993 rykke ind i større lokaler i en tidligere købmandsforretning på torvet i Ubby, hvilket foregik under tilstedeværelse af daværende kulturminister Jytte Hilden. Selv om flytningen til den nuværende residens i det moderne indrettede kulturhus, Ubby Forsamlingshus, i 2001 ikke nød helt samme bevågenhed, og selv om investeringen i de fine forhold dengang gav sure miner blandt en del borgere, synes flere i den gamle Hvidebæk Kommune i dag at være glade for, at der altid er aktivitet i kulturhuset. Inden færdiggørelsen af tilbygningen til forsamlingshuset, som også huser biblioteket, blev arkivet tildelt et ekstra lokale. Dette lokale blev tilmed indrettet som et temperaturtilpasset depot med mobile kompaktreoler til arkivalierne. Det tilstødende arbejdslokale er stort og lyst med god plads til arbejdsborde og computere. Selve elektronikken og møblementet måtte man dog selv punge ud til, indtil kommunesammenlægningen i 2007, hvor arkivet så at sige kom på finansloven med et årligt 16

tilskud. Nu blev der råd til indkøb af nye computere og inventar, og dermed fik arkivet nogle meget velfungerende arbejdspladser. Bundsolid opbakning En eventuel fremtidig centralisering af arkivfunktionen i Kalundborg er i det hele taget det eneste, som de frivillige medarbejdere på lokalarkivet i Hvidebæk kan grue for. Skulle det ske, er man vis på, at mange af de entusiastiske frivillige vil falde fra. Man skal aldrig sige aldrig, men det store medlemstal på 321 foreningsmedlemmer betyder alligevel nok, at de fleste politikere vil betakke sig for at træffe en sådan beslutning. Den lokale opbakning har været stærk siden starten i 1982, hvilket også afspejler sig i, at hen ved 100 mennesker ofte møder op til de årlige generalforsamlinger i foreningen, og de årlige udflugter kan altid fylde en hel bus. Arkivet og foreningen har tilsyneladende også forvaltet den årelange tillid fra kommunen ganske pænt. Medarbejderne repræsenterer, som vedtægterne foreskriver, de fleste byer i den gamle kommune. Siden årtusindskiftet har der været en ganske omfattende fornyelse i med-


Jens Birk Kristoffersen og arkivleder Irene Nielsen i det fine arkivdepot. Det er ikke mange lokalarkiver, som er udstyret med store, mobile kompaktreoler til arkivalierne. Her bliver ikke pladsmangel lige med det samme. Så bliver det ikke meget bedre! … Eller også gør det: Arkivet har nemlig sparet sammen til en velvoksen fladskærm (dog ikke B&O, men en Medion fra Aldi), som pryder endevæggen. Det giver mulighed for at, man kan gå i “biffen” på arkivet i forbindelse med arrangementer.

arbejderstaben. Faktisk så omfattende, så ingen af de i dag aktive arkivmedarbejdere har været med i mere end syv-otte år. Det er ikke nogen kvalitet i sig selv, men det vidner naturligvis om, at lokalarkivet i Hvidebæk har relativt let ved at rekruttere nye kræfter. Flere af medarbejderne fra de første 27 år er til gengæld æresmedlemmer i dag. Papirets bånd Man kan med fordel digitalisere mangt og meget i arkivernes verden, men det er og bliver vigtigt, at medlemmerne også orienteres på godt gammeldags papir over postkassen. Medarbejderne tilskriver selv foreningsbladet Budstikken, som er udkommet siden 1983, en stor del af æren for den vedvarende opbakning. Der er ikke noget fancy over bladet, og det printes og kopieres bare på arkivets egne maskiner. Men det bliver læst alligevel. Det samme bliver - nogle, men ikke alle - de lokalhistoriske bogudgivelser. Endvidere har Kalundborg Folkeblad en halv bagside til lokalhistorien, som går på omgang mellem arkiverne i kommunen. Modsat mange andre arkiver har Hvidebæk aldrig haft en årbog,

men man har alligevel gjort sig en del erfaringer med bogudgivelser. Den korte og næppe overraskende konklusion er, at de egnshistoriske bøger sælger som varmt brød, mens de mere specialiserede udgivelser sjældent bliver udsolgt. Lokale Arkibaskurser er noget, der rykker “Man lærer meget af sine begynderfejl”. Sådan har den venlige udlægning af opstarten med Arkibas været i Hvidebæk for blot to år siden, da kommunen købte en kommunelicens til programmet. Selv om der nok også er blevet bandet og svovlet over det nuværende Arkibas’ mange blindgyder, har medarbejderne taget pænt imod programmet. Det har dog været af afgørende betydning, at man fik mulighed for at holde Arkibas-kurser via det lokale arkivsamvirke i Kalundborg Kommune, Paraplyen. Uden denne mulighed var man aldrig kommet så hurtigt i gang med at registrere i Arkibas - hverken i Hvidebæk eller på naboarkiverne. I år har man afholdt to grundkurser på arkivet med arkivar og Arkibas-instruktør Dorthe Skriver som underviser, hvilket har været en stor gevinst. I fremtiden håber 17

arkivet også at kunne afholde kurser i udvidet registrering, efterhånden som behovet opstår. Til rosen skal der dog også føjes lidt brok: Kursusafgiften er for høj og bør reduceres, hvis det er muligt... Så fik de den at diskutere på næste bestyrelsesmøde i Vejle! I sidste arkivportræt fra Sakskøbing blev problemstillingen med digitalisering af video og lydbånd kort omtalt. I Hvidebæk har man selv digitaliseret en del af de populære lokalhistoriske filmoptagelser. Det er dog kun muligt, fordi en lokal medarbejder magter opgaven, og fordi det umiddelbart er en overkommelig opgave at digitalisere almindelige kassetteog VHS-bånd. Fakta Hvidebæk Lokalhistoriske Arkiv Hovedgaden 19, Ubby, 4490 Jerslev Åbningstid: Tirsdage kl. 14-17 Tlf. 5959 5349 E-mail: hvidebaekarkiv@jubii.dk Hjemmeside: http://www.hvidebaek.lokalarkiver.dk/links.htm Arkivleder: Irene Nielsen, tlf.: 2042 5123


Freelanceres pressefotografier i lokalog stadsarkiver Af Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv

Ældreidræt i en svømmehal - fra pressefotograf Niels Nyholms samling, afleveret til Odense Stadsarkiv i 2008 i forbindelse med fotografens død - der har senere været afholdt en udstilling med et udvalg af Niels Nyholms billeder i Historiens Hus i Odense.

SLA har for nylig fået en henvendelse fra Jens Tønnesen, der er webmaster i Pressefotografforbundet. Han er i gang med en artikelserie til deres website om, hvordan danske pressefotografers og fotojournalisters billeder bevares for eftertiden. Ikke mindst de mange freelancefotografers arbejde ligger ham på sinde, da de jo typisk selv ligger inde med negativerne fra mange års arbejde. Derfor hans henvendelse, som gerne skulle munde ud i en guide til fotografer, der vil af med deres arkiv. I sin henvendelse belyser Jens Tønnesen sagen med en ”case”, der ser sådan ud: En fotograf har de seneste 25 års fotos stående i reolen typisk i form af mapper med negativer og/eller fraklippede dias og evt. nogle DVD’er med digitale rå-filer. Desuden har han/hun kasser med prints, monterede dias og DVD’er med indscannede fotos og digitale optagelser. Typisk vil der være en eller anden form for registrering af optagelserne, enten på papir eller i nogle tilfælde elektronisk.

pladser, både i form af reportager og portrætter. Har man arbejdet for lokale dagblade, så er det lokalsamfundets begivenheder og personligheder, der er i arkivet. Nogle freelancefotografer kan have specialiseret sig inden for bestemte genrer, f.eks. sport, landbrug eller socialstof. For de fleste freelancere er det dog en blandet landhandel. Jens Tønnesen er ikke i tvivl om, at mange fotografer helst ser deres billeder bevaret for eftertiden i en eller anden form. Alternativet er, at fotografen selv eller hans efterladte kører hele skidtet på genbrugsstationen og kyler det i containeren for småt brændbart. Konkret stiller Jens Tønnesen en række spørgsmål, som vi nu skal til at svare på – og de kan jo nok give lokal- og stadsarkiver, der får tilbuddet, noget at tænke over, da de også vedrører det kildne spørgsmål om, hvilke kriterier vi har for at modtage bidrag til vore samlinger.

En freelancefotografs billeder bærer naturligvis præg af, hvilke kunder der har været i butikken. Har man primært arbejdet for fagblade, så er der billeder fra arbejds18

Jens Tønnesen spørger: 1. Er I overhovedet interesseret i at overtage arkiver fra freelancefotografer? 2. Hvilke kriterier skal billederne/fotografen opfylde, før arkivet vil være interessant for jer? 3. Er I kun interesseret i prints/ dias/digitale filer, eller er det også negativerne etc.? 4. Er det revl og krat, I er interesseret i, eller vil I bare plukke bestemte emner/fotos ud? 5. Gør det nogen forskel for jer, om fotografen er levende eller død ved overdragelsen af materialet? Her tænker jeg især på mulighederne for hjælp ved registrering. 6. Hvordan bliver billederne opbevaret? 7. Hvordan med rettighederne? Enhver fotograf, der har levet af sine billeder i mange år, vil have en sikkerhed for, at der betales for billederne, hvis de offentliggøres. Hvordan foregår det rent praktisk, hvis en person får et billede fra arkivet og f.eks. trykker det i en bog? 8. Hvad skal fotografen/de efterladte rent praktisk foretage sig, hvis man vil overdrage fotografens arkiv?


Ugeavisen i Odense har i mange år haft en freelancefotograf, Hasse Frimodt, tilknyttet - og han har hvert år op mod jul afleveret sidste års produktion af digitale billeder til Odense Stadsarkiv - her et billede af en af de store lokale pølsemænd, Søren “Banjo”.

Freelancefotografen Carsten Andreasen, Odense, der i mange år har fotograferet bl.a. for Jyllands-Posten, afleverede for nogle år siden sin samling af negativalbum til Odense Stadsarkiv - her har han været til DM i badminton i 1974 i Odense Badminton Klubs hal og fanget den kendte badminton-legende Lene Køppen, der bl.a. blev All England mester i damesingle.

Jens Tønnesens henvendelse rejser en lang række spørgsmål, og SLA vil – hvis arkiver får konkrete henvendelser – som en selvfølge bistå med rådgivning, hvis vi bliver spurgt af vore medlemmer. Og da Jens Tønnesens henvendelse rejser mange væsentlige spørgsmål, kan der måske være behov for at sige lidt om det grundlag, vi vil svare på: a. Allerførst er det klart, at arkivet bør gøre sig klart, om den pågældende fotografs samling rummer noget, der er af interesse for arkivet, eller som måske var bedre anbragt andre steder. b. Hvis samlingen viser sig at indeholde relevant materiale for arkivets dækningsområde, bør man sammen med aflevereren få undersøgt, hvordan samlingen er registreret, om der er mulighed for at forbedre registreringstilstanden, og om man mener at have de fornødne ressourcer til at foretage en sådan videregående registrering – billeder, der ikke er registreret, er jo en noget død skat! c. Arkivet bør også spørge sig selv (og eventuelle arkiver, de samarbejder med), om man kan håndtere de forskellige formater, afleveringen er i – både i

relation til registreringen og til den længerevarende opbevaring – eller om andre vil have lettere ved at håndtere denne del af opgaven. d. Til slut er der selvfølgelig spørgsmålet om rettighederne til materialet. Nogle fotografer vil givetvis – sådan som Jens Tønnesen beskriver det – også ønske at få en eller anden form for afregning for brug af billeder, når de måtte være afleveret til et arkiv – og ethvert modtagende arkiv må jo så afgøre med sig selv, om man kan håndtere den administration, der følger med en sådan aftale. Og sørge for at få den tidsbegrænset. Det er på forhånd klart, at arkivet ikke skal tage imod fotograf-arkivet for pengenes skyld, for der er vist ingen eksempler på, at man kan lave forretning ud af noget sådant. Registrerings- og bevae. ringsomkostningerne er simpelt hen for store til, at man nogen sinde kan få pengene igen ved salg af kopier af enkelte billeder fra samlingen – ellers var der nok også nogen, der havde lavet forretninger af den type. Så for vore medlemsarkiver gælder det i første række om at tænke på, hvordan arkivets egen formidling kan 19

styrkes ved modtagelse af sådanne freelance-fotografsamlinger. Og det bør fra arkivernes side være et næsten uomgængeligt krav, at for arkivets egen brug af billederne skal der ikke betales, hverken til fotografen eller dennes arvinger – noget bør vi have for registreringsog opbevaringsarbejdet! I Odense Stadsarkiv har vi modtaget både et stort arkiv med pressefotografier fra Fyens Stiftstidende og en lang række supplerende afleveringer fra freelancefotografer, og her har det lykkeligvis været relativt nemt at håndtere spørgsmålet om ophavsret, da fotograferne generelt har frasagt sig fremtidig betaling. Så heldig kan man nok ikke være i alle tilfælde, men hvis man vurderer, at samlingen er værdifuld, og at det er nødvendigt at gå ind på en aftale, bør der altså som mindstemål være tale om noget, der er til at administrere uden for meget bøvl – og noget, som tillader arkiverne selv at bruge materialet i dets formidling uden at skulle betale – uanset hvilket medie arkivet formidler igennem. Vi vil nu tage kontakt til Jens Tønnesen og holde OmSLAgets læsere orienteret om udviklingen i sagen.


Hvor er arkiverne på vej hen? Af Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv

Seminar om de danske kommune- og lokalarkiver

Kommune- og lokalarkiverne — hvor er de på vej hen? Festsalen, Frederiksberg Rådhus Tirsdag den 23. november 2010 kl. 9.30-16.00

En tirsdag i november havde Arkivforeningen inviteret arkivarer fra stads- og lokalarkiver til debatseminar under overskriften ”Kommune- og lokalarkiverne – hvor er de på vej hen?” Frederiksberg Rådhus og Frederiksberg Stadsarkiv lagde lokaler til debatten, der bølgede livligt mellem oplægsholdere og tilhørere. Næsten samtlige talere samt en stor del af deltagerne var fra §7-arkiverne, og det prægede naturligt nok debatten. Stadsarkivar Henning Bro fra Frederiksberg indledte med at gøre status over den historiske udvikling inden for arkivvæsenet sat op mod udviklingen i interessen for lokalhistorie fra 1850 og frem til nu. Han konkluderede, at der har været en stigende professionalisering og et faldende folkeligt engagement, og så havde han følgende signalement af de fire typer danske arkiver anno 2010: • Små lokalarkiver, baseret på frivillig arbejdskraft og uden professionel styring. De indsamler snævert lokalt efter et kuriositetsaspekt. • Større, professionelt drevne lokalarkiver, uden §7-funktioner og derfor afskåret fra vigtige kommunale arkivalier.

• Rene §7-arkiver i kommuner, hvor der også er lokalarkiver, men ingen samordning i indsamlingen. • Endelig er der enhedsarkiverne: Professionelt drevne arkiver, der rummer både kommunale og private arkivalier for hele kommunen. Enhedsarkiver Fremhævelsen af enhedsarkiver som den bedste løsning dukkede op flere gange under seminaret ligesom ønsket om at få en arkivstyrelse, som museerne har Kulturarvsstyrelsen og bibliotekerne har Biblioteksstyrelsen. Mie Andersen fra Næstved Arkiverne fortalte om den bulede vej frem mod oprettelsen af et enhedsarkiv. I Næstved medførte kommunalreformen, at der blev oprettet et §7 arkiv, som nu er lagt sammen med den nye kommunes tre eksisterende lokalarkiver. Mie Andersen beskrev det nye enhedsarkiv som ”en samlet katedral” for den lokale historie, hvor forskellen mellem lokalarkiv og stadsarkiv er udvisket. Publikum er nemlig fuldstændig ligeglad med, om oplysningerne stammer fra kommunale eller private arkivalier. 20

Også i Frederikshavn ny kommune blev et §7-arkiv oprettet i forbindelse med kommunalreformen. Det fortalte stadsarkivar Ruth Hedegaard om. Modsat Næstved har Frederikshavn stadig et selvstændigt (museumsbaseret) lokalarkiv, der ikke samarbejder fast med stadsarkivet. Ruth Hedegaard fortalte om arbejdet med at få et helt nyt §7-arkiv i en sammenlagt kommune op at køre, om mulighederne for indtægtsdækket virksomhed, og om formidlingsprojekter, der kan synliggøre det nye arkiv. Herefter var der paneldebat, hvor ønsket om en arkivstyrelse igen blev vendt, ligesom arkivernes stilling blev sammenlignet med museernes. Er det vigtigere at bevare potteskår end arkivalier? Og bør de private arkivalier lægges ind under arkivloven? Endelig var der et ønske om en form for koordinering af den regionale forskning og et tættere samarbejde mellem arkiver, museer og universiteter. I frokostpausen var der rundvisning på Frederiksberg Stadsarkiv. Rådhuset, hvor arkivet har til huse, er bygget i 1953, og lokalerne er derfor ikke de mest tidssvarende, hvilket bl.a. har medført påbud fra arbejdstilsynet. På magasinet


Lokalarkiverne - status og fremtid v/museumsinspektør Kim Furdal, Museum Sønderjylland

Hvor står lokal- og kommunearkiverne nu? Et historisk rids v/stadsarkivar Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv

hørte deltagerne en lærerig beretning om digital scanning hos et eksternt firma, og hvilket ekstraarbejde det kan medføre for arkivet. Lokalhistorie – død eller levende? Efter pausen gav Kim Furdal, lokalhistorisk konsulent i Sønderjylland, sit bud på lokalarkivernes fremtid og status. På baggrund af statistik fra SLA og Sønderjylland så han meget lyst på fremtiden. 5,5 % af befolkningen i Sønderjylland er medlem af lokalhistoriske foreninger, og omfanget af frivilligt arbejde på lokalarkiverne er stigende. Kim Furdal beskrev den historiske udvikling i interessen for historie som en bevægelse fra det nationale til det lokale. Fra 1800-tallets forestilling om nationalstaten, over århundredskiftets interesse for amtet eller herredet til 1970’ernes interesse for det helt lokale – sognet eller kvarteret – som man kender på egen krop. Københavns stadsarkivar, Kristian Bak, lagde i sit indlæg ud med at afsløre, at han er DJØF’er. Og han havde da også forslag til at effektivisere arkivverdenen. Bl.a. gik han ind for, at ODA nedlægges, og medlemmerne genindmeldes i

SLA, fordi splittelsen forhindrer fremtidigt samarbejde om vigtige emner. Til gengæld ønskede han en sammenslutning af arkivlederne for §7-arkiverne i stil med socialchefforeningen. Og ligesom Henning Bro efterlyste han en arkivstyrelse. Helga Mohr, Frederiksberg Stadsarkiv, havde fået tildelt emnet ”Er lokalhistorien død?”, men vendte den om til spørgsmålet: ”Har den nogen sinde levet?” Hendes holdning var, at lokalhistorie er en nationalromantisk konstruktion, der hørte hjemme omkring 1910, men ikke har nogen gyldighed i dag. Hun insisterede på, at lokalhistorien skal bedømmes efter samme normer som al anden historieskrivning. Helga Mohr fremhævede kommunearkivernes evne til at følge borgerne ‘fra vugge til grav’, fordi de kommunale arkivalier er med hele vejen. Samarbejde Dagens sidste indlæg, ”Hvad kan professionelle historikere bruge kommune- og lokalarkiver til”, stod Jørgen Mikkelsen fra Statens Arkiver for. Han talte især for et øget samarbejde med universiteterne, der godt kunne tænke 21

sig, at arkiverne kunne levere færdige pakker med arkivalier, der er velegnede til undersøgelser for de studerende. Han foreslog også, at arkiver, der har spændende materiale, de ikke selv vil forske i nu og her, kan slå det op på en hjemmeside til brug for universiteterne. I den afsluttende paneldebat blev forholdet mellem professionelle kommunearkiver og frivillige lokalarkiver igen diskuteret. Henning Bro sagde bl.a., at lokalarkiverne ikke længere tiltrækker den private forsker, men først og fremmest handler om indtastning af data og socialt værested. Mie Andersen fremhævede, at lokalhistorie kun er interessant for de få, medmindre den sættes ind i en større sammenhæng. Endelig efterlyste Jørgen Thomsen, stadsarkivar i Odense og formand for SLA, en undersøgelse af, hvad brugerne mener, arkiverne skal bruges til. Ved vejs ende var det indtryk, der stod stærkest tilbage, at mange kommunearkiver ønsker et (og kun ét) stærkt og centraliseret enhedsarkiv for hver kommune, hvor både private og kommunale arkivalier samles under samme tag og varetages af professionel arbejdskraft.


Statens Arkiver Kilde: www.sa.dk

– forkortede pressemeddelelser

9. november 2010 Rosendahl Design Group sikrer viden om de danske glasværkers historie for fremtiden. Rosendahl Design Group har overdraget en stor samling af arkivalier fra danske glasværker til Erhvervsarkivet i Århus. Der er tale om ca. 115 hyldemeter arkivalier, der har været opbevaret på Holmegaards Glasværk. I årevis har der på Holmegaards Glasværk været indsamlet historisk bevaringsværdigt arkivmateriale fra ikke blot Holmegaards Glasværk, men også fra andre glasværker rundt om i landet – glasværker, der ved opkøb er indgået i det velkendte, men nu lukkede glasværk på Sjælland. Rosendahl Design Group, der i 2008 erhvervede retten til at producere Holmegaard Glas, har nu overdraget den store samling til Erhvervsarkivet. For nogle måneder siden overdrog Rosendahl en stor prøvesamling af gamle glas til Næstved Museum, og med afleveringen af de historiske arkivalier til Erhvervsarkivet har Rosendahl nu også sikret denne del af kulturarven for eftertiden ved bevaring i en national kulturinstitution. Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: ″Det er altid glædeligt, når private danske virksomheder anerkender deres medansvar for bevaringen af den fælles kulturarv og bidrager til bevaring af historisk materiale, der kan komme samtiden og eftertiden til gavn. Og at det er sket i dette tilfælde, er jeg naturligvis meget tilfreds med.″ I Erhvervsarkivet er begejstringen ikke mindre. Sidste år modtog arkivet ligeledes en meget stor samling arkivalier fra Royal Copenhagen, så Erhvervsarkivet kan nu tilbyde interesserede et godt basismateriale til studier i bl.a. dansk designhistorie. Denne nye, unikke historiske samling rummer også mange spændende arkivalier fra bl.a. Fyens Glasværk, Kastrup Glasværk og det for længst hedengangne Godthaab Glasværk i Helsingør.

26. oktober 2010 Vigtig viden om dansk skolehistorie bliver tilgængelig for alle.

13. juli 2010 100 km danmarkshistorie i flyttekasser.

Offentligheden får nu adgang til 230 hyldemeter arkivalier om dansk skolehistorie fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 2000-årene. De mange arkiver, der kommer fra skoler, institutioner, private foreninger og kendte skolefolk, rummer vigtig skolehistorisk viden og belyser en lang række historiske forhold.

Mere end 500 flyttelæs med 1 mio. arkivkasser er nu flyttet til det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i København. Den største danske flytning af papir nogen sinde er dermed nået halvvejs.

Den Proletariske Lørdagsskole Et af arkiverne belyser fx 1970’ernes politiske klima. Det er arkivet fra Den Proletariske Lørdagsskole 1973-80. Skolen blev stiftet af Finn Ejnar Madsen, som underviste børnene i socialisme, kritisk indstilling til samfundet og militærtræning med kolonneløb, armbøjninger og march. En række af skolens plancher er bevaret. Her kan man læse om skolens dagsplan for hver lørdag. Skolebyggeri i 1942 Et andet arkiv stammer fra Undervisningsministeriets rådgivende arkitekt i skolebyggerisager. Fra rådgivningstjenesten er der bevaret 304 arkivæsker med flere tusinde sager om dansk skolebyggeri gennem 60 år, fra 1920 til 1984. Dansk Skolemuseums arkiv Arkivalierne stammer fra Dansk Skolemuseum. Efter museets lukning i 2008 har offentligheden ikke haft mulighed for at benytte arkivalierne, som stod opmagasineret på et fjernlager. Arkivalierne vil fremover blive gjort tilgængelige for offentligheden på Statens Arkivers læsesale. Arkivalierne fra Skolemuseet skal bl.a. anvendes i forbindelse med projektet ”Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år”. Projektets deltagere skal skrive en ny og samlet fremstilling af den danske skoles historie. Værket udkommer i 2014 i anledning af 200 års jubilæet for skolelovene af 1814.

22

Siden den 1. oktober 2009 har lastbiler fra Post Danmark pendlet mellem Rigsarkivets fjernmagasin i Glostrup og det nye Rigsarkiv på Kalvebod Brygge i København. Indtil nu er der flyttet 3.700 tons papir eller 100 km arkivalier med 800 års danmarkshistorie. De arkivkasser, der er blevet flyttet, indeholder dokumenter, der går helt tilbage til 1100-1200-tallet – fx en pavelig tilladelse til et munkekloster i Odense - og op til nutiden med bl.a. Statsministeriets og Udenrigsministeriets arkiv. Arkivchef August Eriksen, der leder flytteprocessen, understreger, at ”enhver flytning medfører risici, men for os er det særlig vigtigt, at sikkerheden er i orden. Da rigsarkiverne skulle flyttes i Sankt Petersborg, valgte de at spærre bydelen af og sætte militæret ind. Vi har valgt mere diskrete metoder som fx anonymiserede transporter, og vi kan med glæde konstatere, at flytningen nu er halvvejs, ingen arkivalier er blevet beskadiget, og alt er nået sikkert frem.” På den nye adresse får dokumenterne de bedst tænkelige opbevaringsforhold i specielt indrettede rum med klimastyring, der sikrer kulturarven i mange år fremover. Flytningen forventes afsluttet i februar 2011.


29. november 2010 Jeppe Bjørn Høj ny formidlingschef i Statens Arkiver 1. december 2010 tiltræder Jeppe Bjørn Høj som formidlingschef i Statens Arkiver, hvor han skal arbejde med at udvikle arkivernes formidlingsaktiviteter og være chef for publikumsfunktionerne i Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland. Jeppe Bjørn Høj kommer fra en stilling som chef for DR Interaktiv Produktion og chef for DR Musik & Medier. I sin tid i Danmarks Radio har han stået i spidsen for en række udviklingsprojekter på nye medier og har ledet udviklingen af Danmarks bedst besøgte arkivindholdssite Bonanza, hvor man kan se nogle af de udsendelser, DR har produceret gennem tiderne. Jeppe Bjørn Høj er 42 år og cand. mag. i historie og religion. Han har arbejdet i Danmarks Radio siden 2002 og har bl.a. været med til etablere DR Interaktiv Produktion, der er DRs største udviklingsafdeling på nye medier. Rigsarkivar Asbjørn Hellum udtaler: ”Jeg er meget glad for, at vi nu har fået Jeppe Bjørn Høj som ny formidlingschef. Med ansættelsen af Jeppe Bjørn Høj får Statens Arkiver en erfaren og samtidig engageret og udviklingsorienteret formidlingschef, som kan sikre en fortsat udvikling af Statens Arkiver som en moderne og brugervendt organisation med en bred vifte af digitale tilbud til borgerne.”

4. oktober 2010 Folketællinger Dansk Data Arkiv udgiver en dvd med 13 mio. poster fra Danmark, SlesvigHolsten, Færøerne og Grønland fra 1769 til 1925. Alle indtastede folketællinger kan nu fås i en samlet udgave. Dansk Data Arkiv udgiver en dvd med 13 mio. poster fra Danmark, Slesvig-Holsten, Færøerne og Grønland. Materialet går fra 1769 til 1925. Folketællingen 1850 er netop blevet færdig, så nu er alt fra 1787 til 1850 indtastet og udgives for første gang samlet. Arbejdet med at skabe dette værk er sket gennem et enestående samarbejde mellem historisk engagerede personer og Dansk Data Arkiv. Arbejdet har stået på siden 1992, og over 1000 personer har gennem årene deltaget i projektet. Udgivelsen markeres med en reception hos Dansk Data Arkiv, Odense, onsdag den 6. oktober 14 - 16. I folketællingerne kan man finde alle oplysninger om en persons opholdssted, alder og erhverv og ikke mindst den nærmeste familie. Ud over at give værdifulde oplysninger om enkeltpersoner får man et øjebliksbillede af datidens samfund, der både gør det muligt at indleve sig i fortiden og gør det muligt at udføre demografisk forskning. Med det store antal komplette folketællinger, der stilles frit til rådighed på Internettet og nu udgives samlet på en dvd, indtager Danmark en meget flot international position. Folketællingerne blev udført af præster, skolelærere og lign., og de var ikke bange for at komme med egne betragtninger. F.eks. kunne de om en person skrive: ‘Ane Catrine Thomsen, Grubs gale søster ??’ eller ‘Birthe Kirstine Pedersdatter, 13, “Har slagtilfælde og er aldeles vanvittig”.’ For alle er det en spændende oplevelse at gå på jagt i de gamle folketællinger, hvor man kan finde både ukendte og kendte personer, som f.eks. N.F.S. Grundtvig. Ham kan vi følge fra 1787 til 1850: Nic.Frideric Severin Grundtvig FT-1787 Grundtvig

4 Barn

FT-1801

23 Studiosus 57 Præst ved HelligaandsHospitalet 62 Præst ved Vartov 67 Præst

Nik. Fred. Sev. Grundtvig

FT-1840

Nic. Fred. Lev: Grundtvig Niels Severin Grundtvig

FT-1845 FT-1850

I de enkelte år kan man også se hans husstand. Af dette eksempel fremgår det klart, hvilke problemer man står overfor, når man vil søge efter bestemte personer. Der er meget forskellig stavemåde i de forskellige år, og alderen er heller ikke for præcis.

Læs pressemeddelelserne i deres fulde ordlyd og se flere pressemeddelelser fra Statens Arkiver her: http://www.sa.dk/presse

Men mange personer kan man følge gennem mange år uden større problemer og samtidig få et indblik i Danmarks historie, hvor vi naturligt hørte sammen med Slesvig-Holsten. Yderligere oplysninger fås hos Dansk Data Arkiv, tlf. 66 11 30 10 og på http://www.dda.dk

23


Et stadsarkiv på vej i Århus Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Erhvervsarkivet Århus

I en tid, hvor stort set alle kommuner skal spare, og hvor den lille andel af de kommunale midler, som går til kulturen, er under pres, så er det alligevel lykkedes at få Århus Kommune til at afsætte et beløb til oprettelse af et stadsarkiv/byarkiv. Landets næststørste by ser nu ud til at blive den sidste større by, som får et arkiv til at opsamle sin egen arkivalske kulturarv. Til etableringen af et stadsarkiv er bevilget 0,8 mio. kroner i 2011, og til driften de første 4 år er årligt afsat 1,1 mio. kroner. Disse bevilgede penge skal dog ses i lyset af, at Århus Kommune har lidt mere end 300.000 indbyggere, og at det manglende byarkiv skal dække et område med ca. 100.000 indbyggere. En kommunalt bestilt undersøgelse i 2007/2008 nåede frem til, at i forhold til byens og kommunens størrelse skulle et byarkiv (altså uden de kommunale arkiver) kræve et årligt budget på 4 mio. kroner, og skulle byarkivet ophøjes til et stadsarkiv, så var det nødvendigt med et årligt budget på 5,8 mio. kroner. Den ældste del af de kommunale arkiver i Århus Kommune bliver i dag passet på af Erhvervsarkivet for

et årligt beløb på 718.000 kroner. I øjeblikket har de enkelte afdelinger på rådhuset hvert sit arkiv, der indeholder det nødvendige til den daglige sagsbehandling, men i takt med overgangen til digital sagsbehandling bliver det mere kompliceret for kommunen selv at varetage en arkivfunktion. Med henblik på etableringen af et fælles arkiv på rådhuset blev det i 2009 undersøgt, hvor mange mandskabstimer der bruges på de daglige arkivopgaver. I alt blev det kun til 2½ fuldtidsstilling - en opgørelse, hvor afdelingerne sikkert har haft i tankerne, at de siden kunne komme til at afgive ressourcer svarende hertil til et fælles arkiv. Det bevilgede beløb må nødvendigvis kræve en prioritering af stadsarkivopgaverne, og det er i skrivende stund ikke oplyst, om de årlige driftsmidler på 1,1 mio. kroner er foruden de 718.000 kroner til Erhvervsarkivet, 24

og om beløbet har noget at gøre med de 2½ stilling på rådhuset. Uden for Århus by er der 22 lokalhistoriske arkiver. De dækker hver især typisk en af de gamle oplandskommuner, som i 1970 blev sammenlagt til den nye store Århus Kommune. Man kan håbe på, at etableringen af et stadsarkiv kan øge den politiske forståelse for nødvendigheden af at have arkiver, og at arkivet med fuldtidsbeskæftigede arkivfolk kan opbygge en arkiverfaring, som lokalarkiverne kan drage nytte af. Desuden er der en række fællesopgaver, som naturligt hører hjemme på det centrale stadsarkiv. Alle venter nu spændt.


Efterlysning

Hvem kender denne bygning? Billedet er fundet på loftet i annekset til Dalum-Hjallese Kirke og kan rekvireres ved henvendelse til dahjarkiv@mail1.stofanet.dk.

SLA bogholderi, 2010 og 2011 HusKat: 

checke i arkivets vedtægter, om indberetning af arkivets indsamlingsområde stemmer overens med virkeligheden, således at korrekt 2011 kontingentfakturering sikres – se artikel i OmSLAget nr. 3, 2010 (evt. ændringer sendes senest 6. januar 2011 på mail til: sla@lokalarkiver.dk),

2011 SLA fakturering vil ske pr. e-mail til de arkiver, der ikke har givet meddelelse om, at faktureringen fortsat ønskes med Det Kgl. Postvæsen - se artikel i OmSLAget nr. 3, 2010,

at 2010 bilag til godtgørelse skal være SLA bogholderiet i hænde senest 12. januar 2011,

at Arkibas4 brugere, der ønsker at tegne et nyt medlemskab af SLA i 2011, skal henvende sig senest 10. februar 2011, hvor faktureringen påbegyndes. Hvis anmodningen ikke er modtaget inden, faktureres arkivet for associeringsgebyr i 2011.

25


SLA udvalg pr. 1. januar 2011 Ifølge SLA’s vedtægter, §7 stk. 1 om udvalg kan styrelsen nedsætte udvalg til behandling af særlige sagsområder. Udvalgene beskikkes normalt for et kalenderår ad gangen, og nedenfor følger oversigt over SLA’s udvalg pr. 1. januar 2011. I udvalgsarbejdet er der brug for hænder, hvorfor medlemmerne opfordres til at melde sig i Sekretariatet, hvis man ønsker at deltage i arbejdet. SLA repræsentation i andre organisationer – se OmSLAget nr. 4, 2009. SLA udvalg

SLA udvalg

SLA styrelse:

• understøtter medlemmernes bestræbelser for at indsamle, bevare, forske i og formidle den arkivalske kulturarv såvel af privat som offentlig oprindelse • arbejder for at styrke arkivernes kulturpolitiske placering samt fremme arkivernes fortsatte faglige udvikling og kompetence • arbejder for, at der i hver kommune findes et offentligt arkiv i arkivlovens forstand • arbejder for, at der i hver kommune findes et arkivsamvirke. Jørgen Thomsen, formand, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, næstformand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, kasserer, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Else Gade Gyldenkærne, Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Forretningsudvalg: Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv

Uddannelses- & kursusudvalg

• vejleder samarbejdende kredse i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling i forbindelse med Arkivuddannelsen • leverer løbende aktuel uddannelses- og kursusinformation til medlemsorientering til OmSLAget og SLA’s hjemmeside. Eva Schmidt, formand, Odder Lokalhistoriske Arkiv Jytte Raun, Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Arkiv Hans Kruse, Kjellerup Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv Søren Skov, Ejby Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Materialeudvalg:

• følger udviklingen med hensyn til egnede materialer i • arkivarbejdet og sørger for, at arkiverne til stadighed • tilbydes de bedst egnede materialer • varetager kontakten til Museumstjenesten. Niels Løgager Nielsen, formand, Åby-Åbyhøj Hans Kruse, Kjellerup Jacob Bang Jensen, Ringe Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Arkivernes Dag:

Medlemsoptagelser:

• rådgiver medlemmerne i vedtægtsspørgsmål • behandler og godkender indsendte vedtægter eller andet lokalt foreliggende arbejdsgrundlag • forelægger principielle sager for styrelsen og øvrige til efterretning i styrelsen. Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Redaktionsudvalg: • kommissorium under udarbejdelse.

• at vække generel interesse for arkiver • at øge kendskabet til samlingernes indhold • at formidle viden om arkivernes virke og deres rolle som kulturinstitutioner • at sætte focus på arkiverne som kulturel og demokratisk ressource Et vigtigt aspekt er desuden, at den brede offentlighed ses som en væsentlig målgruppe for aktiviteterne, der således bør sigte på at række ud over arkivernes traditionelle mål- og brugergrupper. Niels Løgager Nielsen, Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv

Den Gule Håndbog og ny SLA hjemmeside: Bent Vedsted Rønne, formand, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens Aage S. Petersen, Odense Stadsarkiv Hans Kruse, Kjellerup Tove Pettersen, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Jens B. Willumsen, Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske Arkiv

Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv Bent Vedsted Rønne, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Uddannelses- & kursusudvalg:

• forestår SLA’s uddannelsesplanlægning og kursusafvikling, dvs. Arkivuddannelsen, årsmødekurser samt evt. andre kurser dog undtagen Arkibas4 kurser, som har sit eget udvalg. • samarbejder med uddannelsesudvalget for Arkibas4 om fælles problemstillinger og koordinerer kursustidspunkter • vejleder styrelsen i spørgsmål vedr. uddannelsesplanlægning og kursusafvikling

26

Bisiddere ved ny SLA hjemmeside: Morten Nielsen, Arkibas ApS Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Arkivudredningsprojekt (tidl. indsamlingspolitik):

• referencegruppe til projekt: indsamlingspolitik. Jens Aage S. Petersen, formand, Odense Stadsarkiv Eva Schmidt, Odder Lokalhistoriske Arkiv Ruth Jensen, Faaborg Byhistoriske Arkiv Erik Korr Johansen, Galten Kommunes Egnsarkiv Lis Vestergaard, Nøvling Sogns Lokalhistoriske Arkiv


    

       Modul 1: Arkivadministration Tid: 9. og 23. februar kl. 10:00 – 16:00 (2 onsdage) Sted: Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Ib Brændgaard Jensen Mægbækvej 11, Vandborg, Lemvig Tlf.: 9783 6309 e-mail: ibbr@skylinemail.dk Seneste tilmelding: 27. januar 2011 Modul 2, dag 2: Særsamlinger og indsamlingsprojekter Tid: 10. marts kl. 09:00 – 16:00 (torsdag) Sted: Kulturperronen Torvegade 1A, Auning Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokalsamvirker 500 kr. for andre Tilmelding: Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv e-mail: arkivet@norddjurs.dk tlf.: 8959 2772 Seneste tilmelding: 1. marts 2011 Modul 1: Arkivadministration Tid: 8. og 22. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Helle-hallen Vrenderupvej 40C, Vrenderup, Årre Pris: 400 kr. for medlemmer af RAL 600 kr. for SLA medlemmer uden for RAL 1.000 kr. for andre Tilmelding: Richard Bøllund rib@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: 28. februar 2011

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder Tid: 8. og 15. marts kl. 09:00 – 15:00 Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 22. februar 2011 Modul 1, dag 1: Arkivets ret og pligt Tid: 5. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby, Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Søren Skov Brenderupvej 16, Brenderup Tlf.: 6444 1773 e-mail: brenderupvej16@mail.dk Seneste tilmelding: 22. februar 2011 Modul 2, dag 1: Modtagelse og registrering af arkivalier Tid: 5. marts kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby, Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Søren Skov Brenderupvej 16, Brenderup Tlf.: 6444 1773 e-mail: brenderupvej16@mail.dk Seneste tilmelding: 22. februar 2011

  27


 

Kursusorientering Arkivuddannelsen Arkivledere skal arkivuddannes. Gennem SLA’s vedtægter er det pålagt arkivledere, som er tiltrådt efter 1. januar 2007 at gennemgå SLA’s arkivlederuddannelse inden for fire år. Her ved udgangen af 2010 kan vi med glæde konstatere, at antallet af uddannede er stærkt stigende. I 2010 har der været afholdt 753 kursusdage alene inden for arkivuddannelsen, planlagt af kredse, kommuner, samvirker og af SLA. Til sammenligning talte arkivuddannelsens kursusdage 447 i 2008 og 527 dage i 2009. Det skal her bemærkes, at SLA aflyste et modulkursus primo 2009 på grund af økonomien, at Ribe/Esbjerg området (RAL) først startede op med den formelle arkivuddannelse her i 2010, og at de alene tegner sig for 168 dage i år. Det første halvår i 2011 tilbyder SLA to modulkurser: modul 4 i Skørping og modul 1 i Ringsted – se nedenfor. Modulkurser, der tilbydes af kredse, kommuner, samvirker og områder – se side 27, hvor alle interesserede også er velkomne. Blot skal de deltagere, der ikke har arkiv i kursusudbydernes områder, betale SLA’s pris. Som kursusudbyder inden for arkivuddannelsens pulje byder SLA velkommen til arkivsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner og til arkivsamvirket i Lemvig.

Scanning I vores digitale verden er oplæring i scanning blevet en nødvendighed. På baggrund af en forventet investering i indeværende år i både scannere og nye PC'er vil der i foråret blive udbudt scanningskurser. I øjeblikket drejer det sig om de indledende øvelser, så hold øje med www.arkibaskurser.dk.

Arkibas kurser Centrale Arkibas kurser i sekretariatet, Andkærhus, Vejle: - hold øje med www.arkibaskurser.dk. Decentrale Arkibas kurser: – kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@lokalarkiver.dk. 

 Modulkursus 4, synliggørelse og formidling Tid: 15. og 22. marts kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Pris: 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 2. marts 2011

Modulkursus 1, arkivadministration: Tid 4. og 11. april kl. 10:00 – 16:00 (2 mandage) Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke Klostervænget 2A, Ringsted Pris: 600 kr. for SLA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: SLA Sekretariatet e-mail: sla@lokalarkiver.dk Seneste tilmelding: 22. marts 2011

  Arkivuddannelsen udbydes af: • Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder. Kontakt og pris: se side 27.

28


2010 4 omslaget