Infofolder: LKB CUP 2012

Page 24

Gymnastikopvisning i LKB Søndag 22. april var der gymnastikopvisning i LKB Gistrup. Hallen var fyldt med glade forventningsfulde venner og familier til de dygtige gymnaster. Opvisningen bød på alt fra morfar-barn hold til erfarne springgymnaster og alt der imellem. Opvisningen startede med en flok søde, orange piger med farverige bånd i de små rottehaler – holdet var Piger 3-4 år. Piger 5-6 år var også rigtig flotte i deres lilla outfits. De lavede en gennemført serie med viftende lilla stof i hænderne. Begge rytmehold lavede også flotte serier. Rytmepiger 1.-3. klasse skilte sig ud med deres formationer og vimpler. De lidt ældre piger – Rytmepiger fra 4. klasse var også ude i betagende serier. De var både på stepbænke, og så kunne de en række forskellige serier på gulv. De øvrige stepdamer var med deres rå look og seje solbriller rigtig dygtige. Serien var gennemtænkt, og de glade damer var gode til at kordinere arme og ben på stepbænkene. I deres limegrønne T-shirts var Bolddamerne dygtige med både store og små bolde samt elastikker. Far-barn tumler 0-6 år leverede et spændingsfuldt show med deres flyvende babyer og stemningsfyldt musik. Mor-farbarn 2-3 år fangede publikums opmærksomhed med deres sovende forældre, som de små frøer måtte vække for at få lov til at løbe rundt på den kreative bane. Alle springholdene var super dygtige. Spring 3 viste deres talentfulde evner på gulvet, som en god inspiration for de mindre øvede springere. Rope Skipping pigerne fremførte bl.a. deres helt selvkomponerede serier i enkelttov. De helt små Drenge fra 4-6 år var med deres kreative udklædning som militær - rigtige seje. Alle gymnasterne fra sjip-, rytme- og springhold viste en fællesserie på gulv, som fungerede som et friskt pust til den årlige opvisning. Alt i alt var det en inspirerende dag med dygtige gymnaster i alle aldre med hver deres flotte indslag. Vi takker alle for en god sæson, og håber at se lige så mange glade mennesker til næste sæson. Instruktører Helya og Stine


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.