Håndbog - en guide for fairstart-brugere

Page 1

HÅNDBOG – en guide for FAIRstart brugere Hvordan praktiseres FAIRstart undervisningsprogrammet i institutioner?

Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

1


Ofte stillede spørgsmål og svar Hvem kan bruge dette program? FAIRstart programmet er udviklet til børnehjem, anbringelsessteder for børn og unge, flygtningelejre – og i det hele taget institutioner, der er ansvarlige for udsatte børn og unge. Det være sig sundhedsplejesker, forældregrupper, børnehaver etc. Er det dyrt eller svært at bruge? – Hvad kræves? FAIRstart programmet er et professionelt undervisnings-­‐ og udviklingsprogram: •

Det er non-­‐profit, online og gratis for alle brugere

Eneste krav er internetadgang, en projektor og højttalere

Programmet stiller ikke krav om ekstra bemanding eller øget budget – det er udviklet til brugere, der ikke kan forvente at få tilført yderligere ressourcer

I kan bruge de 13 programsessioner til to-­‐timers personalemøder hver tredje uge, eller når der er tid til det. Undervisningsprogrammet kan gennemføres på ca. et år.

Hvilke fordele opnår vi ved at gennemføre FAIRstart programmet? •

I vil få adgang til et undervisningsmateriale, der er baseret på de seneste forskningsresultater indenfor professionel omsorg.

Programmet er blevet testet i 10 europæiske lande af professionelt plejepersonale som jer selv og de udtaler følgende: o

Det er praktisk, intuitivt og skaber professionel viden til og stolthed over institutionen

o

Det giver mulighed for, at deltagerne selv kan skabe deres egne rutiner gennem dialog. Dette gør deltagerne mere aktive, kreative og engagerede i deres arbejde

o

Programmet er ikke belærende, men tilskynder til åben dialog mellem professionelle og til videreudvikling af egne kompetencer. Det er deltagerne selv, der udvikler deres egne fælles arbejdsmetoder.

o

Ansatte – både med og uden forudgående uddannelse – kan drage nytte af programmet

o

Det giver alle ansatte en fælles base for forståelse og udførelse af kvalitetsomsorg

o Det forbedrer relationerne mellem de ansatte og de daglige leder o Det fremmer børnenes sociale og emotionelle udvikling og modvirker stress hos både børnene og de ansatte, hvorved institutionen bliver en tryghedsskabende enhed – og fælles tryghed er forudsætningen for udforskning, leg og læring 2


INDHOLD I. En guide til brugen af FAIRstart ...........................................................................4 II.

En kort oversigt over undervisningssessionerne ...................................................... 13

III.

Hvad sker der, når I forsøger at ændre omsorgspraksis? ............................................ 16 Læringstilgang i FAIRstart programmet ................................................................ 16

IV.

En ny måde at lære og professionelle færdigheder på: læring på arbejdspladsen ................. 17

VI.

Hvorfor udvikle dette program? ....................................................................... 19

3


I.

En guide til brugen af FAIRstart

Denne håndbog er skrevet som en guide til ledere og instruktører i brugen af det gratis online undervisnings-­‐ og udviklingsprogram for personale i anbringelsestilbud. Vi anbefaler, at I udskriver to eksemplarer af denne håndbog. En til lederen og en til instruktøren. Håndbogen beskriver, hvordan lederen kan håndtere programmet og hvordan den udpegede instruktør kan gennemføre undervisningssessionerne og følge op på arbejdet, der bliver udført mellem sessionerne. Håndbogen beskriver også, hvad I kan forvente, når læringen finder sted på arbejdspladsen og hvordan I kan arbejde med at udvikle relationsbaseret pædagogik. Endelig beskriver håndbogen også baggrunden for udviklingen af undervisningsprogrammet. VIGTIGE ROLLER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF UNDERVISNINGSPROGRAMMET Lederen: Den person, der er ansvarlig for de ansattes daglige arbejde i institutionen. Lederen (lederens leder, offentlige myndigheder eller bestyrelse), der er ansvarlig for beslutningen om at bruge programmet. Lederen bør sørge for praktiske forberedelser og arbejdsplan for de ansattes undervisningssessioner, støtte instruktøren og deltage i så mange undervisningssessioner som muligt -­‐ navnligt i sessioner, der omhandler arbejdsplaner og evalueringer. I større institutioner kan flere ledere arbejde sammen om at udvikle deres personalegrupper. Instruktøren (-­‐erne): Lederen udpeger en eller flere instruktører. Disse instruktører forpligter sig til at sætte sig ind i sessionerne på forhånd, støtte personalet i gennemførelsen af undervisningssessionerne og fremme forståelse og dialoger om indholdet. Instruktøren vil endvidere følge op, opmuntre personalet til – og støtte dem i -­‐ at bruge de metoder, de har tilegnet sig i det daglige arbejde mellem sessionerne. Den vigtigste del af programmet ligger i at praktisere det, man beslutter i slutningen af hver session, i institutionens hverdag. Hven kan blive instruktør? Instruktøren bliver udpeget af ledelsen i samarbejde med medarbejderne og her er flere muligheder: •

Lederen kan selv vælge at påtage sig rollen som instruktør, hvis institutionen er meget lille

En betroet medarbejder kan aftale med lederen at blive instruktør

En ekstern professionel – en lærer, psykolog, en NGO-­‐medarbejder eller andre, der har professionel erfaring med læring og undervisning, kan blive instruktør

Instruktøren og lederen kommer til at arbejde tæt sammen i den tid, programmet løber. Personalegruppen (-­‐erne): Ansatte, der udfører det daglige omsorgsarbejde med børnene. Det er vigtigt at programmet bliver forklaret og bakket op af både leder og instruktør. Medarbejdernes engagement bør værdsættes og de bør opfordres til at deltage i den aktive dialog omkring programmets elementer og hvordan disse bliver implementeret i det daglige arbejde.

4


MATERIALE PÅ NETTET: http://fairstart-­‐train4care.com Når I første gang går ind på siden: http://institutions.fairstart-­‐train4care.com/ vil I se det dette skærmbillede:

5


1.

SCORINGSKORT FOR LEDERE OG INSTRUKTØRER

I kan klikke og printe to ”scoringskort”: LEDERENS SCORINGSKORT og INSTRUKTØRENS SCORINGSKORT Lederens brug af scoringskortet vil give et klart billede af, hvor godt de ansatte samarbejder indbyrdes og i forhold til lederen. Dette er vigtigt, fordi værdifulde professionelle relationer til børnene kun kan etableres gennem et godt samarbejde mellem lederen og de ansatte. Instruktørens scoringskort vil give et klart billede af de ansattes metoder i den daglige omsorg. Undervisningen kan inspirere til forbedringer og fremtidig udvikling af omsorgspraksis. Når både leder og instruktør har udfyldt deres scoringskort, kan de diskutere og planlægge, hvordan programmet skal bruges for at støtte samarbejdet mellem ledelse og ansatte samt forbedre kvaliteten af de daglige opgaver, der udføres. Sammen kan de sætte overordnede mål for hvad programmet skal udvikle og indgå i dialog med personalet om at sætte mål for, hvad der særligt skal udvikles. Det er vigtigt at alle er klar over, at de ansatte og lederen selv er eksperter hvad angår praksis! Programmet demonstrerer de fælles forskningsmæssige resultater for, hvad kvalitetsomsorg er, men det er institutionens egen individuelle beslutning, hvordan de skal omsættes i hverdagen. Institutioner har meget forskellige kulturer og har meget forskellige vilkår. Her kan ingen eksperter fortælle jer, hvad I skal gøre -­‐ det finder I frem til i den faglige dialog undervejs.

6


2.

DE TRETTEN UNDERVISNINGSSESSIONER

Når du klikker på ”sessioner” på sidens menu, kan du se de 13 undervisningssessioner. Hver session har den samme struktur: Den starter med en læringsdel, der demonstrerer teorien, giver videoeksempler og forslag til praksisformer. Der er også spørgsmål til diskussion. I den sidste del af hver session fremsættes der forslag til, hvordan ansatte, instruktør og leder kan arbejde med alt dette indtil næste session – men der er kun tale om forslag: De involverede laver selv en plan for, hvordan de vil arbejde i hverdagen med de nye metoder, de har lært. Hver ny session starter med en lille spørgerude om hvordan samarbejdet om praksis gik siden sidst. Tilsammen indeholder sessionerne den nødvendige viden for at udføre kvalitetsomsorg. Erfaringsmæssigt vil omsorg for børn, der bliver praktiseret i overensstemmelse med denne model, sikre barnets grundlæggende behov, en sund tilknytning til omsorgsgiverne og en god social og fysisk udvikling.

7


3.

DE EKSTRA RESSOURCESESSIONER

I sidens menulinje vil du også kunne finde ”Ressourcesessioner”, der er suppleringssessioner til programmet. De kan bruges, hvis det er relevant. Emnerne er, hvordan man lærer børn at kende, forstå og praktisere deres rettigheder iflg. FN konventionen samt at tale med børn og unge om seksuel adfærd og prævention.

8


4.

SPIL

Denne del indeholder FAIRship spillet, der er designet til at opleve og lære de basale principper i Tryg Base tilgangen -­‐ på en anderledes måde. Desuden vil I finde en beskrivelse af andre spil. Brugen af spillene er valgfri Ovenstående er det materiale, I behøver for at gennemføre programmet i jeres institution. Lad os nu se på, hvordan sessionerne bliver gennemført.

9


HVORDAN PROGRAMMET BRUGES – KORTE UNDERVISNINGSSESSIONER FOR PERSONALEGRUPPEN Programmet er udviklet, så det er så let som muligt at bruge. Dette betyder, at undervisningen vil være en aktivitet, der er en del af jeres daglige arbejde. Der er ikke nødvendigt at forlade institutionen for at modtage undervisning eller at afbryde det daglige arbejde for at bruge programmet. Ideen er, at I arrangerer 13 to-­‐timers træningssessioner for institutionens ansatte med et mellemrum på 3-­‐4 uger mellem hver session, hvor der arbejdes med praksis. Arbejdet med en enkelt session kan foregå på et forlænget personalemøde eller hvornår det vil være belejligt. Mellem sessionerne arbejder I med de anbefalede ændringer i arbejdsmetoder. Hvor det er muligt, anbefales at den daglige leder deltager i arbejdet med sessionerne, da hele programmet også er designet til at fremme dialogbaseret samarbejde. Både forskningen og tidligere brugeres feedback peger på forbedret indbyrdes forståelse og fælles basis som en stor gevinst ved brugen af programmet. Hvor hurtigt I vil gennemføre programmet er op til jer. I kan, hvornår det skal være, gentage en session, hvis det er nødvendigt. I beslutter selv, i hvilket tempo I vil gennemgå programmet, afhængigt af lokale muligheder. På baggrund af den tilegnede teori og nye metoder kan I undervejs designe jeres egen unikke model. FØR EN DAGBOG/ LOGBOG MENS I ARBEJDER MED SESSIONERNE Det anbefales, at deltagerne og instruktøren fører en logbog gennem undervisningsforløbet. Her beskrives, hvad man har aftalt at praktisere efter hver session, hvordan deltagerne forholdt sig til det tilegnede materiale i sessionerne og om der er praktiske problemer undervejs, der skal løses. TIL INSTRUKTØREN: HVORDAN GENNEMFØRES EN UNDERVISNINGSSESSION? Før du starter: 1. Vær sikker på, at du har en stabil internetforbindelse, en projektor og højttalere til videoernes lyd. Test dette før sessionen for at sikre, at det virker. 2. I skal have et lokale i to til tre timer og sikre, at I ikke bliver forstyrret i undervisningsforløbet. Deltagerne kan sidde i mindre grupper eller i en halvcirkel. Alle deltagere skal kunne se projektorens billeder. Tænd projektoren og klik på session 1 Når du åbner en session vil du se, at næsten alle sessioner har den samme struktur: En overskrift, der præsenterer dagens emne Kompetencer deltagerne kan opnå gennem diskussion og arbejdet mellem sessionerne En kort tekst, der forklarer sessionens emne En opsummering af sessionernes mål – hvorfor det er nødvendigt eller vigtigt at arbejde med emnet Sessionens tekst og videoer vil forklare emnet og demonstrere metoderne. Der er ofte indlagt planlagte diskussioner og instruktøren bør give god plads til dette. Afspil videoerne og tilskynd deltagerne til at kommentere og reflektere sammen – træk gerne paralleller med eksempler 10


fra jeres nuværende praksis. Når programmet f.eks. foreslår, at medarbejdere gerne skal se sig selv som erstattende forældrefigurer for anbragte børn, kan du starte en dialog om, hvordan medarbejderroller og holdninger til at være omsorgsgivere er i hverdagen på institutionen, eller f.eks. spørge: ”Hvis I var et barn, der har været på vores institution, hvordan ville I så beskrive medarbejdernes forståelse af deres rolle i forhold til dig selv? – tror I børnene ser os som forældrelignende figurer?” Instruktøren bør altid være klar til at gå tilbage og gentage, indtil det er sikkert, at alle har forstået indholdet. Ved afslutningen af hver session er der forslag til, hvad alle kan gøre indtil næste session, hvem der er ansvarlig for hvad og hvad hver enkelt ansat har ansvaret for. Instruktøren bør tilskynde og lytte til forslag til, hvordan arbejdet kan udføres. Programmet giver kun forslag og det er meget vigtigt, at planlægningen foretages af de ansatte, leder og instruktør. Spørg efter gode ideer og hjælp til planlægningen indtil alle ved, hvad de skal gøre, indtil næste session PRAKTISK LÆRING MELLEM SESSIONERNE Mellem sessionerne bør lederen og instruktøren støtte op om de planer, der blev lavet i slutningen af den foregående session. Stil spørgsmål til hinanden, hjælp hinanden indbyrdes med at udføre det planlagte og diskuter eventuelle problemer. Du bør opfordre til at optage små videoer (1-­‐ 4 minutters længde) af, hvordan beslutninger praktiseres, og gemme dem alle på enten lederens eller instruktørens computer. Vær sikker på, at optagelserne kun benyttes til undervisningsforløbene og slet dem fra kamera eller mobiltelefon, så snart de er gemt på en institutionscomputer. På den måde kan institutionen opbygge et ”bibliotek” med sine nyudviklede praksisformer. PÅBEGYNDELSE AF DEN NÆSTE SESSION Når du introducerer den næste session, vil et nyt vindue åbne sig (indsæt screenshot): Brug det første kvarter til at diskutere, hvordan samarbejdet mellem sessionerne er gået. Spørg om der er tvivlsspørgsmål og lyt til argumenter. Udvis forståelse og accept og understreg, at samarbejde om nye metoder tager tid. Hvis der er blevet optaget filmklip, så se dem sammen og diskuter udviklingen og forbedringerne. Sessionerne starter med indbyrdes medarbejderinterviews om egen opvækst som professionel erfaring, og forslag til enkle praksisformer mellem sessionerne. Gradvist introduceres teori og mere krævende udviklinger, såsom at sammensætte en vagtplan, der så vidt muligt giver børnene kendte omsorgsgivere. DISSE BASALE INSTRUKTIONER ER ALT, HVAD DU HAR BRUG FOR -­‐ FOR AT GENNEMFØRE PROGRAMMET! Ovenstående var en gennemgang af, hvordan du arbejder dig gennem programmet i samarbejde med leder og medarbejdere. Planlæg sessionerne fremadrettet og læg dem ind i institutionens arbejdsplaner, så alle ved, hvornår den næste session finder sted. I den næste sektion af håndbogen vil du få nogle mere detaljerede informationer om, hvordan I opnår succes med programmet:

11


Hvad sker der, når I forsøger at ændre daglige vaner og holdninger – hvordan overkommer I modstand og tvivl?

Læring på arbejdspladsen – hvilken betydning får det, når I gør arbejdspladsen til et læringssted?

Mere om lederen og instruktørens rolle

Hvorfor udvikle dette program? – udsatte børns situation og deres omsorgsgiveres arbejdsvilkår

12


II.

En kort oversigt over undervisningssessionerne

Session 1 Introduktion til jeres undervisningsforløb Denne session vil hjælpe jer med at forstå, hvordan I kommer til at arbejde med undervisningsprogrammet, hvordan I kommer til at arbejde med sessionerne og hvordan I kommer til at arbejde mellem sessionerne. Deltagerne interviewer hinanden to og to om deres erfaringer med tilknytning og tab fra egen opvækst og diskuterer hvordan denne viden udgør en professionel ressource og baggrund for at forstå anbragte børns tabsreaktioner.

Session 2 Grundforståelse af tilknytningsteorien I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med tilknytningsteorien for mindre børn og med hvordan jeres forståelse af teorien kommer til at påvirke jeres arbejde med de resterende sessioner. I vil lære om Tilknytningsadfærd, Tryg Base Omsorgsadfærd og Udforskningsadfærd.

Session 3 Stimuleringens betydning for udviklingen af hjernen hos spæd-­‐ og småbørn I denne session bliver I præsenteret for vigtigheden af fysisk kontakt og stimulering for hjernens tidlige udvikling. I vil finde forslag til daglige rutiner, der understøtter hjerneaktivitet og stimulerer småbørn, herunder for tidligt fødte og sårbare børn.

Session 4 Hvordan praktiserer man professional omsorg for børn I denne undervisningssession kommer I til at undersøge Tryghedsskabende Omsorgsadfærd i detaljer. I kommer til at arbejde med, hvordan en omsorgsgiver bør agere for at få barnet til at føle sig trygt, så det kan interagere, lege og lære. Endvidere kommer I til at arbejde med, hvordan børn meget tidligt lærer at overkomme adskillelse, genkende mønstre og med at planlægge jeres interaktion med barnet, så der skabes en sikker base for tilknytning.

Session 5 Usikker tilknytningsadfærd hos børn I denne undervisningssession kommer I til at øve, hvordan I bedst observerer og genkender, hvordan barnets adfærd kan afspejle tidlige relationsforstyrrelser og hvordan usikker

13


tilknytningsadfærd opstår. I vil finde forslag til, hvordan I kan arbejde med børn, der udviser usikker tilknytningsadfærd.

Session 6 At vende tab til selvtillid I denne undervisningssession arbejder I med måder, hvorpå I kan hjælpe barnet med at komme over tab af forældre, at bo adskilt fra forældre og andre begivenheder, der repræsenterer tab eller pludselig adskillelse. Åben dialog om tab er ifølge forskningen nødvendig for at børn kan omforme traumatiske oplevelser til værdifulde livserfaringer. Dette er et stort behov især hos anbragte børn og kræver derfor større aktiv åbenhed fra ansatte, end når det drejer sig om børn med forældrekontakt og -­‐omsorg. I vil øve at praktisere åben og informativ dialog med barnet om reaktioner på tab, men også hvordan I skaber aktiviteter, hvor børn kan være aktivt med til at komme overens med deres livsvilkår, når de bor adskilt fra forældrene.

Session 7 Hvem er jeg? NB: I bør først påbegynde denne session, når I har gennemført session 2, 3, & 5. De giver baggrunden for forståelsen af indholdet af denne session. Anbragte børn er ofte forvirrede over, hvem de er, fordi de har oplevet forskellige omsorgsgivere og dramatiske adskillelser. I denne undervisningssession kommer I til at arbejde med at hjælpe børnene til at udvikle en positiv forståelse af, hvem de er, at integrere deres oplevelse af forskellige omsorgsgivere i livsforløbet og med hvordan de kan samle og integrere deres mange relationer til andre i en positiv selvopfattelse.

Session 8 Hvordan går det med forløbet? Evaluering I denne undervisningssession kommer I til at se tilbage på jeres arbejde med de – indtil nu – gennemførte sessioner. I vil opsummere jeres arbejde og erfaringer, før I fortsætter med de resterende sessioner – her er lejlighed til at standse op og perspektivere/ justere jeres erfaringer med praksis og samarbejde.

Session 9 TRYG BASE MODELLEN Ligesom den trygge relation til den enkelte professionelle er nødvendig, er det også nødvendigt at skabe familielignende grupper, som børn kan tilhøre i længere tid, og hvor de oplever sig selv som vigtige gruppemedlemmer, både praktisk og socialt.

14


Session 10 Styrkelse af relationsarbejde I hverdagens arbejde skifter man hele tiden mellem den praktiske synsvinkel (”her er fem børn, der skal med bussen”) og relationsvinklen (”hvordan arbejder jeg med at skabe en tryg relation med barnet”). Det er to meget forskellige ting at skulle forene. Hvordan kan man arbejde, så det hele ikke går op i praktiske gøremål og stress, men sådan at man fastholder den udviklende relation til og dialog med barnet – som et element i alle praktiske aktiviteter?

Session 11 Støtte til social, emotionel og kognitiv læring Børn, der har manglet omsorg eller har oplevet utryghed i relationer, har ofte grundlæggende vanskeligheder med en række færdigheder, der er en forudsætning for indlæring, såsom koncentration, fordybelse, genkendelse, at udholde frustration, etc. Her får I forslag til, hvordan man i hverdagsaktiviteter kan træne disse færdigheder, evt. i samarbejde med skolen.

Session 12 At være teenager og at forlade institutionen I denne session arbejdes der med brug af medarbejderes egne livserfaringer fra teenagealderen, hvordan man forbereder børn på teenagealderen, skifter fra voksen/ barn rolle til dialog-­‐ og forhandlingsrolle, og hvordan man kan forberede den svære overgang hvor den unge forlader institutionen.

Session 13 Vores faglige udbytte af læringsprocessen I denne session kommer i til at reflektere over, og undersøge resultaterne af jeres arbejde, indenfor fire forskellige områder: •

Udviklinger, der er sket i jeres omsorgspraksis i forløbet

Børnenes/ de unges udvikling som følge af jeres nye metoder og forståelsesrammer

Udviklinger og erfaringer i samarbejdet mellem deltagerne, og mellem daglig leder og deltagerne

Udviklinger i relationerne til institutionens samarbejdspartnere (forældre, skole, professionelle rådgivere, lokalmiljøet.

15


III.

Hvad sker der, når I forsøger at ændre omsorgspraksis?

Før I starter på udviklingsprocessen: Forslag til arbejde med naturlig modstand mod ændringer og udviklinger. Uanset hvornår I igangsætter ændringer indenfor jeres organisation, er der personer, der vil blive nervøse, føle sig inkompetente og være betænkelige ved nye forslag. Som leder, instruktør og medarbejdere er det vigtigt, når I gennemfører programmet, at I er klar over, at modstand ikke er udtryk for at være imod. Vær venlig og lyttende i forhold til hinanden, når I arbejder med programmet og fremhæv fordelene ved et positivt udkomme. Lederen bør ikke skælde ud eller kritisere, hvis medarbejderne har deres egne tanker eller argumenter overfor ændringerne. Lyt til dem, sæt pris på betænkeligheder, og omform dem til praktiske udviklinger. Spørg indbyrdes om forslag til at overkomme problemerne og fokuser på den positive respons. Accepter jeres forbehold undervejs. Hvis der i forhold til institutionen findes personer, der er væsentlige, f.eks. politikere eller bestyrelsesmedlemmer, bør lederen informere disse positivt om programmet som en forbedring af institutionens arbejde. Sørg for at have den nødvendige opbakning og eventuelle tilladelser, før programmet sættes i gang. Det er en vigtig del af programmet, at institutionen arbejder for at bryde en eventuel lokal isolation fra lokalområdet og aktivt præsenterer børnene som synlige og lige parter i lokalmiljøet. Læringstilgang i FAIRstart programmet I FAIRstart programmet bliver institutionens ansatte trænet i metoder, der normalt læres på uddannelsesinstitutioner. Men her opstår læring som en kombination mellem programmet og de ansattes indbyrdes dialog og praksis. Det er ikke et ”oppe fra og ned – program”, men en fælles udviklingsproces der fremmes. Derfor kombinerer FAIRstart teorien, som I præsenteres for i programmet, med jeres praktiske arbejde for at kunne ændre og udvikle arbejdsmetoder, så de stemmer overens med den teoretiske viden om børns sunde udvikling. Det er derfor, læringen sker på jeres arbejdsplads. I skal ikke gå på en uddannelsesinstitution adskilt fra arbejdspladsen for at lære om tilknytningsteori og børns udvikling. I skaber en uddannelsesinstitution på arbejdspladsen!

16


IV.

En ny måde at lære og professionelle færdigheder på: læring på arbejdspladsen

FAIRstart undervisningsprogrammet afviger i forskellige henseender fra en mere traditionel erhvervsuddannelse og personaleuddannelse. For det første sker undervisningen indenfor – og i tæt samarbejde med – de ansattes daglige omsorgsarbejde, hvor mere traditionel uddannelse finder sted adskilt fra det daglige arbejde. For det andet er undervisningstilgangen i programmet deltagerorienteret og ikke som i traditionelle læringssituationer lærer à elev orienteret. Dette betyder, at undervisningsdidaktikken er læringsorienteret mere end undervisningsorienteret. De involverede lærer ved fælles diskussioner og refleksion over den nye viden og de nye metoder, sammenlignet med tidligere praktikker. For det tredje er undervisningsprogrammet baseret på pædagogiske arbejdsmetoder, der fokuserer på den fælles refleksion og interaktion mellem deltagerne – medarbejderne. For det fjerde er leder og medarbejdere designere af deres egen kompetenceudvikling, fordi undervisningen er målrettet til velkendte daglige praktikker og fordi undervisningsmaterialet i form af billeder, videoer og udviklingsplaner foreslår rammer for nye arbejdsmetoder, som medarbejderne kan genkende i deres egen hverdag. Hvordan inddrages medarbejderne? At skabe medarbejdernes aktive involvering og deltagelse er en forudsætning for hele lærings-­‐ og kompetenceudviklingen. Hvor traditionel læring kan have en tendens til at bruge tavleundervisning, favoriser FAIRstart-­‐metoden deltagerorienterede metoder – baseret på forståelsen for at: Du lærer ved at se nye metoder, når du diskuterer, hvad de nye metoder indeholder og når du udfører dem i praksis med kollegerne. I undervisningssessionerne finder du forslag til flere forskellige metoder, som: • Diskussion • Refleksion • Vidensdeling • Gruppearbejde • Spil Det er vigtigt, at instruktør og leder introducerer medarbejderne til disse metoder, hvis de ikke er bekendt med dem som læringsmetoder. I hver undervisningssession vil I finde forslag til, hvordan I kan starte diskussioner, dialog, refleksion, gruppearbejde o. lign. 17


V.

Mere om lederens og instruktørens arbejde

MERE OM LEDERENS ROLLE Lederen har en vigtig opgave at udføre for at gøre undervisningsforløbet til en succes for institutionen: •

Lederen skal tage det første skridt – som er beslutningen om at gennemføre undervisningsprogrammet med det mål at ændre og udvikle det daglige omsorgsarbejde, så det er i overensstemmelse med basale principper for børns trygge tilknytning.

Lederen skal være klar og præcis i sin kommunikation med medarbejderne om den udvikling, der skal til at finde sted, herunder også grundlaget for at prioritere deltagelsen i forløbet.

Igennem hele udviklingsprocessen skal lederen lytte til sine medarbejders overvejelser og reaktioner på arbejdet med sessionerne.

Lederen skal demonstrere interesse og opmuntre medarbejderne og instruktøren til at forpligte sig selv til undervisningen, læringen og samarbejdet om ændrings-­‐ og udviklingsprocessen i institutionens daglige arbejde

Lederen skal støtte instruktøren gennem hele undervisnings-­‐ og udviklingsprocessen, specielt når instruktøren ikke har nogen formel autoritet -­‐ f.eks. er en underordnet leder uden ledelsesmæssige kompetencer. I nogle tilfælde kan instruktøren være en almindelig medarbejder, der har fået overdraget ansvaret for opgaven af institutionens leder. Dette kan lede til problematiske situationer for instruktøren, der aldrig bør lades alene med nogen form for konflikthåndtering i forhold til rollen som instruktør for kollegerne.

MERE OM INSTRUKTØRENS ROLLE Det er instruktøren, der – i samarbejde med lederen – planlægger hele undervisningsprocessen og udviklingen af medarbejdernes kompetencer i institutionen. Instruktøren kan ikke gøre dette alene, da planlægningen skal laves i overensstemmelse med det daglige arbejde. •

Instruktøren er ansvarlig for at gennemføre undervisningssessionerne f.eks. at undervise medarbejderne i henhold til sessionernes indhold, struktur og øvelser

Instruktøren er ansvarlig for at støtte medarbejdernes refleksion over det teoretiske grundlag for tryg base tilknytning, som de lærer gennem programmet og ydermere at hjælpe dem med at overføre den nye viden til nye arbejdsmetoder

Instruktøren er ansvarlig for at opfordre medarbejderne til at engagere og involvere sig i den kontinuerlige refleksion af kompetenceudviklingen og at udvikle nye holdninger og metoder hos sig selv, hos medarbejderne og i samarbejdet.

Instruktøren er ansvarlig for at holde lederen informeret om undervisningsforløbet, og for at bede om lederens tilstedeværelse og involvering, når det er påkrævet for at fokusere på medarbejdernes kompetencemæssige udvikling

18


VI.

Hvorfor udvikle dette program?

Baggrund Dette program er et fælles kompetenceudviklingsprogram for medarbejdere og ledere i institutioner, der arbejder med børn, især med anbragte børn eller andre børn uden forældrekontakt. Det omhandler både daglige opgaver og organisatorisk udvikling. Den forskningsmæssige viden, som ligger til grund for programmet, blev implementeret og afprøvet af europæisk omsorgspersonale i fem lande som en del af FAIRstart programmet (www.train.fairstartedu.us), støttet af EU’s Life Long Learning program i perioden december 2008 – november 2010. Programmet er blevet vurderet af Europa Kommissionen og af brugerne som et meget succesfuldt program, og FAIRstart programmet indgik dernæst i transFAIR projektet under EU’s Leonardo da Vinci program Transfer of Innovation som et produkt, der skulle udvikles yderligere og overføres til flere lande og nye målgrupper. TransFAIR projektet fandt sted i perioden december 2011 – november 2013. Inden for de to projektfaser er FAIRstart programmet blevet testet og fulgt tæt på institutioner i Rumænien, Rusland, Italien, Spanien, Cypern, Tyrkiet, Bulgarien, Letland, Polen og Danmark. Eftersom interessen for programmet udenfor de europæiske medlemslande har været stor, er programmet nu oversat af frivillige til mange fattige udviklingslandes sprog igennem NGO projektet www.fairstartglobal.com. Disse oversættelser er i overvejende grad blevet til ved bidrag fra frivillige oversættere og brugere: akademikere og professionelt omsorgspersonale. Hvorfor udvikle FAIRstart programmet? • I alt vokser 1,5 millioner europæiske børn og unge op uden forældrekontakt. De er helt afhængige af offentlig pleje og omsorg. 90.000 europæiske børn under tre år er i offentlig anbringelse enten i institutioner eller plejefamilier. De er i en højrisikogruppe, også selvom de ikke er forældreløse -­‐ 90 % af børnene har levende forældre, som kæmper imod fattigdom, lever som flygtninge, har et stofmisbrug eller lignende, der gør, at de ikke er i stand til at tage sig af børnene. • Som EU-­‐borger har disse børn nogle basale rettigheder som f.eks. god, professionel omsorg og pleje og relationer til andre, en tryg base og mulighed for at lære basale emotionelle færdigheder. • De bedste resultater (hjernens udvikling, sociale færdigheder og uddannelse) opnås ved at forbedre omsorgspraksis for børn under tre år. Dette program har dog tilføjet undervisningssessioner for arbejdet med ældre børn og teenagere. • Mange institutioner og plejefamilier er isolerede fra samfundet, personalet har lav social status og meget begrænsede budgetter til undervisning i professionelle omsorgsprincipper og kompetenceudvikling i det hele taget. Hvordan blev programmet udviklet? Programmet blev udviklet i forbindelse med FAIRstart projektet i et samarbejde mellem praktikere og den internationalt anerkendte ekspert i børns udvikling, Psykolog Niels Peter Rygaard, Danmark. N.P. Rygaard arbejder sammen med et professionelt internationalt

19


forskernetværk ud fra en vidensbase af videnskabelige studier i omsorg for børn anbragt udenfor hjemmet. Programmet er blevet testet og udviklet af medarbejdere og ledere inden for anbringelsesområdet og deres professionelle erfaringer og feedback har sikret, at programmet er blevet modificeret og re-­‐designet med henblik på at blive så brugbart som muligt. Feedbacken har også resulteret i, at denne version har flere sessioner og findes i to versioner, en for institutioner og en for plejefamilier. Den første version var rettet mod spæd-­‐ og småbørnspersonale, mens denne version også omhandler skolebørn og teenagere. Takket være samarbejdet mellem Den Europæiske Union, medlemslandenes regeringer, NGO’er, forskere og dagligt personale er programmet i dag et effektivt, enkelt og gratis undervisningsprogram, der tilbyder professionel uddannelse og udvikling, og som kæder forskere, beslutningstagere og omsorgspersonale sammen i et stærkt fællesskab til gavn for børn og unge uden forældreomsorg. VIDENSKABELIGE OG EVIDENSBASEREDE METODER Det har for deltagerne i udviklingen FAIRstart været centralt, at de anbefalede metoder er etiske og evidensbaserede for forbedringer af børns udvikling. Målet er opnået ved samarbejdet med Niels Peter Rygaard. Endvidere er uddannelsesinstitutioner, børnepsykologer, psykologer og uddannelsespersonale i alle de involverede lande blevet inviteret med i udviklingen af programmet. CENTRALE ELEMENTER I FAIRSTART UNDERVISNING Centralt for FAIRstart programmet er 10 basale principper; de beskriver hvorfor og hvad programmet forsøger at hjælpe dig med at opnå ved at give dig mulighed for at tænke på, hvilken implikation programmet kan have på dine daglige arbejdsopgaver. Det handler om at forbedre omsorgen for børn og de teoretiske grunde for at iværksætte disse forbedringer. Kort fortalt er de 10 basale principper: •

At sikre at lokale partnere i programmet er aktive medudviklere af gode metoder

At øge tidlig hjerneaktivitet og – udvikling gennem daglig stimulering

At udvikle sammenhængende pleje og omsorg for at fremme sikker tilknytning hos børn

At praktisere og være opmærksom på social interaktion i alle daglige opgaver

At hjælpe børn med at overkomme tab og skabe en positiv identitet på trods af en splittet baggrund

At udvikle familielignende grupper for at fremme normal tilknytning og sociale færdigheder

20


At udvikle relationer mellem jævnaldrende i familielignende grupper for tilknytning og social udvikling

At tilbyde basal social, emotionelt og kognitive læringsmuligheder for børn

At lade børn deltage i nærmiljøet og etablere kontakt mellem institutionen og lokalområdet

At hjælpe med overgange fra institutionen til samfundet, tilbyde børn viden omkring deres FN sikrede rettigheder og om hvordan de praktiserer dem og at informere unge i offentlig anbringelse om sexuel adfærd og prævention.

TAK! Teamet bag transFAIR vil gerne takke dig for dine bestræbelser for at forbedre omsorgen for Europas forladte børn. Vi håber, at programmet vil gavne din institution.

21


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.