VIDEN OG VIDENSKAB Her er blot nogle af advarselssignalerne Ustabilt blodsukker, træthed, svingende humør, pludselige anfald af sukker- og madtrang, vægt der går op og ned, mest op, hormoner, der driller lige fra 30-årsalderen, trang til alkohol og smøger, trang til at løbe fra det hele. Og meget lille trang til at motionere, fordi kroppen er flad for energi. Og en af følgesvendene er stress. Ikke nødvendigvis den stress, der mest mærkes i hjernen, men den stressbelastning hele kroppen udsættes for, når vi spiser for meget junk, sukker, for meget alkohol, ikke får motioneret. Ja, alle de ting, som vi egentlig godt ved, vi bør gøre. Måske ligger nøgle og lås lige her Et af de helt store problemer, som ikke er beskrevet særlig tydeligt, er problemet med stress og som ovenfor nævnt ikke blot defineret som en hjerne, der er holdt op med at fungere, som den plejer. Stress skal binyrerne sammen med hjernen og det øvrige hormonsystem håndtere, og i nogle familier bliver stress til vægttab, hos andre bliver det til vægtforøgelse, især den meget synlige af slagsen, som breder sig hen over bugen. Her er det især kortisol, som dannes af binyrerne, der sammen med adrenalin og noradrenalin bliver sat på prøve. De tre ting i forening kan skabe den allerstørste ravage, og metabolisk syndrom kan blive en følgesvend, for de tre hormoner skal regulere vores kroppe, så vi sover om natten, holder os vågne om dagen og er i balance så meget som muligt. Og måske er det lige netop her, kimen til vestens allerstørste problem ligger. Det metaboliske syndrom forsvinder først fra europakortet, når vi har lært at håndtere travlhed, følelser, energi, traumer og alt det andet, der kan plage det moderne menneske.
Ordet stress dækker over mange tilstande Fra det engelske sprog har vi stressors, på dansk kaldes de stressorer, og i biopatien/naturopatien kalder vi det belastende faktorer. Det er alt sammen betegnelser for de påvirkninger, kroppen bliver udsat for. For meget sol er en stressor, for lidt er det samme. For meget sukker er en stressor, for lidt ditto. En sur chef en enkelt dag er en lille stressor, en sur chef året rundt er en stor. Der er et hav af belastende faktorer, og vi har vel at mærke brug for dem alle til at udvikle sig, der skal bare ikke være en overflod på én gang. Nogle af dem er meget tydelige – vi er ikke i tvivl om, at de udgør en belastning. Så er der de små og mere usynlige. Hvordan vi kryber sammen sådan bare en lille smule, hvis vi bliver udsat for uretfærdighed. Hvordan vi lukker af, lidt eller meget, hvis der er en følelse af irritation, vrede, ked-af-hed, mismod eller andre følelser, vi ikke lige kan håndtere her og nu. Så stress kan være meget synlige faktorer (og stress kan forveksles med travlhed), og stress kan være meget usynlige problematikker, som vi hober op og vælter ned i kroppen. Måske lige ned til en tarmkatar eller nogle fedtceller, der står parat til at være bufferen i dit liv. Lige ned til nogle binyrer, som gang på gang sammen med resten af kroppen har forsøgt verdens bedste overlevelsesstrategi, og det gør den såmænd stadig. For umiddelbart er det sundt nok med nogle fedtceller, man kan ophobe sin stress i. Når bare det er i rimelig mængde. Og hermed får man åbnet for et balkort, hvor det bliver dans med Djævelen og andre uhyrligheder; det er her, dominobrikkerne gør sig klar på scenen, hvor de stiller sig op på række efter række og venter på det sidste og afgørende signal. I nogle dominorækker er det en pegefinger fra en sur ægtemand, i andre rækker er det den kvælende fornemmelse af ikke længere at kunne være i egen krop, og i andre rækker af brikker kan det være ferien med alt for meget sukker og alkohol. Netop derfor kan ingen læge og ingen forsker udpege én synder, ét sted at sætte ind. Ingen fitnesstræner kan pege fingre ad bugfedtet og sige, at det blot skal trænes væk, og ingen kan bare blive vegetar (hvis det ellers kunne være en løsning). For tænk, hvis det er frugt og grøntsager med særlig sammensætning af kulhydrater, du ikke kan tåle. Ovenfor er blot nogle ganske få belastende faktorer nævnt, der er mange flere, og de kan hver især fylde en hel bog eller et helt liv for den, der gerne vil forske i det.
20 sund-forskning - en glad sjæl har brug for en sund krop