sund-forskning februar 2017

Page 116

ALWAYS CONSCIOUS

Økologisk bomuldsgarn er spundet af kvinder i Uganda - Egentlig tog jeg til Uganda som sygeplejerske for at arbejde for at bedre de daglige sociale og pædagogiske forhold for forældreløse børn på et børnehjem. Men i stedet måtte jeg flikke en klinik sammen i et gammelt lagerrum, for åh, behovet var så stort. De 250 børnehjemsbørn, de fattige kvinder og børn i landsbyen havde brug for hjælp og behandling for alt, lige fra orm, tyfus, malaria, vitaminmangel og til lindring af ar på sjælen. Af Marianne Palm

Birgit fortæller om sine år i Uganda, som hun kalder verdens smukkeste land, et land med nationalparker, vilde dyr og ideelle muligheder for at dyrke bomuld. ”Og det var lige der, jeg fik ideen til at skabe en indkomst for egnens fattige befolkning. Hvor de kunne leve af at dyrke økologisk bomuld, plukke den og selv spinde den til de lækreste garner”.

Birgit ler. ”Det er, og var, et spændende projekt, men bestemt ikke lige ud ad landevejen. Der er meget korruption, også blandt nogle af de mennesker man mindst ventede det fra. Men nu har min søn Mikkel og jeg omsider fundet to lokale ugandere, Scovia og Edwin, der oplærer andre lokale mænd og kvinder, så flere i den nordvestlige del af Uganda måske i løbet af nogle år kan brødføde sig selv og deres familier”. Fri i weekenderne ”Vi betaler familierne en god dagsløn og forlanger, at de kun arbejder i hverdagene, så de kan være sammen med deres børn i weekenderne. Det er en helt ny tankegang for de fleste i Uganda”, tilføjer Birgit, mens hun henter årets høst af håndspundet garn på hylderne. 116 sund-forskning - gør noget i dag som dit fremtidige jeg vil takke dig for

Vi sidder der, i det hvide anneks i haven i Fredensborg, med ild i brændeovnen og varm urtete meget langt fra Uganda. Omgivet af hylder med de lækreste farver af bomuldsgarn i flere tykkelser. En lille udstilling med tøj pryder et par vægge, som ellers vises frem på de mange markeder i Danmark, hvor Birgit sælger sit garn. Vi er taget på besøg for både at skrive den gode historie om kvinderne i Uganda, men også for at sælge økologisk dyrket garn fra vores lille shopsund.dk. For at støtte kvinderne i Uganda og White Nile Cotton.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.