// mig // december 2016

Page 21

//////////////////////////

Frie radikaler produceres i kroppen ved indtagelse/påvirkning af for eksempel rygning, forurening, dårlig kost, lægemidler, hormoner, infektioner, tungmetaller og UVstråling. Antioxidanter kan neutralisere de frie radikaler, men hvis der er forhøjede koncentrationer i kroppen, bliver de frie radikaler cellenedbrydende. Antioxidanter kan tilføres gennem kosten. C- og E-vitaminer er effektive frie radikalbekæmpere.

Din allergi kan være problemet Forskellige typer af allergier har også vist sig at have indvirkning på hyppigheden af migræneanfald. Det gælder blandt andet græsallergi, støvallergi, fødevareallergi og skimmelallergi. Et belgisk studie fra 2016 har undersøgt 49 migrænedeltagere for allergier. 27 deltagere i forsøget blev testet positive for en allergi. I kontrolgruppen havde 16 af de 49 deltagere en allergitype. Undersøgelsen fandt sammenhæng mellem de af deltagerne, der havde allergi, og hyppigheden af deres migræneanfald.

De mest almindelige migrænetyper: • Migræne uden aura (kan være menstruel migræne) • Migræne med aura (synsforstyrrelser/føleforstyrrelser)

Histamin menes også at have betydning i relation til blandt andet hovedpiner og migræne. Kroppen producerer selv det uundværlige histamin, der er med til at regulere og balancere nervesystemet og blodtrykket, men det findes også i adskillige fødevarer. Når histamin kan være med til at trigge migræne, skyldes det, at det enzym, som normalt nedbryder histaminet i tarmen, ikke er tilstrækkeligt højt. Man kan derfor være histaminintolerant, og det kan give allergilignende symptomer som hovedpine og migræne, hvis der indtages mange histaminholdige fødevarer. Histamin findes blandt andet i høj grad i rødvin, ost, tomat, spinat og skaldyr. Det tyder derfor på, at allergiske reaktioner kan have stor betydning for, hvorfor nogle mennesker i højere grad er plaget af migræne end andre.

Motion kan behandle migræne Der er ikke lavet mange studier om motion til behandling af migræne, men dem, der findes, viser, at motion har en gavnlig indvirkning på både migræneanfaldenes hyppighed, intensitet og varighed. Særligt aerobictræning udført med moderat intensitet 3 x 30 minutter om ugen har vist sig at kunne forebygge migræne. Nyt håb for migræneramte Migræne er en lidelse, der berører rigtig mange mennesker og deres familier. Det er også en af grundene til, at Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet har søgt bevilling til to nye migrænestudier. Forskerne vil i det ene studie benytte en helt ny metode i form af MR-scanning og nanoteknologi til at finde ud af, hvordan blodkarrene i hjernen reagerer under et migræneanfald og dermed søge at finde den sande årsag til smerterne, når de ikke opstår på grund af de udvidede blodkar i hjernen. I det andet studie vil forskerne ligeledes tage en ny metode i brug. Ved hjælp af PET-scanninger håber de at kunne beeller afkræfte hypotesen om, at migrænepatienter har lavere serotoninniveauer i hjernen end personer uden migræne. Alt sammen for at finde den bedste behandlingsform. Serotonin er en nervetransmitter, der blandt andet kommunikerer smertesignaler til hjernen. Mangler på stoffet kan forstyrre signalet til hjernen, og det kan resultere i meget kraftige smerter. En indsprøjtning om måneden kan holde migrænen for døren Måske er der alligevel ikke lang tid til, at der kommer en effektiv løsning. Man ved, at smerten, der opstår under migræne, blandt andet udløses af signalstoffet CGRP. Forskerne har undersøgt signalstoffets funktion og fundet frem til, at når stoffet gives, så fremprovokeres migrænen. Det har givet dem anledning til at udvikle antistoffer, der kan binde sig til CGRP-receptorerne og forhindre signalstoffet i at virke og give smerte. Det kan gå hen og blive den første egentlige forebyggende migrænebehandling. En indsprøjtning med CGRP-antistoffer en gang om måneden skulle kunne forebygge anfald. Hvis det er tilfældet, så vil det lette hverdagen for mange migræneramte og give langt færre sygedage. Medicinforbruget vil formentlig kunne reduceres, da behandling med antistoffer har en længere halveringstid end almindelig medicin, hvilket betyder, at behandlingen virker i længere tid. Der er ikke fundet nogen særlige bivirkninger ved behandlingen.

The peace you find at Christmas is the peace you bring

21


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.