“Min ærlighed er både min styrke og svaghed” Udadtil er Petra Nagel hudløst ærlig, fuld af sjov og kække bemærkninger. Inderst inde kan tankerne blive så dystre, at hun ikke har godt af at være alene. Mød tv-stjernen, der har kørt selvudvikling for åben skærm og håber, at hun kan hjælpe andre ved at dele ud af sig selv. TEKST Isabel Fluxá Rosado FOTO Ditte Capion MAKEUP Louise Lisberg STYLING Sofia Dock
N
ogle mennesker stryger gennem livet. Andre bumper hele tiden ind i forhindringer og spænder ben for sig selv. Petra Nagel har altid fået at vide, at hun er smuk, sjov og dejlig, har en god familie, mange venner, har klaret sig godt i skolen og fået de job, hun ville have, så hvad er problemet? Hun tror ikke på det. Indtil hun var otte år, var hun ellers et ubekymret barn, men så var der den pige i en gymnastiksal, der pegede og sagde: “Se Petras mave – den buler ud!” Den sad. Og den sad fast. Det gør den stadig, som også seere af DR3’s program ‘Petra elsker sig selv’ vil vide. Her følger vi Petra kæmpe for at komme til at elske sig selv og sin krop. “Fra da af gik det op for mig, at jeg nok er anderledes. Jeg blev helt utrolig selvbevidst og usikker. Det er den hændelse, jeg kan spore det til, og den bliver ved med at dukke op, når jeg skal forklare det,” siger Petra Nagel.
12
LIME // 2017
I barndomshjemmet lærte hun af sin mor at være ærlig, at tingene skulle siges højt, hvis der var noget, og at man skulle sige sin mening. Det gjaldt også, når det kom til at kritisere sig selv foran spejlet, og hvis Petras hår sad underligt. Da det kom frem i programmerne, hvor skidt det stod til med selvværdet, blev forældrene paf. “Jeg har ikke fortalt mine forældre, hvordan jeg havde det. Min mor sagde, at det kom virkelig bag på hende. Hun havde lyst til at tage tilbage i tiden og ruske den pige, der sagde det med bulen. Jeg har aldrig brokket mig over at være tyk derhjemme. Jeg har bare tænkt, at jeg jo kunne lade være med at spise så meget mad,” fortæller Petra Nagel. Hendes far kreerede den ene eksotiske ret efter den anden. Det var sund men god mad. Salami i skrigende pink var bandlyst, og hendes mor sagde: “Det her skal ingen spise! Det er ulækkert.” Så når Petras skolekammerater havde salami i madpakken i stærke røde farver, sagde hun højt: “Det der skal ingen spise. Det er ulækkert!” “Jeg har haft en god barndom. Ærligheden har jeg jo taget til mig og bruger i mine programmer. De ville jo ikke ➻