‘‘
mit forbrug
“H v is jeg var m illio nær, v ille jeg være en s i g ø j nerm i llio nær ” Skuespiller Farshad Kholghi er vild med at rejse, og han ville elske at tage hele familien med på en konstant jordomrejse. TEKST Nanna Fløjborg FOTO iStock
Farshad håber på at rejse tilbage til Iran en dag.
Hvor lægger du flest penge?
à Jeg bruger helt klart flest penge på lækker mad, god vin og rejser. Min kone og jeg prioriterer meget at handle økologisk, særligt efter at vi har fået børn. Vi ryger for eksempel ikke og har aldrig gjort det, så der sparer vi rigtig mange penge, og derfor vil jeg gerne betale lidt ekstra for at få noget ordentlig mad.
Hvad finder altid vej ned i din indkøbskurv?
à Syltede agurker eller andre syrlige ting. Det elsker jeg! Jeg tror, at det er noget, jeg har med mig fra Iran. Hvis jeg laver en sandwich derhjemme, skal der altid være syltede agurker i.
Hvad er din livret?
à Af danske retter er jeg rigtig glad for bøf med løg og frikadeller, og fra Iran elsker jeg nationalretten, der hedder celo kebab. Det er ris med kebab på spyd, og det er virkelig lækkert. Man kommer smør i risene og spiser løg og tzatziki ved siden af. Det er 100 år siden, jeg sidst har fået det, men nu, hvor jeg har købt hus, har jeg tænkt mig at købe en grill til haven, så jeg selv kan lave det.
Hvad er dit ultimativt bedste køb?
à For 13 år siden købte jeg en lejlighed på Østerbro i København. Det har været det bedste køb, som jeg nogensinde har gjort. På det personlige plan fik jeg rigtig meget ud af det, da det var mit hjem i 13 år,
KORT OM FARSHAD KHOLGHI
Syltede agurker havner rigtig tit i indkøbskurven.
hvilket er den længste tid, jeg nogensinde har boet det samme sted. Samtidig var det en rigtig god investering, så da vi fik børn, kunne vi flytte i hus.
Hvis penge voksede på træerne, hvad ville du så investere i? à Jeg føler, at jeg har alle de ting, jeg skal
bruge, så hvis jeg var millionær, ville jeg være en sigøjnermillionær og tage min familie ud på en konstant jordomrejse i al evighed. Generelt har jeg rejst rigtig meget, men jeg har desværre ikke været i Iran, siden vi flygtede i 1984. Jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan komme tilbage og besøge landet.
Er der en vare, du er flov over at lægge på båndet?
à Ja! Selv om jeg snakker meget om
Farshad Kholghi er 45 år og debattør, skuespiller og forfatter. Han bor nord for København og er gift med Lea. Sammen har de to piger på 3,5 år og 1,5 år.
økologi og kvalitet, kan jeg ikke lade være med nogle gange at falde for frysepizza, flæskesvær, chips og sådan noget. Kvalitet er vigtigt for mig, men jeg gider ikke lade mig styre af en politisk korrekthed, der siger, at “det må man ikke spise.”
Er der noget, der har ændret sig, efter du er blevet far og er flyttet i hus?
à Alle i Silvan kender mig nu, fordi jeg kommer der så tit og køber en masse haveredskaber og ting til huset. Til gengæld køber jeg ikke så mange bøger, som jeg plejer. Jeg har rigtig mange, og jeg leder faktisk efter en snedker, der kan bygge en væg-til-væg-reol. Nu, hvor jeg er blevet far til mine piger, kan jeg dog se, at jeg ikke får læst så meget, som jeg plejer. ¥
2016 // LIME
39