interview
HAR ALTID VÆRET ‘‘ JEG RET PRIVAT MED MINE
FORHOLD, OG DET HAR RIGTIG MEGET AT GØRE MED, AT JEG ER BARN AF MINE FORÆLDRE, SOM OGSÅ ER MEGET PRIVATE
”
på musikkanalen VH1 i deres morgenshow. Der var dansere med, og jeg arbejdede med en dansekoreograf, som normalt arbejder med Drake og Rihanna og den slags stjerner. Så tænker man: “Okay, det her er jo “the american dream”.” Senere tog Østeuropa, særligt Rusland, også fat i ‘Animals’, så en stor del af sidste år tilbragte jeg i lande som Rusland, Ungarn, Kasakhstan og Kirgisistan. Og jeg har mødt en masse fantastiske mennesker og spillet nogle virkelig fede og store jobs. Jeg spillede for eksempel på hovedscenen til et kæmpe arrangement i Rusland foran 300.000 mennesker. Det er helt vildt, når man pludselig står foran så mange mennesker, der synger med på ens sange. Jeg har altid haft et ønske om, at min musik skal nå ud så bredt som muligt og gerne hele jorden rundt, men når jeg sidder og arbejder i studiet, så er mit udgangspunkt: “Hvad får de her akkorder eller det her beat mig til at føle?” Eller: “Jeg vil gerne skrive om det her emne.” Min første tanke er, hvilke oplevelser og følelser jeg har behov for at sætte ord på. Det er ikke dér, jeg sidder og tænker på, hvor det faktisk kan ende med at føre mig hen.”
‘THE ENEMY’
“Jeg har altid været ret privat med mine forhold, og det har rigtig meget at gøre med, at jeg er barn af mine forældre, som også er meget private. Det kan være ret svært, når man arbejder i den branche, jeg gør. Jeg har virkelig skullet arbejde rigtig meget med det, for eksempel i forhold til hvordan jeg agerer på sociale medier. Jeg har skullet finde ud af, hvordan jeg kan vise folk, hvem jeg er, uden at overskride mine egne grænser for, hvor meget jeg gerne vil dele ud af mit privatliv. Og det har jeg været meget opmærksom på lige fra start. Jeg følger jo også selv andre på de sociale medier og er nysgerrig efter at lære mere om dem som mennesker, så jeg vil gerne give noget tilbage til mit publikum. I forhold til mine forældres sygdom er jeg også først næsten lige begyndt at tale om det, så det er lidt stort for mig. Jeg vil stadig gerne have, at det skal handle om musikken, men det er alligevel meget rart, at man
16
LIME // 2016
Nabiha tænker i øjeblikket over, hvordan hun kan give en stor tak til sine fans for deres støtte.
kan tale åbent om det. At jeg kan fortælle, hvad der ligger til grund for de sange, jeg skriver. At jeg kan fortælle, at denne sang skrev jeg, fordi jeg var pisseked af det. Eller at den her sang skrev jeg, fordi jeg har brug for at sige tak til alle de mennesker, der var der og passede på mig, da mine forældre var syge. Både dem, der vidste det, og dem, der ikke gjorde. Alle dem, der så koncerterne, støttede op, stod og klappede og råbte på ekstranumre. Det har jeg tænkt meget på siden – at give tilbage. At give et rigtigt tak. Jeg ved ikke, hvordan jeg gør det. Men der kommer en stor tak en dag.” ¥