Nyt fra Svendborg
Så er vi i gang igen Mandag den 10. januar mødtes de fleste af medlemmerne i UFL Svendborg. Det var første gang i 2022 og vi havde lige en status på hvordan fremmødet var i 2021. Der var 4 medlemmer, som var kommet til samtlige klubaftener i 2021 og de fik alle en roset. Fredag den 21. januar startede vi fredagscafe op efter jul. Vi har lånt et mega Ludo spil, hvor vi kan være op til 12, som spiller. Der var præmie til de 3, som kom først i mål. Der er fredagscafe hver anden fredag, hvor man kan komme og hygge sig sammen fra kl. 19. Vores medlemmer må invitere 1 gæst med og har ansvaret for at gæsten opfører sig pænt. Til fredagscafe kan købes kaffe, te, sodavand, chips mv. Mandag den 24. januar havde vi Kreativ aften med krympeplast, perler, maling mv. Noget mange gerne vil have i den mørke tid, hvor vi er meget inde.
28
Mandag den 7. februar havde vi inviteret 6 nye fra ventelisten, men Covid gjorde, at kun 3 kom. Vi havde planlagt spilaften. Dem, som ikke skulle på køkkenhold, blev delt på hold a’4 til Dart, Airhockie, 2 PS hold, Bobspil, Bordtennis, kortspil, fodboldspil, så de nye blev blandet med medlemmerne og alle kunne se hvad man kan lave, hvis man ikke lige vil deltage i aftenens emne de andre gange.