Satellitter i Ringkøbing-Skjern skaber job til udsatte borgere Claus Tobler er direktør på Erhvervsskolen Vestjylland og en eminent netværker. I samarbejde med kommunen og det lokale forretningsliv får han skabt små virksomheder – satellitter, med hans egne ord – som giver job til de svageste borgere. Af Laura Gundorff Boesen
I astronomien betegnes en satellit som et ubemandet fartøj, der kredser rundt over os i himmelrummet. Sådan nogle har den amerikanske forretningsmand Elon Musk opsendt tusindvis af for at forsyne de fjerneste afkroge af Jorden med internet. Svæver man 36.000 kilometer ned fra disse satellitter, lander man på en græsmark i landsbyen Borris foran en rødstensmuret bygning ved navn Erhvervsskolen Vestjylland (EV). Den rummer både STU, virksomhedsrettede forløb og socialøkonomisk virksomhed. Her sidder en anden forretningsmand, direktør Claus Tobler, og sender sine egne satellitter ud i RingkøbingSkjern Kommune – men de er i dén grad bemandede. Arbejdspladser for de mest sårbare På satellitterne arbejder nemlig nogle af kommunens mest udsatte borgere. Én af satellitterne findes i Innovest,
30
Nr. 02 2021
Foto Erhvervsskolen Vestjylland
kommunens snegleformede bygning for virksomheder og iværksætteri. Her skal EV’s elever, kursister og medarbejdere på køkkenlinjen stå for driften af kantinen. En anden satellit bliver i den nedlagte stationsbygning i Ringkøbing. Den vil Ringkøbing Udviklingsforum opføre et ungdomshus i og har spurgt EV, om de vil lave og drive en cafe. Claus har sagt ja. Og så er der alle de virksomheder og privatpersoner, der bestiller de burgere, bænke, høj-
Claus Tobler med Erhvervsskolen Vestjylland i baggrunden
bede og lammeskind, som skolens elever producerer. Claus er på både fornavn og skulderklap med lokale politikere og virksomhedsejere og er altid i dialog med dem om at hjælpe endnu flere af kommunens udsatte borgere i job eller uddannelse. Hvordan gør han det? Ved at drikke en hulens masse kaffe.