TEMA #03
Skolen og den unge
I klubben mærker de unge sig selv gennem teater
Herunder: Naja Sewohl. Til højre: Elever på klubbens teaterscene
I ungdomsklubben Levuk lærer de unge medlemmer deres egen seksualitet og grænser at kende på klubbens teaterscene, hvor de spiller små stykker om deres egne liv. Af Laura Gundorff Boesen
Foto Laura Gundorff Boesen og Levuk
F
or Naja Lammers Sewohl, der er seksualvejleder i den nordsjællandske ungdomsklub Levuk, er det logik for burhøns: Seksualitet er en integreret del af alle unge, handicap eller ej. Lige så livsnødvendig som hjertet, der slår, og lungerne, der trækker luft. Derfor bliver hun altid overrasket, når hun møder mennesker, der automatisk tænker, at unge med handicap er aseksuelle. – Vi havde en pige, der gik her i klubben, der var rigtig godt begavet. Hun gik på en specialskole, fordi hun havde muskelsvind. Hun brugte én finger til at navigere rundt med i sin kørestol. Pigen kom så en dag og spurgte mig, om hun måtte være med til seksualundervisningen her på Levuk. Hun var blevet ekskluderet fra seksualundervisningen på sin egen skole. På grund af hendes handicap havde de tænkt, at det ikke var relevant for hende. Vi snakker om en vildt begavet pige! Tænk at fratage hende den mulighed, siger Naja hovedrystende.
26
Nr. 02 2021
På teatret tager de udgangspunkt i de unges egne liv Levuk er en fritids- og ungdomsklub for unge over 13 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller kognitiv funktionsevne. To glasdøre åbner automatisk, når man går eller triller fra parkeringspladsen ind i klubben, og herfra kigger man direkte ind i den store, sortmalede sal, hvor ungdomsklubbens teater ligger. Her holdes der hver anden måned forumteater – en teaterform, hvor publikums idéer driver forestillingen fremad. Teatret spiller en stor rolle i klubbens måde at gøre de unge klogere på deres egne grænser og seksualitet. – Her tager personalet udgangspunkt i de ting, som vi ser, at der rører sig hos de unge lige nu. Det kan være, hvor mange kærester, man har ad gangen, lommetyverier – alt, hvad der sker i en ungdomsklub, fortæller Naja. Det stykke, der spilles til teateraftenerne, tager altid udgangspunkt i en konkret, tænkt situation. – Vi har for eksempel haft et stykke, hvor det handlede om to, der var kærester, og den ene gerne ville slå op med
den anden. Hvordan gør man dét på en god måde? Så starter det altid med, at det er os personale, der spiller et lille stykke på to-tre minutter. Bagefter beder vi de unge snakke sammen to og to om, hvad der skete på scenen. Så interviewer jeg nogle af dem om, hvad de oplevede, at der skete. Så spiller personalet det én gang til, og når de unge synes, at noget går galt i stykket mellem de to på scenen, så skal de råbe stop. De er vildt gode til at fortælle, hvad de ser, og hvad de tænker, at skuespillerne kan gøre i stedet for. Det bliver de så inviteret til at komme op og vise på scenen, hvis de har lyst – ellers spiller personalet bare det forslag, den unge er kommet med. Vi spiller ofte med lidt modstand, så de unge afprøver alle mulige måder at håndtere en bestemt situation på, og de gennemlever alle mulige følelser i processen, fortæller Naja. Hun mener, at teaterformen betyder, at de unge mærker og bliver klogere på sig selv meget bedre, end hvis de sad i en traditionel undervisningssituation.
