TEMA #02
Forældrene og den unge
”Vi er endelig et sted, hvor vi tror på, hun kan klare det” En hest, en gård, en førtidspension og mange års hårdt arbejde har nu givet Rikkes datter Mathilde mod på at blive mor. Noget, både Rikke og Mathilde engang anså for umuligt på grund af Mathildes diagnoser. Af Laura Gundorff Boesen
Foto Rikke Bolvig
H
un bryder spontant ud i tårer, da jeg ringer til hende. Jeg når lige at sige: ”Hej Rikke, jeg fik at vide af min kollega, at jeg kunne ringe til dig i forbindelse med vores tema om unge med særlige behov og seksualitet. Er det noget med, at du har en voksen datter, der overvejer at blive mor?” Så begynder snøftene i den anden ende af røret. – Undskyld, jeg bliver lige ked af det. Men det er glædestårer. For Mathilde er faktisk lige blevet gravid. Med vilje. Og det er super fint. For nu er vi endelig et sted, hvor vi tror på, at hun godt kan klare det, siger Rikke Vingaard Bolvig – kommende mormor. Men det har været en sej rejse at nå hertil, fortæller Rikke. En vandring fuld af prøvelser og hårdt arbejde, der for alvor startede, da Mathilde tog sine første skridt ind i puberteten. Intet filter Rikkes datter Mathilde på 24 år har
18
Nr. 02 2021
ADHD og GUA (Gennemgående Udviklingsforstyrrelse Anden) i autismespektret. Hun har vanskeligt ved at forstå sociale omgangsformer. Og så sanser hun detaljer, som andre slet ikke registrerer. Som 12-årig kom hun og spurgte Rikke, hvad det betød, når hun stod med sin ven Mathias i puderummet, og hans pupiller blev større, han trak vejret hurtigere, og hans hud blev fugtig. – Så svarede jeg, at det bare betød, at Mathias nok godt kunne lide hende, fordi drenge kan få det sådan, når de godt kan lide piger, fortæller Rikke. Mathilde har aldrig haft et filter for, hvad hun spørger sine forældre om eller deler med dem. Der er ingen generthed, men en stor nysgerrighed. – Mathilde har altid været ude efter viden om seksualitet og taget vores snakke dybt seriøst. Der har aldrig været sådan noget fnisen med hende – det er mig, der har fniset. Jeg er selv vokset op med forældre, der hverken snakkede om sex eller seksualitet, så det har været
grænseoverskridende for mig at skulle tage de der snakke. For eksempel kunne Mathilde finde på at onanere ved at vippe frem og tilbage, mens der var andre til stede. Og det udstillede hende jo. Så var vi nødt til at sige, at ”det er helt naturligt, at det kilder lidt i tissekonen, men du skal finde et sted, hvor du er alene, for det gider andre ikke at se på, og du skal heller ikke lade andre se dig sådan”, fortæller Rikke. Too much to know Rikke og hendes mand Søren (der ikke er Mathildes far, men som Mathilde er vokset op med) har altid talt med Mathilde om de ting, der fyldte hos hende, uanset emne. – Hvis jeg havde sagt, at det ville jeg ikke snakke om, var hun blevet ensom i det. Så kommer hun ikke af med det. Hun har aldrig haft en veninde, som hun har talt med på den måde. Så det har vi måttet gøre i stedet. Og hvis hun har afprøvet noget seksuelt, har hun haft et stort behov for at snakke om det bagefter for at bearbejde det og finde ud af, hvordan grænserne skal være, fortæller Rikke. Mathilde begyndte at blive interesseret i sex, da hun var 17 år. Her fik hun en kæreste – og en helt masse spørgsmål. – Vi har snakket lige ud om alting, fordi det virker bedst for Mathilde. Jeg har skullet sluge nogle kameler på min egen blufærdigheds vegne. Vi har snakket om, hvad der er god sex, hvad der er i orden sex, og hvad der er grænseoverskridende. Og så en gang imellem har jeg sagt, at hun ikke behøver fortælle mig alting.
