LIGEVÆRD Magasinet - januar 2021

Page 40

Samarbejde og dialog er STU-alliancens vej til Christiansborg ”STU-alliancen taler med én stemme og det opleves stærkt, synes jeg. Det giver øget gennemslagskraft.” Sådan svarer Venstres STU-ordfører Anni Mathiesen på Ligeværds spørgsmål om, hvilken forskel STU-alliancen har gjort i det politiske arbejde med at forbedre Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, STU. Og så tilføjer hun, at det også gør noget godt for en tæt pakket politikerkalender: ”Det giver også noget luft rent kalendermæssigt, at I kommer samlet. At vi ikke skal høre det samme flere gange, gør noget godt for de møder, som vi holder med jer. Det giver tid til at handle på, det vi hører.” Af Lene Horsbøl

Foto Ft.dk og Selveje Danmark

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) om, hvordan alliancen har styrket hans politiske arbejde: "Det giver mig bedre muligheder, fordi det giver mig et bedre grundlag at træffe beslutninger på. Jeg har en søn, som har været igennem en STU, men det er fra STU-alliancens daglige virke, at jeg får det brede input. Det gør det også sværere for dem, som ikke er så handlingsorienteret på det her område. Når man kommer samlet, så har det en kæmpe styrke."

Anni Mathiesen (V) om hvilke ideer hun har fra alliancen: "Hvis jeg skal bare skal tage et enkelt eksempel, så er det arbejdet med at synliggøre tilbuddene overfor de unge. Jeg møder folk, som ønsker et bedre og hurtigere overblik over uddannelse for unge med særlige behov. En fælles informationsportal, synes jeg er rigtig vigtig. Tilsynsdelen fylder også hos mig. Den manglende kvalitet i nogle tilbud, betyder at vi skal have fokus på at sætte kvaliteten mere i centrum. Det synes jeg STU-alliancen har sat fokus på, på en god måde."

40

Nr. 01 2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
LIGEVÆRD Magasinet - januar 2021 by ligevaerd4 - Issuu