TEMA
ET FORSKERBLIK PÅ INKLUSION ”En forståelse af, hvorledes vi sikrer, at flere børn oplever, at folkeskolen er et sted de trives og udvikler sig.” Det var ønsket at opnå til Ligeværds politiske temadag den 19. august 2020, hvor Ligeværd tog de første forsigtige skridt ind i inklusionsarenaen. En arena, som er forholdsvis ny for Ligeværd at udfolde sig på. Derfor havde vi til temadagen inviteret en række oplægsholdere, som havde til opgave at gøre os klogere på inklusion fra deres perspektiv. En af dem var Christian Quvang fra University College Syd, Forskningsafdelingen – en af de førende forskere inden for inklusion. Det er oplægget fra hans forskerblik, vi ruller ud i denne artikel, med det formål at bidrage til en større forståelse af inklusion og formidle et fagligt begrebsapparat at tale om inklusion ud fra. Af Helene Kaas / Christian Quvang
Med hvilke ord kan vi begribe inklusion? Inden for forskerverdenen er begreberne ”det lille narrativ” og ”det store narrativ” særligt centrale, når inklusion skal forstås og forklares.
“De fire diskurser er, ifølge Dyson, de fire måder, vi kan opdele måden, vi taler om inklusion på.” Det store narrativ handler om strukturelle aspekter og samfundsmæssige mekanismer. Når nu inklusion bliver introduceret
14
Nr. 01 2021
Portrætfoto Robert Attermann RED STAR
som en opgave for velfærdsprofessionerne – hvad betyder det så for velfærdsprofessionerne? Hvordan er det for eksempelvis afspejlet i lovgivningen? Det lille narrativ er det individuelle perspektiv. Det handler om de enkelte menneskers livshistorie og deres oplevelser med inklusion. Det er mødet mellem det store narrativ og det lille narrativ, der er omdrejningspunktet i Quvangs forskning. Med andre ord – hvad sker der i mødet mellem borgeren og det omgivende samfund? Det store narrativ Lad os folde det store narrativ ud. Den engelske forsker Alan Dyson, som Quvang er inspireret af i sin forskning, har analyseret, hvad der sker, når vi taler om inklusion og er kommet frem til fire diskurser (måden, vi taler om noget på).
Foto Helene Kaas
Den første er den økonomiske diskurs. Nogle parter har interesse i at få gjort tingene så billigt som muligt, så der opnås optimal ressourceudnyttelse. Det er blandt andet det, som mange klandrer politikerne for. Den pragmatiske diskurs er en anden måde, man kan tale om inklusion på. Her ligger fokus på, at den inkluderende skole er en effektiv måde at sikre så mange børn som muligt en uddannelse på. De to første diskurser minder meget om hinanden, fordi begge handler om penge. De næste to er anderledes, fordi de handler om noget ideologisk. Den politiske diskurs er en diskurs, som eksempelvis en NGO vil kunne spejle sig i. Den handler om, at vi skal sørge for at undgå splittelse og ulighed i samfundet. Vi skal sørge for, at det bliver
