LIGEVÆRD Magasinet - januar 2021

Page 10

TEMA

Et døgn i Tobias’ liv

"Hvorfor kan jeg ikke bare være ligesom de andre børn?" Kl. 06:15

Luften er tyk af larm og dårlig luft. Kvalmen sniger sig ind på Tobias igen. Hvad skal der ske nu? Skal de have vikar igen? Tobias hjerte banker hurtigt.” Det er en ganske almindelig skoledag. De andre børn ser ud til at være glade, men i Tobias’ hoved er der angst og kaos. Her giver hans mor sit bud på, hvordan en dag i hans liv må føles. Tobias fik senere diagnosen, GUA, der er en autisme spektrum forstyrrelse. Af En mor

10

foto Adobe Stock

Nr. 01 2021

Tobias vågner med et sæt og ser op i loftet. Det er svært at vide, om det er nat eller morgen. Det er mørkt udenfor, og han er omsluttet af et tæt mørke. Han er meget træt. Benene føles tunge, selv om han ligger ned. Det snurrer i dem. Han kan høre sine brødre vende sig i sengene ved siden af. Det er trygt og rart at vide, at han ikke er alene i mørket. Det skramler fra køkkenet, og der kommer lys i gangen. Så er det nok morgen. Hvordan kan det overhovedet være morgen nu? Han er jo lige faldet i søvn. Tobias forestiller sig hvordan dagen

vil blive. Han har allerede ondt i maven ved tanken. Om lidt kommer mor ind på værelset, tænder lyset og sætter sig på sengekanten. Aer ham på håret og siger blidt og stille: ”Har du sovet godt?”. Tobias får hjertebanken og har svært ved at trække vejret. Han kan mærke vreden sprede sig fra hjertet ned til fødderne, op gennem hele kroppen og ud i armene. Han kniber øjnene sammen og ønsker sig langt, langt væk i drømmeland, omgivet af bløde bamser, slik og fars iPad.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.