Hvem skal hjælpe mig? ”…på et tidspunkt er min farmor eller mor her ikke længere, og hvad gør jeg så?” Ordene kommer fra Kirstine. En ung kvinde på 32 år, som er afhængig af andre for at kunne handle ind og lave mad, da hun både er ordblind og talblind. Den kommune, hun bor i, mener dog, at hun er blevet så god til klare sig selv, at hun ikke længere har brug for hjælp fra en bostøtte i sit hjem. Hendes bostøtte er derfor blevet skåret ned, og ændret fra hjælp til at lære praktiske ting i lejligheden to gange om ugen til muligheden for en snak på bostøttekontoret én gang om ugen. Af Helene Kaas
Foto Helene Kaas
En landsdækkende tendens Nedskæring i bostøtte er en tendens, vi i Ligeværd bliver kontaktet vedrørende flere gange om ugen. En tendens, der desværre gør sig gældende i flere af landets kommuner. En af dem er Viborg kommune. Her bor Kirstine og Mette, som begge har fået skåret så kraftigt i deres bostøtte, at der er områder i deres liv, som de har svært ved at få til at hænge sammen. Ligeværd tog til Viborg for at snakke med de to unge kvinder om, hvordan nedskæringen har påvirket deres tilværelse. ”Jeg får ikke den hjælp, jeg har brug for” Den første, vi banker på hos, er Kirstine, som bor i sin egen lejlighed. Hun åbner døren sammen med sin farmor, som hjælper hende meget i det daglige. Det er også farmoren, der har hjulpet Kirstine med at sørge for, at der er dækket op med kaffe og kærnemælkshorn, da vi ankommer. Kirstine har boet selv, siden hun var 22 år. Hun fortæller her om, hvordan det er at bo selv.
24
Nr. 02 2020
”Jeg er glad for at bo i min lejlighed og har en god familie. Jeg synes, jeg har klaret det rimeligt godt med hjælp fra en bostøtte. Jeg begyndte at få hjælp to gange om ugen, da jeg flyttede hjemmefra, men det får jeg ikke mere. Dengang fik jeg hjælp til at lære at
vaske tøj. Det kan jeg godt selv nu. Jeg fik også hjælp til indkøb, fordi jeg har svært ved pengene. Og så fik jeg hjælp til at lave mad, fordi jeg ikke kan finde ud af opskrifter selv, da jeg både er talblind og ordblind. Bostøtten hjalp mig også med et ugeskema.”
