Page 1

16. ÅRGANG · NR. 1/18

magasinet TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Generationsskifte:

32-årig gik alternative veje Teknologi kan optimere planteavlen


Syv milliarder er mange penge sidst på måneden Hullet efter Brexit og nye opgaver efterlader et EU med pengemangel Med bemærkningen om de syv milliarder tydeliggjorde Niels Lindberg, Landbrug og Fødevarer, på vores EU-konference i marts, hvor vigtigt EU’s budgetspørgsmål er for dansk landbrug. De syv milliarder er jo det beløb, som dansk landbrug årligt modtager i direkte EU-støtte. Sagen er den, at med Brexit mangler der netto ca. 12 mia. euro i EUbudgettet. Dertil kommer, at en række nye opgaver skal løses, eksempelvis forstærkning af EU’s ydre grænse, migration på grund af fattigdommen i Afrika, fællesforsvar med mere.

Derfor diskuteres der pt intenst medlemsstaterne imellem, hvordan hullet efter Brexit skal lukkes samtidig med, der skal skaffes penge til de nye opgaver. EU-parlamentet har foreslået en forhøjelse af medlemslandenes bidrag fra 1% til 1,2% af bruttonationalindkomsten. En meget lille eksklusiv klub bestående af Danmark, Sverige og Holland har imidlertid meddelt, at de ikke mener, det er vejen frem at forhøje bidraget. Det er for mig det vigtigste – og mest alarmerende - budskab fra konferencen på Ecco-centret.

I dette nummer Syv milliarder er mange penge ................. 2 HR er også for landbrug............................. 3 Vil ikke som 45-årig ærgre mig.................. 4 Gratis startpakke ......................................... 6 Kan budgettet holde, når renten stiger... 7 Teknologi kan optimere din planteavl .... 9 240 mio. kr. venter på ansøgning .......... 10 Din jord kan blive til skolespor ............... 11 Klubben for 65+´erne............................... 12 Synet på dansk dyrevelfærd ................... 13 Det farlige er den hurtige løsning .......... 14 Økonomisk og personlig stand-in .......... 15 2

Hop ned fra bagsmækken Danmark må på ingen måde sætte sig på bagsmækken uden at få reel indflydelse på landbrugspolitikken. Det rimer slet ikke med regeringens megen tale om at styrke landbrugsproduktionen og eksporten. Vi har derfor en hjemmeopgave i at tydeliggøre vigtigheden af en stærk fælles landbrugspolitik, CAP, overfor danske politikere. Det forventes, at budgetspørgsmålet afklares her i maj, og før det er på plads, giver det ikke mening for alvor at diskutere den fremtidige fælles landbrugspolitik. Med andre ord er størrelsen af vore hektar-tilskud på ingen måde sikkert. Efter min mening et som minimum lige så alvorligt problem som diskussionen om pesticidafgifterne. Dansk landbrug skal bruge meget mere energi på EUpolitikken end hidtil, og det samme skal politikerne. Heldigvis stiger støtten til EU i befolkningen. Formentlig, fordi man har indset, at med et indre marked, fælles standarder og fri bevægelighed kan »den danske model« ikke længere fungere uden et EU. Kommissær Phil Hogan slog igen til lyd for en forenkling af politikken både i forvaltningen og i forhold til bønderne, samt et ændret styrkeforhold mellem specielt små landbrug og detailhandlen. Sympatiske forslag som vi kun kan håbe på at blive fremmet, som erfaringsramt kan man være i tvivl. Men håbe må man dog. Copa Præsident Joachim Rukwied talte for, at dyrevelfærd ikke

Petersen Beton Tønder ApS Gulve og Fundablockbyg Betongulve for landbrug, ensilagegulve Fra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige silo-elementer. Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på: Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve: Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43 Fri levering af færdigbeton fra vores nye blandeanlæg i Tønder

bliver en del af CAP. Formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, foreslog at EU sætter mere turbo på at oplyse borgerne om årsagen til og vigtigheden af den fælles politik. Efter min mening meget relevante og gode forslag. Som så meget andet, handler det om at kunne sælge budskabet, så forbrugerne/vælgerne og i sidste ende politikerne forstår vores udgangspunkt og træffer fornuftige beslutninger. Det blev for alvor tydeligt i den europæiske diskussion om fortsat brug af glyfosat, og senest her da økokøerne blev lukket på græs. Veganerne demonstrerede mod »udnyttelsen« af dyr! Blot eksempler på, at afstanden mellem befolkningerne og landbrugerne er blevet for stor. Manglen på unge I den kommende tid vil vi i LHN sætte spot på unge på landet eller manglen på samme. Vi har i allerhøjeste grad brug for dygtige og motiverede medarbejdere også til at videreføre erhvervet. I nogen grad har vi nok som så mange andre faggrene »blot hyret udenlandsk arbejdskraft«. Det er der selvfølgelig ikke noget forkert i, men noget tyder på at det også bliver sværere. Med rette kan man også påstå, at vi har et problem, hvis vi ikke kan rekruttere unge fra lokalområdet til erhvervet. En udfordring vi sammen med landbrugsskolerne vil tage op. Jørgen Popp Petersen

vi leverer VISUEL KOMMUNIKATION DER SKABER

værdi

FOR VORE

KUNDER


med deres opbyggede erfaring har besluttet at tage det store skridt det er at investere i den første gård. -Det er dygtige unge mennesker, som har været grundige og har haft en strategi i.f.m. deres køb af gård, roser han.

HR er også for landbrug HR på bedriften kan skabe en større bundlinje, siger LHN’s direktør Tage Hansen

HR – eller Human Ressources – har længe været et etableret værktøj i forretningsverdenen og større virksomheder. Men begrebet skal også vinde større indpas på staldgangen og indgå i den daglige ledelse på bedriften. Tage Hansen forklarer hvorfor. -I kampen om arbejdskraften er det nødvendigt, at bedriften fremstår som en attraktiv arbejdsplads, siger han. -Jo mere spændende vi gør arbejdspladsen, des flere og mere kompetente ansøgere får vi. -Men det kræver, at der tages moderne principper som HR og ledelse i brug, fortsætter han. -Især når bedriften vokser fra enkeltmandmandsvirksomhed til 3-5-7 eller endnu flere medarbejdere. HR-begrebet har sit udspring i de tidligere personalekontorer, der primært tog sig af løn, ansættelse

og administrative opgaver. I takt med udviklingen af videnssamfundet, har der bredt sig en vigtig erkendelse af, at medarbejderne er en vigtig ressource for virksomheden, og de derfor også forventer gode og spændende arbejdsforhold for at blive. Og her betyder ledelse, motivation og en fastholdelsesstrategi for gårdens medarbejdere rigtigt meget. -Engagerede og dygtige medarbejdere er en forudsætning for, at bedriften får succes og dermed også en bedre bundlinje, understreger Tage Hansen. Med de unge i marken HR og ledelse er kun et af flere fokuspunkter, som Tage Hansen har linet op for 2018. Et andet fokuspunkt er generationsskifte og førstegangsetablering af nye unge landmænd, hvor LHN gerne tager unge landmænd ekstra ved hånden. Helt konkret

vil det sige, at rådgiveren er med den unge landmand ude på den nye bedrift for at gennemgå, hvordan han eller hun kommer godt i gang som nyetableret. Hvad er der af muligheder, udfordringer og evt. natur- og miljømæssige restriktioner etc. Som Tage Hansen påpeger, er formålet med øvelsen at sikre en god start og at undgå faldgruber.

‘’

Detailhandlen bør der ruskes op i Han glæder sig i den sammenhæng over, at LHN har haft 8 generationsskifter indenfor det seneste år halve år, hvor ejendommen er overgået fra far til søn eller datter. Dertil kommer en række frie handler til unge førstegangsetablerede landmænd, som

Markedet og forbrugerne Markedsmulighederne er et fokuspunkt, der er kommet for at blive. I Danmark har vi verdens bedste fødevaresikkerhed. Vi har høj dyrevelfærd og vi ligger meget højt på skalaen, når det handler om at vise miljøhensyn, siger Tage Hansen. Disse positioner skal vi værne om. De bliver afgørende for Dansk landbrugs fremtid. Vi vil se endnu flere krav om højværdiprodukter baseret på nye livsvaner og ønsker til kvalitetsprodukter, miljø, dyrevelfærd og sporbarhed. Vores detailhandel bør der ruskes op i. Den skal være med til at sikre ordentlige priser til de danske landmænd. Vi ser i dag en kraftig vækst i økologien pga. af en kraftig stigende efterspørgsel, men økologien vil ikke være den eneste vej ind i fremtiden. Der er plads til langt flere højværdiprodukter end økologien kan producere. Endelig tror jeg også, vi skal forberede os på, der kommer endnu mere fokus på klimaforandringerne i de kommende år, siger han. Forandringsparathed bliver et nøgleord for den fremtidige landbrugsproduktion.

3


Vil ikke som 45-årig ærgre mig over, at jeg ikke prøvede Den 1. marts fik Christian Nissen foden på eget landbrug med en slagtesvineproduktion. Det lykkedes, fordi han gik alternative veje

Christian Nissen havde et godt job som fodermester med stort selvstændigt ansvar på en svineproduktion. Han og kæresten, Henriette Kristensen, boede i lejlighed i cykelafstand fra jobbet. Som bare 22-årig havde han i 2008 købt en ejendom på 10 ha, som han og hans far i fællesskab kunne hygge sig lidt med. Vejen var altså banet for et roligt liv, hvor lønnen gik ind hver måned, og de økonomiske risici var minimale. Men i længden ville Christian Nissen alligevel helst passe sine egne grise. Et svært ønske at opfylde, når man med en beskeden opsparing skal bevæge sig som køber ud på det frie marked for landbrugsejendomme. -Men, fastslår han, -jeg ville ikke sidde som 45-årig og spørge mig selv: Hvorfor gjorde du det ikke? Drømmeprojektet Så med hjælp fra driftsøkonomiog strategirådgiver Frank Andersen, LHN, begyndte han at stykke muligheder sammen, så drømmen kunne realiseres, uden at han blev beriget med en to-cifret milliongæld.

4

Det viste sig hurtigt, at godt nok havde Christian Nissen ikke penge på lommen, men han havde noget andet. Nemlig en god uddannelse fra Gråsten Landbrugsskole og en solid praktisk erfaring høstet gennem ni års arbejde som fodermester på den samme bedrift. Det var nok til, at et par eksterne investorer gerne ville sætte penge i ham. Drømmeprojektet var en økologisk slagtesvineproduktion på den lille ejendom, men en nøjere økonomisk analyse viste imidlertid, at den økologiske merpris ikke kunne dække udgifterne til at indrette stalden efter de økologiske krav. -Det var da ærgerligt, erkender Christian Nissen, -men så måtte vi jo gå over til plan B. Plan B var en konventionel svineproduktion. Til det formål fik han kik på en 38 ha stor ejendom med et funktionsdueligt staldanlæg, som kunne bruges. Eneste minus var, at den lå 20 km væk fra hans bopæl. Markarbejdet skulle med I realiteten kunne Christian Nissen godt have nøjes med sine

slagtesvin, men han ville gerne have markarbejdet med. -Jeg kan godt lide at se vækst og ting gro, forklarer han. -Når jeg er færdig med grisene, vil jeg gerne i marken. Spørgsmålet var derfor, om han skulle købe hele ejendommen med de 38 ha. eller kun en del af den. Han og Frank Andersen regnede på det og blev enige om »at nøjes« med de 15 ha, der er fint arronderet om svinestalden. Han måtte igennem de sædvanlige øvelser med en storbank, der ikke ville låne ham penge, og en lokalbank, som godt turde, før finansieringen var på plads. De eksterne investorer var med ham hele vejen. Men ingen griseproduktion uden grise, og en besætning koster penge. Løsningen fandt Frank Andersen og Christian Nissen i en såkaldt kontraktfinansiering med Danish Crown, hvor slagteriet leverer smågrisene. Med de 15 ha har Christian Nissen sikret sig udviklingsmuligheder. Stalden er fritliggende med langt til naboer, så smitterisikoen

er lille, hvis Christian Nissen engang i fremtiden vil gå økologisk eller have opformering. Det har krævet lidt penge at få stalden op at køre. Blandt andet har Christian Nissen brugt 70.000 kr. på at forbedre dyrevelfærden med halm og stressbolde, ligesom han har installeret overvågning og alarm, så han hurtigt kan komme, hvis der er problemer. -Jeg vil gøre det så godt som muligt for grisene indenfor de rammer, der nu er, forklarer han de ekstra tiltag i stalden. -Dyrevelfærd betyder noget for mig. I budgettet var også indbygget en opdatering af staldanlægget, så det var ajour, da grisene blev sat ind. En snørklet vej Puslespillet er nu lagt færdigt. Christian Nissen og Henriette Kristensen er selvstændige landmænd. Stald, jord og besætning er finansieret udefra, og gælden er i en absolut overskuelig millionstørrelse. Det er lykkedes ad en lidt snørklet vej, som Frank Andersen udtrykker det. Men han er glad for,


at der findes den type investorer, som gør det muligt for unge landmænd at komme ind i erhvervet. Også ønsket om at arbejde med både grise og mark har Christian opfyldt på en alternativ måde. Han har forpagtet, al den jord han selv ejer, ud. Til gengæld passer han et planteavlsbrug på 200 ha. for en landmandskollega. -Når jeg har taget mig af grisene om morgen og formiddagen, fortsætter jeg i marken, siger han. En »harmonisk hverdag«, kalder han det. Og arbejdsdelingen er klar. Alt hvad der har med grisene i stalden at gøre, tager han ansvar for. Henriette klarer det administrative og papirarbejdet. Alt det praktiske i marken står Christian for. Ejeren ordnet alt det med gødningsplaner, ansøgninger og hvad, der ligger på en landmands skrivebord. Mine eksperter Christian Nissen er ikke til kontorarbejde, indrømmer han. Han foretrækker det udendørs. Han har selvsagt fingeren på pulsen, men han har tillid til de folk, han har omkring sig. At de gør det så godt som muligt indenfor de rammer, der er – som han selv gør med sine grise. Han behøver ikke blive rodet ind i, om prisen på foderet er faldet eller steget minimalt, eller om fodersammensætningen er blevet ændret en smule. -Hvis min foderstofkonsulent siger det er i orden, tror jeg på ham, fastslår Christian Nissen. Konsulenterne er mine eksperter, så kan jeg koncentrere mig om det, jeg er god til og helst vil. Konsolideringsfase Den 1. juni – tre måneder efter start, regner Christian Nissen med, at stalden er fuldt oppe at køre med en forventet årlig produktion på 8.500 slagtesvin. Han og Henriette har lagt en strategi for de kommende fem år. Ingen store armbevægelse, her er der fokus på at konsolidere bedriften. -Vi skal have stalden op at køre optimalt. Vi skal tjene nogle

Et par gode råd Christian Nissen ynder ikke at føre sig frem, men han vil godt fortælle, hvilke pejlemærker han har kørt efter i sin beslutning om at blive selvstændig landmand. De kommer her i punktform. • Din uddannelse skal være i orden • Få dig noget praktisk erfaring • Sørg for at få noget ledelsesansvar • Læg en strategi – hvad er dit mål? • Hav en plan B • Værd villig til at give det en skalle • Kend dine stærke og svage sider • Og fremfor alt – hav baglandet med dig. Hele vejen igennem.

Den 1. marts åbnede Henriette Kristensen og Christian Nissen døren for en ny tilværelse som landmandspar på egen gård.

penge, så vi kan betale gælden. Vi skal have harmoni i hverdagen, opremser Christian Nissen. Hvad der skal ske år 2023, ved eller vil - han ikke fortælle. Men økologien eller anden specialproduktion spøger stadig.

Kontakt Frank Andersen Driftsøkonomiog strategirådgiver Tlf. 7364 3009 E-mail fa@lhn.dk

Generationsskiftemodeller • Fri handel • Generationsskifte far og søn/datter – succession • Hvor en medarbejder har arbejdet på bedriften i min. 3 år – succession lignende • Ekstern investor • Sharemilking – hvor én landmand ejer køerne og en anden jord, bygningssæt og maskiner • Forpagter – hvor du fx køber besætning og leaser maskiner

Frank Andersen og Christian Nissen får en snak om grisene.

5


LHN tilbyder gratis startpakke - til dig, der er nyetableret hos LHN Når du etablerer dig som landmand, opstår der rigtigt mange spørgsmål og der vil altid være noget, som skal gøres for første gang. En god begyndelse er det fundament, du skal bygge videre på. Vi har derfor samlet en fantastisk startpakke til dig, som får dig godt i gang - både fagligt og landbrugspolitisk. Med startpakken giver vi dig masser af gratis rådgivning, gratis medlemskab og mange andre fordele det første år – med start fra den dag, du overtager gården. Kom godt i gang Få sparring og tryghed af vores jura- og ejendomsafdeling og lad vores miljørådgivning sikre dig en screening af de miljømæssige udfordringer på ejendommen. Tag en tur i marken med vores planteavlsrådgivning for at få styr på bonitet, afgrødevalg og dyrkningssikkerhed. Få hjælp af vores samarbejdspartner, det anerkendte forsikringsmæglerfirma DANSØ Forsikringsmæglerne, til at få hentet de mest favorable forsikringstilbud hjem. Og mindst lige så vigtigt for at sikre, at forsikringen dækker, det den skal, hverken mere eller mindre. Sidst men ikke mindst - få et indblik i LHN’s produkt »Gårdens beredskabsplan«, som giver et samlet overblik over din bedrift i forbindelse med alvorlig ulykke, sygdom eller død. Det hele er gratis det første år.

6

Hjælp til handlingsplan Som nyetableret landmand har du truffet en beslutning, der fremadrettet vil få stor betydning for dig og dine nærmeste. Det er derfor vigtigt at have en handlingsplan og det kan vores startpakke til nyetablerede landmænd hjælpe dig godt i gang med. Vi starter den op senest en måned efter at du har overtaget din første bedrift, hvor vi ringer og aftaler et »kom godt i gang« besøg.

‘’

Den bedste sparring kommer ikke ud af den blå luft og vi er alle bedst, når vi udfordrer hinanden. Vi tør udfordre dig på driftsledelse og vaner. Vil du udfordre os på viden og ideer? Kontakt Frank Andersen Driftsøkonomi- og strategirådgiver Tlf. 7364 3009 E-mail fa@lhn.dk Uwe David Driftsøkonomiassistent & projektrådgiver Tlf. 7364 2940 E-mail uwd@lhn.dk

Hvad indeholder den gratis startpakke? Planteavl & Økologi: • 1 års gratis medlemskab af indkøbsklubben (normalpris 2.500 kr. pr. år) • En tur rundt på alle dine marker • Efterfølgende ét gratis markbesøg det første år Miljø & Natur - introduktion af: • Miljøtjek - hvis du ikke har fået det lavet i forbindelse med handlen • Naturordninger og mulighed for tilskud Driftsøkonomirådgivning - introduktion af: • Startpakken • »Gårdens beredskabsplan« Ejendom & Jura - introduktion af: • Juridiske kontrakter • Livsforsikring • Testamente • Privat tegnet livsforsikring Medlemskab L&F - som giver adgang til: • LandmandsPension • GruppeLiv • Sundhedsforsikring - også for bedriftens ansatte • Og du modtager LandbrugsAvisen SUMMAX: • Gratis oprettelse


Kan budgettet holde, når renten stiger? Tag højde for en rentestigning ved at lægge en 5-års strategi for bedriften

Driftsøkonomi- og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard, LHN, ved det godt. At eksperter flere gange gennem de senere år har varslet, at NU stiger renten – uden det er sket. -Men, understreger han, -denne gang er der flere tegn i sol og måne på, at den historisk lave europæiske rente er ved at nå til ende. Blandt andet henviser han til, at udsvingene på den amerikanske og europæiske rente generelt følges ad og har gjort det gennem den økonomiske krise. Men efter den amerikanske centralbank har hævet renten flere gange indenfor det seneste år, er der lige nu et gab på tre procent. Med den stigende vækst i USA kan der desuden forventes yderligere rentestigninger, som kan trække den europæiske med op, vurderer Poul Erik Hedegaard. Han henviser til endnu et tegn. De investeringer, der var en klar forventning om, ville komme efterårsskiftet, er udeblevet. Det er som om, vi stadig hænger fast i krisen, mener han. 90 pct. er på variabel rente Kun 10 procent af de danske bedrifter er finansieret med fast rente. Altså kører 90 procent med et variabel forrentede lån, og for en god del af dem, kan en rentestigning komme til at gøre rigtig ondt. Og hvad gør man så? Forhindre en rentestigning kan man jo ikke. -Nej, det kan man ikke, medgiver Poul Erik Hedegaard, -men man kan afbøde nogle af problemerne

ved at flytte kapital fra ting, der ikke giver afkast, til noget, der kan tjenes penge på. Rens ud i hektar og maskinpark Som eksempel peger han på, at mange landmænd har mange hektar, hvor de dyrker korn, selv om, der ingen penge er i det. -Så er det bedre at sælge eller bortforpagte de hektar, der reelt ikke er nødvendig for driften, siger Hedegaard. -Brug pengene til at finansiere ting, der kan øge afkastet, eller afdrag på gælden. Det samme gør sig gældende for maskinparken. Der står megen kapacitet i maskinhusene, som ikke udnyttes fuldt ud. Det er dyre hestekræfter og teknik at have stående stille. Sælg i stedet de overskydende maskiner, og udliciter markarbejdet til en maskinstation eller indgå i maskinfællesskaber. -Skær fedtet væk. Overflødige maskiner og hektarer er død kapital, lyder rådet fra Poul Erik Hedegaard – med tilføjelsen om, at der skal optimeres hele vejen rundt. Andre muligheder er at lægge driften om til økologi eller andre

nicheprodukter, der er rentable. Ikke alle forslag kan give gevinst fra i dag til i morgen. Nogle er hurtig realiserbare, mens der kan gå 2-3 år før andre tiltag slår igennem med fuld effekt. Med en 5-års strategi for bedriften kan man skabe sig et overblik over, hvad der kan ændres, hvad der bør ændres, samt effekten og hurtigheden hvormed tiltagene vil virke. Grøn-gul-rød En sådan plan er guld værd i mødet med banken, påpeger Poul Erik Hedegaard. -Og det er en god ide at lave planen, inden banken gør det, siger han. -Det viser, du er direktøren i butikken, og at du fremadrettet kan tjene penge. Han forklarer, at bankerne ofte stress-tester budgetterne, ud fra spørgsmålet: Hvad nu, hvis …. Derfor er det en øvelse, man lige så godt selv kan gøre, mener han. Med udgangspunkt i nulpunktberegningen for en liter mælk, skitserer Poul Erik Hedegaard, hvordan landmændene vurderes i deres evne til at tjene penge. Nulpunktprisen er pt. sat til 2,50 kr. pr, liter mælk, fortæller han.

Ca. 1/3 af mælkeproducenterne kan producere til en lavere pris, det er det grønne segment, som ikke vækker bekymring. 1/3 svinger omkring nulpunktsprisen, de er gule og foreløbig fredet. Endelig er der 1/3, hvis produktionspris ligger noget over. Det er det røde segment, som er under observation. -De »røde« landmænd skal virkelig søge at nedbringe deres omkostninger med henblik på at komme i gul gruppe, siger han. Men banken ser allerhelst, at alle kan producere under nulpunktberegningen og dermed komme i det grønne segment. Beklageligvis har Poul Erik Hedegaard i den sammenhæng ikke mange beroligende ord. -Der er en forventning om, at nulpunktsberegningen fremover skal ligge under de 2,50 kr.

Kontakt Poul Erik Hedegaard Driftsøkonomi- og skatterådgiver Tlf. 7364 2902 E-mail peh@lhn.dk

7


Claus Erichsen Tlf. 7364 2935

LHN Planteavl & Økologi

Christian Petersen Tlf. 7364 2936

Super rådgivningstilbud fra LHN - få 50 % rabat på markbesøg i maj og juni måned Hans Henrik Post Tlf. 7364 2930 Tilbuddet gælder for alle LHN’s planteavlskunder - også dem, der har LHN-markpakker, siger Hans Henrik Post, leder af LHN Planteavl & Økologi. Han fortsætter hos LHN Planteavl & Økologi er vi efter årets grundbetalingssæson mere end klar til at trække i gummistøvlerne og tage på besøg hos vores landmænd. Vigtige beslutninger Markarbejdet er i gang og det er lige nu, at der skal tages rigtigt mange beslutninger. Vil du have størst muligt udbytte af din planteavl, er det derfor afgørende at holde fokus på marken, uanset

8

om det drejer sig om etablering af afgrøder, sprøjtning eller gødningstildeling. En tur rundt med planteavlsrådgiveren kan sikre fokus og dermed også bedre balance mellem indtjening og udgift i markbruget. Alt det, som ikke ses fra skrivebordet En travetur igennem markerne side om side med din planteavlsrådgiver giver rigtig god mulighed for at vurdere planternes trivsel, behov for gødning og vand, ukrudtstryk og evt. skadevoldere. Vi kigger i fællesskab på afgrøderne, diskuterer afgrødevalg,

gødskning, indsats af planteværnsmidler, rodukrudt og meget mere. Det giver det bedste grundlag for at du kan træffe de helt rigtige beslutninger omkring din planteavl.

‘’

Kristian Petersen Tlf. 7364 2920

Book et besøg hos LHN Planteavl & Økologi NU og få 50% rabat. Lise Wendt Moeskjær Tlf. 7364 2924


Teknologi kan optimere din planteavl Integreret planteavl er vejen frem og her kan den digitale teknologi være en vigtig medspiller, mener Kristian Petersen, nytiltrådt planteavlsrådgiver i LHN De faste kørespor har været kendt længe. GPS’en på traktoren ligeså, og de første droner har holdt deres indtog. Men anvendes den digitale teknologi systematisk og konsekvent kan både økonomi og udbytte optimeres yderligere i planteavlen. Det mener planteavlskonrådgiver Kristian Petersen. Blandt meget andet ser han teknologien som en gevinst, når det gælder om at varsle, lokalisere og diagnosticere skadevoldere i afgrøderne. -Dermed bliver teknologien et af flere værktøjer, vi kan bruge, når vi skal implementere den integrerede plantebeskyttelse fuldt ud på bedrifterne, understreger han. For implementeres skal den. Det blev EU’s medlemmer enige om i

2014, og det er et emne, Kristian Petersen gerne vil i dybden med. -Fordi det har mange fordele, siger han. -Hensigten med integreret plantebeskyttelse er at bekæmpe skadevoldere med ikke-kemiske metoder, når det er muligt, og i øvrigt bruge stadig færre pesticider. Ikke alene kan det smitte af på landbrugets image, det vil også give miljø, biodiversitet og klima en hjælpende hånd, mener han. Sædskifte og tolerante sorter Kristian Petersen lægger dog vægt på, at den digitale teknologi kun udgør en enkelt ud af flere metoder, når det gælder om at indføre den integrerede plantebeskyttelse – også kaldet IPM. Et

varieret sædskifte og brugen af resistente/tolerante sorter er andre. -Helt grundlæggende skal vi se på, hvordan afgrøderne ser ud, og være opmærksom på, om vores behandling er målrettet det enkelte problem, siger han. I det hele taget er Kristian Petersen optaget af at kikke hele vejen rundt, når det gælder planteavlen. Hvad er der i marken, hvad har der været, hvordan er jordtypen, nedbørsmængderne etc., og er der andre nye tiltag, der kan fremme planteavlerens udbytte og økonomi? Blandt det nyeste er præcisionsjordbrug, hvor ministeriet netop har sat penge af afprøv ning på 20 bedrifter.

-Men, vurderer han, -det er nok primært de store bedrifter, der har fordel af det i første omgang. Må jeg præsentere Med en tiltrædelsesdato, der hed 2. januar 2018, er Kristian Petersen i fuld gang med at lære LHN’s kunder at kende. Han er lokal, født og opvokset på et landbrug, og bor i BylderupBov på en landbrugsejendom, hvor han bl.a. dyrker kartofler. Sin unge alder til trods – 26 år – har han en jordbrugsbachelor fra Erhvervsakademiet Lillebælt. Derudover har han læst to semestre på universitet i Kiel og høstet erhvervserfaring som projektleder på Miljøservice A/S i Vejen, samt som forsøgstekniker på Jyndevad Forsøgsstation. Og så lige fra privatsfæren: Kristian Petersen er far til en datter på knapt et år.

Kontakt Kristian Petersen Planteavlsrådgiver Tlf. 7364 2920 E-mail krp@lhn.dk

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 toftlund@landsyd.dk

www.landsyd.dk

Gerrebækvej 24 · 6360 Tinglev Tlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

9


240 millioner kroner venter på ansøgning Frem til den 16. august åbner tre puljer med tilsammen 240 mio. kr. Nemlig tilskud til kvægstalde, til farestalde og som den sidste pulje tilskud til æg, fjerkræ, gartneri og planteavl under et

Der er forskellige krav fra pulje til pulje, der skal opfyldes for at få tilskud, men fælles for de tre puljer er, at der skal være et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer efter normtimesatsen på den bedrift, hvor investeringen foretages. Der kan være tale om både en ejet eller en forpagtet bedrift, men det er dig, som tilsagnshaver, der er ansvarlig for, at projektet gennemføres til tiden. Første pulje: Farestalden -Puljen til etablering af løsdrift i farestalden åbner allerede den 1. juni og slutter den 20. august, siger projektrådgiver Uwe David, LHN. -Så har man overvejelser i den retning, skal man meget hurtigt i gang med at tænke på den endelige udformning af projektet.

Kontakt Uwe David Projektrådgiver Tlf. 7364 2940 E-mail uwd@lhn.dk

10

Formålet med puljen er at øge dyrevelfærden i farestalden, og der kan gives tilskud til to områder. Dels nybyggeri eller tilbygning til eksisterende stalde, hvor puljen er på 14 mio. kr., dels ombygning af eksisterende stalde med henblik på at indrette dem til løsdrift. Her er puljen på fire mio. kr. Miljøteknologi: Fjerkræ og planter Den største pulje af de tre er miljøteknologipuljen til æg og fjerkræ, gartneri og planteavl. Her ligger i alt 112 mio.kr. -Hensigten med puljen er gennem ny teknologi at reducere ammoniakudledningen, energi-, næringsstof- og pesticidforbruget, forklarer Uwe David. -Samtidig skelnes der mellem konventionel og økologisk drift, når det gælder fjerkræ og planteavl men ikke gartnerier. Dermed bliver puljen delt op i hele ni indsatsområder, så det gælder om at holde tungen lige i munden, så man får søgt i den rette del af puljen, advarer han. For det er forskellige beløbsstørrelser, der er afsat indenfor indsatsområderne. Der kan i alt højst opnås 40 pct. i offentligt tilskud til projektet, det vil sige, at evt. anden offent-

Ansøgningsfrister Etablering af løsdrift i farestalde, ansøgningsperiode 15. juni – 20. august Modernisering af kvægstalde, ansøgningsperiode 16. august -13. december Miljøteknologi æg & fjerkræ, gartneri og planteavl. Forvent ansøgningsperiode 1. august - 2. oktober

lig finansiering skal oplyses og dokumenteres. Moderne kvægstalde Hensigten med den sidste af de tre puljer – modernisering af kvægstalde - er at fremme bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet. Puljen er på 110 mio. kr. Tilskuddet gives både til nybygnings-, tilbygnings- og renoveringsprojekter inden for seks

indsatsområder og gælder både konventionelle og økologiske bedrifter. -Betingelsen for at få tilskud er, at investeringsbehovet er på mindst 300.000 kr., i nogle indsatsområder dog kun 200.000 kr., påpeger Uwe David, som også gør opmærksom på, at man kun kan have et projekt indenfor hvert område. Skal der både renoveres en kostald og en kalvestald er der tale om to projekter og to ansøgninger. Ros til styrelsen I øvrigt har projektrådgiveren ros til Landbrugsstyrelsen, der står bag materialet vedr. puljerne. -Materialet er langt mere overskueligt end tidligere, siger han. -Både når det gælder farestalde og kvægstalde er der udgivet en ret læsevenlig oversigt ved siden af den traditionelle vejledning, så landmanden forholdsvis enkelt kan sætte sig ind i, om puljerne er noget for ham, og hvad der kræves. Uwe David beklager, at en tilsvarende »læse-let« version ikke er lavet til puljen vedr. fjerkræ, gartneri og planter. -Til gengæld, pointerer han, - er der i fjerkræ/plante-vejledningen som noget nyt lavet en glimrende tidslinje, der også viser tidspunkt for afslag eller godkendelse af projektet. Den tidslinje mangler de to øvrige vejledninger. Det ideelle ville være, hvis materialet for de respektive puljer blev bygget ens op – med det bedste fra hver.


Din jord kan blive til skolespor Lodsejere kan være med til at lære unge om dansk natur og historie ved at lade deres jord indgå i et skolespor

Danske skoleelever skal blive klogere på natur og historie, mens de får frisk luft og motion. Det er en af målsætningerne bag Spor i Landskabet og Skolespor, der gerne vil trække virkeligheden ind i klasseværelset – og undervisningen ud i det fri. Helt konkret er målsætningen at få etableret 40 såkaldte skolespor frem mod år 2020. Et Skolespor er en trampesti i umiddelbar tilknytning til skolen, som fører ud i det åbne land. Et typisk Skolespor er på 2-4 km, som skolen etablerer i samarbejde med lokale landmænd, foreninger og forældre. Skolesporet tager udgangspunkt i det omgivende samfund, og efterfølgende kan stien bruges aktivt i undervisningen. Der er lige nu 10 aktive skolespor og 13 under udvikling.

Lodsejere skal bidrage For at få skabt flere skolespor er skolerne og lokalbefolkningen blandt andet afhængig af, at de lokale lodsejere giver lov til at bruge deres jord til sporet. -Som lodsejer er der her en unik mulighed for at bidrage til livet i lokalområdet og til at give skoleeleverne mulighed for at lære mere om naturen og landbruget. Derfor håber vi, at lodsejerne vil sige ja, hvis den nærliggende skole spørger om lov til at lægge en vandresti på deres jord efter nærmere aftale, siger Jesper Albjerg, Corporate brandingrådgiver, Landbrug & Fødevarer og samarbejdspartner på Spor i Landskabet. En af de lodsejere, der har lagt jord til et kommende skolespor i

Foto: »Spor i Landskabet«.

Underup ved Horsens, er Svend Jørgensen. Han har desuden været aktiv i selve etableringen af sporet ved at få lavet aftaler med de øvrige lodsejere, hvis jord det nye spor går igennem. Hvis ellers et spor er tilrettelagt sådan, at det ikke går igennem marker, hvor der dyrkes, men langs hegn og skel, så synes han, at det er en oplagt mulighed for at vise det moderne landbrug frem. -Som landmand er det en god måde at vise, hvordan vi producerer. Der er måske mange skolebørn som ikke kender så godt til landbruget. Her får de mulighed for selv at opleve det. Adgang til naturen Spor i Landskabet har til formål at forbedre befolkningens mulig-

heder for at opleve den danske natur på egen hånd. Sporene bliver lavet på baggrund af en frivillig aftale med lodsejerne, som etablerer vandrestier på deres jord. Spor i Landskabet har eksisteret siden 1997 og er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Læs mere om skolespor på www.spor.dk og kontakt Sekretariatet for Spor i Landskabet for yderligere information på tlf. 3339 4000 eller spor@lf.dk.

11


Kommende arrangementer: I juni går udflugten til Angel til forædlingsvirksomheden Lundsgaard og Arnis. Efterårsudflugten er planlagt at gå til Christiansfeld og grænsemuseet i Taps. Året afsluttes med et rejseforedrag fra Canada.

Klubben for 65+ ’erne

Bestyrelsen

Omkring 100 tidligere landmænd bevarer kontakten med hinanden og LHN gennem LHN’s seniorklub. Men yngre er også velkomne Seniorklubben har eksisteret i 11 år og er oprindeligt en udløber af de tidligere markvandringer, fortæller konsulent, Claus Erichsen, LHN. -Det viste sig, at mange af vores landmænd efter et generationsskifte savnede det samvær og de ture, som markvandringerne bød på, siger han. -De ville også fortsat gerne have mulighed for at mødes med gamle kolleger, snakke landbrug og alt andet. Det gav så stødet til at vi oprettede seniorklubben. At tanken var rigtig, kan man konstatere nu godt et årti efter starten. Klubben tæller ca. 100 medlemmer, og hvert af de arrangementer, som klubben afholder, trækker omkring 30-40 deltagere. Antallet afhænger også af, hvem og hvad, der er på programmet. Eksempelvis var deltagerantallet noget større, da Eva Kjær Hansen kom og fortalte om landbrugs- og miljøpolitik.

Udflugter og foredrag De emner, der sættes på årets program, varierer - netop for at finde noget, der tiltaler alle. Der holdes ca. et møde hvert kvartal, altså fire årligt, og det er både foredrag om skiftende emner, og kulturelle/faglige udflugter i det nordslesvigske. Foredragene holdes i LHN-huset i Tinglev. Det seneste arrangement - i marts – var med Jørn Buch, historiker, forfatter og foredragsholder, der fortalte om de nordslesvigske domænegårde. Udflugten i september sidste år lå i en hel anden boldgade. Her drejede det sig om naturen med skov-, klit- og hedelandskab, kaffe i Stensbæk Plantage og afslutning på Vadehavscentret i Vester Vedsted. Året før blev blandt andet Ratzeburg og Grenzhus Schlagsdorff besøgt med spisning på Restaurant Hubertus. Udflugterne er en blanding af busture og kør-selv. Medlemmerne foretrække busturene, hvor der kan snakkes sammen

undervejs og have en god stemning. Men busture er dyrere, især hvis man er to, end udflugter med samkørsel i private biler. Populært er også de eftermiddage, hvor programmet har stået på rejseberetninger fra for eksempel Peru og New Zealand. For ung til seniorklub? Selv om klubben sådan set er i god gænge, kunne tilgangen af nye medlemmer godt være større. En del ejendomme er generationsskiftet i området, så der burde være basis for flere medlemmer, der er ved at trappe arbejdslivet ned. En forklaring kan være, at folk omkring de 65 i dag ikke ser sig selv som gamle nok til en seniorklub. Men det handler ikke så meget om alderen. -Dét, det betyder noget for et medlemskab, er om man stadig gerne vil mødes med gamle kolleger og deres familier, og derved bevare kontakten med landbruget, når man ikke selv sidder på

Seniorklubbens bestyrelse er Broder Ratenburg i formandssædet, Hans Christian Bock, Peter Iver Johannsen, Christa Nissen, Fedder Peter Hindrichsen, Hans Christian David og Claus Erichsen. Klubben er medlem af Landsforeningen Landboseniorer

bedriften mere, påpeger Claus Erichsen. -I så fald er seniorklubben et naturligt mødested. Har man derudover interesse for landsdelens kultur og historie, kan LHN’s seniorklub levere en række gode oplevelser. Kontakt LHN på tlf. 7364 3000 hvis du ønsker at blive medlem af seniorklubben.

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24 sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dk Tømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45 Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

12

v/Iver Mørk A/S

Skibbroen 28 · 6200 Aabenraa Tlf. 74 62 37 55


Værdsætter synet på dansk dyrevelfærd Ung dyrelægestuderende på praktikophold i Tyskland og New Zealand Med LHN’s Fond i ryggen kunne Tanja Klindt Christensen fra Tinglev pakke rygsækken og i efteråret rejse på studieophold i New Zealand og Tyskland. En mulighed hun er meget taknemmelig for. Hun har fået en masse nye erfaringer og viden, så hun føler sig mere rustet til at arbejde som kvægdyrlæge, fortæller hun. Det var opholdet i New Zealand i en dyrlægepraktis, der fik hende til at værdsætte den danske dyrevelfærd. -Det gik hurtig op for mig, at man har en lidt anden, og meget mere økonomifokuseret, tilgang til husdyrbrug i New Zealand, siger hun, og fortsætter: -På min første dag i klinikken var jeg med ude at afhorne en flok kalve. Herhjemme bedøver vi først kalvene, lægger en lokalblokade i horn-nerven og giver dem smertedækning i op til 48 timer, før vi afhorner dem. Men her blev der blot anlagt en lokalblokade før hornene blev klippet af og ikke brændt. Kalvene blev fikseret med hovedet i fanggitteret, og straks efter proceduren blev de lukket ud på folden med blodet dryppende fra hornanlægget. Det var en lidt barsk oplevelse, men fik mig også til at værdsætte synet på dyrevelfærden herhjemme. Sæsonkælvning Efter dyrelægepraksissen arbejdede Tanja Klindt Christensen de næste fire uger hos en mælkeproducent med 650 køer. Produktionen er baseret på sæsonkælvning. Køerne går ude hele året

rundt, og farmen består af 490 ha inddelt i over 100 folde, der blev afgræsset efter et rotationsprincip. -I de første to uger af mit ophold var de i slutfasen af insemineringsperioden, så der var fokus på at finde køer i brunst og få dem insemineret, forklarer hun. -Efterfølgende blev der sat 18 tyrer ind i flokken, der skulle gå blandt køerne i små tre uger. Bagefter bliver køerne drægtighedsscannet, og så starter kælvningssæsonen til august. Drøvtyggerhospital i München Kun halvanden uge inden turen gik til New Zealand havde Tanja Klindt Christensen afsluttet et otte uger praktikophold på drøvtyggerhospitalet til veterinæruddannelsen i München. Hospitalet har omkring 2000 indlæggelser om året. Tanja var igennem alle funktioner, med fire uger i ortopædigruppen og to uger i henholdsvis intern/kirurgi og gruppen for reproduktion og små drøvtygger. -Jeg var også to dage i kørepraksis, tilføjer hun, -men der, hvor jeg lærte allermest, var ved de daglige kliniske undersøgelser, som vi lavede på alle patienter hver morgen. Ved at undersøge så mange dyr har jeg fået en masse rutine og opbygget min egen referenceværdier på lyde og observationer, så det er lettere at skelne mellem normalt og unormalt. Derudover var hun med til et utal af behandlinger, diagnostiske un-

Tanja Klindt Christensen – en glad malker i New Zealand.

dersøgelser og operationer og assisterede ved omkring 10 operationer, de fleste alene sammen med dyrlægen. -Det har været utrolig interessant og fedt at få lov til at få så meget hands-on, fastslår hun. -Jeg har be-

stemt ikke fortrudt min beslutning om at tage fri fra studiet herhjemme for at tage af sted. Jeg har nydt hver eneste dag. Tusinde tak til LHN-fonden for den økonomiske støtte.

På drøvtyggerhospitalet i München får en kalv blodtransfusion på grund af dårlig råmælkstildeling. Blodet blev tappet fra et af undervisningsdyrene.

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fra LHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf. Sidste frist for ansøgning: 1. juni 2018 Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk

LHN Fondens formålsparagraf: Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligere medlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Industriparken 1, 6360 Tinglev. Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til

opretholdelse af en passende levefod for ovennævnte personkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand til at opretholde en sådan. Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte at yde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikke er indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkreds om støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

13


Få en økonomisk og personlig stand-in En fremtidsfuldmægtig træder i dit sted, den dag du ikke længere kan varetage dine egne interesser Loven trådte først i kraft sidste efterår, så begrebet fremtidsfuldmagter og fremtidsfuldmægtig er ganske nyt. Men i realiteten er det en videreudvikling af de nuværende generalfuldmagter. -Med begge typer fuldmagt giver man en anden ret til at varetage ens personlige og økonomiske forhold, når man ikke selv kan tage stilling til tingene, understreger jurist Kristian Nørr Olsen, LHN. -Den væsentlige forskel mellem de to fuldmagter ligger i, at en fremtidsfuldmagt bliver offentligt registreret – ligesom f.eks. et testamente, mens der ikke er nogle lovmæssige krav ved oprettelse af en generalfuldmagt, og dermed ikke krav om registrering. Fuldmagter registreres Registreringen sker i Fremtidsfuldmagtregistret ved Tinglysningsretten og rummer den åbenbare fordel er, at den skaber tryghed og klarhed. Både for den, der giver fuldmagten, for den der bliver befuldmægtiget, og for 3. part, som den befuldmægtigede indgår aftaler med. -Det vil typisk sige banker, som kan være usikre på, at den befuldmægtigede nu også har ret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne, og derfor blokerer for transaktioner, siger Kristian Nørr Olsen. -Når fremtidsfuldmagten til sin tid træder i kraft og tinglyses, kan bankerne lægge det ind

i deres systemer, så alle er garderet mod misforståelser. De to centrale punkter i en fremtidsfuldmagt omhandler de økonomiske og de personlige forhold - og det endda i et ganske vidt omfang. Vidde beføjelser Angående det første - økonomien – kan den befuldmægtigede få disposition over hele fuldmagtsgiverens formue. Det indebærer bl.a. retten til at indgå retshandler, sælge boligen og forpligtige fuldmagtsgiveren ved optagelse af lån etc. På det personlige område kan bemyndigelsen omfatte ting som at give samtykke til behandling, transplantation og klage over enhver afgørelse vedr. fuldmagtsgiverens personlige forhold og pleje. Den, der giver fuldmagten, bestemmer, hvilke områder, fuldmagten skal omfatte. Virke skræmmende -Det kan virke skræmmende at lægge så meget magt i andres hænder, erkender Kristian Nørr Olsen, -men fremtidsfuldmagten sikrer dels, at du, mens du er frisk og rørig, selv vælger den eller de personer, du er tryg ved at overlade ansvaret. Ingen fremmede kan altså komme og disponere hen over hovedet på dig. Dels vil Statsforvaltningen føre et såkaldt »hvilende« tilsyn med den befuldmægtigede, og kan gribe ind,

hvis han/hun overskrider de givne beføjelser. -I øvrigt kan fremtidsfuldmagten ikke uden videre træde i kraft, understreger Nørr Olsen. -For det første skal du eller den befuldmægtigede anmode Statsforvaltningen om det. Dernæst skal Statsforvaltningen vurdere om, din tilstand berettiger til det, de nærmeste pårørende skal høres, og endelig skal der indhentes lægelige oplysninger om dig. Først derefter har den fremtidsfuldmægtige bemyndigelse til at træde i funktion. Hvornår er fremtiden At der er dukket fremtidsfuldmagter op, betyder ikke, at de eksisterende generalfuldmagter er ugyldige. Alligevel råder Kristian Nørr Olsen til, at man får ændret sin generalfuldmagt til en fremtidsfuldmagt. Alene i kraft af den sikkerhed, der ligger i, at fuldmagten tinglyses, når den træder i kraft, så offentlige myndigheder, banker og andre aftalepartnere kan kontrollere, hvem der kan handle på en persons vegne. Og har man endnu ikke oprettet en fuldmagt bør man gøre det. -Fremtidsfuldmagter er, som navnet indikerer, beregnet til at tage højde for noget, der sker ude i fremtiden, siger han. -Men ingen ved, hvornår fremtiden er NU, og så kan man havne i den situation, at Statsforvaltningen må beskikke en værge, fordi man ikke

længere selv kan tage hånd om sin situation. Uviljen til at beskæftige sig med sin egen sygdom og død, er dog såre menneskelig, indrømmer han. Det samme gælder oprettelse af testamente. Så selv om Kristian Nørr Olsen er en høflig mand, er han tilbøjelig til at mene, det tangerer uansvarlighed blot at vende ryggen til problemet. -Det kan skabe uoverskuelige problemer for de efterladte, pointerer han. – Både når det gælder ægtefæller med dine, mine og fælles børn, og især samlevende par. Alt for mange går i den vildfarelse, at har samlivet varet tilstrækkeligt længe, arver man hinanden på lige fod med gifte ægtepar. Intet er mere forkert. Samlevende arver kun hinanden, hvis de opretter testamente

Kontakt Kristian Nørr Olsen Jurist Tlf. 7364 2927 E-mail kno@lhn.dk

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid! - Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

14

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk


Kan andre lære af min dumhed, står jeg gerne frem, siger Asger Nissen (tv).

Det farlige er den hurtige løsning Sikkerhed på arbejdspladsen er mange gange bøvlet, men der er ingen vej udenom, fastslår Claus Carstens, Vojens, der reddede en kollega fra en arbejdsulykke

Næh, han har ikke lært førstehjælp som sådan, erkender Claus Carstens. Nogle førstehjælpskurser hist og her, og lidt mere da han tog stort kørekort til lastvogn med anhænger. -Mest sådan noget med aflåst sideleje, forklarer han. Ikke desto mindre formåede han at redde en kollega, der sad fastklemt i en kartoffeloptager, fra døden. Claus Carstens blev i marts hædret som Årets Førstehjælper 2018 af Røde Kors for sin indsats. Forhistorien Forhistorien kort fortalt: Kollegaen, Asger Nissen, var i gang med at rense kartoffeloptageren, da han ville puffe en fastklemt kartoffel væk. Men maskinen får fat i hans arm og trækker ham tættere og tættere på de roterende metaldele. Asger kæmper sin mobiltelefon frem og ringer til Claus Carstens, der ikke et sekund er i tvivl om, at den er rivende gal.

Så han ringer 112 med udførlig anvisning af, hvor Asger Nissen og maskineriet befinder sig som død og kritte kører han ud til marken, der heldigvis ikke ligger langt væk. Asgers arm er ædt af maskinen, blod og knoglesplinter overalt. Claus stopper straks kartoffeloptageren, orienterer 112 om, at der skal tungt grej til at få Asger fri. Og så er det ellers om at få standset blodet, der i takt med pulsslaget pumper ud af Asgers arm. Han presser sin tommelfinger direkte ned i såret for at begrænse blødningen, samtidig taler han hele tiden med Asger. Det tog redningsfolkene tre kvarter at få Asger fri. En rationel handling I dag er Asger Nissen igen på arbejde dog endnu ikke på fuld kraft. Ulykken kostede ham 2/3 af venstre underarm, der er erstattet af en protese. Claus Carstens kan ikke svare på, hvor han hentede den viden

frem, som han brugte på ulykkesstedet. Han tror, det mere eller mindre ligger på rygraden, og forklarer, at han opfatter sig selv som rimelig rationel, og måske derfor instinktivt fik gjort det rigtige. Man taler om to slags førstehjælp, den fysiske og så den psykiske, der handler om hele tiden at holde kontakt og snakke med den forulykkede. Claus Carstens fremhæves for at have ydet begge dele. Sikkerhed frem for alt Claus Carstens har tidligere selv haft en virksomhed og her prædikede han sikkerhed-sikkerhedsikkerhed overfor sine medarbejdere. Pointerede, at selv om, de havde travlt, skulle de vare sig for at lave dumheder. Der blev også kørt sikkerhedskurser. -Det farlige er, at man griber til den hurtige løsning, når man har travlt, og så kan det let gå galt, siger han og tilføjer, at han synes,

LHN’s kampagne »Pas på Livet worksafe« om sikkerhed i landbruget er velanbragt. -Landbruget er en farlig arbejdsplads, hvad ulykkestallene også viser, understreger han. -En god del af forklaringen er, at sikkerhed ofte kan være en bøvlet affære, og så hopper man over. I industrien er sikkerheden ofte indbygget i maskinerne, som f.eks. at bukkemaskinen kun kan betjenes med begge hænder. -Den form for sikkerhed kommer også mere og mere i de nye landbrugsmaskiner, siger Claus Carstens. -Men vi har i landbruget stadigvæk mange gamle og tunge maskiner uden indbygget sikkerhed. Den voldsomme oplevelse på kartoffelmarken sidder stadig i kroppen på både Asger Nissen og Claus Carstens. De kan godt joke med den, men - som Carstens understreger – kun fordi, det ikke gik værre.

15


Dyrskue 2018

Få din gårdbutik på landkortet

Fremtidens landbrug bruger teknologiens muligheder På Fællesdyrskuet i Aabenraa den 1. og 2. juni byder vi velkommen med en høj »teknologinørdfaktor«, når LHN og LandboSyd i »Det fælles dyrskuetelt« på stand E8 præsenterer noget af den nyeste teknologi til brug i landbruget. Den fagre nye verden er over os og det med mange nye hjælpemidler, som i sidste ende kan give landmanden færre omkostninger til gødning og planteværn og en højere kvalitet af høsten. De faste kørespor har været kendt længe. GPS’en på traktoren ligeså, og dronerne har holdt deres indtog. Anvendes den digitale teknologi systematisk og konsekvent kan både økonomi og udbytte optimeres yderligere i planteavlen. Robotti og vejekameraer Hos landmanden kan det være selvkørende markog staldmaskiner eller hvad med automatiske vejekameraer, der bestemmer grisenes vægt ud fra omrids. Kom og hils på Robotti, den selvkørende redskabsbærer, der arbejder i markafgrøder som majs, roer, løg, kål og gulerødder. Robotti styres ved hjælp af en app på en tablet og ideen er at landmanden kan have flere små markrobotter, som skal overvåges fra tabletten.

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 73 64 29 02 rnf@lhn.dk

Eller tør du stå foran et kamera der løbende kan overvåge tilvækst? Ideen er, at det automatiske kamera sættes op over en eller flere stier i svinestalden og ved hjælp af en af en algoritme bestemmes grisenes vægt ud fra omrids.

Sikkerhed & arbejdsmiljø Hos LHN vil vi gerne medvirke til et styrket fokus på sikkerheden og arbejdsmiljøet ude på den enkelte bedrift. På LHN’s stand byder vi derfor også fredag eftermiddag velkommen til Helle Birk Domino fra SEGES’ arbejdsmiljøteam. Hun er klar til en god snak om sikkerhed og arbejdsmiljø og til at give dig og dine ansatte inspiration og værktøjer til at sikre en god og sikker arbejdsplads og arbejdsdag. Husk LHN’s medlemmer kan afhente en gratis entrebillet i receptionen hos LHN

OPLAG 10.000 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Mød os på

Som medlem af L&F kan du få hjælp til markedsføring af din gårdbutik eller dit gårdsalg og blive en del af landkortet på www.aabentlandbrug.dk Stadig flere danskere vil gerne købe deres kød, kartofler og kirsebær hos lokale producenter. For at gøre det nemmere at finde frem de lokale gårdbutikker, lancerer Landbrug & Fødevarer i foråret et stort interaktivt kort over gårdbutikker på aabentlandbrug.dk. -Vi vil gerne hjælpe forbrugerne med at finde frem til de gode lokale fødevarer og samtidig yde en ekstra service til de af vores medlemmer, som sælger produkter fra egen gård. Her er det oplagt at bruge aabentlandbrug.dk som mange danskere kender i forvejen fra Åbent Landbrug den tredje søndag i september, siger Jan Morre Christensen, projektleder på Åbent Landbrug. Hver gårdbutik eller gårdsalg får sin egen side på landkortet på aabentlandbrug.dk med info om salg, åbningstider og øvrige relevante oplysninger. Ambitionen er at blive både landmændenes, fødevareproducenternes og de danske forbrugeres foretrukne sted, når de skal finde gårdbutikker. Udover kortet med gårdbutikker skal aabentlandbrug.dk også løbende holdes opdateret med forskellige muligheder for at komme ud og nyde landet og besøge landbrug. Selvpluk af frugt, bær og grønt, mostning, madevents og andre begivenheder bliver lanceret både på sitet og på Åbent Landbrugs facebookside. Læs mere på www.aabentlandbrug.dk Hvis du vil med på kortet, skal du kontakte Jan Morre Christensen på: jmc@lf.dk eller tlf. 2488 3919.

LHN magasinet nr 1 2018  
LHN magasinet nr 1 2018