LHN Magasinet nr. 1 2021

19. ÅRGANG · NR. 1/21

magasinet

Landmand og virksomhedsleder Gødskning på en knivsæg Harmonisk landmandsliv

LHN’s bestyrelse 2021 Christian Kock Christian er 3. generation på ejendommen Stenbjerggård, som han overtog i 2003, hvor der dengang var ca. 100 køer i stalden med tilhørende 76 hektar jord. I dag huser bedriften 500 økologiske køer plus opdræt, 8 ansatte og der drives 240 ha egen jord plus forpagtninger.

Christian har været en del af LHN’s bestyrelse siden 2009 og blev formand i 2021. Han er derudover LHN’s repræsentant i Kommunenetværk Haderslev.

Christians politiske fokusområder er samarbejde, ledelse, udvikling og den sunde forretning.

Dirk Bucka Andresen Dirk er 7. generation på ejendommen ved Bylderup-Bov, der i dag drives som et rent planteavlsbrug med 160 hektar, hvoraf de cirka 40 hektar bruges til hovedafgrøden fabrikskartofler. Han passer selv markarbejdet, men har dog lidt ekstra hjælp ansat under høst og i kartoffeloptagertiden.

Dirk har været en del af LHN’s bestyrelse siden 2006 og han blev valgt til næstformand i 2021. Han er formand for Kredsforening Tinglev og LHN’s repræsentant for Åbent Landbrug.

Dirks politiske fokusområder er samspil med befolkningen, klima og miljø samt mindre bureaukrati.

Dirk Nico Jürgensen Dirk købte ejendommen ved Rødekro i 1997 og startede med frilandsgrise og planteavl. I 2011 blev ejendommen økologisk og i dag drives den udelukkende som et planteavlsbrug. Dirk passer selv de 120 hektar og sammen med hustruen Kerstin passer han yderligere 60 hektar forsøgsmark for Norddeutsche Pflanzenzucht.

Dirk har været en del af LHN’s bestyrelse siden 2015 og er LHN’s repræsentant i Planteproduktion Region Syddanmark og Kommunenetværk Aabenraa.

Dirks politiske fokusområder er bæredygtighed og klima samt det grænseoverskridende samarbejde.

Harro Marquardsen Harro overtog ejendommen i 2000 og er i dag 10. generation på Fauerby, som har været i familiens eje i cirka 300 år. Gården har været drevet økologisk siden 1997 og i dag bliver der malket 350 køer. Alt foder produceres på Fauerbys 450 ha.

Harro har været en del af LHN’s bestyrelse siden 2010 og er formand for Kredsforening Vest, LHN’s repræsentant i Kommunenetværk Tønder og Færdselssikkerhedsrådet Tønder Kommune.

Harros politiske fokusområder er rammebetingelser, bedre lånevilkår for unge samt nærheden til LHN’s medlemmer.

Jan David Jan David købte i 2016, efter års søgen og overvejelser Åbølgaard, som dengang husede 280 køer. I dag er der 400 køer og kalveopdræt op til 5 måneder på gården.

Der drives 230 hektar, hvor en del af arbejdet foretages med maskinstation. Der er 7 ansatte på bedriften.

Jan har været en del af LHN’s bestyrelse siden 2018 og er LHN’s repræsentant i kontaktudvalget på skole- og landbrugsskoleområdet.

Jans politiske fokusområder er unge landmænd, uddannelse og grundighed samt drivkraft.

Uwe Matzen Uwe købte Løjtved Nørregård i 1995 og dengang var ejendommen på 115 hektar og uden dyr. Han har siden købt sin fædrene gård på 60 hektar samt flere ejendomme i området og i dag drives der 450 hektar, hvoraf de 330 hektar er egen jord. I staldene er der 340 malkekøer og sammen med de cirka 9 ansatte er der nok at tage fat på, da Uwe også har et samarbejde med sin bror om pasning af 100 hektar.

Uwe har været en del af LHN’s bestyrelse siden 2015 og er LHN’s repræsentant i Sønderjyske Vandløb.

Uwes politiske fokusområder er bæredygtighed, færre regler samt kontakten til LHN’s medlemmer

Følg os på facebook

www.facebook.com/LHNLandbrug

2

Ein Wunder der Natur Som udgangspunkt mener LHN’s nyvalgte formand, Christian Kock, at menneskeskabt teknologi aldrig kan slå 3,9 mia. års evolution.

På den baggrund betegner han den hinsidige debat om, at koen skal gøres klimaneutral, som forfejlet.

-Koen er et af naturens egne vidundere, siger han. -Den æder græs og omdanner det til kød og mælk, ligesom planter kan skabe sukker og livgivende ilt af solens energi, luftens CO2 og vand.

Det kan vi ikke ændre på, men vi kan via modregning andetsteds sikre, at koens påvirkning reduceres eller går i nul.

Netop dér savner han, at æren tilfalder landbruget. I aviserne bryster politikere, grønne organisationer og meningsdannere sig af landvindingerne.

-Jeg medgiver, at de udfordrer os med deres ideer, siger Christian Kock. -Men det er os, der realiserer dem, og må slås med konsekvenserne. Derfor er det også rimeligt at landbrugets udledning modregnes i de input, vi giver til et bedre klima i form af gylle, møg og halm. I stedet høster investorerne, biogas- og energiselskaberne gevinsten.

Og dét bør politikerne have in mente, fastslår han.

Den sure i skolegården Christian Kock går ellers ind til sit nye erhverv med en fredsomme-

Cathrinebjerg, Sønder Stenderup

lig attitude. Nemlig at LHN vil anslå en mere positiv indgangsvinkel i sin kritik af politikernes udspil om landbruget.

Den mildere holdning skyldes ikke, at formanden er konfliktsky.

-Men, som han forklarer, -landbruget er ofte i forsvarsstilling, og – sagt i overført betydning – er det altid den, der bliver sur, man gider drille i skolegården. Derfor skal vi også huske at se på de evt. muligheder, der kan ligge i regeringens forslag.

Jeg tror, at danskerne er med os.

De vil gerne beholde dansk landbrug og fortsat kunne købe danske fødevarer.

Christian Kock anbefaler regering, folketing og andre kloge mennesker at anlægge et globalt perspektiv, når der snakkes klimagasser, vandplaner og biodiversitet. For med en stram lovgivning er det såre enkelt at sende landbruget ud af Danmark, men så forsvinder også hovedparten af de danske varer fra hylderne, og statskassen mister milliarder af kroner. Det sidste vil koste på velfærden.

En af de største succeser Ikke overraskende betegner LHNformanden landbruget som en af de største succeser i dansk er-

hvervshistorie. Ikke fordi han SKAL, men fordi det er hans oprigtige mening.

-Det er nok muligt, vi forurener procentuelt mere end andre erhverv, men vi har evnet at producere mere med et mindre miljø-aftryk og samtidigt højforædle vores svine- okse- og mælkeproduktion, siger han. -Vi deltager gerne i nye ting, og gør det løbende. Problemet opstår, når ændringerne skal ske hurtigere, end vi kan nå at forrente vores investeringer. Så reagerer vi.

Det kan let give indtryk af træghed i landbruget, men alle brancher har behov for at kunne holde takten mellem fremdrift og forrentning, og, som Kock påpeger, har han aldrig hørt en landmand, der er imod større biodiversitet, et godt klima og ren luft.

Selv har han gennemført Arlas klimatjek to gange, og det, der gav et bedre facit, var øget effektivitet, både hvad angår stald, foder og mark, fortæller han.

Stenen i skoen Stenen i skoen er ordet effektivitet. God effektivitet er et nøglebegreb i alle produktionsvirksomheder, fordi det skaber vækst og udvikling – eller strukturudvikling som i landbruget.

-Desværre kan folk ikke lide strukturudviklingen, fordi de elsker Morten Korch-idyllen, konstaterer Christian Kock. Men ingen kan holde til at knokle 18 timer døgnet rundt, året rundt. Det kunne datidens bønder og arbejdere heller ikke.

I øvrigt skubber politikere og meningsdannere selv til den strukturudvikling, påpeger han. For jo flere fordyrende restriktioner, der lægges på landbruget, des mere skal landmanden producere for at dække investeringer, forretning, lønudgifter m.m.

Med andre ord: Indsnævres produktionsrammerne, øges strukturudviklingen.

Formand Christian Kock

Tillid skaber resultater Vi har i over 50 år solgt danske landbrug til både danske og udenlandske købere.

Disse resultater er skabt med udgangspunkt i vores uafhængighed, stort netværk i branchen og med tillid fra danske landmænd.

Landbrugsmæglerne er i dag en af de største og stærkeste specialister indenfor omsætning af danske landbrug.

3

ESG bliver landbrugets nye mantra Og hvad er så lige det, vil mange spørge.

Det gjorde LHN’s direktør, Tage Hansen, også første gang, han traf bogstaverne.

I dag er han blevet en hel del klogere på begrebet, der er skabt i EU. -Lidt firkantet sagt står bogstaverne for en model med overskriften: »Dine målsætninger for bæredygtighed«, forklarer Tage Hansen.

En vej som landbrugets virksomheder allerede har betrådt med Arlas Klimatjek, Klimakontrolleret Gris, Dansk Kalv, FSC, PEFC, Global GAP, påpeger han. Men hvorfor så endnu en model?

-Fordi denne her model dels er funderet i EU, dels fordi den medtager langt flere parametre, og fordi den vil ramme alle erhverv, ikke kun landbruget uddyber han. -Modellen kigger ikke kun på målbare fakta som landbrugets klima- og miljøpåvirkning, men også vores samfundsmæssige legitimitet, landmandens sociale forhold og relationer til lokalområdet, og ikke mindst landmandens evne som leder både finan-

sielt og i forhold til at lede en virksomhed med medarbejdere og høj dyrevelfærd.

Det forekommer som lidt af en mundfuld, erkender Tage Hansen, men skåret ind til benet er tanken med modellen, at landmanden ud fra en række parametre placeres på en ESG-skala.

Jo bedre placeret på skalaen, des lettere adgang til bl.a. finansiering, fordi også långiverne vil blive målt på, hvor gode deres kunder er. På samme måde bliver vore afsætningsvirksomheder hver eneste dag målt på en række af de samme parametre, fordi kunderne stiller stigende krav til slutprodukter, ikke kun indenfor vores erhverv, men overalt i samfundet. Fru Jensen, Mrs. Brown og Frau Klein bliver mere politisketisk bevidste.

-Vi vil se større og større krav til hele vores værdikæde, pointerer Tage Hansen

Selv om modellen endnu er i sin vorden, er både landbrugets egne virksomheder, den finansielle sektor m.fl. allerede i gang med at kikke på den i forhold til landbruget. Hvilket bare understreger den betydning, modellen tillægges i både ind- og udland, mener han.

De tre bogstaver står for de engelske ord Environment, Social og Governance. Mere interessant er det, hvad EU har puttet under de forskellige punkter, her kommer blot et uddrag:

LHN er klædt på Tage Hansen peger på, at LHN er godt klædt på til de nye opgaver.

Gennem årene er der høstet stor viden om biodiversitet, naturplaner, miljø, bæredygtig omstilling, dyrevelfærd etc., ligesom LHN de senere år har sat fokus på sikkerhed på bedriften. Et emne der i øvrigt er under optrapning.

Environment – forstået som miljø og klima. Punktet omfatter bæredygtig omstilling, energiproduktion, optimal ressourceanvend- else, biodiversitet og natur, bæredygtige udbytter, vandmiljø og vandkvalitet, genbrug, næringsstofbalance og jordfrugtbarhed, risiko for tab af samfundsmæssig legitimitet m.m.

-Desuden bliver økonomi et ekstra vigtigt tema indenfor virksomhedsledelse eller governance, understreger han, – men allerede i dag møder vi mange forskellige krav fra den finansielle sektor.

Social - det vil sige sociale forhold og relationer, som bl.a. arbejdsforhold, sikkerhed på virksomheden, uddannelse, oplæring, dårlige historier i medierne, livskvalitet, positiv eller negativ værdsættelse i lokalsamfundet, dyrevelfærd m.m.

Foreningen fylder 100 år - vi jagter historiske genstande I efteråret 2021 fylder Der Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig 100 år, og i den anledning laves der en særudstilling på det tyske museum for Nordslesvig i Sønderborg.

Til udstillingen søges historiske genstande, der har forbindelse til LHN, og som fortæller noget om det tyskprægede landbrug i Nordslesvig og landbruget under

4

indflydelse af den nationale konflikt.

Vi søger også genstande, som fortæller om den aftagende nationale modsætning i Nordslesvig.

De historiske genstande kan være fx dokumenter, breve og billeder, som siger noget om den økonomiske krise i 1920’erne og 1930’ erne, men også dokumenter med forbindelse til retsopgøret efter maj 1945.

Kontakt Nina Jebsen på tlf. 7362 9110, jebsen@bdn.dk eller Hauke Grella på tlf. 3052 5495, haukegrella@deutschesmuseum.dk

Hvad betyder ESG?

Governance – virksomhedsledelse. Her sættes fokus på ledelse af virksomheden, risikostyring, afkastningsevne, dine evner til at organisere og instruere medarbejdere, styring af likviditet, overholdelse af gældende lovgivning og certificeringer m.m.

Hun skal styrke den lokale samhandel Hovedopgaven for Kis Thy er at få flere sønderjyske varer ind på de sønderjyske butikshylder.

Afsætningsrådgiver Kis Thy har kun været ansat siden først i april hos det nystiftede sønderjyske partnerskab for afsætningen af lokale fødevarer. Men hun er ikke i tvivl om potentialet.

-Mange forbrugere har fået øjnene op for de gode fødevarer, danske landmænd producerer, siger hun. -De vil gerne betale ekstra for dansk kvalitet og efterspørger især lokalt producerede varer.

Så tiden er med os, og der ligger mange muligheder i lokal afsætning for både små og store landbrug.

Skrivebordet står i Aabenraa hos Udviklingsråd Sønderjylland, men kunne lige så godt stå hos LHN i Tinglev, i Haderslev, Tønder eller hos en anden af de i alt syv deltagere i partnerskabet. For Kis Thy vil være at finde i hele landsdelen. Hun vil – bogstaveligt talt – ud i marken. I øvrigt ikke et uvant sted for hende, idet hun har samarbejdet med en del landmænd gennem tiden med afsætning af både kød, bær, gryn, grøntsager m.m.

Desuden har hun siden starten af 90’rne været selvstændig og be-

skæftiget sig med forretningsudvikling, salg og markedsføring for mange forskellige typer af virksomheder. De seneste 10 år udelukkende med fødevarevirksomheder og primær-producenter.

Så det er kendt land, hun skal færdes i.

-Det er vigtigt at vide, hvordan dagligvarehandlen prissætter deres varer, for både butikken og landmanden skal kunne tjene penge, understreger hun og tilføjer: -Men det er der også rigtig god mulighed for.

Færdig slagplan Trods den korte tid i jobbet har Kis Thy en færdig slagplan.

Prissætning er betinget af mange ting. En god, personlig historie om »Maren og æggene« vil generelt udløse en højere pris end de anonyme fra æggepakkeriet. Lokale produkter er i sig selv også en bedre historie end dem med »Pakket i Danmark« på etiketten, fortæller Kis Thy.

De landmænd, der har et eller flere produkter klar til salg i detailhandlen tilbydes et forløb, hvorlandmandens mål og ambitioner for den nye salgsvirksomhed fastlægges.

-Vi afdækker og løser evt. udfordringer, laver en konkret plan for salg, markedsføring, omsætning og indtjening, siger hun. -Det første møde følges typisk op af flere, indtil vi er i mål, og varerne er på hylderne i de lokale dagligvarebutikker.

Tilbuddet er lidt anderledes til de landmænd, der overvejer at sælge til detailhandlen, men endnu ikke har besluttet sig. Dem vil Kis Thy i stedet samle i grupper på 56, hvor de gøres fuldt fortrolige med kravene fra fødevaremyndigheder, virksomheder og butikker. Desuden får de svar på de spørgsmål, der naturligt vil være, inden man beslutter sig for, om man vil gå detailvejen med sine produkter.

-Der er selvsagt stor forskel på de krav, der stilles, når man har en vejbod eller gårdbutik, og når man vil ind på butikshylden, påpeger hun.

Husk at tjene penge Kis Thy har allerede bemærket en stor entusiasme hos landmænd, der tænker i lokal afsætning. Men hun har også en fast kommentar: Husk at tjene penge.

-Forbrugerne vil gerne have den gode historie om landmanden, produktets egenskaber og det område, hvor varen er produceret, siger hun. -Men også mange andre faktorer er med til at sætte prisen. Efterspørgsel for eksempel, og her er vi begunstiget af, at forbrugertrenden går mod at støtte, handle og spise lokalt, hvilket øger efterspørgslen på lokale fødevarer.

Lad os starte med en snak Overfor landmanden kan Kis Thy pege på produktions- og afsætningsmulighederne og gøre barriererne mindre. Men det er alene op til landmanden om og hvad, han i givet fald vil producere.

Og om hans varer skal sælges hos købmanden, i Brugsen, en gårdbutik eller på landsdelens bedste restauranter.

-Men lad os starte med en snak, opfordrer hun. -Enten hos LHN i Tinglev eller ring til mig. Så kan vi aftale nærmere.

Kontakt Afsætningskonsulent Kis Thy Tlf. 2330 6059 E-mail kt@soenderjylland.dk

5

Er du og din bedrift til økologi?

Få et gratis tjek

Nu køber foderstoffen blandsæd Det kan bane vejen for flere proteinafgrøder, mener planteavlsrådgiver Hans Henrik Post, LHN.

Der er to ting, der burde fremme andelen af proteinafgrøder på de sønderjyske marker. Dels at prisen på soja stiger voldsomt, dels at foderstofselskaberne er begyndt at købe blandsæd.

Forskellige afgrøder, forskellige krav Hans Henrik Post understreger, at de forskellige afgrøder stiller forskellige krav, som man lige skal være opmærksom på.

Især det første - den stigende sojapris – burde sætte skub i proteinafgrøderne på de sønderjyske marker, påpeger Hans Henrik Post. -Det sparer import af den dyre soja, og landmanden kan øge sin selvforsyningsgrad af proteiner.

Mest vandkrævende er hestebønner, der kun skal anvendes på god jord eller hvor der er mulighed for vanding. I den modsatte ende ligger lupiner, der er mere tørkeresistente, det gælder nok især de nyeste sorter, fremhæver planteavlsrådgiveren.

-Men der er yderligere en fordel ved at tage proteinafgrøder ind i markplanen, fortsætter han. Ærter, lupiner og hestebønner samler kvælstof, det betyder, at der er behov for mindre gødning ved en efterfølgende afgrøde.

Desuden er proteinafgrøderne velegnet til både konventionel og økologisk dyrkning.

Hans Henrik Post peger på, at det for mælkeproducenter ligeledes er oplagt at vælge de rigtige græsblandinger, fordi man også på den måde kan styre foderets proteinindhold. Her er det ofte sådan, at et højt udbytte giver mindre proteinindhold og omvendt. Når landmanden skal så græs, må han derfor beslutte, om udbyttet eller proteinindholdet er det væsentligste for ham.

‘’

En god løsning kan være at bytte mark med naboen i en periode.

-Ulempen ved lupinerne er det lave udbytte, siger han, -men også her fremavles der i øjeblikket nye sorter, der giver et højere udbytte. Til gengæld er proteinindholdet højere end i ærter og hestebønner. Også her må man afveje med sig selv, om man vil gå efter størst udbytte eller størst proteinindhold.

Naturligvis kan det være lidt af et puslespil at tage proteinafgrø-

MOJN!

derne ind i markplanen, medgiver Hans Henrik Post. Primært fordi de fortrænger de mere traditionelle afgrøder og kræver specielle placeringer i sædskiftet.

En god løsning kan være at bytte mark med naboen i en periode.

Desuden kræver alle proteinafgrøder et sædskifte, hvor der er pause mellem de enkelte afgrøder. F.eks. skal der gå fire år mellem, der dyrkes ærter i samme mark, hvor lupiner kun skal sættes på pause i to år.

-Men det korte af det lange er, understreger Hans Henrik Post, at man kan dyrke proteinholdige afgrøder i blanding og enten sælge dem til foderstoffen eller selv anvende dem. Man bliver mere selvforsynende og kan dermed opnå et større dækningsbidrag.

I LHN har økologien altid haft en vigtig plads i rådgivningen, og vi er ikke bange for at udfordre. Så går du rundt med en økolog i maven, kan vi give dig svar på, hvad du skal forholde dig til, hvis du ønsker at omlægge til økologisk drift.

LHN tilbyder gratis omlægningstjek til landmænd, der overvejer at omlægge til økologisk drift.

Ved et omlægningstjek gennemgår vi barriererne og mulighederne på netop din bedrift – set med økologiske briller.

Du får besøg af LHN's økologirådgiver, som giver dig kvalificeret sparring og rådgivning.

I fællesskab vil I gennemgå bedriften og vurdere mulighederne såvel som udfordringerne ved at omlægge til økologi. I vil komme omkring både praktiske, faglige og økonomiske forhold i forbindelse med at gå over til økologisk produktion. Et omlægningstjek vil således give dig et godt grundlag at tage beslutning ud fra.

Ring og lav en aftale med økologirådgiver Hans Henrik Post.

Kontakt Hans Henrik Post Planteavlsrådgiver Tlf. 7364 2931 E-mail hhp@lhn.dk

Omlægningstjekket er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Pssttt...

Jysk IT er i Sønderjylland flere gange om ugen!

Har du brug for kvalificeret IT- hjælp?

Kontakt os i dag på 7660 2121

6

Majsmarken 1 | 7190 Billund | www.jyskit.dk

Styr på skimlen Endnu en nyskabelse til kartoffelmarken imødeser Kristian Petersen med spænding, nemlig et værktøj, der fortæller om risikoen for skimmel. Værktøjet er udviklet i GUDP-projektet, BlightManager, af Aarhus Universitet og SEGES, og er klar til brug i denne sæson.

Værktøjet er baseret på en række indsamlede data om vejr, nedbør, temperatur mv. Dataene sendes gennem en regnemaskine udviklet til formålet, og kommer ud med en vurdering om evt. fremkomst af skimmel.

- Ved hjælp af lokale vejrdata kan der så tegnes et Danmarkskort, hvor skimmel-risikoen kan aflæses mark for mark, siger Kristian Petersen.

Gødskning på en knivsæg LHN anvender to nye hjælpeværktøjer om kvælstof og skimmel i kartoffelavlen.

Det er en balancegang - som at balancere på en knivsæg - når det drejer sig om at give kartoflerne præcist den rette mængde kvælstof.

-For lidt kvælstof giver udbyttenedgang, for meget en lavere stivelsesprocent og flere andre gener, siger planteavlsrådgiver Kristian Petersen, der hilser debatten om delt gødskning i kartoffelavlen velkommen.

Debatten har fået fart af en ny målemetode, afprøvet på bl.a.

SEGES, den såkaldte Horiba-måling, hvor nitratindholdet af saften fra bladstænglerne måles.

Der er i de senere år gjort gode erfaringer med metoden, og det

kan være et nyttigt værktøj, mener han.

-Udgangspunktet er, at man undergøder f.eks. med 30 kg N, når kartoflerne lægges, fortsætter rådgiveren. -Fra midt i juni og 3-4 gange i sæsonen tager man 25 bladstængler fra planter indenfor et areal på 20-50 meter, knuser bladstilken og måler saftens nitratindhold. Når målingerne foretages jævnligt, får man et godt billede af markens næringstilstand og behovet for, hvor meget gødning, der skal tilføres.

Ganske vist kræver metoden, at man skal ud flere gange for at fortage målingerne, erkender han, men det opvejes rigeligt af, at kan man ramme plet med gødnings-

mængden, vil det fremme både udbytte, kvalitet og pengepung.

Hos LHN har man derfor også nu investeret i en Horiba-tester til brug i rådgivningen.

Kristian Petersen kalder Horibametoden for en gevinst, fordi det er svært at gennemskue, hvor meget »gammel strøm«, der frigives i løbet af vækstsæsonen. Især når det drejer sig om jomfru-jord, påpeger han, men også hvis kartoflerne skal lægges på jord, man ikke kender, eller efter et sædskifte, man ikke er fortrolig med.

Ligeledes kan det være svært at vurdere eftervirkningen af N i husdyrgødning samt efterafgrøderne.

Men det nye værktøj kan meget mere end dét. Det er udbygget med en funktion, der samtidig fortæller landmanden, hvornår han sidst sprøjtede marken mod skimmel, om der er behov igen, eller om han kan hoppe over en gang. Der kræver dog at landmanden har registreret sine handlinger i marken via Farmtracking eller i Mark Online.

-Det er meget lovende, mener Kristian Petersen, der roser, at de mange oplysninger er tilgængelige for alle landmænd, der i forvejen bruger CropManager.

Kontakt Kristian Petersen Planteavlsrådgiver Tlf. 7364 2920 E-mail krp@lhn.dk

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Klaus Rahbek Andersen Hofmansvej 3, Roost 6535 Branderup J +45 22 28 10 64 kra@dlr.dk

Jens Peter Kaad Tandsgårdvej 6, Tandslet 6470 Sydals +45 24 22 99 64 jpk@dlr.dk

Jens Hasling Frandsen ”Agentoft” Jelsvej 37 6630 Rødding +45 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

7

Landmand og virksomhedsleder De unge landmænd skal se sig selv i nye roller og ejerformer, ellers ender flere danske landbrug på udenlandske hænder.

Tænk i nye baner, siger to LHN-rådgivere.

Drømmen om at blive selvstændig landmand med fod på eget jord kollapser ofte i mødet med banken. Pengeinstitutternes krav om, at 20 pct. af salgssummen skal erlægges i egenfinansiering, kan de allerfærreste opfylde, når prisen på ønskebedriften rask væk løber op i 20-30 mio. kr.

-Bedrifter bare i den størrelse kræver, at den vordende landmand lægger en lille håndfuld millioner på bordet for at låne penge, og det kan et almindeligt ungt menneske umuligt spare op, fastslår Poul Erik Hedegaard og Carsten Schmidt samstemmende - henholdsvis drifts- og skatterådgiver, og registreret revisor og skatterådgiver i LHN.

Skal drømmen realiseres, må der altså tænkes i nye baner. Endda i baner, der meget vel kan betyde et farvel til det højt skattede selveje. De erkender begge, at det vil gøre ondt på mange både unge og ældre landmænd. Men hvad er alternativet til bankernes manglende lånevillighed og de unges manglende købsevne?

Poul Erik Hedegaard har et kort og konkret bud: Hvis misforholdet ikke ændres, vil flere og flere landbrug ende på udenlandske hænder.

-Vi vil selvfølgelig stadig se generationsskifter, hvor det kan lykkes for en søn, datter eller betroet medarbejder at overtage bedriften, siger han, -ligesom vi også vil

se ældre landmænd sælge til unge mod at lade en del af salgssummen stå som sælgerpantebreve i ejendommen. Men det vil være et fåtal i forhold til det antal bedrifter, der – målt ud fra ejerens alder – er salgsmodne.

Ansat eller medejer Når dansk landbrugsjord er så interessant for udenlandske investorer, skyldes det, at prisen ligger blandt de laveste i Europa.

-Når landbrugsjorden er billig, rummer den en potentiel mulighed for en værdistigning og dermed også et afkast til investorerne, forklarer Poul Erik Hedegaard. -Til gengæld har beboelse og driftsbygninger ikke deres interesse, med mindre de kan finde

NYHED Find din ost på vores nye

WEBSHOP

www.naturost.dk 8

‘’

Skal drømmen realiseres, kan det betyde et farvel til det højt skattede selveje

en ung landmand og ansætte ham/hende til at passe stalden.

Det er så her, han og Carsten Schmidt ser de nye veje og ejerformer i landbruget, nemlig at den unge landmand slår sig sammen med en investor – og gerne en dansk af slagsen. Konstruktionen ligner ovenstående, men i stedet for at være ansat, bliver den unge landmand medejer af bedriften.

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 Aabenraa Tlf. +45 73 33 17 00 www.kreditbanken.dk

LANDINSPEKTØRFIRMA

www.skovgaard.as

nomi er adskilt fra selskabets og dermed ikke inddrages, hvis selskabet kommer i vanskeligheder I lære som leder Selv om modellen forekommer enkel og logisk, er der hurdler.

Først og fremmest at de unge landmænd ikke nødvendigvis har lært at fungere i en bestyrelse og lede en virksomhed.

-Men hopper ikke bare ind i sådan en funktion, påpeger Carsten Schmidt. -Den skal læres.

-Bedriften bør så lægges eksempelvis i et ApS eller A/S, understreger Carsten Schmidt. -På den måde er landmanden via sin andel sikret medbestemmelse og indflydelse på alle beslutninger.

Lidt afhængig af selskabsformen får landmanden en bestyrelse omkring sig til sparring, til strategisk planlægning, evaluering etc., påpeger han.

-Det kan måske være svært at se sig selv i et aktieselskab, hvis man helst vil være sin egen frie fugl, erkender Carsten Schmidt. -Men fordelen er, at selskabsformen afspejler nogle ganske objektive regler for samarbejdet, og ikke at forglemme: Landmanden står ikke alene med det finansielle ansvar, ligesom hans privat-øko-

Nykredit ErhvervsBank

-Nøjagtig, som man ikke nødvendigvis bliver en god driftsleder, selv om man er en faglig dygtig landmand, supplerer Poul Henrik Hedegaard. -Vores unge har primært lært landmandskab ud fra selvejermodellen, men fremtidens bedrifter kræver, at den unge både er landmand og virksomhedsleder. Det sidste måske mere end det første, og det kalder på flere og andre kompetencer.

Den politiske dagsorden har længe skubbet til udviklingen mod stadig større bedrifter, og dermed meget store investeringer, som normalt ikke kan bæres af en mand. Poul Erik Hedegaard giver et eksempel: -Fra politisk hold vil man have alle køer på græs om sommeren. Det kræver større arealer til afgræsning, men forrentningen af den ekstra jord vil kræve en større produktion, siger han. -Mit skøn er, at en gennemsnitlig kvægbesætning, inden længe vil tælle 500 køer. Vi ser i dag, at de 20-30 største svinebedrifter tegner sig for 60-70 pct. af svineproduktionen,

og mælkeproduk- tionen kan udvikle sig tilsvarende.

Eksemplet får Carsten Schmidt til at understrege, at behovet for at gå i lære som virksomhedsleder ikke bliver mindre.

sig som i de gode, gamle dage.

Tværtimod nærer Poul Erik Hedegaard en bekymring for, at investeringen i jord vil fortsætte i en stejl kurve, mens driftsbygninger får lov at stå tomme.

Finansiering med flere kilder Poul Erik Hedegaard skitserer, hvordan finansieringen kan skrues sammen, så den unge landmand har til udbetalingen og siden til købet af en bedrift. Han tager udgangspunkt i pengeinstitutternes krav, om at den unge landmand skal lægge 20 pct. af salgssummen på bordet.

Hedegaard sætter den unge landmands opsparing til 750.000 kr., i Vækstfonden låner han yderligere 4.250.000 mio. kr. så han står med i alt 5 mio. kr. på hånden. En fremmede investor skyder andre 5 mio. kr. ind, og voila, den unge landmand har 10 mio.

Det vil sige, han kan købe en ejendom til 50 mio. kr.

Regnestykket forudsætter, at en investor i millionklassen vil være med, men jorden er stadig en god investering, så det burde være muligt. Med yderligere finansiering fra kreditforeningen kan landmanden herefter skrive under på købekontrakten.

-Og jo flere partnere i spil, des større fornuft i en selskabsdannelse med klare spilleregler og ansvarsdeling, indskyder Carsten Schmidt.

-Det vil betyde en nedgang i mælke- og kødproduktionen, som vil ramme leverancen til vores andelsselskaber, siger han. Danish Crown har allerede spottet problemet, og tilbyder lån til investering i svinestalde. Arla kan blive nødt til at gå samme vej.

Eller alternativt selv opkøbe bygninger med produktion for øje.

Andelsselskaber på banen Ingen af rådgiverne tror på, at udviklingen vil vende i retning mod flere og mindre bedrifter, så en ung landmand igen kan etablere

Kontakt Skatterådgiver og reg. revisor Carsten Schmidt Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

Drifts- og skatterådgiver Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk

Du Har har din egen bedrift – menhar hardu duogså også du din egen bedrift, dindin egen bank? egen bank I Nykredit har vihar i mange år arbejdet Vi kender de vilkår og den I Nykredit vi i mange år arbejdetfor forog og samog finder mulige løsninger, bådesærlige når detgejst, gælderdet sammen kræver at være landmand, og vi kender erhvervet menmed med landbrugskunder. landbrugskunder. Det har givet os en finansiering, investering og pension.

Vi har særlig specialiseret yde helhedsrådgivning, og dets udfordringer. Denne indsigt er grundlaget baggrundosfori at rådgivning af dig, som ejer et hvilketlandbrug. giver os mulighed for at tilbyde de for de værktøjer, vi kan tilbyde Nykredit ErhvervsBank tilbyder dig dig. dermed de bedbedste løsninger til dig – både når det gælder ste løsninger – både når det gælder dit landbrug og nansiering, investering pension.

Vi kender de vilkår ogogden særlige gejst, det kræver din private økonomi. at være landmand, og vi kender erhvervet og dets udfordringer. I rådgivningen afdækker vi dine behov Kom foran på nykredit.dk/ditlandbrug Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at ringe til Nykredits Landbrugsdirektør Freddy Hansen, på +45 44 55 57 35.

Sdr. Havnegade 1, 6000 Kolding. Telefon 7010 9000

Du er også velkommen til at se mere på nykredit.dk/ditlandbrug

9

Seniorklubben er på banen igen Efter 14 måneders stilstand på grund af Corona, ligger der nu et nyt spændende årsprogram klar.

For ca. 100 tidligere landmænd og deres ægtefæller er LHN’s seniorklub mødestedet, hvor man bevarer kontakten med hinanden. Seniorklubben har eksisteret i 13 år.

De emner, der sættes på årets program, varierer - netop for at finde noget, der tiltaler alle. Og når landet ikke lige hærges af COVID-19, afholdes der ca. et møde hvert kvartal, altså fire årligt, og det er både foredrag om skiftende emner, og kulturelle/ faglige udflugter i det nordtyske og det sønderjyske. Foredragene holdes i LHN-huset i Tinglev.

For ung til seniorklub?

En af de ting Seniorklubbens bestyrelse drøfter, når de mødes, er, at selv om klubben sådan set er i god gænge, kunne tilgangen af nye medlemmer godt være større. En del ejendomme er generationsskiftet i området, så der burde være basis for flere medlemmer, der er ved at trappe arbejdslivet ned.

alder, men mere det hyggelige ved fællesskabet.

-Dét, det betyder noget for et medlemskab, er om man stadig gerne vil mødes med gamle kolleger og deres familier, og derved bevare kontakten med landbruget, når man ikke selv sidder på bedriften mere, påpeger seniorklubbens bestyrelse. -I så fald er seniorklubben et naturligt mødested. Har man derudover interesse for landsdelens kultur og historie, kan Seniorklubben LHN levere en række gode oplevelser.

Kommende arrangementer Tirsdag d. 15. juni er der foredrag med en rejseberetning fra en tur til Antarktis.

Efterårsudflugten er planlagt til at gå til Vikingemuseet Haithabu (Hedebymuseet) ved Slesvig, SH. Året afsluttes med et foredrag i november.

Henvend dig til LHN på tlf. 7364 3000 for yderligere oplysninger om Seniorklubben LHN. Du kan også se mere på www.lhn.dk.

En forklaring kan være, at folk på 65+ i dag ikke ser sig selv som gamle nok til en seniorklub. Det handler dog ikke så meget om

Seniorklubbens bestyrelse er fra venstre Broder Ratenburg, formand, Hans Christian Bock, Hans Christian David, Hans Kock, Christa Nissen, og Claus Erichsen. Bestyrelsesmedlem Peter Iver Johannsen mangler på billedet.

10

Friske øjne og værdifulde erfaringer Praktikanten får en masse erfaring og virksomheden løst nogle opgaver, der måske ellers ikke er tid til.

Hos LHN vil man rigtigt gerne tage ansvar for at uddanne næste generation af såvel økonomi- som planteavlsmedarbejdere og det er der hårdt brug for på begge områder.

Praktikantophold er en af vejene – og det er et win-win scenarie for begge parter. Som virksomhed får man den nyeste viden ind i huset og man får en ressource stillet til rådighed, som har gå-påmod og friske øjne. Som praktikant får man noget værdifuldt praksiserfaring, man får udvidet sit netværk og måske også et hul igennem til job efter studieslut.

sommer bliver færdig som jordbrugsteknolog. – Og min fremtidsdrøm er at få en stilling som planteavlsrådgiver, hvor jeg samtidig kan passe mit kommende deltidslandbrug, siger Thomas og fortsætter.

-Som led i min uddannelse har der været mulighed for at komme i praktik i flere omgange for at »snuse« lidt til de forskellige stillinger, som min uddannelse giver adgang til. Jeg har været i praktik i flere landboforeninger, og synes det er vigtigt at prøve flere steder for at danne sig et større overblik over opgaver og måder at løse dem på.

Det seneste skud på stammen af praktikanter hos LHN er Thomas Krogh Rossen. Thomas kommer fra Felsted, men bor i dag i Aabenraa. Han er 28 år gammel og pt. uddannet landmand som produktionsleder.

Thomas gennemførte i foråret et 6-ugers praktikophold i LHN Planteavl og Økologi. Opholdet var Thomas’ sidste, inden han til

-Mit ophold hos LHN har været supergodt, og jeg har lært og prøvet meget mere end jeg havde turde håbe på. Alle kolleger i LHN-huset har været meget smilende og imødekommende. De har været nysgerrige på hvem jeg var og hvad jeg ville i fremtiden, og jeg følte mig velkommen fra første dag, slutter Thomas Krogh Rossen.

Når livet bliver ridset Det er svært at indrømme, at man er kommet til kort i tilværelsen. Redningsplanken kan være en udefrakommende.

En sådan redningsplanke er Karin Hansen Osmanoglu, LHN´s Familierådgivning, der er et samarbejde mellem LHN og Sozialdienst Nordschleswig, hvor hun er familievejleder.

Rolig, smilende, lyttende. Opvokset på en gård, HK-uddannet, siden socialpædagog, dansk-tysk tolk, har haft et hobbylandbrug, har børn og børnebørn, og på 13. år ansat i Sozialdienst sammen med seks kolleger.

Med den brede vifte af erfaringer i bagagen har hun kendskab til de fleste skyggesider i tilværelsen, og kan derfor finde både paralleller og løsninger til den aktuelle situation, et menneske er sat i.

Skamfølelse Mange af de mennesker, Karin Hansen Osmanoglu træffer, spiller ofte en påtaget rolle på jobbet, i vennekredsen og selv overfor de allernærmeste i familien. Det er bare ikke nødvendigvis sådan, de reelt har det. De har været i en osteklokke og tilsidesat egne interesser. Så er det svært at bryde ud af rollen, den dag de ikke magter eller ønsker den længere.

-Hvis vedkommende selv føler, det er skamfuldt, tror han/hun

Farmfalt.

naturligvis, at alle andre vil se det på samme måde, pointerer hun. Derfor kan det være en fordel at tage fat i en person udenfor ens normale kreds, som kan sætte de rette proportioner på problemet.

Få det i øjenhøjde, så at sige.

Familievejlederen afviser, at det er et nederlag at sige fra. Det kan lige så godt tolkes som en styrke.

-Det er ikke naturligt for mennesker at tale om lykke, så kald det trivsel i stedet, forsætter hun. Men hvis man er lykkelig, er man også velfungerende. Derfor er det både fornuftigt og vigtigt at passe på sin mentale sundhed.

Mange årsager Der kan være mange årsager til at folk slås ud af kurs, og ofte er de ikke en gang selv herre over det, påpeger Karin Hansen Osmanoglu. Eksempelvis som Coronapandemien, hvor hun hyppigt mød- er ord som angst og bekymring i sine samtaler med folk.

Arbejdsløshed betyder, at man går fra fuld arbejdsdag til nul – og et tomrum, der skal fyldes. Uventet eller langvarig sygdom kræver en omlægning af tilværelsen måske også økonomisk. Ensomhed er et andet problem, som Karin Hansen Osmanoglu jævnligt stø-

OBS !

PRISBILLIGT ALTERNATIV: ASFALT SLIDLAG TIL BETONBELÆGNING

Ring for tilbud

der på, ligesom par, der går fra hinanden.

Tunge, menneskelige emner, men familievejlederens arbejde omfatter også mindre smertelige ting. Det kan være at følge med på jobcentret, være bisidder hos bank eller læge eller blot hjælpe med at etablere et netværk.

-Men, understreger hun, -den person, der er i situationen, vil altid føle den alvorlig og problematisk nok.

Ingen pylren Der bliver hverken pylret eller grædt i kor, når man søger råd hos Karin Hansen Osmanoglu.

Der er empati og varme, men hensigten med samtalerne er at sætte ord på vanskelighederne og derigennem finde en vej ud af dem, forklarer hun.

-Vores hjælp er baseret på hjælptil-selvhjælp, siger hun. -Så udover at være en aktiv lytter og samtalepartner, kan jeg også blive en øjenåbner for folk.

Af og til er hun eller en kollega blevet upopulær på den konto, men så kan en anden tage over.

Kontakten til Karin Hansen Osmanoglu foregår via LHN eller direkte til familierådgiveren. I første omgang kører hun ud og præsenterer sig. Den indledende snak tager halvanden time og slutter af med at aftale, hvad der er det mest påtrængende at tage fat på næste gang.

Om LHN’s familierådgivning Vores familierådgivning bygger på et mangeårigt samarbejde med Sozialdienst Nordschleswig, der har kontor i Aabenraa.

Her er Karin Hansen Osmanoglu familievejleder med fast tilknytning til LHN. LHN’s Familierådgivning er et gratis tilbud til alle LHN’s medlemmer.

Ikke-medlemmer kan tilkøbe rådgivningen.

Se mere på www.lhn.dk under fanen Rådgivning eller kontakt LHN på tlf. 7364 3000.

Til landbruget tilbyder vi • asfaltering af pladser og silobunde for ensilage • forsegling af betonelementer på ensilagepladser i forbindelse med asfaltudlægning

• asfaltering og forsegling af

gårdspladser og adgangsveje

Sikrer det gode miljø på landet.

Ved udlægning og komprimering af asfaltbelægningen sikres et jævnt og stabilt underlag.

For ekstra sikring, kan eventuelt herefter påføres en tætnende forsegling, som hæmmer den kemiske påvirkning fra ensilagen.

Kontakt: Region Syd 6037 4408 Mads Clausens Vej 6 • 6360 Tinglev peabasfalt.dk

11

Et harmonisk landmandsliv På Kaptajnsgaard blev et I/S det første skridt til det gode generationsskifte.

Far og søn Hans Martin og Kim Westergaard driver Kaptajnsgaard I/S ved Aabenraa i naturskønne omgivelser tæt på Hostrup Sø.

Hans Martin Westergaard er 61 år, har været landmand i 37 år og er gift med Solvejg, der arbejder ved Skattestyrelsen. De har tre børn med Kim i midten.

Som 24-årig og med grønt bevis i hånden købte Hans Martin i 1984 bedriften, der i dag drives økologisk med 220 hektar græs, korn og majs. Der er 120 køer plus opdræt i stalde og på marker omkring gården og så selvfølgelig biogasanlægget, der ligger med skoven i baggrunden.

Glidende generationsskifte I 2018 vælger familien at omdanne bedriften til et I/S med Hans Martin og Kim som ejere og

Hans Martin har kun godt at sige om processen.

-Vi havde lagt mange tanker i projektet og sammen med Poul Erik Hedegaard fra LHN, blev der regnet på den helt store regnemaskine. På et tidspunkt i forløbet siger Poul Erik, at når vi nu laver denne konstellation med 50 procent medeje til os hver, er det måske på tide, at Kim skal bo på bedriften. Den havde jeg ikke lige set komme og det var endnu en stor beslutning, men selvfølgelig skulle han da det, fortæller Hans Martin, der sammen med Solvejg købte hus i Søgård i 2018.

-Der skal jo en ny generation til, og de skal have lov til at opleve alle de gode ting, man som familie på landet får af gratis glæder og oplevelser. Jeg har altid selv villet være landmand og har i al min

tid nydt selvstændigheden og at have naturen lige uden for min dør. Da børnene var små, tog vi tit til stranden mellem de to malkninger - det kan jo ikke lade sig gøre, hvis man har et 8-16 job.

Det er den frihed til samvær med familien, jeg håber næste generation tager med sig.

Kim Westergaard er 28 år, uddannet produktionsleder fra Gråsten Landbrugsskole og han bor på Kaptajnsgaard sammen med kæresten Maria. Til efteråret bliver den lille familie til tre og den kommende farfar kan på ingen måde skjule sin glæde over, at der nu snart er tre børnebørn i familien.

Samspil -Jeg dyrker simpelthen landbruget og kan ikke forestille mig noget andet, selvom der til tider er lange dage og bliver gået mange

Kaptajnsgaards biogansanlæg Anlægget består af to eksisterende tanke på i alt 2.700 m3 og en tredje, som er under opførsel. Den nye tank rummer 2.500 m3 og udgør dermed næsten en fordobling af kapaciteten. Forbrændingsmotoren bruger 150 m3 gas i timen, der via generatoren producerer strøm til 5-600 husstande.

Strømmen ryger i det offentlige elnet via transformatorstationen på stedet.

Kaptajnsgaard I/S benytter sig af 5 leverandører, der leverer fast gødning, kyllingemøg, majs og græs, som pumpes ind i de iltfrie reaktorer, hvor det opvarmes sammen med gyllen. I reaktoren sker der en biologisk nedbrydningsproces, hvorved bakterierne producerer biogas. Den afgassede gylle leveres tilbage til landmanden og anvendes som gødning.

LandSyd I/S LANDINSPEKTØRER Aabenraa

Esbjerg

Varde

Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Grindsted

Vejen

Tønder

Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf. 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf. 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 su@landsyd.dk

6360 Tinglev - tlf.: 74644094 - e-mail: hansholm@hansholm.dk - www.hans-holm.dk www.landsyd.dk

12

skridt. Jeg tror, min rekord er 35.000 skridt, men det var også en dag, hvor vi skulle hegne, forklarer Kim og griner.

Kim understreger også det gode ved at kunne dele sin passion.

-Min kæreste kan heldigvis lide landbrug og hun kan godt finde på at hoppe med i traktoren, når jeg er ude og lave markarbejdet.

Det er skønt og vi får snakket sammen om landbrug og vores fælles planer her på Kaptajnsgaard.

Parret har dog også været på ferie, men »ude godt, hjemme bedst« passer godt for dem begge. Og som Kim siger, er det jo ikke fordi, de aldrig har fri. Når der ikke er travlt i foråret eller høst, er der jo masser af tid efter morgenmalkningen. Eftermiddagsmalkning bliver klaret af Camilla, som har været ansat i 4 år samt en skoledreng, der har været ansat næsten lige så længe.

-Jeg nyder alsidigheden, det at have frihed under ansvar og at jeg kan udnytte min produktionsleder uddannelse her på gården sammen med min far. Det er fantastisk at have én at sparre med, især fordi vi begge har input til, hvordan ting skal gøres og ideer til nye muligheder, fortæller Kim.

glad for i dag, siger Hans Martin.

-Jeg kan godt lide at passe køer og jeg synes besætningstørrelsen passer perfekt til den måde, vi styrer bedriften - der er en rigtig fin balance i arbejdstimer og afkast.

-Det er dog bestemt ikke kun afkast og fortjeneste, der betyder noget, men det at tingene hænger sammen, at vi har tid sammen i malkestalden, kan snakke sammen om det der skal gøres og ikke mindst, at jeg har tid til min familie, som jo snart bliver lidt større, understreger Kim.

Vigtigt med sparring -Jeg har altid været fascineret af biogasanlæg og læste meget om det, inden vi tog det første spadestik tilbage i 2015 og i dag ved jeg, at vi har taget den rigtige beslutning med byggeriet og ikke mindst vores samarbejde her på Kaptajnsgaard I/S, fortæller Hans Martin og Kim er enig -Det at kunne dele tanker, få nye ideer sammen og være to om arbejdet, er det helt rigtige for mig.

Når man spørger far og søn om et godt råd til en ung kommende selvstændig landmand, er de

enige om en god fremgangsmåde.

-Det er så vigtigt at kunne høste hinandens erfaringer, at være to til at dele beslutningerne og at arbejde sammen på det fælles projekt. Har du oplevet et godt og vedvarende samarbejde med en ældre landmand i eller udenfor familien, så lav et generationsskifte og eventuelt som et I/S.

Kim og Hans Martin Westergaard bruger hinanden aktivt i hverdagen på Kaptajnsgaard.

Den gode balance -Dengang Poul Erik regnede på byggeriet af biogasanlægget, var vi godt klar over, at der ikke var mulighed for at udvide på dyreholdet pga. vores beliggenhed tæt på Natura2000 arealer, og jeg ville faktisk allerhelst af med alle dyr.

Men Kim så en mulighed i at beholde besætningen og det er jeg

Vi tilbyder altid et gratis og uforpligtende besøg

13

Giv fuldmagt til fremtiden Hvem skal tage over, hvis ulykke eller sygdom sætter dig delvist ud af spillet.

Hvad gør man, når man af en eller anden grund ikke længere selv kan varetage sine egne økonomiske og personlige interesser?

Man handler, inden det kommer så vidt.

Det korte utvetydige svar kommer fra Inger Aagaard, rådgiver i LHN Ejendom & Jura.

-Man kan, uddyber hun, -næsten når som helst i sin tilværelse lave en fremtidsfuldmagt. I fremtidsfuldmagten udpeger man en eller flere personer, som har ret til at handle på ens vegne. Det skal naturligvis være mennesker, man er tryg ved, så man tør slippe ansvaret, når det bliver for besværligt at klare tingene selv. Fremtidsfuldmægtige kaldes de i juridisk sprogbrug.

Typisk vil fremtidsfuldmagten give fuldmægtigen ret til at foretage alle økonomiske dispositio-

ner, bankforretning, køb, salg etc.

Også af hus og bil.

Desuden kan man give fuldmægtigen ret til at træffe beslutninger vedr. ens personlige interesser.

Det vil typisk sige pleje og behandling, beslutning om transplantation og ret til at klage over den pleje og omsorg, kommunen yder.

Med andre ord: Det er den, der giver fremtidsfuldmagten, der bestemmer fuldmagtens indhold.

Også om der skal være mere end en fuldmægtig og en »reserve« i tilfældet af, fuldmægtigen ikke kan varetage hvervet længere.

Det er aldrig for tidligt Aldersmæssigt skal man være fyldt 18 år for at oprette en fremtidsfuldmagt, men derefter er det aldrig for tidligt at få det gjort.

-Lad være at vente for længe, advarer Inger Aagaard, - ligesom ved

et testamente, er fremtidsfuldmagten kun gyldig, hvis man ved oprettelsen er ved sine fulde fem.

Men sygdom og demens kan ramme uventet og ikke kun ældre.

Hun betoner, at man ikke behøver frygte, at fuldmægtigen begynder at handle på egen hånd før tid, da der er indbygget flere barrierer i fuldmagten.

Dels bliver fremtidsfuldmagten underskrevet af en notar og tinglyst, så banker, offentlige myndigheder og andre aftalepartner kan se, hvem der har ret til at disponere over din økonomi og personlige forhold.

Dels træder fremtidsfuldmagten ikke i kraft, før Familieretshuset, det tidligere statsamt, sammen med lægen og dine pårørende er enige om det, og du selv giver lov.

Desuden kan man indsætte en

Forskellen på en generalfuldmagt og en fremtidsfuldmagt Generalfuldmagt

Fremtidsfuldmagt

Oprettelse

Oprettes for eksempel i tilfælde af en kortere periode i udlandet eller hospitalsophold

Oprettes inden sygdom/ulykke som eksempelvis demens, mens du stadig er ved »dine fulde fem«.

Anvendelse

Anvendes typisk i en tidsbegrænset eller længere periode

Træder først i kraft, hvis sygdom/ulykke indtræffer

Gyldighed

Underskrives blot af fuldmagtsgiver, hvorefter den er gyldig

Skal tinglyses. Fuldmagtsgiver underskriver først med NemID og derefter foran notaren

tredjepart til at holde øje med, at fuldmægtigen røgter sit hverv på forsvarlig vis.

-Hvis man helt har mistet tilliden til sin fuldmægtig, kan man annullere fremtidsfuldmagten, understreger Inger Aagaard. -Men ellers ophører fremtidsfuldmagten først ved død, eller hvis man kommer under værgemål på de punkter, der ligger i fremtidsfuldmagten.

Kontakt LHN Ejendom & Jura

Kontakt: Inger Aagaard Ejendomsrådgiver Tlf. 7364 2926 E-mail ik@lhn.dk

Kontakt: Heike Gehrt Assistent Tlf. 7364 2934 E-mail hge@lhn.dk

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!

- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet • • • •

14

Hjemtagning af tilbud Gennemlæsning af tilbud Tilbudssammenligning Altid kundens mand også når skaden opstår

Forsikringsmægler Flemming Post

Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

Maskeshoppen lagde regnskabet fra sig Synnejysk Invest ApS blev skabt på en ide om at sælge anderledes mundbind.

I dag omfatter sortimentet også smykker, ure og pynteting til hjemmet.

Da de danske myndigheder gjorde som flere andre lande og indførte obligatorisk mundbind, var der ikke langt fra tanke til handling hos Christoph Roelfs og et par kammerater.

De så hurtigt to ting. Dels at kravet om mundbind ikke ville forsvinde med det første, dels at der ville blive et marked for andre end de lyseblå brug-og-smid-væk mundbind. Både som et miljørigtigt alternativ, der var mere behageligt at bruge, og som et munter og moderigtig indslag i gadebilledet.

-Og i juli sidste år var vi klar med www.maskeshop.dk, hvor vi sælger stofmundbind, der kan vaskes og bruges igen og igen, fortæller Christoph Roelfs, der til dagligt arbejder som maskinoperatør.

Startfasen Inden webshoppen gik i luften, var hjemmesiden blevet skabt, og makkerparret havde søgt efter leverandører i Tyskland, der kunne honorere deres ønske til kvaliteten af mundbind. Derefter blev der opbygget et varelager, et system til ordrebehandling og forsendelse, og ikke mindst en præsentation på hjemmesiden af de ca. 350 varenumre, Maskeshoppen har i dag.

-Det var vigtigt for os, at kunderne kunne få et godt overblik over vores sortiment, så det var let for dem både at vælge, bestille og betale varerne, siger Christoph Roelfs.

At det var rigtig tænkt, vidner succesen om. Ret hurtigt fik Maskeshoppen både forretninger og private som kunder til de smarte og ofte sjove mundbind. Blandt andet kan kunden vælge at få trykt et logo, et slogan eller en sjov bemærkning på mundbindet.

Den ide, var ikke deres egen, medgiver Christoph Roelfs, men det var helt bevidst, at de fandt et lokalt firma til at klare trykningen, i stedet for at sende arbejdet over lande- eller regiongrænsen.

Et ApS skiller privat- og firma-økonomi Dermed undgås den store økonomiske gryderet.

Det er en klar fordel at skille sin egen privat-økonomi fra virksomhedens, siger Carsten Schmidt, registreret revisor hos LHN, der rådede Christoph Roelfs til at omdanne det unge firma, Maskeshoppen, til et ApS. Nøgleordet er risiko-afgrænsning, påpeger Carsten Schmidt. Kommer selskabet i vanskeligheder, kan kreditorerne beslaglægge varelager, bygninger, inventar, kort sagt alle værdier, der er i selskabet – men kun i selskabet.

Bøvlet papirarbejde Hele den del af processen var til at have med at gøre, selv om der måtte lægges mange timer i projektet, påpeger Roelfs. Dér, hvor det blev for bøvlet, var selve papirarbejdet med bogføring og regnskab. Det tog tid og var for uvant.

Igen gik hans på jagt efter en løsning via internettet. Den viste sig at bo næsten lige om hjørnet, nemlig LHN Erhverv, hvor han fik kontakt til registreret revisor og skatterådgiver Carsten Schmidt.

-Jeg kendte ikke noget til LHN i forvejen, siger Christoph Roelfs, der fandt, det var en stor aflastning at få lagt regnskabet i hænderne på nogle andre.

-Det var en gevinst, men ydermere kom vi til at drøfte ejerformer, fortsætter han, -og i vores tilfælde var det en klar fordel at omdanne vores firma til et ApS. Det var ikke noget, vi selv havde tænkt over, hvis vi ikke havde fået sparring med LHN.

Vokseværk I januar fik Maskeshoppen så følgeskab af webshoppen www.

SendEnGave.dk -På et tidspunkt hører alt det med mundbind op, forudser Christoph Roelfs. -Derfor har vi valgt at bygge endnu en webshop op, så den forhåbentlig er fast forankret, når mundbindene forsvinder.

Varesortimentet i Send en gave er i en helt anden boldgade, nemlig ure, smykker i ædelt metal, lamper og andet brugskunst til hjemmet – eller haven. De såkaldte insekthoteller er populære, i hvert fald blandt haveejere.

-Vores udvalg skal være så varieret, at folk kan finde inspiration både til Mors dag, kæresten eller sig selv, pointerer Christoph Roelfs.

Tingene pakkes smukt ind, smykkerne i særlige æsker, og der kan lægges kort ved med en personlig hilsen forfattet af den glade giver til modtageren.

-Er virksomheden derimod personligt ejet, er ejerens og virksomhedens økonomi rørt sammen i en fælles gryderet, fortsætter han. -Det betyder, at kreditorerne også må inddrage de private værdier som bolig, bil, opsparing, møbler etc.

Kontakt LHN Erhverv Carsten Schmidt Reg. revisor og skatterådgiver Tlf. 7364 2909 E-mail cas@lhn.dk

15

Nye medarbejdere ved LHN Sonja Lunderskov

Heike Gehrt

Lars P. Hansen

Regnskabsassistent og virksomhedssekretær

Assistent Ejendom & Jura

Skatterådgiver

Sonja Lunderskov er 64 år og har arbejdet i branchen i 43 år, så det er en meget erfaren kollega, vi har budt velkommen i LHN-huset.

Sonja har arbejdet med regnskaber, Summax og kørt ud som virksomhedssekretær i regi af flere forskellige landboforeninger og hun kender derfor hverdagen og travlheden i et hus som LHN. Sonja varetager bogføring samt opgørelse af regnskaber både årsrapporter og skatteregnskaber og hun er en del af LHN’s virksomhedssekretærordning.

Sonja bor i Holbøl og fritiden bruges på familien og gåture i naturen. Udover dette bruger hun en del tid på linedance.

Heike er 53 år og bor i Tønder, hvor fritiden bruges på familien, loppemarkeder, håndarbejde og smykkefabrikation.

Heike har tidligere været ansat bl.a. hos Ravstedhus, hvor hun arbejdede med service og salg samt en lang række administrative opgaver.

I LHN Ejendom & Jura beskæftiger Heike sig også med administrative opgaver; blandt andet servicering af kunderne med telefonbetjening, opfølgning og klargøring af sager, som de mange kundekontakter medfører samt en række opgaver med afdelingens økonomi.

Også LHN’s øvrige kunder har glæde af Heike, idet hun er afløser i receptionen og løser en række opgaver i LHN’s bogholderi.

Lars er 62 år og bor i Klovtoft. Han har arbejdet godt 30 år i andre landboforeninger med store og mindre landbrug og også arbejdet med gruppen andre erhverv og han har været erhvervsrådgiver i Sydbank, hvor han betjente landbrugskunder.

I LHN arbejder Lars med skat, sociale ydelser, økonomi og finansiering af deltidsbedrifter, og han vil assistere de øvrige skatterådgivere på områderne heltids- og andre erhvervskunder.

Lars er uddannet landmand og bor på en lille ejendom. Han har på fritidsbasis drevet planteavl med kødkvæg en del år. Lars er morfar og bliver farfar i juli. Fritiden bruges på frivilligt arbejde og cykling – racer og MTB. Han er med på cykelholdet »Team Giv Håb« og han hjælper på Tønder Festival.

Kommende møder og kurser hos LHN

Ansøg LHN Fonden

Seniorklubben LHN Deltag i foredraget »Rejseberetning fra Antarktis« tirsdag den 15. juni kl. 14.00.

Tilmelding senest den 14. juni på tlf. 7364 3000.

LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

HandelsINFO Mød AgroMarkets’ chefanalytiker, John Jensen, der vil fortælle seneste nyt om det globale råvaremarked og finansiering torsdag den 24. juni kl. 9.30 – 12.00.

Tilmeldingsfrist den 21. juni på tlf. 7364 3000 eller lhn@lhn.dk Se mere på www.lhn.dk

OPLAG 6000 eks. to gange årligt PRODUKTION Tinglev Bogtrykkeri Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 DK 6360 Tinglev tlf. +45 7364 3000

lhn@lhn.dk www.lhn.dk

Ansøgninger kan indsendes løbende.

Ansøgningen skal sendes til: LHN Fonden, att. Direktør Tage Hansen på e-mail tah@lhn.dk

Alle myndighedsfastlagte COVID-19 krav og retningslinjer overholdes, når vi afholder kurser og møder i LHN-huset. De tilmeldte får nærmere info om dette.

MAGASINETS REDAKTØR Afdelingschef Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490 E-mail: rnf@lhn.dk

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formålsparagraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

Mød os på