2016 07 28 salgsafgrøder nr 20

AgroNyt Salgsafgrøder

Nr. 20

28. juli 2016

I dette nummer: • •

• •

Etablering af vinterraps Forbehold for ukrudtsmidler anvendt i vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Gødskning af vinterraps i efteråret

Etablering af vinterraps Vinterraps kvitterer for rettidig såning. Hvis planterne får en kraftig pælerod inden væksten stopper i efteråret, er der grundlag for fuldt udbyttepotentiale. Kraftige planter er desuden mindre følsomme over for udvintring og angreb af jordloppelarver.

Rettidig såning vil for linje-sorter og ”langsomme” hybrider sige første halvdel af august, mens de lidt hurtigere hybridsorter kan sås fra medio til ultimo august. Kystnære egne kan så senest.

Plantetal De fleste har efterhånden fået plantetallet skruet ned til omkring 40 planter pr kvadratmeter. Det ser ud til, at plantetal ned til 30 planter pr kvadratmeter klarer sig mindst lige så godt, og mange maskiner kan udså denne mængde på tilfredsstillende vis. Vi har set gode rapsmar-

ker med endnu lavere plantetal, men dels kniber det med at opnå en jævn udsåning af så få frø, dels bliver der ret store huller i afgrøden, hvis enkelte planter ædes af snegle eller mangler af andre årsager.

Såbed Rapsen har brug for fugt for at spire, men kan modsat ikke klare at spire frem fra dybder meget over 3 cm.

Den optimale sådybde er ca 2 cm.

Rapsen kan ikke lide sammenslemmet jord i spiringsfasen, så hvis såbedet er blevet lidt til den fine side, og der samtidig er udsigt til væsentlig nedbør inden for de første 5 dage, bør såningen udsættes. Det er naturligvis en driftledelsesmæssig udfordring at opveje såbed, vejrudsigt og kalender med hinanden.

Flere har valgt at få rapsen grubbesået i de senere år, og vi ser overvejende gode resultater med

- et samarbejde mellem

denne metode. Hvis du er presset tidsmæssigt i høsten, kan det være en overvejelse værd at leje til at få grubbesået. Du sparer tiden til pløjning og såning, og din raps bliver sået rettidigt. Tænk på, at det ikke er gratis at køre med dit eget såsæt, selvom det holder klar i maskinhuset. Husk at bestille i god tid, hvis du vil have grubbesået.

Snegle I seneste nummer af AgroNyt skrev vi om det forventede problem med snegle. Sneglene er typisk værst efter vinterraps, men i år har vi set mange snegle i kornmarkerne, og da rapsen med sine få planter pr kvadratmeter er meget følsom for snegleangreb, er der grund til at være ekstra på vagt i år. Uanset såmetode, bør en stor sneglebestand behandles med en eller flere harvninger.

Forbehold for ukrudtsmidler anvendt før vinterraps Vær opmærksom på, at der for nogle ukrudtsmidler anvendt i forfrugten er forbehold, når den efterfølgende afgrøde er vinterraps.

En række ukrudtsmidler (primært ”minimidler”) i korn har så megen jordvirkning, at der er anvist nogle forbehold, når der efterfølgende sås en følsom afgrøde som vinterraps.

På etiketten anbefales der oftest en pløjning for at minimere risikoen for afgrødeskade. Normalt vil en grundig, dyb harvning kunne erstatte pløjning.

Den fugtige sommer har medvirket til hurtigere nedbrydning af de problematiske midler, men tjek for en sikkerheds skyld etiketten på de anvendte midler. Herunder er kun nævnt de 5 midler, hvor risikoen umiddelbart er størst. Vær dog opmærksom, hvis du har brugt høje doser af andre ”mini-

midler”

Monitor Før såning af vinterraps skal der foretages en grundig og dyb jordbearbejdning, dvs. pløjning eller harvning, der i intensitet svarer til pløjning. Der er set flere afgrødeskader, hvor der er sået vinterraps uden pløjning, også hvor der er etableret raps ved grubbesåning. Det kan derfor ikke anbefales at så vinterraps med grubbesåning uden først at harve de arealer, der er sprøjtet med Monitor. Jorden blandes ikke nok, når der sås direkte i stubben.

Hussar OD, Hussar Plus OD og Cos-

sack OD Hussar OD nedbrydes hurtigt i fugtig jord og en grundig harvning er tilstrækkeligt under normale forhold. Efter en tør sommer anbefales pløjning forud for vinterraps. Der kan være risiko for påvirkning af rapsen, når etablering sker ved grubbesåning uden forudgående harvning. Det kan derfor tilrådes at harve lige efter høsten.

DFF Hvis DFF er brugt i foråret, anbefales pløjning før såning af vinterraps. En grundig harvning kan sidestilles med pløjning.

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Planlæg ukrudtsbekæmpelsen før såning af vinterraps med udgangspunkt i kendskab til markens ukrudtsflora SEGES har på baggrund af et stigende antal tilfælde af herbicidresistens ansøgt om dispensation til at anvende Kerb 400 SC. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil give dispensation på vilkår, der svarer til tidligere års dispensationer

Kemisk bekæmpelse Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt i vinterraps rettes primært mod burresnerre, fuglegræs, hyrdetaske, kamille og valmue. Der er pt. ikke muligheder

for kemisk bekæmpelse af agersennep og storkenæb.

Pløjefri dyrkning og grubbesåning Hvor der skal sås uden forudgående pløjning, skal stubmarkens ukrudt bekæmpes. Der bruges 1-2 liter glyphosat (360 g/l) pr. hektar - højeste dosis mod tokimbladede arter. For at sikre effekten bør der gå mindst et døgn fra sprøjtning til såning. Glyphosat kan udsprøjtes sammen med Command CS eller andre clomazon-midler ef-

ter såning, men den strategi kan ikke anbefales, idet jordbearbejdningen i forbindelse med såning vil tildække en del af ukrudtet, som derfor ikke vil kunne rammes af sprøjtedouchen ved sprøjtning med glyphosat lige efter såning. Vær i øvrigt opmærksom på behovet for opharvning i forbindelse med snegleforekomster og hvor der er brugt problematiske midler i forfrugten!

Ved grubbesåning direkte i stub sker der en betydelig opbrydning af

jordoverfladen, som giver mulighed for at frøukrudt kan spire. Derfor vil behovet for at bekæmpe tokimbladet ukrudt ikke adskille sig væsentligt fra traditionelt sået raps. Der er set god effekt af Command CS, selv om der sprøjtes på en jordoverflade med mange stub- og halmrester.

Bekæmpelse efter såning og før fremspiring Mod enårig rapgræs har clomazonmidlerne Command CS/Reactor 360 CS/Kalif 360 CS evt. i blanding med Stomp CS/Activus 40 WG (pendimethalin-midler) vist god effekt. Effekten kan dog variere, og gode jordfugtighedsforhold i august-september er givetvis betingelsen for at opnå høj effekt. Command CS udsprøjtes fra umiddelbart efter såning og frem til umiddelbart før fremspiring. På jb 1-2 anvendes max. 0,2 l/ha, på øvrige jordtyper kan dosis hæves til 0,25 l/ ha. Command og andre clomazon-

midler er særdeles effektivt mod hyrdetaske og bekæmper desuden burresnerre, fuglegræs, storkronet ærenpris og tvetand. Effekten mod kamille har i forsøgene været meget varierende, men generelt må der forventes en beskeden effekt..

Command bekæmper ikke stedmoder, storkenæb, valmue, agerrævehale, vindaks og rajgræs. Der ses ofte en vis effekt mod spildkorn. Effekten er nedsat, hvis jordens humusindhold er over 5 pct.

Der har fra praksis været rapporteret, at Reactor gav lidt større grad af hvidfarvning af rapsens blade end Command.

Dette kan skyldes, at kapselformuleringerne er lidt forskellige, og at Reactorkapslerne tilsyneladende frigiver aktivstoffet lidt hurtigere end Command i fugtig jord.

Stomp CS har godkendelse til anvendelse i vinterraps på etiketten og skal anvendes senest 3 dage efter såning. Activus 40 WG har off-label/ mindre anvendelse godkendelse til bekæmpelse af valmuer m.m. i vinterraps med 0,5 kg Activus 40 WG pr. ha. Midlerne skal anvendes inden fremspiring og kan blandes med Command/Reactor/Kalif. Den tilladte dosis vil give et bidrag til effekt mod enårig rapgræs, men langtidseffekten vil være begrænset.

Gødskning af vinterraps om efteråret Det er vigtigt at sikre rapsens næringsstofbehov fra efteråret. Den store nedbørsmængde i sommerperioden i år kan udløse ekstra behov for kvælstof og kalium på den grovsandede jord.

I forbindelse med såning af vinterraps har mange marker om efteråret behov for at få tilført kvælstof og evt. kalium. Mængden bør afpasses efter dyrkningshistorie og forfrugt, og om der nedmuldes halm. Vinterraps har en betydelig optagelse af næringsstoffer om efteråret. Optagelsen afhænger i høj grad af såtidspunktet og

af vejret fra såning til vinterens komme. En veludviklet vinterraps kan optage 80-100 kg kvælstof pr. ha i løbet af efteråret og stort set den samme mængde kalium.

Kvælstofbehov Kvælstof om efteråret er vigtigt for at sikre et passende udviklingstrin inden vinteren. På husdyrbrug er der ved tidlig såning oftest tilstrækkeligt med tilgængeligt kvælstof i jorden i efteråret til, at der ikke opnås merudbytter for tildeling, når forårstilførslen korrigeres herefter. Selvom der ikke er

et kvælstofbehov, kan det alligevel anbefales at tildele en mindre kvælstofmængde for at styrke rapsens konkurrenceevne overfor ukrudt.

Ved sen såning er N-tilførsel vigtig for at få en hurtig vækststart. Vær opmærksom på heller ikke at give for meget kvælstof ved sen såning, da afgrøden ikke kan nå at udnytte det.

Vinterrapsens kvælstofoptagelse falder drastisk, jo senere der sås.

I tabel 1 er givet et forslag vedrørende tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret.

Tabel 1. Forslag vedrørende tildeling af kvælstof til vinterraps om efteråret Jordtype Husdyrgødning i tidligere år

JB 4 og derover

Ingen eller beskeden tilførsel Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning Ingen eller beskeden tilførsel

JB 1-3

Regelmæssig tilførsel af husdyrgødning

Forfrugt Frøgræs eller halmnedmuldning Anden forfrugt Frøgræs, eller halmnedmuldning Anden forfrugt Frøgræs eller halmnedmuldning Anden forfrugt Frøgræs eller halmnedmuldning Anden forfrugt

Kvælstofbehov, kg N/ha Sået før 20/8

Sået efter 20/8

60 40 30 20 50 30 40 30

40 30 40 30 40 30 40 40

Andre næringsstoffer Hvor der tilføres mineralsk kvælstof, bør der anvendes en NS-gødning til dækning af svovlbehovet. Hvis der ikke er behov for kvælstof eller hvis kvælstofbehovet dækkes af husdyrgødning, er der normalt ikke behov for at tilføre svovl særskilt.

Ved lave kaliumtal, hvilket næsten altid er tilfældet på grovsandet jord, skal rapsen tilføres 30-50 kg kalium pr. ha om efteråret samtidig med kvælstoftildelingen. Netop i 2016 er det ekstra vigtigt på grund af den meget store nedbørsmængde gennem sommeren. Hvis der hyppigt nedmuldes halm eller anvendes fast husdyrgødning eller dybstrøelse, dækkes kaliumbehovet almindeligvis herfra undtagen på grovsandet jord.

Ved lave fosfortal og/eller høje reaktionstal bør der ligeledes suppleres med fosfor.

Da der også er behov for magnesium, bør der ved lave magnesiumtal

anvendes en magnesiumholdig gødning. Hvis der mangler fosfor og kalium, kan en NPK-gødning anvendes.

Mikronæringsstoffer Generelt tyder ingen forsøgsresultater på, at vinterraps har brug for tilførsel af mikronæringsstoffer om efteråret. Det gælder hverken mangan, bor eller molybdæn.

Udbringningsmetode Hvis man råder over placeringsudstyr til gødning på såmaskinen, anbefales det at placere gødningen ved såning.

Placeret gødning har den fordel, at det er rapsen, som gødskes frem for ukrudt.

Gylle Vinterraps kan udnytte gylle om efteråret, uden at det medfører et større tab af kvælstof ved udvaskning. Generelt kan gylle tilføres i en mængde svarende til den mængde ammoni-

umkvælstof, der angives i kvælstofmængderne i tabel 1. Normalt er der ikke behov for at tilføre mere end 1520 ton slagtesvinegylle - svarende til 40-60 kg ammoniumkvælstof pr. ha.

På grovsandet jord med meget lave kaliumtal kan der være behov for at supplere med 30 kg kalium i handelsgødning.

Udbringningsstrategi Fordele og ulemper ved forskellige udbringningstidspunkter for gylle til vinterraps fremgår af nedenstående tabel. Ved sen såning eller tidlig vinter er N-udnyttelsen op til 15 pct. større ved udbringning før såning, sammenlignet med udbringning efter fremspiring i efteråret. Ved udbringning af gylle før såning sikres det endvidere, at den planlagte mængde gylle udbringes inden 1. oktober, hvis vejrbetingelserne skulle blive ugunstige for gylleudbringning i september.

Tabel 2. Fordele og ulemper ved forskellige udbringningsteknikker og – tidspunkter i vinterraps Forsuret gylle nedharvet før såning God kvælstofvirkning.

Hurtig God kvælstofvirkning. Sikrer Fordele: vækststart. Gøder ikke ukrudtet. vinterrapsens svovlforsyning.

Struktur – og såbedskader Skal anmeldes til kommunen. Krav Ulemper: specielt på lerjord og bakket om ekstra forsuret vintersædsareal jord

Nedfældning før såning

Jo større kvælstofmængde, der udbringes pr. ha, jo vigtigere er det at så tidligt, for at rapsen kan optage kvælstofmængden. Ved middel til sen såning vil det være en fordel, at rapsen får tildelt mindst 20 kg N i handelsgødning ved/lige efter såning, så den kan få en hurtig start. Mængden af gylle tilpasses dette. Stor gyllemængde og høje temperaturer kan give en kraftig vækst, som kan udløse behov for vækstregulering af rapsen inden vinteren.

Reglerne for forsuring og slangeudlægning før såning Betingelserne for at anvende slangeudlægning af gylle før såning er, at den er forsuret, og at der slangeudlægges gylle på et vintersædsareal på 20 pct. af det areal, hvor der udbringes forsuret gylle til inden såning. Det betyder, at for hver 10 ha vinterraps, hvor der forsures og slangeudlægges gylle inden såning, skal der udbringes forsuret gylle til 2 ha med vintersæd (faktor

Industriparken 1 • 6360 Tinglev Tlf. 73 64 30 00 • Fax 73 64 30 05

Udbringning af gylle fra rapsens firebladsstadie (september) Sikrer kapacitet af gyllebeholder til foråret. Ofte billigste udbringning.

Risiko for dårligere N-udnyttelse.

Manglende udvikling af rapsafgrøde.

Dårligt vejr

0,2 = 20 pct.).

Inden udbringning af forsuret gylle før såning skal der indsendes en skriftlig meddelelse til kommunalbestyrelsen om, hvilke arealer der er omfattet i den pågældende planperiode, samt hvilken forsuringsteknik der anvendes.

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

www.lhn.dk lhn@lhn.dk