2016 07 28 salgsafgrøder nr 20

Page 1

AgroNyt Salgsafgrøder

Nr. 20

28. juli 2016

I dette nummer: • • • •

Etablering af vinterraps Forbehold for ukrudtsmidler anvendt i vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps Gødskning af vinterraps i efteråret

Etablering af vinterraps Vinterraps kvitterer for rettidig såning. Hvis planterne får en kraftig pælerod inden væksten stopper i efteråret, er der grundlag for fuldt udbyttepotentiale. Kraftige planter er desuden mindre følsomme over for udvintring og angreb af jordloppelarver. Rettidig såning vil for linje-sorter og ”langsomme” hybrider sige første halvdel af august, mens de lidt hurtigere hybridsorter kan sås fra medio til ultimo august. Kystnære egne kan så senest.

Plantetal De fleste har efterhånden fået plantetallet skruet ned til omkring 40 planter pr kvadratmeter. Det ser ud til, at plantetal ned til 30 planter pr kvadratmeter klarer sig mindst lige så godt, og mange maskiner kan udså denne mængde på tilfredsstillende vis. Vi har set gode rapsmar-

ker med endnu lavere plantetal, men dels kniber det med at opnå en jævn udsåning af så få frø, dels bliver der ret store huller i afgrøden, hvis enkelte planter ædes af snegle eller mangler af andre årsager.

Såbed Rapsen har brug for fugt for at spire, men kan modsat ikke klare at spire frem fra dybder meget over 3 cm. Den optimale sådybde er ca 2 cm. Rapsen kan ikke lide sammenslemmet jord i spiringsfasen, så hvis såbedet er blevet lidt til den fine side, og der samtidig er udsigt til væsentlig nedbør inden for de første 5 dage, bør såningen udsættes. Det er naturligvis en driftledelsesmæssig udfordring at opveje såbed, vejrudsigt og kalender med hinanden. Flere har valgt at få rapsen grubbesået i de senere år, og vi ser overvejende gode resultater med

- et samarbejde mellem

denne metode. Hvis du er presset tidsmæssigt i høsten, kan det være en overvejelse værd at leje til at få grubbesået. Du sparer tiden til pløjning og såning, og din raps bliver sået rettidigt. Tænk på, at det ikke er gratis at køre med dit eget såsæt, selvom det holder klar i maskinhuset. Husk at bestille i god tid, hvis du vil have grubbesået.

Snegle I seneste nummer af AgroNyt skrev vi om det forventede problem med snegle. Sneglene er typisk værst efter vinterraps, men i år har vi set mange snegle i kornmarkerne, og da rapsen med sine få planter pr kvadratmeter er meget følsom for snegleangreb, er der grund til at være ekstra på vagt i år. Uanset såmetode, bør en stor sneglebestand behandles med en eller flere harvninger.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.