__MAIN_TEXT__

Page 1

Nr. 110 / Juni 2020

Nyt fra Urbanplanen

VELKOMMEN TIL JULIE BYGGERI I URBAN SYD GENOPTAGES HVORDAN STÃ…R DET TIL MED TRYGHEDEN?


2

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

JØRGEN K. P. MERETE

MARIANNE

KARIN

JØRGEN P. H. EVA SOFIE

BRUNO

HEJ FRA REDAKTIONEN

PRODUKTION OG TRYK

Opslagstavlen indeholder nyt fra Urbanplanen og Hørgården. Bladet redigeres, skrives og fotograferes af beboere og ansatte i den boligsociale indsats Partnerskabet.

Ansvarshavende redaktør: Michael Hedegaard Jensen, Partnerskabet. Redaktion og layout: Eva Sofie Rafn, Partnerskabet. Korrektur: Birgitte Holten, beboer. Tryk: Design, Grafik og Print, Englandsvej 1, 2300 København S.

Har du et synspunkt, du gerne vil have med, eller har du lyst til at være med til at producere Opslagstavlen, er du meget velkommen. Skriv til Eva Sofie fra Partnerskabet på esraf@kab-bolig.dk eller ring på 51 29 47 68. Kontakt Partnerskabet: Sekretariatsleder Michael Hedegaard Jensen: mhjn@kab-bolig.dk / 40 23 50 16. Adresse: Hørhusvej 5, Baghuset, 1. Sal, 2300 København S.

Oplag: 2850 eksemplarer. Husstandsomdeles i Urbanplanen, Hørgården, Signalgården og Sundholm Syd. Forsiden: Remisevænget Nord, maj 2020. Foto: Marianne Falck Orby.

HVAD SKER DER I URBANPLANEN? Udover at læse Opslagstavlen er der flere andre måder, du kan holde dig opdateret om nyheder, særlige tilbud og aktiviteter i og omkring Urbanplanen. Klik ind på urbanplanen.com, følg Urbanplanens facebookside eller tilmeld dig Partnerskabets nyhedsbrev. Det gør du på urbanplanen.com. Følg os også på Instagram og på YouTube.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

Et vægmaleri bliver til i Remiseparken

6

INDHOLD 4 Leder 5 Da coronaen lukkede landet 6 Vægmaleri i Remiseparken 7 Dyvekevænget sparer penge

10

8 Urban genbrug 9 Unge hjælper med havearbejde

Byd velkommen til Julie

10 Julie og Hørgårdens fællesarealer 11 Byggeriet i Urban Syd genoptages 12 Naboskab på hjul

14

Hvordan kan et uddannelsesbevis hjælpe Hørgården?

13 Savner du et fællesskab? 14 Rasha vil hjælpe Hørgården 15 Indsamling af uddannelsesbeviser 16 Fotografer på spil 18 Solvang Kirke

20

Hvad laver Amager Tryghedspartnerskab?

I Tråd Med Verden 19 Årets tryghedsundersøgelse 20 Amager Tryghedspartnerskab 24 Sommerferie i Urbanplanen

3


4

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

LEDER Af Michael Hedegaard Jensen Hvert år måler Københavns Kommune, hvordan det står til med borgernes tryghed i byen. Tryghedsundersøgelsen viser, at der er stor forskel mellem de forskellige bydele. Amager Vest ligger på niveau med København som helhed, og udviklingen i Amager Vest har de seneste 10 år været stabil, dog med et par udsving på grund af bandekonflikter. I samme periode er kriminaliteten faldet målt på antal anmeldelser, og i Amager Vest ligger vi langt under gennemsnittet for hele København. Det er meget positivt, at kriminaliteten falder stabilt, men nogle vil måske undre sig over, hvorfor trygheden ikke følger med. Burde trygheden ikke stige, når kriminaliteten falder?

CORONA

Da coronae Da statsminister Mette Frederiksen på det berømte pressemøde onsdag den 11. marts lukkede Danmark ned, gik også Urbanplanen og Hørgården i ’undtagelsestilstand’. Pludselig var gader og stræder tomme, og livet foregik indendørs. Nu er der liv mellem husene igen, men reglerne om afstand og høj hygiejne gælder stadig.

Svaret er komplekst, men kan koges ned til, at tryghed også handler om mange andre ting end mængden af kriminalitet. Usikkerhed i egen økonomi, ledighed, sundhed og sygdom spiller en stor rolle i forhold til oplevelsen af tryghed. Og hvis en bydel eller et boligområde ofte omtales som belastet og udsat, ja så har det en forstærkende effekt på oplevelsen af utryghed. I Urbanplanen og Hørgården er målingen af utryghed også stabil hen over de seneste 10 år, men højere end i kommunen som helhed. I 2020 oplever 15 % af beboerne utryghed mod 9 % i kommunen. I boligområdet har vi et Tryghedspartnerskab, som er et tæt samarbejde om tryghed mellem kommunens forvaltninger, Boligforeningen 3B og politiet, som er styret af Sikker By under økonomiforvaltningen. Dette partnerskab løber ud i år, og vi arbejder på at få det fornyet, fordi alle parter oplever stor værdi af samarbejdet. Og der er ingen tvivl om, at både Tryghedspartnerskabet og det boligsociale arbejde har medvirket til, at kriminaliteten falder stabilt. Den udvikling skal vi i fællesskab holde fast i. Med venlig hilsen Michael Hedegaard, Leder af Partnerskabet.

Corona-krisen skab te – og skaber sta dig – problemer en del beboere. På for urbanplanen.com har Partnerskabet oprettet en guide med nyttig viden og links hvor man finde hjælp til fx øk kan onomiske problem er eller udfordrin ger i familielivet. -

Situationen var – og er – alvorlig for beboere, som er særligt udsatte. Jørgen Petersen Haugaard kæmper med kræft og kemobehandlinger, så han gav et opråb på Facebook om stadig at tage hensyn, da samfundet efter påske blev åbnet forsigtigt op igen.


en lukkede landet... Bondegården blev lukket for besøgende, og dyrene savner deres venner... Kaninerne Hector og Caram el bryder sig ikke om Corana-tiden. De savner deres faste passere og glæder sig til at blive nusset igen.

Kommer der ikke snart nogen og besøger os?!

Mange beboere, driftsmedarbejdere og medarbejdere fra Partnerskabet måtte arbejde hjemmefra i en lang periode. Her er det et skærmbillede fra et af Partnerskabets møder over Skype.

Musikere over hele landet blev med ét arbejdsløse. Men nogle valgte at skabe glæde rundt omkring i gårdene. Her er det Neil Brophy der giver den gas i Remisevænget Nord.

Hestene er i gang med indgræsning, inden de tager på sommer ferie. De er så småt ved at smide vinterpelsen, men savner strigle-pigerne til at børste sig. Da institutionerne langsomt lukkede op igen, var det med strenge restriktioner om afstand og høj hygiejne. Der for slog beboerhusene dørene op for institutioner i området, så der var bedre plads til børnene.

En stjerne på himle n lyser så smukt. Måske den giver et lille suk. Og ønsker ligesom alle vi andre. At CORONA -virus kommer på andre tanker. Og forsvinder lang t ud i det blå. Så vi alle lykkelige leve må. Coronadigtning. O pslagstavlens skrib ent Karin skrev dette en sen af ten, hvor digt hun kiggede på him len ind over København.


6

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

REMISEPARKEN Tekst og foto: Eva Sofie Rafn.

1

2 I Remiseparken skrider arbejdet planmæssigt frem. Der har ingen forsinkelser været på grund af corona, så tidsplanen overholdes, og parken forventes færdig sidst i august / start september måned. På tvillngebanerne udsmykker kunstner Vistor Ash den rå betonvæg. Han har masser af erfaring med store vægmalerier og har blandt andet skabt det kæmpestore ulvehoved på gavlen af B&W-bygningen på Refshaleøen. Han har to unge assistenter fra Urbanplanen til at hjælpe sig med arbejdet. Det er Sabrina på 13 år og

4 Lukas på 16 år. De hjælper Victor et par timer hver dag efter skole. Det kræver sin mand m/k at male så stort et kunstværk – især i den varme der er i parken, når solen skinner fra en skyfri himmel. Men både Sabrina og Lukas er glade for jobbet og glæder sig til at se maleriet, når det er helt færdigt. Se billede 2 og 3. Mange nye træer Det har hele vejen igennem arbejdet med parken været vigtigt at passe godt på de eksisterende sunde træer. Derfor har entreprenøren måttet finde på nye løsninger, når støbningen af stien ville komme for tæt på træernes

5 rødder. I stedet for at kappe rødderne over for at få plads til støbningen, bliver der på udvalgte steder lavet en særløsning, så der bliver plads til rødderne inde under stien med et ’metaldække’ henover. Maskinerne kan være hårde ved træernes stammer. Derfor er der lagt beskyttelse rundt om træerne, indtil arbejdet i parken er færdigt. Se billede 4 og 5. Skal vi lege ’jorden er giftig’? Under gravearbejdet har byggearbejderne fundet mange store, flotte kampesten. De er blevet til en snoet sti i den østlige del af parken. Den var ikke planlagt fra starten. Men en


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

7

DYVEKEVÆNGET Af Annette Sadolin, KAB. Foto: Eva Sofie Rafn.

En stille bæk sparer Dyvekevænget for 4,5 millioner kroner

3

6 kreativ sjæl fik den gode idé at bruge stenene til noget frem for at bruge penge på at bortskaffe dem. Se billede 1. Stadsarkitekten fortæller Den 18. september besøger Københavns Kommunes stadsarkitekt Camilla van Deurs Urbanplanen. Det er i forbindelse med festivalen Golden Days. Camilla van Deurs vil fortælle om byplanlægning og tankerne bag de fysiske forandringer i Urbanplanen på en gåtur i området Se billede 6. Hold øje med urbanplanen.com og urbanplanens facebookside.

Krav om at separere regnvand fra spildevand har sendt mange boligafdelinger i København ud i store og milliondyre byggesager. Men ikke Dyvekevænget. Her risler regnvandet nu i bebyggelsens egen bæk. Stigende regnmængder overbelaster kloaksystemerne og har fået Københavns Kommune til at stille krav om, at regnvand og spildevand skal adskilles. På Amager giver det særlige udfordringer, fordi jordbundsforholdene ikke egner sig til nedsivning af regnvand i klimaprojekter, som man ser andre steder i byen. Derfor må de fleste boligafdelinger i området ud i større byggeprojekter for at omlægge kloakforholdene. Et sådant projekt blev i Dyvekevænget beregnet til at koste cirka 4,5 millioner kroner, men boligafdelingen viste sig at rumme kimen til en anden og langt smartere løsning. Gennem boligafdelingen bugter sig en rende, der oprindelig blev anlagt som en lille bæk. En billig bæk-løsning “Den blev kaldt for ’Stillebækken’, fordi den ikke længere var i

brug. Tagnedløbene var i tidernes morgen koblet på, men gennem årene er installationen ikke blevet vedligeholdt og var derfor ikke længere i brug”, forklarer Thomas Neumann Høgh, driftschef i 3B. Driftspersonalet undersøgte mulighederne for at genoplive den lille bæk. “Det var en lykke at kunne præsentere afdelingen for et projekt til en 0-løsning. Der var en udgift til at omlægge nedfaldsrørene fra tagene og renovere pumperne, men det gik op med en reduceret udgift til HOFOR, fordi regnvandet nu kobles fra kloakken”, forklarer driftschefen. Lukket kredsløb ’Stillebækken’ løber – når det regner – i et lukket kredsløb. Regnvand ledes fra tagene til bækken og fylder små søer undervejs i bækkens forløb. Et rørsystem med pumper recirkulerer vandet tilbage til bækkens udgangspunkt og sikrer fordampning af en større andel af vandet.


8

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

URBAN GENBRUG

1

2

Det handler om bæredygtighed

3

I Træværkstedet i TinkerTank arbejder Henrik Sylvester på at skabe fleksjobs ved at skabe forretning ud af bl.a. gamle københavnerbænke.

fælles by. Produkterne er nemlig skabt af mahognitræ fra renoverigen af de gamle københavnerbænke og genbrugsmaterialer fra Urbanplanen og Hørgården.

Henrik er bl.a. uddannet værkstedspædagog og sløjdlærer, men på grund af dårlig ryg og stress har han mistet en del af sin arbejdsevne og er nu tilkendt fleksjob. Desværre er manglen på fleksjobs alarmerende, og det har givet Henrik idéen til konceptet ’Urban Genbrug’. Konceptet er udviklet med ønsket om at skabe rummelige fleksjobs gennem produktion af interiør lavet af genbrugsmaterialer af høj kvalitet. Det er både socialt og miljømæssigt bæredygtigt.

Produkterne er slebet, drejet og pudset med omhu og kærlighed. På hvert produkt er påsat en seddel som kort fortæller om materialernes historie og om hvordan de gamle materialer har fået nyt liv.

Projektes primære formål er, at det ene fleksjob genererer arbejdsløn til oprettelse af det næste fleksjob. Samtidig skabes der smukke, brugbare og bæredygtige produkter fra vores

Har du kontakter? Henrik arbejder på at få kontakt til private firmaer, som vil være interesseret i at købe produkterne som fx julegaver til deres ansatte. Kender du nogen, må du meget gerne kontakte Henrik på email: henrik.sylvester@ jubii.dk Følg Urban Genbrug på Instagram: @urban.genbrug og se endnu flere flotte produktfotos.

4 1. Rammer produceret, så de passer til LP-pladecovers. På den måde kan man få de flotte covers op på væggen og skifte dem ud, når man har lyst. 2. Vase, blyantsholder, opbevaring til fx papirclips og bakke. 3. Vase til en enkelt stilk. 4. Beholder til diverse. Her kan man rigtig se det flotte mahognitræ.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

9

UNGE I FRITIDSJOB Af Eva Sofie Rafn. Foto: FRAK.

En hjælpende hånd til en tilgroet have

Driften i Urbanplanen ved Boligforeningen 3B har ansat unge fritidsjobbere til at hjælpe beboere, der har svært ved at overkomme havearbejdet selv. Det har midler fra Amager Tryghedspartnerskab ved Sikker By i Københavns Kommune gjort muligt. Arbejdsholdet består af syv unge fra Urbanplanen og Hørgården, som er ansat som fritidsjobbere i FRAK. De er i alderen 14-17 år, og de går på Peder Lykke Skolen og Dyvekeskolen. De arbejder 1-2 gange om ugen med haverne og kan nå en eller to haver ad gangen. Arbejdsopgaverne er almindelig oprydning, lugning, græsslåning og hækkeklipning.

“Det betyder meget for mig at få hjælp af de friske unge mennesker”, fortæller Anita Bundgaard, som er en af de beboere, der har haft glæde af ordningen. “De var rigtig søde, og jeg er rigtig glad for den hjælp, jeg fik. De klippe-

de hæk, slog græs og ordnede beddet foran skuret. Nu kan jeg meget bedre overskue det igen”. Drengene fra FRAK kommer igen til efteråret, hvor haverne får endnu en tur, så de er klar til vinterhalvåret.


10

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

INFRASTRUKTURPROJEKT I HØRGÅRDEN Tekst og foto: Eva Sofie Rafn. Julie Abitz ser frem til at møde beboere og afdelingsbestyrelser i arbejdet med de nye fællesarealer i Hørgården. Læs mere om infrastrukturprojektet på urbanplanen. com - under ’Urbanplanen i udvikling’.

Julie vil inddrage beboere og afdelingsbestyrelse Partnerskabet er meget glade for at præsentere vores nye medarbejder Julie Abitz, som er blevet ansat som proceskoordinator. Hun skal arbejde med det nye infrastrukturprojekt i Hørgården, og hendes opgave bliver blandt andet at inddrage beboere og andre aktører, når fællesarealerne skal designes og anlægges i de kommende år. Julie har gennem hele sit arbejdsliv haft fokus på at inddrage brugere i byudviklingen. Hun har blandt andet arbejdet hos Dansk Arkitektur Center og Dansk Byplanlaboratorium. I sit eget firma, Byens Helte, skabte hun et nyt mind-set for borgere, kommune og erhvervsliv, hvor de så sig selv som byens helte, der sammen gjorde en forskel for deres by. Senest har hun

uddannet unge til at blive iværksættere i deres eget kvarter som projektudvikler hos FRAK og Selvsving på Blågårds Plads. I udviklingen af fællesarealerne i Hørgården vil Julie have fokus på at skabe gode byrum, der bliver til glæde for mange forskellige brugere – både beboere i Hørgården og folk, der kommer i området. Et andet fokuspunkt er, at fællesarealerne bliver ved med at være flotte i fremtiden. Her tror hun på, at de unge skal have en aktiv rolle. “Det vil være skønt, hvis vi kan slå to fluer med et smæk. At skabe skønne fællesarealer sammen med beboere i alle aldre og på sigt skabe gode fritidsjobs til de unge”. Julie er 41 år og bor med sin mand

og tre børn på Islands Brygge. Hun har boet på Amager i mange år og har krydset hver en sti på tværs af øen. Så Hørgården er på ingen måde fremmed land for Julie. “Jeg glæder mig til at komme ud og snakke med beboere, driftsfolk, foreninger og andre samarbejdspartnere om, hvordan vi får skabt dejlige fællesarealer i Hørgården og suveræne stisystemer til alle dem, der dagligt passerer igennem området”, udtaler Julie.

KONTAKT JULIE Har du gode input til, hvordan fællesarealerne i Hørgården udformes, så kontakt Julie på tlf.: 2146 9430 eller email: julab@kab-bolig.dk


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

11

BYUDVIKLING I URBAN SYD Af Eva Sofie Rafn.

Coronaen sætter gang i byggeriet for nytænkning af Urmagerstien og Remisevej. Kommunen bygger desuden to nye fritidsinstitutioner ved Dyvekeskolen, 100 ungdomsboliger og bebyggelse til bl.a. detailhandel ud mod Røde Mellemvej.

På grund af regeringens anlægsstop måtte Københavns Kommune i 2019 sætte byggeprojektet i den sydlige del af Urbanplanen i bero. Men situationen med corona har medført, at regeringen har fjernet anlægsloftet for at hjælpe økonomien i gang igen. Det betyder, at Københavns Kommune kan sætte gang i byggesager for godt 350 mio. kr. – heriblandt projektet i Urban Syd, som nu genoptages. “Selvom det sker på et dystert bagtæppe, er fremrykningen af de mange investeringer en win-win

FÅ OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN Hør om planerne fra arkitekters, bygherrers og politikeres egen mund, og se dine naboer kommentere på alle de nye ting, der kommer til at ske i området. Find filmen ’Urbanplanen i udvikling’ på urbanplanen.com på Facebook eller på YouTube: Urbanplanen 2300.

situation. Vi kan som kommune give virksomhederne et økonomisk rygstød og hjælpe med at holde hånden under byens arbejdspladser. Og samtidig får vi lavet en række opgaver, som vi ikke har kunnet løse tidligere, da vi har været låst af det kommunale anlægsloft”, udtaler overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse den 17. april. Borgerne kan derfor godt begynde at glæde sig til en opgradering af hele området syd for de nye familieboliger på Store Solvænget i Urbanplanen. Solvang Bibliotek bliver moderniseret med udsigt ud til en ny ’Urmagerplads’, som bliver centrum

Projektleder i Byggeri København Vibeke Linde-Strandby siger: “Jeg glæder mig meget til at genstarte projektet Urbanplanen Syd, hvor et rigtigt fint godkendt projektforslag ligger klar til at blive realiseret. Projektet vil være med til at give området et tiltrængt løft med en ny bearbejdning af både vej- og stisystem, områdets grønne arealer og byrum samt nybyggeri”. Selve udførelsen starter dog formodentlig først op i slutningen af 2021. Først skal de oprindelige rådgivere involveres igen, og det skal afklares, om der er ændrede rammer for projektet, som kræver nye udbud. Projektlederen arbejder på en overordnet tidsplan, hvori der blandt andet vil indgå en arkæologisk forundersøgelse af området. Læs mere om planerne for området på urbanplanen.com.


12

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

NABOSKAB PÅ HJUL Tekst og foto: Eva Sofie Rafn. Samtalen med Yvonne foregik med Yvonne i cykelsadlen og skribenten på frontladet med udsigt til den smukke fælled. På billedet til venstre er det en stand-in fra Bondegården, der har indtaget frontladet.

Alle har gavn af vind i håret “Vi cykelpiloter har selv prøvet at sidde foran på ladet, så vi ved hvordan det er at være passager”, fortæller Yvonne, mens hun træder grundigt i pedalerne på den store, flotte rickshawcykel. Hun suser afsted ud på Fælleden med mig siddende på ladet. Man føler sig tryg og godt tilpas, for Yvonne kører rask til, men tager samtidig hensyn til huller i stien eller kantsten på vejen. Som passager er det dejligt at få vind i håret og mærke solen på huden, mens man kan sidde og slappe af. Yvonne er efterhånden en erfaren cykelpilot, og hun elsker at give sine naboer en på opleveren. Det er nemlig det, det hele drejer sig om i ’Naboskab på hjul’ – at give ældre eller sårbare medmennesker mulighed for at komme på tur ud i naturen eller i byen. “Den første, jeg kørte med, var Freddie”, fortæller Yvonne. “Ham

kender jeg fra min naboopgang på Urmagerstien. Freddie er gammel slagter, men nu kan han kun gå med sit gangstativ, så han kommer ikke meget ud. Vi blev enige om at køre et par ture rundt på Amager, hvor han er født og opvokset. Det kom der rigtig mange sjove historier ud af, kan jeg fortælle dig, for Freddie snakker og snakker, når byen bringer minderne frem”. På turene med Freddie har Yvonne en ekstra passager med. Det er Dorthe, som hun benævner som sin ’co-driver’. Det er rart at have et par ekstra hænder til rådighed, når en gangbesværet skal op eller ned fra cykelladet. Cykelpiloter søges Det er foreningen ’Cykling uden alder’, Peder Lykke Centret og Partnerskabet, der har startet projektet ’Naboskab på hjul’ op i Urbanplanen. Nu er Yvonne blevet kaptajn, og der er hele tre ladcykler til rådighed. Efter coronakrisen er der heldigvis igen

gang i hjulene. Der er omkring fem faste cykelpiloter, men de vil gerne være flere. Derfor vil cykelpiloterne fra ’Naboskab på hjul’ holde ’åbent’ på Bondegården hver onsdag kl. 15.30 – 17. Så kan man komme og se cyklerne og tale med en, hvis man kunne tænke sig at blive cykelpilot, at være ’co-driver’ eller at få sig en tur som passager. At blive oplært som cykelpilot tager blot 2-3 gange af en times varighed.

KOM OG VÆR MED Kunne du tænke dig at være med i ’Naboskab på hjul’? Så kom ned på Bondegården onsdage kl. 15.30 – 17, skriv til Yvonne Brovsting på email: isayvo@mail.dk. eller kontakt Søren Løkke fra Partnerskabet på tlf.: 2328 4752 eller email: solo@kab-bolig.dk.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

13

SATELITTEN Af Annette Lea Mathiesen. Foto: Ashkan Forouzani/Unsplash.

Savner du et fællesskab? Er du træt af at føle dig alene, men i tvivl om, hvad du skal gøre ved det? Så er Satellitten måske noget for dig. Satellitten er et tilbud til mennesker med psykisk sårbarhed, der ønsker at komme ud af ensomhed og ind i nye fællesskaber. Klokken er 10 tirsdag formiddag. Inge Godiksen, pædagogisk medarbejder i Satellitten, står på et gadehjørne på Amagerbrogade og venter. Hun skal mødes med en kvinde på 51 år, der gerne vil øve sig på at turde gå fra sin egen lejlighed og hen til aktivitetsog samværsstedet N.A.B.O. Center i Portugalsgade. På en bænk i Englandsparken sidder Inges kollega, Ida Misfelt. Hun taler med en mand på 33 år. Han bor alene, har mistet kontakten til familie og venner og føler sig ensom. Generthed og usikkerhed bremser ham i at opsøge nye fællesskaber. De aftaler at tage kontakt til Kæmperne, der er en idrætsforening for folk med psykiske og/eller sociale udfordringer. Ida lover at tage med til den første træning.

Hvem kommer i Satellitten? Inge fortæller: “I Satellitten møder vi folk med meget forskellige historier. Alle har et ønske om at komme med i et fællesskab, sådan skal det være for at være med i Satellitten. Men noget stiller sig i vejen. Vi plejer at sige, at i Satellitten tilbyder vi “Følgeskab til fællesskab”. For nogen betyder det, at vi starter med rigtigt mange telefonsnakke og gåture på tomandshånd. Og så, lidt efter lidt, kan vi begynde at tale om, hvad der findes af muligheder for at etablere nye bekendtskaber. For andre handler det bare om at få lidt ny inspiration fra os, så er de hurtigt videre, måske allerede efter en enkelt telefonsamtale”. Satellittens egne aktiviteter Satellitten tilbyder også selv aktiviteter med få personer. “Vi har nogle lokaler i Peder Lykke Centret, hvor vi plejer at lave mad sammen om mandagen og drikke kaffe om torsdagen. Det kan vi ikke her i Corona-tiden. Så vi har lavet det om til gå-tur og sandwich i det fri i stedet for. Satellittens egne aktiviteter kan man dog

kun være med i for en midlertidig periode - det er en øvebane, som kan fortsætte, indtil personen er parat til at gå videre på egen hånd”, siger Ida. Hvor og hvordan? • Alle kan kontakte Satellitten, men man skal bo i 2300 København S, i egen bolig, for at være med i tilbuddet. • Den første kontakt til en Satellit-medarbejder er på telefon/sms/mail. • Første møde med Satellittens medarbejdere aftales individuelt. • Satellitten er tilknyttet Aktivitets og samværsstedet N.A.B.O. Center, og her har medarbejderne deres kontor.

KONTAKT SATELITTEN

Annette Lea Mathiesen, koordinator, telefon: 2115 0541. Inge Godiksen, pædagogisk medarbejder, telefon: 5097 5900. Ida Misfelt, pædagogisk medarbejder, telefon: 5170 0790. Du kan også sende en email til: satellit@nabocenter.dk


14

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

INDSAMLING AF UDDANNELSESBEVISER I HØRGÅRDEN Tekst og foto: Eva Sofie Rafn.

Hvad har uddannelse ghettolisten at gøre? Registrering af uddannelsesbeviser kan betyde en forskel for, om Hørgården bliver ved med at være på ghettolisten eller ej. Det fremgår af nøgletallene pr. 1. december 2019 at 61,8% af beboerne i Hørgården kun har en grundskoleeksamen bag sig. Men hvis beboere i virkeligheden har højere uddannelser bag sig, som bare ikke er registreret i Danmark, er det tal ikke korrekt. Derfor er det vigtigt at få uddannelserne registreret, så tallet kan forbedres – og dermed være med til at få Hørgården af ghettolisten. Rasha og Hayder er glade for at kunne hjælpe Rasha Abdul Redha sidder over for mig ved et bord-bænkesæt i Hørgården 1. Solen skinner fra en skyfri himmel, og Hørgården tager sig ud fra sin allerbedste side. Et par småbørn leger på klatrestativet tæt på, og et par andre beboere nyder solen på bænkene ved siden af. Rasha og jeg nyder en god kop kaffe, som hendes 15-årige søn var så sød at komme ned til os med. Vi har aftalt at mødes en fredag eftermiddag i maj for at tale om Rasha og hendes mands uddannelsesbeviser fra Irak. Rasha og Hayder er nogle af de beboere i Hørgården, der har fundet deres uddannelsesbeviser fra deres hjemland frem for på den måde at være med til at hjælpe Hørgården. Rasha og Hayder er begge to fra Irak, hvor de begge fik sig en studenterek-

samen, inden de kom til Danmark. Godt nok med 10 års mellemrum, for Hayder er født i 1970 og Rasha i 1980. Hayder fik politisk asyl i Danmark, da det var farligt for ham at være i Irak, efter Saddam Hussein kom til magten. Siden kom Rasha hertil, og sammen har de fået tre børn – en pige på 17 og to drenge på 13 og 15 år. “Vi er glade for, at vi kan hjælpe med at få Hørgården af ghettolisten. Rigtig mange beboere har en uddannelse, og vi vil meget gerne hjælpe hinanden her i Hørgården”, siger Rasha. Der er desværre en del beboere, som slet ikke er klar over, at Hørgården er på ghettolisten, og at det kan betyde, at nogle beboere må flytte, hvis det ikke ændrer sig. Derfor fortæller vi om det til alle, vi kender. “Vi ved fx at nogle i vores opgang har taget uddannelser i Irak, så vi har sagt til dem, at de skal ringe til Iman”, fortæller Rasha. At Hørgården er på ghettolisten betyder ikke det store i hverdagen, mener Rasha, som er glad for at bo her. Men det betyder, at andre har et meget negativt billede af området. “Jeg har en veninde, som bor i en villa i Tårnby. Hun vil ikke komme på besøg, fordi hun tror, at det er alt for farligt her. Hun siger hele tiden, at vi skal finde et andet sted at bo”, fortæller Rasha. Men Rasha vil ikke flytte.

“Der er mange gode mennesker her. Uanset hvor man er, er der gode og dårlige mennesker”, siger hun. Rasha kan dog godt blive bekymret for sine drenge. Når den yngste går ud med sine venner, ringer hun til ham mange gange for at være sikker på, at han ikke kommer noget til. “Det værste ville være, hvis der skete noget med ham, fordi han er nysgerrig”, siger hun. Børnene skal have en uddannelse For Rasha og hendes mand er uddannelse meget vigtigt. Det lykkedes desværre ikke Hayder at få sig en uddannelse i Danmark ud over den gymnasieuddannelse, han har med


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

15

GHETTOLISTEN

med

Det er politisk bestemt i Folketinget, at der skal være en ghettoliste i Danmark. Listen består af 5 kriterier, som handler om arbejdsløshed, kriminalitet, uddannelsesniveau, indkomst og etnisk herkomst. Fire år i træk på ghettolisten betyder, at et område bliver udpeget som “hård ghetto”. Det betyder, at andelen af almene familieboliger skal reduceres til 40 % af boligerne i området. Vi forventer, at Hørgården også er på listen 1. dec. 2020 – dermed er der en lille risiko for, at Hørgården udpeges som “hård ghetto” 1. dec. 2021. Men på tværs af 3B og KAB gør vi alt, hvad vi kan, for at undgå dette. Blandt andet:

Rasha Abdul Hamid holder meget af sit hjem og håber på, at Hørgården kommer af ghettolisten.

sig fra Irak. “Det danske sprog er virkelig svært”, fortæller Rasha. Både hun og manden taler ellers et fint dansk, og Rasha læser til bioanalytiker på 3. semester. Men det er alt for svært, synes hun, så hun tænker på at skifte til radiolog eller pædagog. “Vi har altid fortalt vores børn, at det er meget vigtigt at følge godt med i skolen og få sig en uddannelse. Det bliver man nødt til for at klare sig. Det er meget svært at få sig et job, hvis man ikke har en uddannelse”, siger Rasha. “Vi er stolte af vores børn. Vores store pige går i 1.g. og får masser af 12-taller. Drengene er ikke lige så flittige, men de klarer sig fint, så det skal nok gå”, smiler Rasha.

· Vi indsamler uddannelsesbeviser, som ikke er blevet registreret her i Danmark, og hjælper beboere med at få dem godkendt, så ghetto listens tal for uddannelsesniveauet i Hørgården bliver korrekt. · Vi har siden juli 2019 haft en meget skrap udlej ningsaftale med kommunen, som betyder at du kun kan flytte ind i Hørgården, hvis du er i arbejde, har en uddannelse, er straf-fri og tjener over 19.500 pr. måned. · Vi “rydder op” i lejemålene og forhindrer ulovlig fremleje, så der ikke bor mennesker uretmæssigt. · Vi er sammen med beboerdemokratiet i gang med at forberede en beboerproces og -dialog om mulighederne for byggeri af private bolger. Læs mere om Hørgården og ghettolisten på urbanplanen.com/fakta og i nr. 109 af Opslagstavlen. Find den på urbanplanen.com – under ’om Urbanplanen’.

BEBOERMØDE I HØRGÅRDEN Afdelingsbestyrelsen inviterer beboerne til et infomøde om Hørgården på ghettolisten. Her kan du møde medarbejdere fra 3B, KAB og BL - og blive klog på ghettolisten og på de konsekvenser, det kan have for et område at være på listen. Det var planlagt at holde mødet i maj måned, men pga. corona måtte det udskydes. Beboermødet bliver afholdt den 2. september kl. 19.00 i A-huset. Der kommer mere info ud til alle lejligheder, men sæt allerede nu et kryds kalenderen.


16

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

FOTOGRAFER PÅ SPIL Marianne og 2 x Jørgen fra Opslagstavlens redaktionsgruppe har været ivrige med kameraet under corona-nedlukningen. Marianne og Jørgen K. P. har dokumenteret livet i Urbanplanen mens Jørgen P. H. har været ude i naturen. Fotos af Marianne Falck Orby: 1. Der var helt tomt i området da Mette Frederiksen lukkede landet ned. 2. Spor efter fly på himlen. Et sjældent syn i denne tid. 3. Håndspritten på vores fællesvaskeri er kommet under lås og slå: I starten af nedlukningen var håndsprit en så eftertragtet vare, at de blev stjålet. 4. De hurtigste cykler på Øen tilhører Gårdmændene Jimmi og Benni. 5. Vores Gårdmænd har været på arbejde hver eneste dag under hele Corona-nedlukningen. De er ti gårdmænd med skiftende vagtskemaer. Under kravene om at holde to meters afstand har de holdt pauser på skift: Højst fem til frokostpause samtidig. De daglige opgaver har været de samme; årstidsbestemte.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

17

Jørgen Krogh Petersen kom forbi Peder Lykke Centret den 6. maj, hvor en masse mennesker stimlede sammen. Det viste sig at være Carsten Friis, der havde lejet en kran, så han kunne blive hejst op og spille musik for sin tvillingebror Erling, som han pga. corona ikke kunne besøge på almindelig vis.

Jørgen Petersen Haugaard har været på ture rundt på Amager sammen med sin tvillingesøster. De har taget mange meget smukke billeder, alt imens de har fået store oplevelser i naturen. Jørgen var også på vestegnen og se Thomas Dambos kæmpestore trætrolde. Nu har Amager også fået sin egen trold. Det er trolden ’Bjarne Cirkelsten’, som er opført i Kongelundsskoven. For at finde den skal man på skattejagt via trollmap. com. Thomas Dambo skaber nemlig samtidig med troldene et interaktivt univers, hvor man ved hjælp af koordinater på kobberplader ledes fra det ene sted til det andet - og fra trold til trold.

Carsten sang de sange, som Erling godt kan lide. Med sig på guitar havde han sin ven Kim.

Erling fik en hjerneblødning for to år siden og kan ikke kommunikere. Men han kan genkende Carstens stemme. Erling var overrasket, men meget rørt over at høre lyden af sine yndlingssange.

Mange forbipasserende kiggede nysgerrigt til, og selv ordensmagten måtte forevige det særlige øjeblik.


18

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

SOLVANG KIRKE

Fælles sommermorgensang Hen over sommeren holder vi morgensang i Solvang kirke. Et tilbud for alle, der har lyst til starte dagen med sang, stilhed og refleksion. Det er hver onsdag morgen kl. 9.30 og ca. en time frem. Aktiviteten fortsætter frem til den 12. august.

Mini-konfirmand

Babysalmesang

Børn i 3. klasse kan gå til minikonfirmand. I et trygt miljø hvor fællesskab og kammeratskab er i højsædet vil der gennem forskellige aktiviteter blive fortalt historie fra Bibelen, hvordan spiller et orgel, og hvad betyder det, præsten siger. Børn afhentes efter aftale ved deres skole. Tilmelding på solvangkirke.dk

I TRÅD MED VERDEN Den socilaøkonomiske virksomhed ’I Tråd Med Verden’ er nu kommet godt i gang igen efter Corona-nedlukningen. Ansatte, praktikanter og frivillige arbejder hver tirsdag og torsdag på at sy tasker og på projektet “Broderi – mens vi venter”. Alle interesserede i Urbanplanen kan hente et broderi-kit til at brodere en regnbue derhjemme og dermed brodere sammen, men hver for sig. Broderierne samles til et fælles værk. Du har stadig mulighed for at deltage, som kom endelig og hent et kit hver tirsdag/torsdag på Urmagerstien 28. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

Konfirmation 2021

Store Bededag, fredag den 30. april 2021 er der konfirmation for alle der går i 7. klasse og som har deltaget i konfirmationsforberedelse. Mere information og tilmelding på solvangkirke.dk

Giv dit barn en god start på livet. Gennem sange, lege og bevægelser kan du stimulere din baby og samtidig hygge dig med andre forældre. Nyt hold starter tirsdag den 18. august. Tilmelding på solvangkirke.dk

Det åbne værksted genoptages. Det er den sidste torsdag i måneden kl. 15 – 18, hvor du kan komme forbi med dine skuffe-projekter, reparere dit tøj eller bare hygge, nørkle og drikke kaffe i behageligt selskab med andre. Vi søger frivillige Fra august måned søger I Tråd Med Verden en eller to frivillige, som har lyst til at hjælpe med vores produktion og oplæring af praktikanter. Er du god til håndarbejde, kan du lide at vejlede andre og har du mulighed for at deltage en til to dage om ugen, så hører vi gerne fra dig. Hvis du er interesseret, så kontakt Martha på maro@itmv.dk eller tlf.: 28 59 96 32.


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

19

KØBENHAVNS KOMMUNES TRYGHEDSUNDERSØGELSE Af Michael Hedegaard Jensen.

Tryghed i København og i Amager Vest Københavns Kommune har siden 2009 hvert år gennemført en tryghedsundersøgelse. Den følger udviklingen i københavnernes oplevelse af tryghed i deres by – både i København som helhed og i de enkelte bydele. Langt de fleste københavnere bevæger sig trygt ud i byen og i deres nabolag, men der er 9 %, som på den ene eller anden måde oplever utryghed i hverdagen. Der er stor variation mellem de enkelte bydele. I Amager Vest er niveauet som generelt i København, dog oplever borgerne i Amager Vest lidt mindre utryghed i aften- og nattetimerne end gennemsnittet for hele byen – se figur 1. Kigger man endnu tættere ned i enkelte boligområder tegner sig et lidt andet billede. I Urbanplanen og Hørgården oplever 15 % af beboerne utryghed i hverdagen, mens 29 % oplever det i aften- og nattetimerne. Alt for mange beboere i vores område udtrykker altså utryghed ved at færdes ude i aften- og nattetimerne – se figur 2. Ganske vist er det faldet fra 34 % i 2014, da vi startede Amager Tryghedspartnerskab op, så det går den rigtige vej. Men ingen kan være tilfredse endnu. “Vi skal fortsat sætte ind de steder, hvor der er udfordringer, og arbejde målrettet for at styrke trygheden og forebygge kriminaliteten. Det er hjerteblod for mig, at alle københavnere skal føle sig trygge både om dagen og om aftenen, uanset hvor de færdes”, siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

I perioden 2014 - 2019 er kriminaliteten faldet markant i Urbanplanen og Hørgården, målt på antal anmeldelser, og ligger langt under gennemsnittet for København. Det samme gør sig gældende i de to andre fokusområder; Tingbjerg og Folehaven. Det er meget tilfredsstillende, at den koordinerede indsats mod kriminalitet ser ud til at virke. Nu er det virkelig vigtigt, at vi sammen holder fast i den gode udvikling.

Det lokale Tryghedspartnerskab arbejder fokuseret med at styrke trygheden i området. Du kan læse mere om, hvordan det sker, på siderne herefter. Læs desuden lederen på side 4, som også omhandler tryghedsundersøgelsen. Find tryghedsundersøgelsen på Københavns Kommunes website: www.kk.dk/artikel/tryghedsundersoegelsen eller hent et eksemplar i den boligsociale indsats på Hørhusvej 5, baghuset.


20

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

AMAGER TRYGHEDSPARTNERSKAB Artikel fra Landsbyggefondens Magasin, marts 2020. Foto: Søren Hytting og Eva S

Synlighed, koordination og ke til at slå rødder i almene bolig Trygheden er ved at slå rødder i det udsatte boligområde Urbanplanen i København. Ifølge en lokal undersøgelse er der kommet flere beboere, der føler sig trygge, i takt med at arbejdet med blandt andet helhedsplanen er skredet frem. Forskningscenteret VIVE har for nyligt udgivet en rapport, der på landsplan ser på tryghed og trivsel i de udsatte områder med en boligsocial indsats. Rapporten er en såkaldt førmåling – altså et aktuelt tryghedsbillede – og følges op i 2021 af en tilsvarende undersøgelse. En lille gruppe glade piger på 10-12 år kommer gående på en velfriseret jordsti i Urbanplanen på Amager i København. ”Hej, er det ikke jeres nøgler”, siger en af dem og viser en nøgle til politibetjentene Rasmus og Martin, der er på en af deres sædvanlige runder i området. ”Der står i hvert fald Politi på”, tilføjer pigen. Betjentene stopper op og ser på nøglen. Den er god nok, den tilhører politiet. De sludrer lidt, og så går de videre. Kendte ansigter vækker tillid Rasmus og Martin arbejder under Københavns politis ordning kaldet ’Din Betjent’. Af hensyn til deres arbejde ønsker de ikke deres efternavn nævnt her i artiklen, men begge er kendte ansigter i Urbanplanen – i hvert fald blandt de unge: ”Vi kender alle drengenes fornavne”,

Martin (tv) og Rasmus har en tæt dialog med mange af de andre, der arbejder i Urbanplanen. Foto: Søren Hytting. siger Ramus. De to betjente går gerne tur i området, så tit som muligt. Gerne to-tre gange om ugen. Det kræver noget ekstra at skabe tryghed i et udsat boligområde som Urbanplanen. Som led i evalueringen af Landsbyggefondens boligsociale indsatser støttet af 2015-2018-midlerne har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE lavet en undersøgelse af tryghed og trivsel i de udsatte boligområder. I rapporten beskrives det blandt andet, hvordan synligt politi kan bidrage til øget tryghed. En, der er glad for, at politiet ofte kommer i området, er lederen af den boligsociale indsats (relateret til helhedsplanen for boligområdet) Partnerskabet Michael Hedegaard Jensen. ”Politiets tilstedeværelse betyder meget, det er der ingen tvivl om. Det

er vigtigt, at der er en relation til politiet, der er baseret på genkendelse og tillid”, siger han og tilføjer: “Det betyder noget, at beboerne har tillid til myndighederne, og det er et erklæret mål for vores arbejde at forstærke tilliden til myndigheden. Det er en vigtig del af det at være en medborger”. Vidensdeling på tværs virker Indsatsen for at skabe bedre tryghed og trivsel i Urbanplanen strækker sig langt ud over politiets synlige tilstedeværelse. De to politiassistenters chef, politikommissær Mikkel Christiansen, deltager cirka en gang om måneden i møder med repræsentanter fra den boligsociale indsats Partnerskabet, Amager Partnerskab (også kaldet Tryghedspartnerskabet) og Københavns Kommunes Sikker By indsats, SSP og lokale kommunale aktører: “Der sidder vi og gennemgår, hvad


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

21

Sofie Rafn.

endte ansigter får trygheden gområder status er, og hvilke indsatser vi skal sætte i værk. Det betyder, at vi får et bedre kendskab til, hvad der foregår, og det sker jævnligt, at vi får oplysninger, som vi ellers ikke ville være bekendt med. Så det har en effekt på vores arbejde”. Christiansen fortsætter: ”Deltagerne i Tryghedspartnerskabet bruger også hinanden i hverdagen. Det betyder, at vi kan reagere hurtigt og effektivt, hvis der opstår akutsituationer, som kan skabe utryghed. Det gør samarbejdet stærkt og relevant”.

er af stor betydning, hvis der opstår forskellige akutte situationer, at de professionelle netværk (eksempelvis tryghedspartnerskabet, politi, SSP, den boligsociale indsats) kan aktiveres og sammen sætte ind for at trappe den opståede situation ned. Det skaber ro og tryghed i boligområdet for både beboere og professionelle. Tryghed tager tid VIVE’s undersøgelse viser, at der generelt set er en høj tryghed blandt beboere i de udsatte områder, men at der dog stadig er flere, der føler sig utrygge, end blandt gennemsnittet i

beskæftigelse og uddannelse. Ifølge Københavns Kommunes egen tryghedsundersøgelse fra 2019 er andelen af beboere i Urbanplanen, der føler sig utrygge, dog faldet fra 16 % i 2014, hvor den gældende helhedsplan trådte i kraft, til 13 % i 2019. Der var et større udsving i 2018. Det understreger, hvad både politiet og projektleder for Tryghedspartnerskabet under Sikker By i Københavns Kommune, Anja Bolbroe, fortæller: “Vi bilder os ikke ind, at vi kan rykke ved borgernes utryghed på kort tid. Det tager lang tid at ændre og handler om det lange, seje træk”, siger hun. Lokale kan lytte på vandrørene Det er Anja Bolbroe, der står i spidsen for de månedlige møder på tværs af indsatserne. “Partnerskabet og Nærpoliti Amager er dem, jeg tager mest fat i, når der foregår noget i Urbanplanen. Enten i forhold til de aktiviteter, vi holder, eller når der er uro”, fortæller hun og tilføjer, at det har stor betydning for hendes arbejde:

Anja Bolbroe fra Sikker By arbejder ud fra sit kontor på Københavns Rådhus, men hun besøger også ofte Urbanplanen i forbindelse med sit arbejde med at skabe mere tryghed og trivsel. Foto: Søren Hytting. Ifølge den boligsociale indsats er en af årsagerne til, at trygheden er steget, netop det frugtbare samarbejde, der foregår løbende mellem parterne. Et tæt og stærkt samarbejde mellem parterne i og omkring Urbanplanen er alfa og omega for beboerne og tryghedssituationen i boligområdet. Det

resten af befolkningen. Af undersøgelsen fremgår det, at det typisk er beboere uden uddannelse og/eller arbejde, der er mere utrygge end resten af bebyggelsens beboere. Og netop denne gruppe er ofte stor i de udsatte almene boligområder. Sådan er det også i Urbanplanen, hvorfor der arbejdes målrettet med at styrke

“Det betyder, at selvom jeg ikke sidder der fysisk, så kan jeg hurtigt få indsigt i, hvad der foregår, for det er medarbejderne fra den boligsociale indsats , der har bedst kendskab til beboerne, og som kan fornemme, hvad der foregår ved at lytte på vandrørene”.

Artiklen fortsætter...


22

OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

AMAGER TRYGHEDSPARTNERSKAB Artikel fra Landsbyggefondens Magasin, marts 2020. Foto: Søren Hytting og Eva S ...fortsat fra forrige side. “Det er dér, man lige kan få kalibreret sine indsatser”. Der er i alt tre personer fra den boligsociale indsats, som deltager i Tryghedspartnerskabets arbejdsgruppe. De deltager i de månedlige møder og står for forskellige aktiviteter i tryghedsplanen. Desuden deltager de i de månedlige møder, der foregår mellem de koordinerende kræfter i Urbanplanen. Det er et samarbejde, som Michael Hedegaard Jensen er meget glad for. “Møderne giver os en chance for at følge op på de mange ting, der foregår imellem møderne. Og de sikrer, at alle har et kendskab til de særlige aktiviteter eller problemer, der måtte være. Det er dér, man lige kan få kalibreret sine indsatser”, fortæller han. Møderne er ifølge Anja Bolbroe også med til at vedligeholde og lette kommunikation og vidensdeling på tværs, og det er noget, som Tryghedspartnerskabet går rigtig meget op i. “Da jeg for eksempel sidste år skulle arrangere et besøg af overborgmesteren, tog jeg fat i lederen af Partnerskabet for at sparre om hvilke aktiviteter, vi skulle vise frem for at give det bedste og mest aktuelle billede af, hvad der foregår derude”. De vises sten mangler VIVEs undersøgelse er et aktuelt snapshot af tingenes tilstand i de områder, der har en boligsocial indsats støttet af Landsbyggefonden. Det fremgår af rapporten, at tryghed og trivsel hovedsageligt er noget, der varierer mellem beboere uanset hvilket område, de bor i. De, der oftest føler sig utrygge, er oftest de beboere, der enten ikke har

Der er flere fritidsjob-indsatser, der forsøger at give de unge noget meningsfuldt at tage sig til. I vinterferien sørgede organisationen FRAK for, at fem unge både fik erfaring med brolæggerarbejdet og tjente penge. Foto: Søren Hytting. en uddannelse eller et arbejde. Dette er netop forhold, der adresseres i den boligsociale indsats. I Urbanplanen har flere af aktørerne også fokus på de unge. Og der er særligt én udfordring, som er svær at komme til livs, fortæller Anja Bolbroe, “Unge, der opholder sig i udeområder, og som i grupper kan virke utryghedsskabende, er en generel problemstilling, som vi ikke har fundet de vises sten til endnu”, fortæller hun. Brosten og mudder i vinterferien Der er forskellige indsatser, der forsøger at give de unge i og omkring Urbanplanen noget meningsfuldt at lave. I vinterferien, imens mange unge slapper af, tropper fem unge mænd i alderen 14-20 år hver morgen op på en meget mudret byggeplads i Remiseparken. De er ikke kommet for at hænge ud, men for at lægge brosten sammen med to gruppeledere fra organisationen FRAK. Takket være et samarbejde mellem FRAK og den boligsociale indsats får de løn for deres indsats

under JobCampen [FRAKs indsats]. Det er de ganske tilfredse med. “Jeg synes, det er hyggeligt, men hårdt”, fortæller Kamal Lelarbagi, der er 16 år og som drømmer om at blive arkitekt. Han er kommet med i fritidsjobprojektet, fordi en af de andre prikkede ham på skulderen og spurgte, om han ikke ville være med. Marc Timothy er også 16 år. Han har deltaget i flere fritidsjobprojekter. Der er særligt én ting, der driver ham til at stå tidligt op og løfte tunge sten i regn og blæst i sin ferie: “Jeg tjener penge, så jeg kan købe noget selv”, fortæller han og tilføjer, at det også er godt at være med til at ændre parken. Et par af de unge mænd kan godt forstå, at der er nogen, der kan synes, det er utrygt, når der er flere unge som dem selv, der hænger ud i grupper. Men, siger de, der er ikke noget at være bange for. Fritidsjob er med til at skabe tryghed FRAK og den boligsociale indsats samarbejder også om et andet


OPSLAGSTAVLEN · JUNI 2020

23

Sofie Rafn. fritidsjobprojekt, der går ud på, at unge hjælper nogle af Urbanplanens rækkehus-beboere med at få styr på deres haver. Projekterne er ikke blot med til at hjælpe de unge med at tjene penge og give dem erfaring med forskellige typer håndværk, det har også den afledede effekt, at det øger trygheden, forklarer daglig leder af FRAK, Mudi Jarckass. “Møder mellem mennesker skaber tryghed, for pludselig har du et navn og et ansigt på dem, du ellers bare så som en gruppe. Det skaber også gode naboskaber”. Om samarbejdet med den boligsociale indsats, siger han: “Det unikke er, at de arbejder på tværs af for eksempel forvaltningerne. For os betyder det, at vi kan nå ud til endnu flere unge. Og at vi får rystet posen til opgavers indhold. Vi startede med at arbejde med oprydning efter festivaler, men det var i samarbejde med Partnerskabet i Urbanplanen, at vi også begyndte at tænke i driftsløsninger”, fortæller han. De typer opgaver, de arbejder med i Urbanplanen, har også et andet sigte, nemlig at forskønne området:

“Det er noget vi ved, der virker”, siger hun. Evalueringer af de boligsociale indsatser, fra både CFBU og VIVE, viser også, at fritids- og lommepengejob virker. Vigtigt med de rette folk En erfaring fra samarbejdet omkring det tryghedsskabende samarbejde, som Anja Bolbroe tager med sig i det videre arbejde, er, at hun synes, det er virkelig vigtigt at bruge tid på at opdrive de rette folk at samarbejde med. Hun mener, at der er en styrke i at have et samarbejde og et netværk, hvor folk kender hinanden godt: “Og hvor man ved, hvem man skal tage kontakt til omkring en given problematik. Og ikke mindst at man kan regne med, at den i den anden ende tager telefonen, når den ringer”.

handler i første omgang om at kende lokalområdet godt. Så kommer man ofte i kontakt med de rette folk”. Anja Bolbroe peger på, at man også skal passe på, at der ikke kommer for mange aktører i ét område: “Det er vigtigt, at man finder den rette balance, så man ikke falder over hinanden, laver parallelle indsatser, og i sidste ende forvirrer borgerne”. Hun mener også, at man sagtens kan overføre erfaringerne til andre udsatte boligområder: “Ja, 100 procent. Mange af de ting, vi taler om i forhold til beskæftigelse til de unge, utryghed og ungegrupperinger, der tager uhensigtsmæssigt ophold i gårdene og andre steder, det er det samme, der går igen i andre udsatte boligområder, blot med lokale nuancer”.

Videre fortæller hun: “Der findes ingen formel på, hvordan man sikrer, at det er de rette mennesker, der sidder rundt om bordet, men det

“Så det er ikke bare sådan et projekt, hvor vi kommer ud og laver noget i fire måneder, og så er vi væk igen”. Den boligsociale indsats og Tryghedspartnerskabet har også succes med flere lommepenge-projekter. Ligesom FRAKs JobCamp i vinterferien, går projekterne ud på at skabe betalte opgaver, der inddrager unge i konkrete arbejdsopgaver i lokalområdet. Projekterne har kørt i flere år, og det er noget, som Anja Bolbroe er sikker på, er med til at skabe større tryghed.

Ved Urbanfestival 2018 blandede områdets betjente sig også med nysgerrige unge. Foto: Eva Sofie Rafn.


Kig ind på urbanplanen.com Kig ind på urbanplanen.com

sommer sommer i urbanplanen urbanplanen Der unge ii Urbanplanen Urbanplanenog ogHørgården Hørgården Dermasser masseraf afgratis gratis aktiviteter aktiviteter for for børn børn og og unge i ihele aktiviteterne fra fra uge uge27 27tiltil32 32på på helesommerferien. sommerferien. Få Få overblik overblik over over alle alle aktiviteterne urbanplanen.com spørg de de voksne. voksne. urbanplanen.com eller eller spørg

byg fuglehuse fuglehuse

Fodbold Fodbold

læsecamp læsecamp

byg P-maskiner byg Storm P-maskiner

parkour sketch-værksted parkour sketch-værksted Hyggefor for piger piger Hygge

sjovelege lege sjove

Filmværksted Filmværksted

lav din egen sæbe sæbe

krea-værksteder lommepengejobs krea-værksteder lommepengejobs

skateboarding skateboarding teater teater familiedag familiedag breakdance

rugby rugby Capoeira Capoeira tryk med plantefarver breakdance

tryk med plantefarver

Hvem arrangerer? Hvem arrangerer? FerieCamp, Sketchʼn scratch, FRAK, Superkræfter, FerieCamp, scratch, FRAK, Superkræfter, Hjerterum, Sketchʼn Det Sociale Streetprojekt, Game, IdrætsproHjerterum, Det Sociale Streetprojekt, Game,Amager, Idrætsprojektet, Fremad Amager, B1908, Miljøpunkt jektet, Fremad Amager, B1908, Miljøpunkt Amager, Partnerskabet / UP Sommerteam. Partnerskabet / UP Sommerteam.

Hvor foregår det? Hvor foregår det? Byggelegepladsen, bondegården, Hørgårdens Byhave, Byggelegepladsen, Hørgårdens Byhave, boldbure, Rød bane,bondegården, Blå bane, Sundby Idrætspark, boldbure, Rød bane, Blå på bane, Sundbyområder Idrætspark, Gullandsgården, A-huset, de grønne i Gullandsgården, A-huset, på de grønne områder Urbanplanen, ved Dyvekeskolen og i Hørgården. i Urbanplanen, ved Dyvekeskolen og i Hørgården.

Profile for Partnerskabet

Opslagstavlen nr. 110, juni 2020  

Advertisement
Advertisement
Advertisement