10 minute read
Amager Tryghedspartnerskab
AMAGER TRYGHEDSPARTNERSKAB Artikel fra Landsbyggefondens Magasin, marts 2020. Foto: Søren Hytting og Eva Sofie Rafn.
Advertisement
Trygheden er ved at slå rødder i det udsatte boligområde Urbanplanen i København. Ifølge en lokal undersøgelse er der kommet flere beboere, der føler sig trygge, i takt med at arbejdet med blandt andet helhedsplanen er skredet frem. Forskningscenteret VIVE har for nyligt udgivet en rapport, der på landsplan ser på tryghed og trivsel i de udsatte områder med en boligsocial indsats. Rapporten er en såkaldt førmåling – altså et aktuelt tryghedsbillede – og følges op i 2021 af en tilsvarende undersøgelse.
En lille gruppe glade piger på 10-12 år kommer gående på en velfriseret jordsti i Urbanplanen på Amager i København.
”Hej, er det ikke jeres nøgler”, siger en af dem og viser en nøgle til politibetjentene Rasmus og Martin, der er på en af deres sædvanlige runder i området.
”Der står i hvert fald Politi på”, tilføjer pigen. Betjentene stopper op og ser på nøglen. Den er god nok, den tilhører politiet. De sludrer lidt, og så går de videre.
Kendte ansigter vækker tillid
Rasmus og Martin arbejder under Københavns politis ordning kaldet ’Din Betjent’. Af hensyn til deres arbejde ønsker de ikke deres efternavn nævnt her i artiklen, men begge er kendte ansigter i Urbanplanen – i hvert fald blandt de unge: Martin (tv) og Rasmus har en tæt dialog med mange af de andre, der arbejder i Urbanplanen. Foto: Søren Hytting.
siger Ramus.
De to betjente går gerne tur i området, så tit som muligt. Gerne to-tre gange om ugen. Det kræver noget ekstra at skabe tryghed i et udsat boligområde som Urbanplanen.
Som led i evalueringen af Landsbyggefondens boligsociale indsatser støttet af 2015-2018-midlerne har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE lavet en undersøgelse af tryghed og trivsel i de udsatte boligområder. I rapporten beskrives det blandt andet, hvordan synligt politi kan bidrage til øget tryghed.
En, der er glad for, at politiet ofte kommer i området, er lederen af den boligsociale indsats (relateret til helhedsplanen for boligområdet) Partnerskabet Michael Hedegaard Jensen. er vigtigt, at der er en relation til politiet, der er baseret på genkendelse og tillid”, siger han og tilføjer:
“Det betyder noget, at beboerne har tillid til myndighederne, og det er et erklæret mål for vores arbejde at forstærke tilliden til myndigheden. Det er en vigtig del af det at være en medborger”.
Vidensdeling på tværs virker
Indsatsen for at skabe bedre tryghed og trivsel i Urbanplanen strækker sig langt ud over politiets synlige tilstedeværelse.
De to politiassistenters chef, politikommissær Mikkel Christiansen, deltager cirka en gang om måneden i møder med repræsentanter fra den boligsociale indsats Partnerskabet, Amager Partnerskab (også kaldet Tryghedspartnerskabet) og Københavns Kommunes Sikker By indsats, SSP og lokale kommunale aktører: “Der sidder vi og gennemgår, hvad
status er, og hvilke indsatser vi skal sætte i værk. Det betyder, at vi får et bedre kendskab til, hvad der foregår, og det sker jævnligt, at vi får oplysninger, som vi ellers ikke ville være bekendt med. Så det har en effekt på vores arbejde”.
Christiansen fortsætter: ”Deltagerne i Tryghedspartnerskabet bruger også hinanden i hverdagen. Det betyder, at vi kan reagere hurtigt og effektivt, hvis der opstår akutsituationer, som kan skabe utryghed. Det gør samarbejdet stærkt og relevant”. Ifølge den boligsociale indsats er en af årsagerne til, at trygheden er steget, netop det frugtbare samarbejde, der foregår løbende mellem parterne. Et tæt og stærkt samarbejde mellem parterne i og omkring Urbanplanen er alfa og omega for beboerne og tryghedssituationen i boligområdet. Det er af stor betydning, hvis der opstår forskellige akutte situationer, at de professionelle netværk (eksempelvis tryghedspartnerskabet, politi, SSP, den boligsociale indsats) kan aktiveres og sammen sætte ind for at trappe den opståede situation ned. Det skaber ro og tryghed i boligområdet for både beboere og professionelle.
Tryghed tager tid
VIVE’s undersøgelse viser, at der generelt set er en høj tryghed blandt beboere i de udsatte områder, men at der dog stadig er flere, der føler sig
Anja Bolbroe fra Sikker By arbejder ud fra sit kontor på Københavns Rådhus, men hun besøger også ofte Urbanplanen i forbindelse med sit arbejde med at skabe mere tryghed og trivsel. Foto: Søren Hytting.
utrygge, end blandt gennemsnittet i resten af befolkningen. Af undersøgelsen fremgår det, at det typisk er beboere uden uddannelse og/eller arbejde, der er mere utrygge end resten af bebyggelsens beboere. Og netop denne gruppe er ofte stor i de udsatte almene boligområder. Sådan er det også i Urbanplanen, hvorfor der arbejdes målrettet med at styrke beskæftigelse og uddannelse. Ifølge Københavns Kommunes egen tryghedsundersøgelse fra 2019 er andelen af beboere i Urbanplanen, der føler sig utrygge, dog faldet fra 16 % i 2014, hvor den gældende helhedsplan trådte i kraft, til 13 % i 2019. Der var et større udsving i 2018. Det understreger, hvad både politiet og projektleder for Tryghedspartnerskabet under Sikker By i Københavns Kommune, Anja Bolbroe, fortæller:
“Vi bilder os ikke ind, at vi kan rykke ved borgernes utryghed på kort tid. Det tager lang tid at ændre og handler om det lange, seje træk”, siger hun.
Lokale kan lytte på vandrørene
Det er Anja Bolbroe, der står i spidsen for de månedlige møder på tværs af indsatserne.
“Partnerskabet og Nærpoliti Amager er dem, jeg tager mest fat i, når der foregår noget i Urbanplanen. Enten i forhold til de aktiviteter, vi holder, eller når der er uro”, fortæller hun og tilføjer, at det har stor betydning for hendes arbejde:
“Det betyder, at selvom jeg ikke sidder der fysisk, så kan jeg hurtigt få indsigt i, hvad der foregår, for det er medarbejderne fra den boligsociale indsats , der har bedst kendskab til beboerne, og som kan fornemme, hvad der foregår ved at lytte på vandrørene”.
AMAGER TRYGHEDSPARTNERSKAB Artikel fra Landsbyggefondens Magasin, marts 2020. Foto: Søren Hytting og Eva Sofie Rafn.
...fortsat fra forrige side.
“Det er dér, man lige kan få kalibreret sine indsatser”.
Der er i alt tre personer fra den boligsociale indsats, som deltager i Tryghedspartnerskabets arbejdsgruppe. De deltager i de månedlige møder og står for forskellige aktiviteter i tryghedsplanen. Desuden deltager de i de månedlige møder, der foregår mellem de koordinerende kræfter i Urbanplanen. Det er et samarbejde, som Michael Hedegaard Jensen er meget glad for.
“Møderne giver os en chance for at følge op på de mange ting, der foregår imellem møderne. Og de sikrer, at alle har et kendskab til de særlige aktiviteter eller problemer, der måtte være. Det er dér, man lige kan få kalibreret sine indsatser”, fortæller han.
Møderne er ifølge Anja Bolbroe også med til at vedligeholde og lette kommunikation og vidensdeling på tværs, og det er noget, som Tryghedspartnerskabet går rigtig meget op i.
“Da jeg for eksempel sidste år skulle arrangere et besøg af overborgmesteren, tog jeg fat i lederen af Partnerskabet for at sparre om hvilke aktiviteter, vi skulle vise frem for at give det bedste og mest aktuelle billede af, hvad der foregår derude”.
De vises sten mangler
VIVEs undersøgelse er et aktuelt snapshot af tingenes tilstand i de områder, der har en boligsocial indsats støttet af Landsbyggefonden. Det fremgår af rapporten, at tryghed og trivsel hovedsageligt er noget, der varierer mellem beboere uanset hvilket område, de bor i. Der er flere fritidsjob-indsatser, der forsøger at give de unge noget meningsfuldt at tage sig til. I vinterferien sørgede organisationen FRAK for, at fem unge både fik erfaring med brolæggerarbejdet og tjente penge. Foto: Søren Hytting.
en uddannelse eller et arbejde. Dette er netop forhold, der adresseres i den boligsociale indsats.
I Urbanplanen har flere af aktørerne også fokus på de unge. Og der er særligt én udfordring, som er svær at komme til livs, fortæller Anja Bolbroe,
“Unge, der opholder sig i udeområder, og som i grupper kan virke utryghedsskabende, er en generel problemstilling, som vi ikke har fundet de vises sten til endnu”, fortæller hun.
Brosten og mudder i vinterferien
Der er forskellige indsatser, der forsøger at give de unge i og omkring Urbanplanen noget meningsfuldt at lave. I vinterferien, imens mange unge slapper af, tropper fem unge mænd i alderen 14-20 år hver morgen op på en meget mudret byggeplads i Remiseparken.
De er ikke kommet for at hænge ud, men for at lægge brosten sammen med to gruppeledere fra organisationen FRAK. Takket være et samarbejde mellem FRAK og den boligsociale indsats får de løn for deres indsats under JobCampen [FRAKs indsats]. Det er de ganske tilfredse med.
“Jeg synes, det er hyggeligt, men hårdt”, fortæller Kamal Lelarbagi, der er 16 år og som drømmer om at blive arkitekt. Han er kommet med i fritidsjobprojektet, fordi en af de andre prikkede ham på skulderen og spurgte, om han ikke ville være med.
Marc Timothy er også 16 år. Han har deltaget i flere fritidsjobprojekter. Der er særligt én ting, der driver ham til at stå tidligt op og løfte tunge sten i regn og blæst i sin ferie:
“Jeg tjener penge, så jeg kan købe noget selv”, fortæller han og tilføjer, at det også er godt at være med til at ændre parken.
Et par af de unge mænd kan godt forstå, at der er nogen, der kan synes, det er utrygt, når der er flere unge som dem selv, der hænger ud i grupper. Men, siger de, der er ikke noget at være bange for.
Fritidsjob er med til at skabe tryghed
FRAK og den boligsociale indsats samarbejder også om et andet
fritidsjobprojekt, der går ud på, at unge hjælper nogle af Urbanplanens rækkehus-beboere med at få styr på deres haver.
Projekterne er ikke blot med til at hjælpe de unge med at tjene penge og give dem erfaring med forskellige typer håndværk, det har også den afledede effekt, at det øger trygheden, forklarer daglig leder af FRAK, Mudi Jarckass.
“Møder mellem mennesker skaber tryghed, for pludselig har du et navn og et ansigt på dem, du ellers bare så som en gruppe. Det skaber også gode naboskaber”.
Om samarbejdet med den boligsociale indsats, siger han:
“Det unikke er, at de arbejder på tværs af for eksempel forvaltningerne. For os betyder det, at vi kan nå ud til endnu flere unge. Og at vi får rystet posen til opgavers indhold. Vi startede med at arbejde med oprydning efter festivaler, men det var i samarbejde med Partnerskabet i Urbanplanen, at vi også begyndte at tænke i driftsløsninger”, fortæller han. De typer opgaver, de arbejder med i Urbanplanen, har også et andet sigte, nemlig at forskønne området:
“Så det er ikke bare sådan et projekt, hvor vi kommer ud og laver noget i fire måneder, og så er vi væk igen”.
Den boligsociale indsats og Tryghedspartnerskabet har også succes med flere lommepenge-projekter.
Ligesom FRAKs JobCamp i vinterferien, går projekterne ud på at skabe betalte opgaver, der inddrager unge i konkrete arbejdsopgaver i lokalområdet. Projekterne har kørt i flere år, og det er noget, som Anja Bolbroe er sikker på, er med til at skabe større tryghed. “Det er noget vi ved, der virker”, siger hun.
Evalueringer af de boligsociale indsatser, fra både CFBU og VIVE, viser også, at fritids- og lommepengejob virker.
Vigtigt med de rette folk
En erfaring fra samarbejdet omkring det tryghedsskabende samarbejde, som Anja Bolbroe tager med sig i det videre arbejde, er, at hun synes, det er virkelig vigtigt at bruge tid på at opdrive de rette folk at samarbejde med.
Hun mener, at der er en styrke i at have et samarbejde og et netværk, hvor folk kender hinanden godt: “Og hvor man ved, hvem man skal tage kontakt til omkring en given problematik. Og ikke mindst at man kan regne med, at den i den anden ende tager telefonen, når den ringer”.
Videre fortæller hun: “Der findes ingen formel på, hvordan man sikrer, at det er de rette mennesker, der sidder rundt om bordet, men det handler i første omgang om at kende lokalområdet godt. Så kommer man ofte i kontakt med de rette folk”.
Anja Bolbroe peger på, at man også skal passe på, at der ikke kommer for mange aktører i ét område:
“Det er vigtigt, at man finder den rette balance, så man ikke falder over hinanden, laver parallelle indsatser, og i sidste ende forvirrer borgerne”.
Hun mener også, at man sagtens kan overføre erfaringerne til andre udsatte boligområder:
“Ja, 100 procent. Mange af de ting, vi taler om i forhold til beskæftigelse til de unge, utryghed og ungegrupperinger, der tager uhensigtsmæssigt ophold i gårdene og andre steder, det er det samme, der går igen i andre udsatte boligområder, blot med lokale nuancer”.
