Lars Bollerslev - Lyset i Vadehavet

Page 1

LARS BOLLERSLEV

LYSET I VADEHAVET



Olie og acryl på lærred - 70 x 140

Olie og acryl på lærred - 60 x 60


Lars Bollerslev er Marsken og Vadehavets maler. Bollerslev er optaget af vejrets skiften og dets indvirkning på naturens farveklang. Fra de tunge efterårsfarver holdt i mol til sommerens generøse og poetiske farvepragt i dur Gallerist, Kurt Svendsen – Galleri Sct. Gertrud


DET POETISKE DRAMA OG VADEHAVETS FORANDERLIGHED Af: Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen Lars Bollerslev vandrer ude på Forlandet og finder sine motiver. Forlandet som er betegnelsen for marsklandet foran digerne ud mod havet. Her ser vi bundgarnspæle og faskiner stikke op som kompositionelle holdepunkter i det, der ellers er en flydende verden. Vi fornemmer havets styrke, som det kommer bølgende imod os. Vi fornemmer den gentagne rytme af ebbe og flod. En urrytme af eksplosiv fremdrift og tilbagetrækning styret af vejrets luner og af månens bane, der har fascineret og skræmt mennesker siden tidernes morgen og dannet grundlag for et væld af fortællinger, myter og sagn.

Vi ser grøblingerne, render gravet i det skiftevis oversvømmede og tørre sand, som skal lede det overskydende vand bort. I Lars Bollerslevs malerier virker de som plovfurerne i et landskabsmaleri trækkende diagonale spor ind i billeddybden, hvor de støder på den vandrette horisontlinje.

Vi ser klæggravene, menneskeskabte huller i sandet, hvor man har gravet efter materiale til digebyggeriet. I malerierne har de noget næsten uhyggeligt over sig: mørkeblå, næsten sorte huller, som stod man overfor nedgangen til Hades.

Vi ser tidevandsrenderne, der strømmer gennem huller i kæden af bundgarnspæle. Bevægelsen er kontrolleret og reguleret, men man fornemmer alligevel, hvorfor man i gamle dage kunne opleve katastrofale oversvømmelser, hvor tusindvis af menne-

sker og får druknede, og hvor hele landsbyer blev bytte for det grådige hav.

Lars Bollerslevs malerier fremstår lige så fysisk nærværende og knudrede, som den jord, der skildres. Billederne er på én gang vibrerende og monumentale. Farverne gløder og ulmer eller fortættes i sortgrå nordisk melankoli.


Olie og acryl på lærred - 70 x 140


En tolkning behøves egentlig ikke. Billederne er der bare som vidnesbyrd om et stykke natur og en konkret realitet erfaret gennem et kunstnersind. Usentimentalt, nøgternt og nøgent, hvilket imidlertid ikke forhindrer, at man som beskuer kan føle endda rigtigt meget, når man ser på dem. For er det ikke det, han gør, Lars Bollerslev? Får os til at åbne vores øjne for omgivelsernes skønhed.

Det helt centrale omdrejningspunkt i Lars Bollerslevs billedverden er dog nu som altid lyset. Det er svært at sætte ord på. Man kan begynde at opremse farver, men det er i virkeligheden mest relevant at henvise til de oplevelser, man selv har haft på steder, hvor lyset er helt specielt: på spidsen af Skagen, ved Vesterhavet, på Bornholm, ved Fyns Hoved eller, hvor man nu ellers finder det der helt unikke lys, som giver erindringer og følelser ud over det sædvanlige.

Årstiderne er selvfølgelige vigtige. Efteråret, hvor dagene bliver kortere og horisonten mørkere og hvor stormene raser. Vinte-

ren, hvor sne og slud blander sig med det oppiskede skum. Foråret, hvor det skarpe lys kaster diamanter af sig og sommeren, hvor alt bades i varme farver. Lars Bollerslev maler dette, så man næsten kan smage stemningen på tungen og fornemme lydene i ørerne: lugten af saltvand, af tang og opskyllede muslinger, lyden af mågernes skrig, vandets skvulpen og vindens hylen. Det er ikke sentimentale billeder, dette her. Motivet taget i betragtning er dette en umulighed. Det er snarere ekstatiske billeder, hvor Lars Bollerslev giver sine

indtryk af Vadehavets skønhed OG lunefuldhed videre til os. Det er billeder, som virker levende og sande og frem for alt ærlige overfor et motiv, som er i bund og grund er overvældende. Man mærker Vadehavet i disse malerier. Og det må være den største kompliment, man kan give Lars Bollerslev..

Olie og acryl på lærred - 80 x 60



Olie og acryl på lærred - 140 x 180

Olie og acryl på lærred - 160 x 150



Lars Bollerslevs malerier er på én gang vibrerende og monumentale. Farverne gløder og ulmer eller fortættes i sortgrå nordisk melankoli Tom Jørgensen, Kunstavisen


Olie og acryl på lærred - 100 x 150


Lars Bollerslevs malerier er büret af eller ligefrem malet ud af den klÌg, som fed og mørk er undergrunden i Marsken Lone Schloo Erhardsen, Mag.art. i kunsthistorie


I sine motiver fra Vadehavets dybe horisonter og stadige bevægelse viser Lars Bollerslev sin kærlighed og forståelse for at skildre naturen og dens farvepragt på naturens præmisser Gallerist, Kurt Svendsen – Galleri Sct. Gertrud


Lars Bollerslev Født 28. oktober 1973 Atelier og bopæl Østerfenner 7, 6760 Ribe Mail: kontakt@larsbollerslev.dk Mobil: +45 5045 6246 Vigtigste udstillinger Galleri Sct. Gertrud, Kbh. Galleri Helco Galleri Tornby Galleri Jon ART Copenhagen ART Herning ART Nordic Kongegaarden, Korsør Kældergalleriet, Ribe Kunstmuseum Herregaardskælderen, Sønderskov Filosofgangen, Odense Galleri 46, Holsted Galleri Ship Inn - Hjerting Badehotel Dormitoriet - Løgumkloster Ratzeburger Rathaus Galleri Lyne Kunstforening Foyeren, Taastrup

Rundetårn, København Galleria Krabbe, Malaga Kunstforeningen K72, Børkop Bramming Egnsmuseum Skærbæk Museum Banegården, Aabenraa Ribe Kunstforening Brædstrup Kunstforening Sydbank - Aabenraa Queedens Gaard Vadehavscentret Kunstforening ved UCsyd Kunstnerhuset - Skærbæk Esbjerg Rådhus Haderslev Kommunes Kunstforening Jernstøberiet - Ribe Kunst og Kirker - Ringsted provsti


Lars Bollerslev Ă˜sterfenner 7, 6760 Ribe Mail: kontakt@larsbollerslev.dk Mobil: +45 5045 6246 Web: larsbollerslev.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.